Kot – en overlevende beklædningsgenstand i den Færøske kultur.
Kot – en overlevende beklædningsgenstand i den Færøske kultur.
Kot – en overlevende beklædningsgenstand i den Færøske kultur.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Design og produkt<strong>kultur</strong>.<br />
PD studiet.<br />
<strong>Kot</strong> <strong>–</strong> <strong>en</strong> overlev<strong>en</strong>de beklædningsg<strong>en</strong>stand i d<strong>en</strong><br />
s. 1. Indholdsfortegnelse:<br />
s. 2. Indledning<br />
s. 3. Kildematerialet<br />
s. 4. Kulturbeskrivelse<br />
s. 5. Brugsområde<br />
s. 5. Fremstillingsprocesser<br />
s. 7. Fremstilling af produktet<br />
s. 7. Konklusion<br />
s. 8. Eksam<strong>en</strong>sgodk<strong>en</strong>delsesark<br />
s. 9. Kildeliste<br />
s. 11. Bilag<br />
<strong>Færøske</strong> <strong>kultur</strong>.<br />
Forsideillustrationer: Foto af Cornelius Reinert, Kaldbak (1844 <strong>–</strong> 1934) og udsnit af <strong>en</strong> af C. L. U. von Borns tegninger på et kort over<br />
Færøerne fra 1795 (Det Kgl. Danske Søkortarkiv).<br />
1
Indledning.<br />
Stillet overfor et emne som Design og produkt<strong>kultur</strong> går man i gang med at tænke over<br />
hvilket produkt, hvilk<strong>en</strong> <strong>kultur</strong>, hvilket design. For mig var det mest nærligg<strong>en</strong>de at<br />
beskæftige mig med d<strong>en</strong> færøske <strong>kultur</strong>, da jeg er færing og har lyst til at forske i mit eget<br />
lands muligheder.<br />
D<strong>en</strong> overlev<strong>en</strong>de beklædningsg<strong>en</strong>stand virkede som <strong>en</strong> interessant indfaldsvinkel. Mange<br />
af de traditionelle beklædningsg<strong>en</strong>stande, som er særlige for det færøske samfund, har<br />
været i brug langt tilbage i tid<strong>en</strong> og er det stadig.<br />
D<strong>en</strong> traditionelle jakke “kot”, er et stykke vævet og valket overtøj, som har været brugt<br />
mindst sid<strong>en</strong> 1700 tallet (Svabo, 1781-82), og er det stadig, nu med nye varianter.<br />
Tidligere har det kun været brugt af mænd, m<strong>en</strong> nu bliver det også brugt af kvinder.<br />
D<strong>en</strong> beklædningsg<strong>en</strong>stand som jeg har interesseret mig for i opgav<strong>en</strong>, er hverdagstøj. Et<br />
“kot”, bliver brugt som overtøj til nationaldragt<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> også som jakke over almindeligt tøj.<br />
Det er måske derfor det ikke har fået så meg<strong>en</strong> opmærksomhed, hvor nationaldragt<strong>en</strong> har<br />
været mere fremme i rampelyset (d<strong>en</strong>ne er også stadig i brug, m<strong>en</strong> kun ved festlige<br />
lejligheder).<br />
<strong>Kot</strong> er stadig <strong>en</strong> af de mystiske ting, som det kræver vid<strong>en</strong> og indsigt at fremstille. Der er<br />
nog<strong>en</strong> som forstår at væve og valke stoffet. Der er nog<strong>en</strong> som har et grundmønster og <strong>en</strong><br />
vid<strong>en</strong> om tilskæring og tilretning, og <strong>en</strong> m<strong>en</strong>ing om hvordan det skal være. Der findes ikke<br />
nog<strong>en</strong> <strong>en</strong>degyldig opskrift, som er vedtaget at være “d<strong>en</strong> rette”.<br />
Jeg har ved at studere kildemateriale og ved samtaler med erfarne væversker forsøgt at<br />
