Nummer 4 - Techmedia

More documents

Recommendations

Info

sikres at varmemåleren kun tæller forbrug til varmt vand), kan tabet i cirkulationslsystemet beregnes til: 90-30 = 60m 3 . Forholdet mellem fjernvarmeforbrug til cirkulationstab (c) og varmt vand (ok) er her = 2. (c/ok forhold = 60/30 = 2) Udnyttelsen af cirkulationstabet En del af varmetabet fra cirkulationsledningen vil bidrage til rumopvarmning om vinteren, men hovedparten af rørsystemet er placeret i kældre, skakte eller i kanaler hvor varmeafgivelse ikke kan nyttiggøres. I store kontor- og institutionsbyggerier vil varmeafgivelsen endog være uønsket, da det kan være med til at hæve rumtemperaturen, og dermed øge køleenergiforbru- 38 Fig 3. Boligejendom på 11.450m 2 med 148 lejemål. 1 varmtvandsveksler, cirkulation konstant. Fjernvarmeforsyning afregning efter m 3 . Temperatur aflæsning Flow Fjernv. Varmeveksler Fjernvarmeforbrug Brugsvand År Varme 2002 Fremløb Retur BV BC Totalt VV Varmt Totalt °C °C °C °C m3 M3 M3 M 3 jan 88 42 58 44 2.875 616 325 feb 86 40 57 43 2.232 541 223 mar 88 42 57 43 2.129 512 252 apr 84 41 57 43 1.929 703 215 maj 78 43 57 44 1.049 701 214 jun 79 46 57 44 789 680 196 Jul 79 46 58 44 767 653 185 aug 75 49 57 45 931 871 176 sep 78 47 57 44 1.011 711 205 okt 84 45 57 43 1.982 635 227 nov 87 44 57 43 2.444 568 246 dec 88 43 57 43 3.097 566 205 Sum 21.235 7.757 2.669 9.420 7.757m 3 , med en gennemsnitsafkøling på 39°C, Qc+ok = 343.000 kWh Det forudsættes at brugsvandet opvarmes 45°C. Der aftappes 2.669 m 3 i perioden. Qok = 140.000kWh Cirkulationstabet er da Qc = 343.000 - 140.000kWh = 203.000kWh. c/ok = 1,5 get. Mellem boligblokke kan der være nedgravet cirkulationsledninger. Her vil der været et tab året rundt. Ønskes energiforbruget til varmtvandssystemet reduceret, er det vigtigt at gøre sig klart, hvad forbruget går til. Går det største forbrug til cirkulationstab, bør der sættes ind her. Ringe af afkøling af fjernvarmevandet/kedelvand Ved gennemgang af mange ejendomme og deres varmtvandssystem hen over sommeren 2002 og 2003, blev der generelt registreret en dårlig afkøling af fjernvarme/kedelvand i varmeforsyningen. Denne dårlige afkøling kamufleres til en vis grad om vinteren, hvor radiatoranlægget med sit større varmeforbrug og Fig 4. 4 beboelsesejendomme, fjernvarmeforsynet med energiafregning. Forbrug i august 2002, graddage =0 bede afkøling, og dermed med en større mængde afkølet vand i returløbet, går ind og blandes op med varmere returvand fra VVB i det fælles returløb tilbage til fjernvarme eller kedlen. Der er god afkøling når der opvarmes koldt vand især når der aftappes varmt vand af. Her kan fjernvarmevandet køles godt ned på grund af tilgang af koldt brugsvand på 10°C. Den dårlige afkøling viser sig at komme fra opvarmning af cirkulationssystemet og med god grund. Legionella-problematikken har gjort sit til at brugsvandstemperaturen holdes højt, de fleste ejendomme holdes den på 55°C. Cirkulationsledningen ligger typisk på 45-50 grader når den retur- neres til VVB eller VV. Set hen over et år, tappes der varmt vand af i et mindre antal timer. Dette betyder at det alene er cirkulationsledningen der varmes op i de fleste timer af året. Returtemperaturen på varmesystemet fra VVB/VV kan derfor i mange timer ikke komme under temperaturen på cirkulationsledningen, og vil ofte ligge nogle grader over denne. På anlæg med store cirkulationssystemer, kan den høje returtemperatur på fjernvarmeforsynede systemer betyde straf for dårlig afkøling. Hvis der afregnes alene efter M3-forbrug betyde dette et urimeligt stort forbrug. På ejendomme med kedelanlæg er dette problem mindre, men kondenserende kedler vil også kræve en lav returtempera- Ejendom Areal Varmeforbrug Afkøling Varmt vand (ok) (c) Forhold m2 MWh m3 °C M3 MWh MWh C/ok 1 5060 9,45 372 21,9 33 1,73 7,72 4,5 2 815 2,28 80,6 24,3 11 0,58 1,70 3,0 3 2242 3,16 160 17,0 18 0,94 2,22 2,4 4 1364 2,36 107,9 18,8 19 0,99 1,37 1,4 4 blokke 1 blok 1 blok 1 blok HVAC 4 • 2004
