Japanske knive - dansk sløjdlærerskole

Japanske knive
Design og produktkultur
Dansk sløjdlærerskole
1
Ole Wenkens
DS 0305
PD
2003

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse……………………………………………. 1
Indledning……………………………………………………... 2
Japans tro og religion………………………………………….. 2
Den japanske kultur…………………………………………… 3
Den japanske smedetradition…………………………………. 4
Designprocessen omkring mine knive………………………... 4
Fremstillingen af mine knive…………………………………. 5
Afslutning……………………………………………………. 5
Eksamensgodkendelsesark…………………………………… 7
Bilag 1. Bent Illums model for designprocessen…………….. 9
Kildeliste…………………………………………………….. 10
Billeder……………………………………………………… 11
2

Indledning
Jeg har samlet på lommeknive igennem fire år og har set en fantastisk masse
forskellige lommeknive til næsten lige så mange forskellige formål. Det gik hurtigt op for mig, at
der i de forskellige knivproducerende lande blev lavet næsten identiske lommeknive, dog med et
lille særpræg, såsom de røde, værktøjsprægede lommeknive fra Schweiz og overlevelsesknivene fra
USA samt de enkle lommeknive af mærket Opinel fra Frankrig.
Da jeg fik øje på de fiskeformede lommeknive fra Japan, tænkte jeg at disse, udover at være utrolig
smukke, kunne være interessante at undersøge nærmere for at finde ud af baggrunden for deres
tilegnelse og udseende.
Det er denne nysgerrighed, der har fået mig til at vælge dette emne.
Japans tro og religion
Det kan være vanskeligt at skrive meget fyldestgørende om Japans tro og religion.
Dels skal man læse mange forskellige tekster, og dels kan afstanden til Japans kultur og historie
give vanskeligheder med forståelsen alligevel.
Men alligevel vil jeg forsøge at beskrive den virkelighed japaneren befinder sig i omgivet af troen
og religion.
Den almindelige japaner bekender sig oftest til flere religioner eller religionsretninger. Han tager
ofte nye religioner eller retninger til sig uden at give afkald på den oprindelige. Så japanerne har
mange religioner eller retninger. Når først de er kommer inden for landets grænser, så bliver de der.
Stort set alle religioner har der været plads til, lige med undtagelse af kristendommen i nogle
århundreder. Den var forbudt fra politisk side.
De vigtigste religioner i dag og i forrige århundrede er zenbuddhismen og shintoismen.
Det fortælles, at Zenbuddhismen kom fra Kina. Ganske vist kom det oprindelige budskab fra
Indien, men det var i Kina, den kom til at blive udviklet i. Stamfaderen er Bodhidharma, som kom
til Kina i året 520.
Målet med dhyana (zen) er at opnå satori, hvilket nærmest kan oversættes med oplysning eller
erkendelse, som kommer ved enten meditation eller koan. Koan er japanske fortællinger eller
sætninger, der i vor verden kan være forståelsesforvirrende. F.eks. ”Alt vender tilbage til den Ene,
3