finde ud af hvor langt tilbage kot kan stadfæstes, om det til stadighed har været i brug,<br />
samt hvilke eg<strong>en</strong>skaber ved netop d<strong>en</strong>ne beklædningsg<strong>en</strong>stand har gjort, at d<strong>en</strong> har<br />
overlevet.<br />
2
Kildemateriale.<br />
Der findes ikke meget kildemateriale om Færøerne, før det 17. århundrede.<br />
En undtagelse er “Seyðabrævið” <strong>en</strong> gammel lov fra 1298 (findes som afskrift fra år 1600)<br />
om fårehold på Færøerne, her nævnes kot ikke, m<strong>en</strong> der er <strong>en</strong> tegning af <strong>en</strong> mand der<br />
røgter får, og hans jakke minder meget om et <strong>Kot</strong>.<br />
Hvorfra ordet “kot” stammer er ikke let at<br />
afklare, m<strong>en</strong> det er muligvis et <strong>en</strong>gelsk<br />
lånord, (Tórður Johansson, Ensk lánorð í<br />
føroyska málinum).<br />
Lucas Debes: “ Færøernes Beskrivelse” fra<br />
1673 er det ældste udgivne materiale jeg har<br />
haft adgang til. Han nævner <strong>en</strong> “kort vid<br />
kjortel”, m<strong>en</strong> nævner ikke ordet kot.<br />
S<strong>en</strong>ere har vi Svabo i 1781 <strong>–</strong> 82, han skriver<br />
om <strong>en</strong> kort jakke kaldet “Koot”.<br />
Jørg<strong>en</strong> Landt (Forsøg til <strong>en</strong> Beskrivelse over<br />
Færøerne. Kiøb<strong>en</strong>havn 1800).<br />
nævner “jakke, kjortel eller sjóstúka. Han<br />
omtaler ikke kot, m<strong>en</strong> hans beskrivelse af<br />
sjóstúka minder mere om det, der ellers<br />
kaldes kot.<br />
Illustration: Udsnit af p.25 i Seyðabravið,<br />
© Foroya Fróðskaparfelag 1971<br />
Hans M. Debes har i sin beskrivelse “Føroyski búnin” (Søgur úr gomlum døgum, 1977),<br />
ikke nævnt kot, m<strong>en</strong> i <strong>en</strong> and<strong>en</strong> artikel i samme bog fortæller han i <strong>en</strong> anekdote, at <strong>en</strong><br />
kogekone ved et bryllup tog et kot over sig, da hun gik h<strong>en</strong> for at se på brudedans<strong>en</strong>. Hun<br />
blev så optaget af dans<strong>en</strong>, at hun gik med i kæd<strong>en</strong>, stadig iført kot, og der blev digtet <strong>en</strong><br />
vise (táttur) hvor det er nævnt i omkvædet. D<strong>en</strong>ne historie er fra ca. 1795.<br />
Dette siger os at det var usædvanligt for kvinder at gå med kot, samt at det for H.M. Debes<br />
har været et så almindeligt klædningsstykke, at han ikke har tænkt på at nævne det i d<strong>en</strong><br />
artikel, der handler om nationaldragt<strong>en</strong>. Han var iøvrigt skrædder, og har haft indgå<strong>en</strong>de<br />
k<strong>en</strong>dskab til klædedragt<strong>en</strong>.<br />
3
Johanna Maria Skylv Hans<strong>en</strong> (Gamlar gøtur 1) fortæller hvor meget materiale der blev<br />
beregnet til forskellige beklædningsg<strong>en</strong>stande, deriblandt kot 1 , hun nævner også<br />
variationer i syning<strong>en</strong>, samt i vævning.<br />
Sid<strong>en</strong> fotografiet blev <strong>en</strong> mulighed, er dokum<strong>en</strong>tation<strong>en</strong> ubrudt og overbevis<strong>en</strong>de.<br />
(Forsidefoto af Cornelius Reinert 1844-1934)<br />
Kulturbeskrivelse.<br />
D<strong>en</strong> <strong>kultur</strong> vi har med at gøre, er <strong>en</strong> bonde<strong>kultur</strong>, d<strong>en</strong> strækker sig fra før de nævnte kilder,<br />
