Nummer 4 - Techmedia

More documents

Recommendations

Info

gennem 12 måneder i 2001- 2002. Det samme blev forureningsniveauet udendørs. Det gennemsnitlige udeniveau, i 1. sals højde, lå for SO 2 på 2 mg/m 3 , NO 2 på 33 mg/m 3 , og ozon på 65 mg/ m 3 . Inde i bygningen var koncentrationerne lavere: NO 2-koncentrationen var reduceret til 66% af udeniveauet, SO 2 til 18%, mens ozon var reduceret helt ned til 5%. De nævnte værdier er årlige gennemsnit, baseret på målinger ved passiv opsamling. I korte episoder, omkring myldretid og lign., har især NOx forureningen været betydeligt højere. Der foreligger ingen større danske undersøgelser af luftforureningsniveauer i museer. Men Norsk Institutt for Luftforskning (NILU) har udført undersøgelser af luftforurening og indeklima i norske museer, hvor målinger i og omkring Historisk Museum, Oslo, viser et billede der er helt tilsvarende luftforureningen i det danske Nationalmuseums bygning. Luftrensende overflader At forureningsniveauet 30 reduceres fra ude til inde skyldes, at forureningsstofferne fjernes fra luften ved atmosfæriske reaktioner, og ved overfladereaktioner på bygningens strukturer. I de tilfælde hvor en bygning har gasfiltreret mekanisk ventilation, sker deponeringen i naturligvis i filterne. For den naturligt ventilerede bygning, sker deponeringen på alle flader som luften passerer på vej ind: murværk, tapeter, loft, tæpper, gardiner – og på museumsgenstandene. Bevidst brug af reaktive flader til adsorbering af luftforurening er en interessant tilgang til luftkvalitetskontrol, men meget kompliceret. Helbredsmæssigt er lave forureningskoncentrationer et gode. Men bevaringsmæssigt er sagen mere kompleks, hvis f.eks. koncentrationen er lav på grund af kemiske reaktioner der sker på vægge dækket af kostbare og følsomme malerier. I dette tilfælde er det bedre, hvis forureningen kan opsamles eller blokeres før den nogensinde når indenfor. Der er mange ideer til hvordan dette kan gøres, også ved passiv kontrol. I forbindelse med EU projektet IMPACT undersøges en række byggematerialers evne til at opfange forureningsstoffer fra luften, og hvorledes dette kan udnyttes i praksis i museumsbygninger. Og seneste er brugen af forureningsopsugende maling foreslået, hvor et indhold af kalciumkarbonat og titaniumdioxid i malingen reagerer med luftens indhold af NOx, under påvirkning af sollys (New Scientist, 7. feb. 2004, s. 23). For at virke rensende Stormgade ved Nationalmuseet. Området er hårdt belastet af bilog bustrafik, hvilket påvirker luftkvaliteten inde i bygningen. De fleste museer er beliggende i storbyer. I en kort radius omkring Nationalmuseet ligger en række andre store institutioner med betydningsfulde samlinger, herunder Glyptoteket, Thorvaldsens Museum, Det kgl. Bibliotek, og det fremtidige Rigsarkiv. på indeluften, skulle en sådan maling applikeres udendørs på en bygning, omkring typiske indgangssteder for luften, såsom vinduesrammer etc. Museumsgenstande heler ikke Monitering af indeklimaets effekt på museumsgenstande er emnet for flere forskningsprojekter. Der er en grundlæggende forskel på, hvordan ”døde materialer” og mennesker oplever og reagerer på et dårligt indeklima. Menneskekroppen vil typisk blive syg ved en skadelig påvirkning, men Figur 1: Temperatur og relativ fugtighed i Brede Hovedbygning, gennem januar måned. De sorte kurver viser indeklimaet, de grå udeklimaet. RF holdes indenfor 40-60% stort set hele måneden igennem, ved opvarmning af rummene til 10-12°C. HVAC 4 • 2004