men hvad vender den Ene tilbage til?” Eller ”Hvis slangen spiser af sin hale, hvad bliver der så
tilbage?” Læremesteren er en munk, som havde været draget udenlands, hovedsageligt til Kina og
efter sin hjemkomst dannet skole. Derfor er der flere skoler inden for denne zenbuddhismen.
Meditationen praktiseres ved Zazen, som er en Lotussiddestilling. Den mediterende træner sig op til
at kunne sidde i mange timer over flere dage, stirrende ca. 1 meter frem for sig, alt i mens han
trækker vejret meget langsomt og meget dybt. Det er denne praksis, som har influeret på japanernes
arbejdsstillinger og betænksomhed i udførelsen af håndværk.
Shinto religionen eller kami-religionen, ”det som er oventil, overordnet, mægtigt”. Det er tanken
om det guddommelige, kraftfyldte, der træder frem som noget for sig selv i mængden. En kami er
solen, månen, en sten, en kilde, et kunstværk osv. Denne religion har i mange år været
statsreligionen og været tæt forbundet til kejserdømmet og legitimerede dette som guddommeligt,
helt tilbage til år 720. Efter 1945 blev statsreligionen af skaffet ved lovgivning og kejserdømmet er
nu kun repræsentativt
Den japanske kultur
De forskellige religiøse retninger har skabt grundlaget for den japanske kultur, som vi kender den i
dag. Jeg synes, at japaneren giver udtryk for at være et retskaffent, trofast, ydmygt og bevidst
menneske, som på bedste vis forsøger at løse dagens problemer på den mest betænksomme måde ud
fra de naturgivne muligheder. De ældre japanere virker i deres væremåde yderst høflige og
ærbødige, næsten underdanige.
Deres boliger er noget for sig selv. Boligindretningen er nærmest minimalistisk, Der er kun det mest
nødvendige. Net og rent. Man tager skoene af, når man ankommer til deres huse. Det er meget
almindeligt med tøfler til brug i de forskellige rum. Sengene ryddes af vejen, så de ikke er synlige
om dagen. De sidder til bords på en helt anden måde end vi. Siddestillingen er meget forskellig, idet
de sidder i Lotus-stillingen eller på knæene.
Fødevareindustrien er hovedsageligt forankret i det, man kan hente op fra havet, og hvad man kan
dyrke på land, såsom ris, tang etc. Men det rækker slet ikke. Derfor må der importeres fødevarer i
stor stil. Danske landbrugsvarer er velanskrevne på grund af deres høje kvalitet.
Japanernes tøjstil med kimonoer er vej ud og bliver i stigende grad erstattet af vesterlandsk efter
amerikansk forbillede.
På sportsarenaen er der også store forandringer. Sumobrydning er stadig populært, men fodbold,
amerikansk fodbold og ikke mindst baseball er i fremvækst.
Ledelsesstilen i virksomhederne er mere konservativ, men med en meget stor samhørighedsfølelse.
Det almindelige er stadig livslange ansættelser for næsten alle familiemedlemmer. Men også i
4

virksomhedskulturen kommer amerikaniseringen ind og forsøger at fortrænge den oprindelige
kultur med livslange ansættelser.
I de små håndværksteder er siddestillingen stadig langt mere udbredt, end vi kender til. Dette ses
også i værktøjet, først og fremmest saven, som trækkes i stedet for at blive skubbet frem. Skruestik
anvendes ikke så meget. Derved kommer man også mere i ét med materialet Vi kan have meget
svært ved at arbejde siddende. Den arbejdsstilling forekommer os akavet, og vi savner den kropslige
frihed til store armbevægelser.
Men der er ingen tvivl om, at den er udsprunget af mange års meditativ praksis, som er gået over i
håndværket. Det er også en økonomisk måde at anvende sine fysiske anstrengelser på.
Den japanske smedetradition
Den japanske smedeindustri inden for knive har sit store udspring i sværdfremstillingen, nærmere
betegnet Samurai sværdene. Disse har været lavet fra 7. århundrede. Disse er utrolig smukke og
stærke sværd. De kunne holde sig skarpe og samtidig være lette, hårde uden at være sprøde. De
mestrede at lave laminerede klinger af stål med et højt indhold af kulstof i kernen og blødere stål
udenom. På den måde var de deres fjender overlegne.
For stadig at højne og samtidig begrænse sværdproduktionen, må sværdene i dag kun laves af
sværdsmedemestre med licens og højst 2 om måneden. Alle sværd skal registreres.
Knivfremstillingen derimod er der ingen begrænsning på, hvilket har medført, at Japan i dag står
meget stærkt internationalt. Adskillige amerikanske knivfabrikker får endda lavet deres klinger i
Japan på grund af den høje kvalitet.
Designmæssigt er den samlede knivproduktion meget æstetisk ren, og inden for
køkkenknivsfremstilling står Japan i dag som den absolut førende producentnation med knive, som
herudover berømmes for deres utrolige skarphed og holdbarhed.
Designprocessen omkring mine knive
Som udgangspunkt for beskrivelsen af designprocessen har jeg valgt at anvende Bent Illums model
for designprocesser. (Se bilag 1)
Idéformuleringen: Fremstilling af et produkt til denne prøve, som både kan fortælle om dens
kulturelle baggrund og vise mine håndværksfærdigheder med en ting, som jeg vil gerne lave og eje.
Idéafprøvning: Jeg indsamlede viden i bøger og tog kontakt til Dick i Tyskland for at hente
yderligere oplysninger. Det er i Dicks katalog, jeg så denne lommekniv.
Analyse og problemløsning: Der skulle fremstilles en kniv med den rette størrelse, som skulle ligge
godt i hånden og i lommen, kunne skære godt i fisk, kunne flyde på vandet, med snor mellem kniv
og træskede, som så ikke blev væk. Den må også gerne være billig at fremstille. Desuden et ønske
5

