Når alt går i fisk - dansk sløjdlærerskole

Når alt går i fisk
Om at eksperimentere med fremstilling af fiskeskind
Navn: Inge-Lise Lynge
Enhed: Eksperimenterende fremstillingsformer
Vejleder: Bent Illum
Dansk Sløjdlærerskole
Juni 2004

Indhold:
Indledning 1
Problemformulering 1
Mål for garvningen 1
Idéfasen 2
Designprocessen 2
Sansning 3
Anvendte metoder til garvning 4
Fiskene, træerne og kemikalierne 4
Lampeskærmen og det æstetiske udtryk 5
Afslutning 5
Litteraturliste 6
Godkendelsesark 7
1

Når alt går i fisk
Om at eksperimentere med fremstilling af fiskeskind
Indledning:
Min viden om garvning af fiskeskind var meget begrænset før jeg begyndte på dette projekt.
Da jeg var barn, fortalte min mor, at hun under krigen gik med sko lavet af rødspætteskind. Jeg
forestillede mig mange ting med disse fiskeskindssko. Hvordan kunne fiskens slimede skind
bruges til sko og mon ikke de var fugtige og lugtede slemt? Senere har jeg undret mig over, at
fiskeskind er så slidstærkt og solidt, at man tidligere kunne anvende havkatteskind til kamiksåler i
Grønland.
Trods det, at jeg aldrig selv havde rørt ved et garvet fiskeskind og jeg heller aldrig havde set det, fik
jeg lyst til at forsøge mig frem, for at se hvordan et fiskeskind kan garves, så det kan bruges til et
produkt.
Min forestilling var, at jeg kunne få et meget smukt skind med fiskens karakteristiske tegninger på,
som ville kunne anvendes til mange forskellige formål alt efter det færdige skinds tekstur.
Problemformulering:
Gennem designprocessen arbejdes der med forskellige metoder til garvning af fiskeskind.
Færdiggarvede fiskeskind anvendes til en lampeskærm med henblik på et æstetisk udtryk.
Mål:
Jeg opstillede under de indledende faser af arbejdet med at garve skind nogle kriterier for succes:
- skindet skulle være stabilt, så det kunne bruges til for eksempel en lampeskærm.
- skindet måtte ikke lugte af fisk, da det ville være tegn på begyndende forrådnelse og det
ville derfor være ubehageligt at bruge skindet.
- bagsiden skulle ligne læder. Hvis jeg kunne opnå dette, syntes jeg, at jeg var på den rigtige
vej.
- fiskens karakteristiske ”tegninger” i skindet skulle bibeholdes, ellers kunne jeg lige så godt
bruge skind fra et andet dyr.
- skindet skal være blødt, ikke så hårdt at det ”ruller” i kanten, da det ellers er vanskeligt at
arbejde med til produkter, hvor formen er afgørende.
2

Idéfasen
Uden viden om hvordan jeg skulle begynde, lavede jeg en liste over hvordan oplysninger om
garvning af fiskeskind kunne indhentes. Dannede et overblik og tænkte på hvilket resultat der var
ønskeligt og begyndte at planlægge processen.
Brugen af fiskeskind i Grønland er nærmest glemt. Den traditionelle grønlandske garvemetode er
ikke velegnet til produkter, der skal befinde sig i moderne huse, fordi indeklimaet er for fugtigt.
Det viste sig vanskeligt at finde oplysninger om garvning af fiskeskind, derfor valgte jeg, at forsøge
med garvemetoder der er beregnet til andre former for skind.
Jeg fandt forskellige teknikker, jeg ville prøve: bare tørre skindet, naturgarvning med bark,
forskellige garvninger med alun, kromgarvning, kemisk garvning og syntetisk garvning. Nogle af
disse teknikker beskriver kun en fremgangsmåde til skind fra dyr der lever på land, men jeg
besluttede at prøve dem alligevel på fiskeskindet. Forskellen på landdyrs skind og fiskeskind er bl.a
at man ikke kan arbejde ved høje temperaturer med fiskeskind. Det vil gå i opløsning, hvis man
arbejder ved grader over 22. Fiskeskindet tåler heller ikke de samme kemikalier som andet skind.
Fordi jeg ikke kendte en egnet metode til garvning af fiskeskind, tænkte jeg ikke på hvilke fisk jeg
vil garve, men i første omgang koncentrerede jeg mig om de forskellige metoder.
Fiskene jeg vil prøve med er: hellefisk, torsk, havkat og laks, fordi det er disse fisk, jeg umiddelbart
kan skaffe.
Designprocessen:
Designprocessen beskrevet af Bent Illum (Temanummer Sløjd nr. 5. p.159) ilustrerer bedst min
måde at arbejde på. Det cirkulære i processen var meget centralt Under arbejdet har det været
nødvendigt, at gå tilbage i processen og begynde forfra, når resultatet viste sig helt anderledes end
forventet.
Når jeg afprøver en teknik, forestiller jeg mig først, hvordan resultatet vil falde ud. Jeg har en ide.
Der bliver lavet forsøg med ideen. Analysen af resultatet kan så give det udslag, at jeg må helt
tilbage til udgangspunktet, som da jeg kom til at bruge for varmt vand, så det hele blev til fiskelim
eller jeg brugte en mild sæbe og derfor valgte en hårshampo med citron, men glemte at citron
faktisk kan ”koge” en fisk. Nogle af fejlene kunne jeg ikke rette og opgav at prøve igen, fordi jeg
har så mange andre metoder jeg kan prøve af.
Når så analysen havde givet et nogenlunde acceptabelt resultat set ud fra egne kriterier for succes,
måtte jeg tage stilling til om metoden skulle prøves igen for at få et lidt bedre resultat. Processen
3