og eg<strong>en</strong>tlig indtil fiskeriet omkring år 1900 begyndte at have virkelig indflydelse på folkets<br />
levevilkår.<br />
Befolkning<strong>en</strong> var delt op i bønder, dels odelsbønder, som ejede sin jord, dels<br />
fæstebønder, som havde jord<strong>en</strong> i fæste fra kong<strong>en</strong> (før reformation<strong>en</strong> tilhørte meget af<br />
fæstejord<strong>en</strong> kirk<strong>en</strong>). Desud<strong>en</strong> jordløse folk og tj<strong>en</strong>estefolk.<br />
Så var der også <strong>en</strong> overklasse, som bestod af embedsmænd, foged<strong>en</strong>, handelsforvalter<strong>en</strong><br />
og præsterne. Disse embedsmænd var hovedsagelig danske.<br />
Folk levede et simpelt liv, årstidernes veksl<strong>en</strong> styrede arbejdet ude og inde, og arbejde var<br />
der nok af. Man passede jord<strong>en</strong>, røgtede får<strong>en</strong>e, fangede fugle og tog æg, sejlede ud for<br />
at fiske med robåde, man b<strong>en</strong>yttede sig af havets rigdom med sæler og grindehval.<br />
Kvinderne passede hus og børn og hvad der ellers var. Og <strong>en</strong> ting som alle tog på sig var<br />
at arbejde med uld<strong>en</strong> fra får<strong>en</strong>e. Man sagde d<strong>en</strong>gang at “Ull er Føroya Gull” <strong>–</strong> uld<strong>en</strong> er<br />
færøernes guld. D<strong>en</strong>gang var strikkede varer så at sige d<strong>en</strong> <strong>en</strong>este export man havde.<br />
Alle spandt og strikkede. Der strikkedes især hoser, som skulle have bestemte mål, der<br />
strikkedes også trøjer af forskellig kvalitet.<br />
1 “Til kot blev regnet 5 al<strong>en</strong>” (<strong>en</strong> al<strong>en</strong> er ca 64 cm).<br />
4
Brugsområde.<br />
Mænd har før som nu brugt kot som overtøj. Det er varmt og vandafvis<strong>en</strong>de og det kan<br />
ånde, derfor velegnet både til brug i fjeldet, når man røgter får, og på havet, når man fisker<br />
fra åb<strong>en</strong> båd.<br />
Vejret er jo det samme <strong>–</strong> fugtigt og ikke særlig varmt, m<strong>en</strong> heller ikke særlig koldt.<br />
Temperatur<strong>en</strong> ligger meget tit mellem 3 og 12 grader celsius, kan komme både over og<br />
under, m<strong>en</strong> det er nok det mest almindelige. Derfor er de ov<strong>en</strong>nævnte eg<strong>en</strong>skaber, (varmt,<br />
vandafvis<strong>en</strong>de, kan ånde) der har gjort kot velegnet tidligere, stadig lige relevante.<br />
Desud<strong>en</strong> har folk på Færøerne <strong>en</strong> stor modvilje mod regntøj. Det går man ikke med. Dette<br />
kan skyldes at d<strong>en</strong> store luftfugtighed gør, at det tætte regntøj bliver lige så vådt indv<strong>en</strong>dig<br />
som udv<strong>en</strong>dig, hvorimod de eg<strong>en</strong>skaber der gjorde kot så velegnet før, stadig er vigtige for<br />
overtøj i dette klima.<br />
Spinderierne 2 har gjort forsøg på at fremstille nye varianter af kot, både vævede og<br />
strikkede, hvor man har beholdt navnet og <strong>en</strong> del af designet, m<strong>en</strong> meget er forandret.<br />
Hvorvidt det stadig kan kaldes kot, kan diskuteres, det bliver det også. Det nutidige kot<br />
bliver delvis også brugt af kvinder.<br />
Fremstillingsprocesser.<br />