helbredes igen så snart indeklimaet forbedres. Museumsgenstande heler ikke, i stedet bliver genstanden mere og mere nedbrudt, hver gang en skadelig påvirkning finder sted. Derfor er det her relevant at måle og udtrykke skadelige påvirkninger som dosis, eksempelvis tidsmæssig eksponering til for høj eller lav relativ fugtighed, eller luftforureningsdosis. Således kan effekten af luftforurening eksempelvis udtrykkes som hastigheden af korrosionsdannelse på sølv eller kobber. Udviklingen af skadesdosimetrer, der kan bruges som tidligt advarende indikatorer på at indeklimaet ikke er optimalt, er derfor af stor interesse i museumsverdenen. EU projekterne MIMIC og MASTER omhandler begge udvikling af sådanne dosimetrer, til evaluering af et indeklimas ”aggressivitet”. Samme udgangspunkt findes ligeledes i en ISO standard der pt. er under udarbejdelse (ISO 11844: Corrosion of metals and alloys - Classification of low corrosivity of indoor atmospheres). Standarden skal beskrive metoder til bestemmelse af indeklimaets evne til at korrodere metaller. Selvom denne standard først og fremmest vil henvende sig til elektronikindustrien, vil metodikken være brugbar også i museumsmiljøet. ■ Referencer: De omtalte EU projekter er beskrevet nærmere på deres websider: IMPACT: www.ucl.ac.uk/sustainableheritage/research/impact/ MIMIC: www.iaq.dk/mimic MASTER: www.nilu.no/master Yderligere litteratur: Blades, Oreszczyn, Bordass & Cassar, 2000: Guidelines on Pollution Control in Museum Buildings. Museums Association, London, ISBN 0-902102-81-8. Larsen, 2002: ”Rumklimaets indflydelse på kirkernes skatte”. DANVAK Magasinet nr. 6-7, s. 28-31. Ryhl-Svendsen & Padfield, 2003: ”Præventiv konservering, at forebygge er bedre end at helbrede”. Nationalmuseets Arbejdsmark 2003. s. 101-117. HVAC 4 • 2004 31
Page 1 and 2: April April 4 40. Årgang 2004 Tema
Page 3 and 4: HVAC 4 • 2004 3
Page 6 and 7: Aalborg Universitet har til og med
Page 8 and 9: Skandinaviens største byggefagmess
Page 10 and 11: 10 DNA-chip til hurtig kontrol for
Page 12 and 13: Anne Pia Koch, biolog fra Københav
Page 14 and 15: 14 Eksempel på måleskema til unde
Page 16 and 17: 16 Hybridventilation af lejligheder
Page 18 and 19: 18 Figur 1. Serie- henholdsvis para
Page 20 and 21: 20 Figur 4. Trykforholdende i et hy
Page 22 and 23: 22 Figur 9. Optegning af neutrallag
Page 24 and 25: Kim Kronby, 43 år, akademiingeniø
Page 26 and 27: Dette medvirker til at minimere tr
Page 28 and 29: 28 Indeklima i historiske bygninger
Page 32: Center for Arktisk Teknologi drives
Page 35 and 36: Termografienhed med alle funktioner
Page 37 and 38: Fig 2. Administrationsbygning på 1
Page 39 and 40: tur om sommeren for at få en god v
Page 41 and 42: HVAC 4 • 2004 41
Page 43 and 44: illustreret en kurve for det umidde
Page 45 and 46: er den nye afspærringsventilen gjo
Page 47 and 48: Ny standard skal sikre træpillers
Page 49 and 50: Spar kontakt-akrobateri Træt af at
Page 51 and 52: Den nye DeWalt DC500, tlf. 70 20 15
Page 53 and 54: Viden og mange års erfaring inden
Page 55 and 56: En ny fuldt bestykket og transporta
Page 57 and 58: Den rigtige handske Valget af den r
Page 59 and 60: tionelle enkeltstøbeproces.. Endnu
Page 61 and 62: Kurser & temamøder FORÅR 2004 Kur
Page 63 and 64: Kursus nr. 138.9 BSim2002 - Indekli
Page 65 and 66: Effektiv ventilation og airconditio
Page 67 and 68: - Hvordan ville det gå med miljøe

Nummer 4 - Techmedia

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?