kunne gentages igen og arbejdet udføres mere omhyggelig.f.eks da jeg garvede med alun, salt, mel
og æggeblommer var jeg så ivrig efter at prøve, om denne metode virkede, da ingen forsøg indtil da
var faldet heldige ud, at jeg helt glemte at pletterne på havkatteskindet også skulle kunne træde
tydeligt frem. Det viste sig at være svært at skylle melet, der var blevet brugt, ud igen. Udtrykket
stod så tilbage som noget grumset.
Det er svært at sige hvornår man er færdig. Hvornår er resultatet tilfredsstillende?
Hvorfor kan man blive ved med at arbejde intens med løsningen af denne problematik, trods de
mange fejlslagne forsøg? Det er nok fordi: ” Lysten til at opsøge kaos, det uordnede, synes at være
tæt forbundet med kreativitet” (Hansen p.107). Fornemmelsen er for mig noget af det samme som
når man går på stranden og kikker ned på stenene i vandkanten. Pludselig får man øje på et forstenet
søpindsvin mellem alle andre uordnede sten. Det, der for mig er ansporende , er når der sker noget
enestående/forbavsende i mængden af almindelige forsøg eller bevidstheden om at det godt kan
lade sig gøre, at finde det usædvanlige lige om lidt eller næste gang.
Sansning
I min æstetiske praksis med at garve fiskeskind, har det været nødvendigt at vurdere arbejdet ved
brug af ”sansemæssig erkendelse” (Drotner.p.121). Helt afgørende for arbejdet har været, at jeg
hele tiden måtte kvalitetsbedømme ved hjælp af mange sanser på samme tid. Her opsamles nogle af
de oplevelser jeg har haft med sanserne:
Lugtesansen er med i forløbet hele tiden. Lugten af fisk som jeg gerne vil slippe af med. Er
processen ved at gå i forrådnelse? Kan duften af læder opnås i skindet?
Nogle af de væsker jeg skal bruge lugter så meget, at det er nødvendigt at arbejde i fysiklokalet og
bruge stinkskabet.
Ved naturgarvning skal jeg bedømme om garvevæsken lugter af eddike, det fortæller mig at
processen kører tilfredsstillende.
Synssansen er vigtig for at vurdere fiskens friskhed. Fisken skal være frisk for at få et godt resultat.
Under garvningen vurderes overfladen jævnligt, for at se om garvningen vil lykkes efter de
opstillede mål for udfaldet.
Ved naturgarvning kan skindet skifte farve undervejs. Vil den smukke plantefarve holde, når fisken
er færdiggarvet?
Følesansen bruges til, at vurdere overfladen, hvor tyk skindet bliver og om alt slim er vasket af. I
den sidste fase vurderes hvor stift eller blødt skindet er.
4