om selv at kunne fremstille produktet med den baggrund, som der ligger til grund for fremstillingen
af nogle knive i Japan. (Af helstål og med laminerede blade)
Stillingtagen: En plan for arbejdets udførelse blev lagt, valg af træsorter.(palisander, ahorn og
mahogni)
Produktion: Jeg gik først i gang med at lave knivbladene og senere træet.
Evaluering: Den endelige evaluering forestår
Fremstillingen af mine knive.
Jeg anskaffede meterstål med højt og lavt kulstofindhold (de med lavt udenom den med højt
kulstof), så jeg kunne essesvejse til 2 klinger. For en sikkerheds skyld afprøver jeg pladerne ved
slibning på en bænksliber. Lavt kulstofindhold giver få stjerner. Højt kulstofindhold giver mange
stjerner. Desuden har jeg benyttet 3 almindelige klinger, som jeg har normaliseret, savet og slebet til
rette størrelse.
Ved essesvejsningen benyttede jeg meget boraks, dels for at forbygge dannelse af glødeskal og
danne en beskyttende hinde om stålet med lavt kulstofindhold og dels for at få samlet stålet til én
masse. Det skete umiddelbart, når emnet kastede gnister af sig.
Ved hærdningen benyttede jeg også magnet for at sikre mig, at stålet var blevet hærdet. Efter
hærdningen bratkølede jeg i salatoliebad
Anløbningen foregik i en almindelig ovn, som foregik i 30 minutter med 250 grader. Klingerne blev
stukket i en stor kartoffel for at give ens varme overalt.
Skafterne har jeg lavet efter samme form og savet med den japanske sav. Jeg forsøgte først at save
ud til klinge og angel med en lille stiksav, men måtte opgive. Herefter halverede jeg træet for at
stemme ud til klinge og angel. Til slut savede jeg emnet over, så skede og skaft blev adskilt fra
hinanden. Afslutningsvis slibning, overfladebehandling og påsætning af snor, så skede og kniv
hænger sammen.
Afslutning
Efter at have arbejdet intenst med dette emne, har jeg i dag en meget større viden om den japanske
kultur, tro og håndværkstraditioner for at kunne lave den fiskeformede kniv. Jeg ved nu, hvorfor
den er lavet, hvorledes den er lavet, af hvilke træsorter, den kan laves af, for dels at blive smuk og
opfylde kravene til anvendelsen: den rette størrelse, som skulle ligge godt i hånden og i lommen,
kunne skære godt i fisk, kunne flyde på vandet, med snor mellem kniv og træskede, som så ikke
blev væk. Den skulle også gerne være billig at fremstille.
6

Jeg har benyttet denne viden i min arbejdsproces for at sætte mig ind i den japanske smedemesters
sted med de traditioner og kultur samt mulige tro, forsøgt at iklæde mig hans ham, forudsætninger,
arbejdsredskaber, arbejdsstilling og materialer. Jeg har på den måde følt mig i ét med materialet.
Jeg synes, at det er lykkedes for mig og håber, at også andre kan læse denne kulturs formsprog i mit
afsluttende produkt.
7

Design og produktkultur
PD studiet
Navn: Ole Wenkens
Adresse: Fag: PD Sløjd: Design og produktkultur
Vejleder: Bent Illum Eksamenstermin: Jan 20023
Studienummer: DS 0305 Sted: Dansk Sløjdlærerskole – Kbh.
Titel: Japanske knive
Begrundelse:
Begrundelse for det valgte emne: Jeg har et bredt kendskab til lommeknive fra forskellige lande. De
enkelte typemodeller er meget ens, men netop disse japanske knive er særegne.
Problemformulering:
Jeg vil undersøge den japanske kulturs forhold til formgivning, specielt knive og gennem
designprocessen fremstille en af de i den japanske kultur forekommende hajformede lommeknive.
Metode:
Jeg vil besvare opgaven med at fortælle om den japanske smedetradition, tro og religion. Alt
sammen for at slutte med design i den nutidige knivproduktion.
Jeg vil videst noget omfang benytte japansk værktøj, når jeg laver knivene.
Kildeliste:
Andersen, Bjarne Taudal Design i sløjd-sløjd i design (sløjd nr.5),Jelling(2001)
Andreasen, Esben og Stefansson, Finn: Japans religioner og livsformer, Gyl. 199
Aubry og Vavik: Produktdesign(1992)
Berglund, Håvard Knivsmeden. Oslo. (1993)
8