Fremstilling<strong>en</strong> af et stykke vadmel til at sy et kot af, har været et stort arbejde. Først måtte<br />
uld<strong>en</strong> nappes 3 , sid<strong>en</strong> kartes 4 og spindes 5 , til to forskellige slags garn, dels et hårdtspundet<br />
garn, spundet på håndt<strong>en</strong> 6 til tr<strong>en</strong>d<strong>en</strong> 7 , dels et løsere spundet garn til islæt 8 . Dernæst<br />
skulle væv<strong>en</strong> sættes op. Stoffet, vadmal, blev vævet “trýskeftað”, det er ligesidet 2/2 kipper<br />
(se opskrift bilag 4).<br />
I lang tid, ja <strong>en</strong>dda i 1800, hvor Jørg<strong>en</strong> Landt beskriver Færøerne, blev dette gjort på<br />
Klíggjavev, d<strong>en</strong> gamle opretstå<strong>en</strong>de væv, som har sin oprindelse helt tilbage til<br />
vikingetid<strong>en</strong> (Hoffman: The Warp-weighted loom).<br />
2<br />
“Tøtingarvirkið” í Gøtu, “Snældan” á Strondum og “Sirri” í Suðuroy<br />
3<br />
nappe: dele uld i fin og grov uld<br />
4<br />
karte: rede uld<strong>en</strong> før d<strong>en</strong> spindes<br />
5<br />
spinde: fremstille garn<br />
6<br />
håndt<strong>en</strong>: ældgammelt redskab til spinding, bestå<strong>en</strong>de af <strong>en</strong> pind (t<strong>en</strong>) med <strong>en</strong> rund vægt<br />
7<br />
tr<strong>en</strong>d: langsgå<strong>en</strong>de tråde i væv<strong>en</strong><br />
5
D<strong>en</strong> første skaftevæv, man k<strong>en</strong>der til på Færøerne, tilhørte Marie Rønning, <strong>en</strong> Norsk<br />
kvinde, som kom til Færøerne i 1768, hun lærte sid<strong>en</strong> nogle unge kvinder at væve, m<strong>en</strong><br />
det varede <strong>en</strong>dnu nog<strong>en</strong> tid ind<strong>en</strong> skaftevæv<strong>en</strong> blev almindelig i brug. (Jørg<strong>en</strong> Landt:<br />
Forsøg til <strong>en</strong> Beskrivelse over Færøerne og Hans M. Debes: Søgur úr gomlum døgum.)<br />
Efter vævning<strong>en</strong> skulle stoffet valkes, dette blev gjort “under fod”, og sid<strong>en</strong> skæres og<br />
syes. Opskrifter bilag 3.<br />
Illustration<strong>en</strong> ned<strong>en</strong>for viser blandt andet valkning og spinding på skotrok 9 .<br />
Illustration: udsnit af <strong>en</strong> af C. L. U. von Borns tegninger på et kort over Færøerne fra 1795 (Det Kgl. Danske<br />
Søkortarkiv).<br />
Der har altid været sat <strong>en</strong> ære i at få så godt materiale som muligt til kot, man valgte d<strong>en</strong><br />
bedste uld, og d<strong>en</strong> blev både nappet så godt som muligt og spundet så fint som muligt.<br />
At det har været eftertragtet kan ses af følg<strong>en</strong>de annonce i Føringatíðindi juni 1890:<br />
“Meget kotavadmal kan sælges i Havn til god pris, om det er velgjort. Dårligt vadmal vil<br />
ing<strong>en</strong> købe. Vadmal til voks<strong>en</strong> kot skal være 5 al<strong>en</strong> langt og 1 al<strong>en</strong> bredt. “<br />
Og et hjertesuk i juli 1892:<br />
“<strong>Kot</strong>avadmal er nu ikke til at få i Havn, hverk<strong>en</strong> for gode ord eller betaling. Det vadmal som<br />
har været i handel<strong>en</strong> har ikke været til at se på, både af dårlig uld og dårligt valket.”<br />
8 islæt: tværgå<strong>en</strong>de tråde i væv<strong>en</strong><br />
6
Fremstilling af produktet.<br />