Smagssansen bruges ved naturgarvning, når der skal smages på barkopkoget for at bedømme, om
det smager bittert i lighed med stærk te., som det skal for en vellykket garvning.
At bruge alle disse sanser og hele tiden vurdere og tage stilling til næste skridt er nødvendigt for et
godt resultat.
Anvendte metoder til garvning:
Metoderne beskrives i den rækkefølge som de blev afprøvet.
Tørre skindet: Skindet vaskes i sæbe og skrabes for fedt, slim og hinder. De skind jeg prøvede med
blev, ved denne metode, enten helt gennemsigtige eller meget stive. Til afhjælpning af det sidste
forsøgte jeg, at tilføre fedtstof og at blødgøre skindene ved at gnide dem i hænderne eller trække
dem over en afrundet kant.
Ved denne metode foregår der ikke en egentlig garvning. Man får ikke læderets udseende på
bagsiden.
Alungarvninger med forskellige ingredienser: Flere af disse forsøg mislykkedes for mig, men
endelig fik jeg en læderbagside på et skind. Det virkede skrøbeligt, men skindet var heller ikke helt
færdiggarvet. Nogle af disse metoder med brug af alun er meget enkle og tager kun nogle få dage.
Naturgarvning med bark: Forsøg med bark fra gran, eg, el og birk er blevet foretaget. Processen
tager mindst 7 dage hvor de rensede skind ligger i et afkølet opkog af vand og bark, der er skåret i
mindre stykker. Skindene får ved denne metode en meget smuk farve fra barkens farvestof
Metoden er helt ufarlig, da der kun anvendes naturens stoffer og er derfor være velegnet til
undervisning af børn.
Ud over disse metoder, er der lavet forsøg med kromgarvning, kemisk garvning og syntetisk
garvning.
Fiskene, træerne og kemikalierne:
Hvis man ikke har kendskab til fiskenes udseende vokser interessen for at kende forskellige
fiskearter, mens man arbejder med garvningen. Jeg oplevede det, som en helt ny og spændende
måde at købe fisk på, når man skal udvælge dem efter skindets mønster og farve, i stedet for at se på
kødet. Ens for begge måder er dog, at fisken skal være helt frisk.
Til at garve fisken med var der mulighed for at vælge mellem barken fra mange typer træer, men
elletræets bark var det jeg ønskede at prøve, fordi det tidligere er blevet brugt i Grønland til at garve
og farve skind med. Skindet får en meget smuk rødlig farve.
5

De andre typer af træer blev valgt ud fra forskellige kriterier så som indhold af sukker og høj
koncentration af garvestoffer i barken.
Ved den kemiske garvning var jeg nødt til at hente hjælp hos fagfolk, da det er for farligt selv at
eksperimentere med. Nogle af de kemiske stoffer jeg anvendte, er farlige at indånde andre er farlige
for huden og det var nødvendigt nogle gange at bære briller under processen for at skåne øjnene.
Lampeskærmen og det æstetiske udtryk:
”Den æstetiske oplevelse, …., er kendetegnet ved nøgleord som lyst, sansning, ekspressivitet,
umiddelbarhed, uforudsigelighed”(Drotner.p.69).
Dette citat kendetegner hvordan jeg tog et ellebarkfarvet havkatteskind af meget smuk rødlig farve
og anvendte det til at sy en lampeskærm af.
Inspirationen kom fra den måde man syr i vådt skind til for eksempel kajak og konebåd. Jeg ville
prøve om det kunne lade sig gøre at sy i det våde fiskeskind og lade det tørre på et stativ til en
lampeskærm, for at det derefter kunne krympe på stativet og derved blev spændt ud.
Eksperimentet lykkedes og jeg fik lavet en lampeskærm, der tændt minder mig om barndommens
cigarrøg, dæmpet lys og hygge. Hvis jeg gerne vil fratage min lampeskærm det nostalgiske udtryk,
skulle jeg skaffe en mere enkel lampefod end den svungne lampefod af sten og jeg vil tro, at den vil
blive helt anderledes i udtrykket.
Afslutning:
Processen med garvning af fiskeskind indeholder mange forskellige fagligheder. Der er kemien med
garvestofferne, biologien med fiskene og træsorterne, historie med de forskellige metoder der er
udviklet over tid og ikke mindst det æstetiske, sanselige og det rent håndværksmæssige.
Jeg er nødt til at arbejde videre med garvning af fiskeskind, fordi det nu er vigtigt for mig at få
afprøvet nogle af de grønlandske ”træer”, da mine forsøg med naturgarvning foregik i Danmark.
Trods mange fejlslagne forsøg lykkedes garvningen ud over mine forventninger. Jeg er meget
tilfreds med barkgarvningen, fordi skindet er blevet meget smukt i farven og teksturen er blevet,
som jeg ville have det. Jeg synes, at mit produkt er blevet bedre end de garvede havkatte og
lakseskind jeg købte til at sammenligne mit produkt med, fordi fiskeskindets egenart er bedre
bevaret i mit produkt. De købte skind er noget ”flade” i farven eller overfladebehandlede, så de ikke
mere ligner fiskeskind.
6

