Kot – en overlevende beklædningsgenstand i den Færøske kultur.

More documents

Recommendations

Info

Djurhuus, Petra:: Klædedragt s. 338 – 359 i Færøerne 1., Artikelsamling. København 1958. Beder, Nicolina Jensen: Føroysk klæðir, søguligt yvirlit. Fróðskaparrit 36.-37. bók. Tórshavn 1988-1989. Thorsteinsson, Arne og Joensen, Jóan Pauli: Myndirnar hjá Born. Mondul, Tórshavn 1977. Johansson Tórður, Ensk lánorð í føroyskum. Forlagið Fannir, Tórshavn 1998. Samtale med Nicolina Jensen Beder. Bilag 1. Samtale med Poulina Joensen. Bilag 2. Forskellige opskrifter til vævning af “Kotavadmal”. Bilag 3. Opskrift anvendt til produktet. Bilag 4. Besøg på Føroya Fornminnissavn. Illustrationer: 1. Fra “Seyðabrævið”. Fróðskaparsetur Føroya 1971. Udgave med affotografing af håndskrifter, samt renskrevet og oversat til færøsk og engelsk. S. 3. 2. Udsnit af en af C. L. U. von Borns tegninger på et kort over Færøerne fra 1795 (Det Kgl. Danske Søkortarkiv, udlånt af Føroya Fornminnissavn). Forside og s. 6. 3. Cornelius Reinert, Kaldbak. 1844 – 1934 (udlånt af Julia Reinert Hansen). Forside. 4. Bindingstegning til 2/2 kipper. S. 13. Illustrationerne er redigeret og tilpasset af Birita í Dali 10
Bilag 1. Samtale med Nicolina Jensen Beder: Jeg besøgte Nicolina i hendes hjem. Hun er uddannet håndarbejdslærer (Haslev Seminarium), og har i mange år beskæftiget sig med de specielt færøske arbejdsmetoder med uld, har for 22 år siden lært mig at spinde på skotrok og håndten. Hun har desuden skrevet artikelen,” Føroysk klæðir, søguligt yvirlit”, se kildeoversigten. Spurgt om hvordan kot blev vævet og syet, gav hun mig flere forskellige opskrifter (bilag), blandt andet fra Olevina Joensen, som var væverske, og i mange år underviste på aftenskole, desuden fra Frederikke Olsen, Toftir. Nicolina lånte mig også et kot, som har tilhørt hendes afdøde mand. Dette kot har Bina á Hellum vævet og syet, hun levede fra xx til xx. dette er syet uden sidestykke, med dobbeltsømsærme, paspolerede lommer isat lodret. Det er foret med sort lasting 10 i bulen, men ærmerne foret med lyst stribet skjortestof. Kinaflip med seks stikninger. Nicolina sagde, at dengang man brugte liðageira (sidestykke) kunne man få det ud af det stykke der blev klippet bort for at ærmet skulle skråne nedad. Om valkningen sagde hun at det skal valkes under fod, til vondin ikki sæst (det er til man ikke ser vævningen). Når kotet så er slidt så meget at vævningen igen ses, siger man det er bervandað, altså man ser igen vævningen. Bilag 2 Samtale med Poulina Jensen. Hun er uddannet håndarbejdslærer (Kerteminde Håndarbejdsseminarium), og har i mange år vævet især specielle færøske stoffer, og underviser desuden på aftenskole. Er nu vævelærer for blinde og svagsynede på “Føroya Blindastovnur”. Poulina væver blandt andet kotavadmal til salg. Hun sætter enten 10 tr/cm eller 9tr/cm, alt efter hvor fint garnet er. Hun plejer at have samme garn til trend og islæt. Det skal slås så tæt man kan, bedst hvis det er slået i balance. Om syningen sagde hun, at hun var med til at lave kostumer da “Barbara” blev filmet, og da samlede de kot ind fra hele landet, og fik over 60 ind. De var syet på mange forskellige måder. Nogen med liðageira, og nogen uden, nogen forede og andre ikke. 10 Lasting: tyndt satinvævet foerstof, nu oftest af bomuld. 11
Page 1 and 2: Design og produktkultur. PD studiet
Page 3 and 4: Kildemateriale. Der findes ikke meg
Page 5 and 6: Brugsområde. Mænd har før som nu
Page 7 and 8: Fremstilling af produktet. Selv at
Page 9: Kilder: Fælles læst stof: Bøger
Page 13: Bilag 4. Opskrift brugt til det væ

Kot – en overlevende beklædningsgenstand i den Færøske kultur.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?