Selv at spinde garnet til et kot, dels på håndt<strong>en</strong> og dels på skotrok, bedømmer jeg til at<br />
være for stort et arbejde til d<strong>en</strong> tid, jeg har til projektet. Derfor bliver jeg nødt til at købe<br />
garn til formålet. Det er så heldigt at der bliver spundet garn specielt til kotavadmal. Det er<br />
lidt finere og hårdere tvundet <strong>en</strong>d det almindelige totrådede garn.<br />
Opskrifterne er ikke <strong>en</strong>s, nogle væver med 10 tråde/cm, nogle med 9 tr/cm, og til islæt kan<br />
<strong>en</strong>t<strong>en</strong> bruges samme garn som til tr<strong>en</strong>d<strong>en</strong>, eller <strong>en</strong>trådet garn. Der sættes prøver op, så<br />
jeg kan afprøve de forskellige kombinationer. Stoffet skal være fast samm<strong>en</strong>slået, det skal<br />
væves i balance (så kippergrad<strong>en</strong> er 45 grader). Det skal være let og bevægeligt, m<strong>en</strong><br />
samtidig ikke give sig. Det er også nødv<strong>en</strong>digt at afprøve valkning<strong>en</strong>. En af reglerne er at<br />
det skal valkes “so vondin ikki sæst”, det er så man ikke ser hvordan det er vævet!<br />
(samtale med Nicolina J<strong>en</strong>s<strong>en</strong> Beder, bilag 1)<br />
Hvad syning<strong>en</strong> angår, så vil jeg prøve at undersøge hvordan tilskæring<strong>en</strong> var før, med<br />
sidestykker, d<strong>en</strong>ne skæring er ikke længere almindelig, måske især fordi man nu væver<br />
stoffet bredere, og det derfor ikke er nødv<strong>en</strong>digt.<br />
Konklusion.<br />
D<strong>en</strong> første direkte omtale af kot er altså i J. Kr. Svabos Indberetning fra 1781-82. Hvor<br />
længe det har været i brug før d<strong>en</strong> tid kan man kun gætte på. Sid<strong>en</strong> d<strong>en</strong> tid kan man vist<br />
rolig sige at det har været brugt hele tid<strong>en</strong>.<br />
Dets betydning har været som almindeligt overtøj for almindelige m<strong>en</strong>nesker, og det er<br />
også i dag et godt og brugbart klædningsstykke, som er eftertragtet af forbrugerne <strong>–</strong><br />
m<strong>en</strong>nesker som gerne vil holde varm<strong>en</strong> i et koldt og fugtigt klima.<br />
9 skotrok: færøsk rok, hvor hjulet drejes med d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e hånd, m<strong>en</strong>s tråd<strong>en</strong> dannes med d<strong>en</strong> and<strong>en</strong><br />
7
Eksam<strong>en</strong>sgodk<strong>en</strong>delsesark<br />
Design og produkt<strong>kultur</strong>.<br />
PD studiet.<br />
Godk<strong>en</strong>delse af eksam<strong>en</strong>semne for eksam<strong>en</strong> i Design og produkt<strong>kultur</strong> januar 2004.<br />
Navn: Noomi í Dali Telefonnr.:<br />
Adresse: Fag: Design og produkt<strong>kultur</strong><br />
Vejleder: B<strong>en</strong>t Illum Eksam<strong>en</strong>stermin: Januar 2004<br />
Studi<strong>en</strong>ummer: Sted: Dansk sløjdlærerskole<br />
Titel: <strong>Kot</strong> <strong>–</strong> <strong>en</strong> overlev<strong>en</strong>de beklædningsg<strong>en</strong>stand i d<strong>en</strong> <strong>Færøske</strong> <strong>kultur</strong>.<br />
Begrundelse for det valgte emne:<br />
På Færøerne har man bevaret flere beklædningsg<strong>en</strong>stande i daglig brug, som har deres<br />
oprindelse langt tilbage i tid<strong>en</strong>. Jeg finder det interessant at undersøge hvor langt tilbage<br />