Damasteel Handbok, Sønderfors 1999
Dicks katalog, 2002
Enander, Lars og Noren, Karl-Gunnar Smedebogen. Stockholm. (2000)
Engholm,Ida og Michelsen,Anders Designmaskinen. København (1999)
Fjord Jensen, Johan Det dobbelte kulturbegreb.
Gullestrup, Hans (Kulturanalyse og kulturetik, eller hvad adskiller os og hvad forener os (1993)
Hastrup, Kirsten og Ovesen, Jan:Etnografisk grundbog. (1990)
Hastrup, Kirsten og Ramløv, Kirsten Kulturanalyse
Hastrup, Kirsten og Ramløv, Kirsten Feltarbejde (1988)
Hastrup, Kirsten. Viljen til viden
Heinesen, Jakup: Knivbogen
Holt, Ivar Design – formgivning af omgivelserne. (1995)
Illum, Bent (2001) Teorier bag design (sløjd nr.5). København.
Kragelund Minna Det gode håndværk,som modernitetens læringsrum (1999)
Lidin, Olof G: Japans religioner
MesserMagazin 1999-2002
Mikkelsen, Aksel. Sløjden og dens betydning som skolefag. København. (1895)
Pallis, Tim: Zen.
Peltonen, Juhani. Slöjdkultur och slöjdpedagogik. Raumo. (1999)
Pirsig , Robert M.: Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel. En undersøgelse af værdier.
Borgens Forlag, 1977
Poulsen,Pernille Antropo… hvaffornoget ? (avisartikel) .
Sinclaire, Clive: Samurai. Salamander Books, 2001
Yagi, Koji: A japanese touch for your home, Tokyo 1992
Yohawa, Yoshi: Japanske sværd, Berghs Östasiatiska Museet
Smedning sammen med Peter Wissing, medstuderende
Dato Studerendes underskrift Vejleders underskrift
9

Bilag 1
Problemformulering
Designprocessen
Bent Illums model
Idéformulering ← ← ← ← ←
Idéafprøvning ← ← ← ←
Analyse/problemløsning ← ← ←
Stillingtagen ← ←
Produktion ←
Evaluering
Modellen er hentet i
Sløjd. Nr. 5 – 2001.
Tema: Design
Udgivet af Danmarks Sløjdlærerforening
10

Kildeliste:
Andersen, Bjarne Taudal Design i sløjd-sløjd i design (sløjd nr.5),Jelling(2001)
Andreasen, Esben og Stefansson, Finn: Japans religioner og livsformer, Gyl. 199
Aubry og Vavik: Produktdesign(1992)
Berglund, Håvard Knivsmeden. Oslo. (1993)
Damasteel Handbok, Sønderfors 1999
Dicks katalog, 2002
Enander, Lars og Noren, Karl-Gunnar Smedebogen. Stockholm. (2000)
Engholm,Ida og Michelsen,Anders Designmaskinen. København (1999)
Fjord Jensen, Johan Det dobbelte kulturbegreb.
Gullestrup, Hans (Kulturanalyse og kulturetik, eller hvad adskiller os og hvad forener os (1993)
Hastrup, Kirsten og Ovesen, Jan:Etnografisk grundbog. (1990)
Hastrup, Kirsten og Ramløv, Kirsten Kulturanalyse
Hastrup, Kirsten og Ramløv, Kirsten Feltarbejde (1988)
Hastrup, Kirsten. Viljen til viden
Heinesen, Jakup: Knivbogen
Holt, Ivar Design – formgivning af omgivelserne. (1995)
Illum, Bent (2001) Teorier bag design (sløjd nr.5). København.
Kragelund Minna Det gode håndværk,som modernitetens læringsrum (1999)
Lidin, Olof G: Japans religioner
MesserMagazin 1999-2002
Mikkelsen, Aksel. Sløjden og dens betydning som skolefag. København. (1895)
Pallis, Tim: Zen.
Peltonen, Juhani. Slöjdkultur och slöjdpedagogik. Raumo. (1999)
Pirsig , Robert M.: Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel. En undersøgelse af værdier.
Borgens Forlag, 1977
Poulsen,Pernille Antropo… hvaffornoget ? (avisartikel) .
Sinclaire, Clive: Samurai. Salamander Books, 2001
Yagi, Koji: A japanese touch for your home, Tokyo 1992
Yohawa, Yoshi: Japanske sværd, Berghs Östasiatiska Museet
www.dick-gmbh.com
11