tur om sommeren for at få en god virkningsgrad. Fremtid Varmeforbrug til varmt vand udgør en væsentlig del af det Graddage Uafhængige Forbrug, også kaldt GUF. I mange ældre beboelsesejendomme ligger dette GUF mellem 25-30% af det totale årlige varmeforbrug. I nogle ejendomme kan dette GUF være større, især hvor der er tale om interne jordledninger mellem boligblokke. Der er set eksempler på ejendomme med GUF på op mod 50%. Varmeforbrug til at dække cirkulationstabet i varmt brugsvandssystemer kan udgøre halvdelen af dette forbrug. Hvorledes vil det forhold blive når det GAF falder i de nyopførte ejendomme ? Det må forventes at det årlige varmeforbrug til rumopvarmning vil falde på grund af bedre isoleret klimaskærm og større evne til at udnytte tilskudsvar- men. Vandforbruget, og dermed også varmtvandsforbruget, ser også ud til at blive mindre. Der er generel større bevidsthed om at bruge mindre vand. Dette gør at cirkulationstabet vil gå ind med endnu større andel i fremtiden, såfremt der ikke sætte ind for begrænse tabet, eller ”fjerne” den høje returtemperatur fra disse systemer. Fjernvarmeselskaberne ønsker at få reduceret fjernvarmetemperaturen i nettet for at mindske tabet. Fremløbstemperaturen ønskes ned på 60°C om sommeren, men i denne periode er det primært varmt vand og cirkulationsvandet der opvarmes. Dette giver problemet med afkølingen af fjernvarmevandet. I BR 95 angives en afkøling på 20°C på fjernvarmen ved en fremløbstemperatur på 60°C i forbindelse med brugsvandsopvarmning. I en ejendom med et stort cirkulationstab og med en cirku- lationstemperatur på 45- 50°C, vil returtemperaturen på fjernvarmen komme til at ligge højt, og vil ikke kunne afkøle fjernvarmevandet de 20°C, samtidig vil det give et større flow i fjernvarmesystemet. Reduktion af cirkulationstab ved bibeholdelse af systemet Hvor de store cirkulationssystemer må bibeholdes, kan man ikke undgå at få høje returtemperaturer. Der bør da ses på muligheden for at reducerer varmetabet ved for eksempel at - Reducere cirkulationsledningens længde. - Reducere rørdimension. - Forbedre isolering på rør, ventiler VVB, vekslere, dæksler og bunde i VVB. Det kan overvejes at stoppe cirkulationspumpen via et ur i den periode det ikke tappes varmt vand, herved falder temperaturen på cirkulationsledningen, men her skal risiko for øget bakterievækst vurderes nøje. ▼ HVAC 4 • 2004 39
Page 1 and 2: April April 4 40. Årgang 2004 Tema
Page 3 and 4: HVAC 4 • 2004 3
Page 6 and 7: Aalborg Universitet har til og med
Page 8 and 9: Skandinaviens største byggefagmess
Page 10 and 11: 10 DNA-chip til hurtig kontrol for
Page 12 and 13: Anne Pia Koch, biolog fra Københav
Page 14 and 15: 14 Eksempel på måleskema til unde
Page 16 and 17: 16 Hybridventilation af lejligheder
Page 18 and 19: 18 Figur 1. Serie- henholdsvis para
Page 20 and 21: 20 Figur 4. Trykforholdende i et hy
Page 22 and 23: 22 Figur 9. Optegning af neutrallag
Page 24 and 25: Kim Kronby, 43 år, akademiingeniø
Page 26 and 27: Dette medvirker til at minimere tr
Page 28 and 29: 28 Indeklima i historiske bygninger
Page 30 and 31: gennem 12 måneder i 2001- 2002. De
Page 32: Center for Arktisk Teknologi drives
Page 35 and 36: Termografienhed med alle funktioner
Page 37: Fig 2. Administrationsbygning på 1
Page 41 and 42: HVAC 4 • 2004 41
Page 43 and 44: illustreret en kurve for det umidde
Page 45 and 46: er den nye afspærringsventilen gjo
Page 47 and 48: Ny standard skal sikre træpillers
Page 49 and 50: Spar kontakt-akrobateri Træt af at
Page 51 and 52: Den nye DeWalt DC500, tlf. 70 20 15
Page 53 and 54: Viden og mange års erfaring inden
Page 55 and 56: En ny fuldt bestykket og transporta
Page 57 and 58: Den rigtige handske Valget af den r
Page 59 and 60: tionelle enkeltstøbeproces.. Endnu
Page 61 and 62: Kurser & temamøder FORÅR 2004 Kur
Page 63 and 64: Kursus nr. 138.9 BSim2002 - Indekli
Page 65 and 66: Effektiv ventilation og airconditio
Page 67 and 68: - Hvordan ville det gå med miljøe

Nummer 4 - Techmedia

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?