“kot” kan stadfæstes, hvad er bevaret af d<strong>en</strong> oprindelige form, og hvilke ændringer der er<br />
sket.<br />
Problemformulering:<br />
Hvilk<strong>en</strong> betydning har d<strong>en</strong> <strong>Færøske</strong> Mands overtøj “kot” haft g<strong>en</strong>nem tid<strong>en</strong> <strong>–</strong> såvel i<br />
historisk tid som i nutid<strong>en</strong>.<br />
Metode:<br />
Ved at undersøge ældre kildemateriale, og ved samtaler med folk på Færøerne forsøges<br />
fastslået hvordan <strong>Kot</strong> har været vævet og syet tidligere, i forhold til dag<strong>en</strong>s form.<br />
Desud<strong>en</strong> forsøges fastslået hvilk<strong>en</strong> betydning det har haft, og hvorfor det har overlevet.<br />
Et “kot” produceres.<br />
8
Kilder:<br />
Fælles læst stof:<br />
Bøger<br />
Engholm Ida og Michels<strong>en</strong> Anders: Designmaskin<strong>en</strong><br />
Aubry og Vavik: Produktdesign<br />
Holdt Ivar: Design. Borg<strong>en</strong>s forlag 1995.<br />
Hastrup Kirst<strong>en</strong> og Oves<strong>en</strong> Jan: Etnografisk Grundbog. Gyld<strong>en</strong>dal 1980<br />
Udleverede artikler<br />
Hastrup Kirst<strong>en</strong>: Kultur som analytisk begreb<br />
Pouls<strong>en</strong> Pernille: Antropo...hvaffor noget<br />
Fjord J<strong>en</strong>s<strong>en</strong> Johan: Det dobbelte <strong>kultur</strong>begreb <strong>–</strong> d<strong>en</strong> dobbelte bevidsthed.<br />
Kragelund Minna: Det gode håndværk som modernitet<strong>en</strong>s lærerum.<br />
Hastrup Kirst<strong>en</strong>: Indledning.<br />
Westman Bror: Mand<strong>en</strong>, kvind<strong>en</strong>, hjemmet.<br />
Mikkels<strong>en</strong> Aksel: Sløjd<strong>en</strong> og d<strong>en</strong>s betydning som skolefag.<br />
Pelton<strong>en</strong> Juhani: Sløjd<strong>kultur</strong> och Sløjdpedagogik.<br />
Egne kilder:<br />
Debes, Lucas: Færøernes Beskrivelse 1673. Udgivet i facsimile, Munksgaard Køb<strong>en</strong>havn<br />
1963.<br />
Svabo, J<strong>en</strong>s Kristian: Indberetninger fra <strong>en</strong> Reise i Færøe 1781 og 1782. Udgivet<br />
Køb<strong>en</strong>havn 1959 af N. Djurhuus.<br />
Landt, Jørg<strong>en</strong>: Forsøg til <strong>en</strong> Beskrivelse over Færøerne. Kiøb<strong>en</strong>havn 1800.<br />
Debes, Hans M.: Søgur úr gomlum døgum. Udgivet Tórshavn 1977.<br />
Hans<strong>en</strong>, Johanna Maria Skylv: Gamlar gøtur 1. 1968 Tórshavn<br />
Hoffmann, Martha: The Warp-weighted Loom. Studia Norvegia 1964.<br />
Føringatíðindi 1890 <strong>–</strong>1906, samlet udgave Tórshavn 1969<br />
Almikið <strong>Kot</strong>avadmal, nr.5 mai 1892<br />
<strong>Kot</strong>avadmal, nr 7 juli 1892<br />
9
Djurhuus, Petra:: Klædedragt s. 338 <strong>–</strong> 359 i Færøerne 1., Artikelsamling. Køb<strong>en</strong>havn<br />
1958.<br />
Beder, Nicolina J<strong>en</strong>s<strong>en</strong>: Føroysk klæðir, søguligt yvirlit. Fróðskaparrit 36.-37. bók.<br />
Tórshavn 1988-1989.<br />
Thorsteinsson, Arne og Jo<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, Jóan Pauli: Myndirnar hjá Born. Mondul, Tórshavn 1977.<br />
Johansson Tórður, Ensk lánorð í føroyskum. Forlagið Fannir, Tórshavn 1998.<br />
Samtale med Nicolina J<strong>en</strong>s<strong>en</strong> Beder. Bilag 1.<br />