Litteraturliste:
Hansen, Mogens (1997) Billedtænkning. Åløkke
Ringsted, Susanne. M.fl (2001) Plant et værksted Grundbog om æstetisk - skabende virksomhed.
Gyldendal Uddannelse
Schnedler, Carl Johan. m.fl. (1997). Praktisk Eksperimentel Undervisning. Århus
Fælleslæst litteratur anvendt på dette modul:
Anttila, Pirkko : Erfarenheter från uppbyggnaden i Finland. I: Dialog 1997, nr. 3. S 20 -23
Bernsen, Jens. (1989) De?!gn: the problem comes first. Danish design Center
Bernsen, Jens. (2000) Enhver ny idé …. Danish design Center
Design. Temanummer af Sløjd nr. 5/2001. Danmarks sløjdlærerforening
Drotner, Kirsten (2003) 1.udgave 1991. At skabe sig – selv. Ungdom, æstetik, pædagogik.
Gyldendal
Ekman, Goran: Konstnarligt utviklingsarbete (KU) inom Linkopings Universitet, institutionen for
barn och ungdomspædagogisk utbilding i Norrkoping. 1994. Nordisk konference.
Hugosson, Christina Thors: Det man har gjort har man lært. I: Pædagogiska Magasinet 2001, nr.3.
S. 15 – 17.
Illum, Bent. Et forsøg på en afklaring af forholdet mellem tavs viden, processens dialog og læring.
2004. Danmarks Pædagogiske Universitet.(udleveret til foredrag ”Materielle kulturstudier” 14.april
2004 )
Kragelund, Mina: Det gode håndværk som modernitetens læringsrum. I: Håndarbejde i skolen.
1999.
Kragelund, Mina: Mindst to sprog. I: Håndarbejde i skolen nr.1/1998.
Nordheden, Inger: Med lusten som ledstjarna. I: Pædagogiska Magasinet 2001, nr.3. S. 38 – 42.
Sjogren, Jan: KREATIVITET. I: TERMER ur Slojdens mål enligt Lgr80 1984. S. 43 – 62.
Sjogren, Jan: Skapandeprocessen – et begrepp att diskutera. I: Nordfo 2 2002.
Schnedler, Allis: Kan det betale sig? Om praktisk æstetisk undervisning, tid, penge og nytte. I:
Dialog, 1997, nr. 3. S. 36 – 37.
Personer jeg har fået viden fra:
Christiansen, Thue, kunstkonsulent ved Grønlands Hjemmestyre: Har fortalt om kursusvirksomhed
med hensyn til brug af fiskeskind.
Helmke, Rolf, garver fra BASF i Oslo: Har hjulpet med opskrifter på kemisk og syntetisk garvning
Kleinschmidt, Gertrud i Nuuk, tidligere kollega på seminariet: Har hjulpet med viden om de
traditionelle grønlandske garvemetoder.
Radakovits, Wilhelm, kemiker BASF Østrig, sender specielle kemikalier til mig trods besvær med
tolden.
De vigtigste anvendte adresser fra internettet:
www.forntidateknik.z.se/IFT/MNTarb/1982/skinber2.htm 25.01.04
www.taxidermy.com/cat/15/fishtan.html 26.01.04
www.dls-jagt.dk/jagt/artikler/3_garvning_af_skind/main.htm 28.01.04
www.susning.nu/Glacegarvning 01.02.04
www.tft.csiro.au/leather/hometanning.html 03.02.04
www.braintan.com/barktan/4barkbath.htm 04.02.04
7