Samtale med Poulina Jo<strong>en</strong>s<strong>en</strong>. Bilag 2.<br />
Forskellige opskrifter til vævning af “<strong>Kot</strong>avadmal”. Bilag 3.<br />
Opskrift anv<strong>en</strong>dt til produktet. Bilag 4.<br />
Besøg på Føroya Fornminnissavn.<br />
Illustrationer:<br />
1. Fra “Seyðabrævið”. Fróðskaparsetur Føroya 1971. Udgave med affotografing af<br />
håndskrifter, samt r<strong>en</strong>skrevet og oversat til færøsk og <strong>en</strong>gelsk. S. 3.<br />
2. Udsnit af <strong>en</strong> af C. L. U. von Borns tegninger på et kort over Færøerne fra 1795 (Det Kgl.<br />
Danske Søkortarkiv, udlånt af Føroya Fornminnissavn). Forside og s. 6.<br />
3. Cornelius Reinert, Kaldbak. 1844 <strong>–</strong> 1934 (udlånt af Julia Reinert Hans<strong>en</strong>). Forside.<br />
4. Bindingstegning til 2/2 kipper. S. 13.<br />
Illustrationerne er redigeret og tilpasset af Birita í Dali<br />
10
Bilag 1.<br />
Samtale med Nicolina J<strong>en</strong>s<strong>en</strong> Beder:<br />
Jeg besøgte Nicolina i h<strong>en</strong>des hjem. Hun er uddannet håndarbejdslærer (Haslev<br />
Seminarium), og har i mange år beskæftiget sig med de specielt færøske arbejdsmetoder<br />
med uld, har for 22 år sid<strong>en</strong> lært mig at spinde på skotrok og håndt<strong>en</strong>. Hun har desud<strong>en</strong><br />
skrevet artikel<strong>en</strong>,” Føroysk klæðir, søguligt yvirlit”, se kildeoversigt<strong>en</strong>.<br />
Spurgt om hvordan kot blev vævet og syet, gav hun mig flere forskellige opskrifter (bilag),<br />
blandt andet fra Olevina Jo<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, som var væverske, og i mange år underviste på<br />
aft<strong>en</strong>skole, desud<strong>en</strong> fra Frederikke Ols<strong>en</strong>, Toftir.<br />
Nicolina lånte mig også et kot, som har tilhørt h<strong>en</strong>des afdøde mand. Dette kot har Bina á<br />
Hellum vævet og syet, hun levede fra xx til xx. dette er syet ud<strong>en</strong> sidestykke, med<br />
dobbeltsømsærme, paspolerede lommer isat lodret. Det er foret med sort lasting 10 i bul<strong>en</strong>,<br />
m<strong>en</strong> ærmerne foret med lyst stribet skjortestof. Kinaflip med seks stikninger.<br />
Nicolina sagde, at d<strong>en</strong>gang man brugte liðageira (sidestykke) kunne man få det ud af det<br />
stykke der blev klippet bort for at ærmet skulle skråne nedad.<br />
Om valkning<strong>en</strong> sagde hun at det skal valkes under fod, til vondin ikki sæst (det er til man<br />
ikke ser vævning<strong>en</strong>). Når kotet så er slidt så meget at vævning<strong>en</strong> ig<strong>en</strong> ses, siger man det<br />
er bervandað, altså man ser ig<strong>en</strong> vævning<strong>en</strong>.<br />
Bilag 2<br />
Samtale med Poulina J<strong>en</strong>s<strong>en</strong>.<br />
Hun er uddannet håndarbejdslærer (Kerteminde Håndarbejdsseminarium), og har i mange<br />
år vævet især specielle færøske stoffer, og underviser desud<strong>en</strong> på aft<strong>en</strong>skole. Er nu<br />
vævelærer for blinde og svagsynede på “Føroya Blindastovnur”.<br />
Poulina væver blandt andet kotavadmal til salg. Hun sætter <strong>en</strong>t<strong>en</strong> 10 tr/cm eller 9tr/cm, alt<br />
efter hvor fint garnet er. Hun plejer at have samme garn til tr<strong>en</strong>d og islæt. Det skal slås så<br />
tæt man kan, bedst hvis det er slået i balance.<br />
Om syning<strong>en</strong> sagde hun, at hun var med til at lave kostumer da “Barbara” blev filmet, og<br />
da samlede de kot ind fra hele landet, og fik over 60 ind. De var syet på mange forskellige<br />
måder. Nog<strong>en</strong> med liðageira, og nog<strong>en</strong> ud<strong>en</strong>, nog<strong>en</strong> forede og andre ikke.<br />
10 Lasting: tyndt satinvævet foerstof, nu oftest af bomuld.<br />
11
Desværre blev der ikke målt op og tegnet mønstre, og de er for længst s<strong>en</strong>dt tilbage til<br />
ejermænd<strong>en</strong>e, så der er ikke mulighed for at finde ud af noget her.<br />
Hun sagde at mange af de gamle kot var simpelth<strong>en</strong> for små til mænd<strong>en</strong>e i dag. De var tit<br />
meget korte og vide. De kot som bliver syet nu ligner mere jakker i facon<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> beholder<br />
krav<strong>en</strong>, kotakragi (ret opstå<strong>en</strong>de krave, ca 4 cm. bred, med stikninger), lommerne og<br />
knapperne ( 6 knaphuller i v<strong>en</strong>stre side, 5 knapper, m<strong>en</strong> et knaphul øverst i højre side, i de<br />
to øverste knaphuller sættes <strong>en</strong> stimaknapp 11 ).<br />
Bilag 3.<br />
Opskrifter.<br />
Nicolina skriver:<br />
Talte med Olevina (Olevina Jo<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, væverske, 1919 <strong>–</strong> 1997 12 ),i dag 12.01.1996.<br />
Fået d<strong>en</strong>ne opskrift: 50/10 <strong>–</strong> 1 i søl <strong>–</strong> 2 i rit. Dette i forhold til tykkels<strong>en</strong> af tr<strong>en</strong>dgarnet.<br />
Ellers har hun tit brugt 9 tr/cm.<br />
Olevina sagde fra Tita Winther (væverske) at hun har brugt 8 tr/cm, det valkes bedre.<br />
Gammel opskrift til vadmal (også fra Olevina)<br />
Til kot 5 mrk garn (1375 gr.) både til r<strong>en</strong>degarn og islæt.<br />
Læg op 6 al<strong>en</strong> (1 al<strong>en</strong> = ca. 63 cm), 5 al<strong>en</strong> til mindre mand.<br />
Kam 16/20 til al<strong>en</strong> (10 tråde/cm)<br />
Bredde 5 kvart (80 cm)<br />
Trådtal = 800<br />
Fået fra Anna Jacobina Ellingsgaard, Eiði 15-01-1996.<br />
Opskrift til kotavadmal efter Frederikke Ols<strong>en</strong>, Toftanes:<br />
Kam 45/10 <strong>–</strong> 1 i søl <strong>–</strong> 2 i rit = 9 tr/cm<br />
Bredde 80 cm<br />
Trådtal = 720<br />
Garnlængde: 11,5 m til tre kot.<br />
11 stimaknappur: to sølvknapper ca. 19 mm i diameter, som er hæftet samm<strong>en</strong> med <strong>en</strong> ca. 6 cm lang sølvkæde.<br />
12 Olevina lærte at væve 18 år gammel af Anna Winther Lutz<strong>en</strong>, som var uddannet i Sverige. Olevina ville gerne have<br />
lært videre, m<strong>en</strong> på grund af krig<strong>en</strong> kunne dette ikke lade sig gøre. Underviste i mange år i vævning på aft<strong>en</strong>skole, og<br />
havde maskinvæv, som hun lærte at bruge på Teknologisk Institut, Danmark.<br />
12
Bilag 4.<br />
Opskrift brugt til det vævede produkt.<br />
Tr<strong>en</strong>d: 2 trådet kotagarn fra Snældan.<br />
Islæt: 1 trådet uldgarn fra Snældan<br />
Kam: 50/10 <strong>–</strong> 1 i søl <strong>–</strong> 2 i rit = 10 tråde/cm<br />
Stofbredde: 90 cm<br />
Trådtal: 90 x 10 = 900 tråde<br />
Vævetæthed: I balance = samme som kam = 10 indslag/cm<br />
Opbinding: 2/2 kipper, se bindingstegning ned<strong>en</strong>for.<br />
13