Kot – en overlevende beklædningsgenstand i den Færøske kultur.
Kot – en overlevende beklædningsgenstand i den Færøske kultur.
Kot – en overlevende beklædningsgenstand i den Færøske kultur.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Brugsområde.<br />
Mænd har før som nu brugt kot som overtøj. Det er varmt og vandafvis<strong>en</strong>de og det kan<br />
ånde, derfor velegnet både til brug i fjeldet, når man røgter får, og på havet, når man fisker<br />
fra åb<strong>en</strong> båd.<br />
Vejret er jo det samme <strong>–</strong> fugtigt og ikke særlig varmt, m<strong>en</strong> heller ikke særlig koldt.<br />
Temperatur<strong>en</strong> ligger meget tit mellem 3 og 12 grader celsius, kan komme både over og<br />
under, m<strong>en</strong> det er nok det mest almindelige. Derfor er de ov<strong>en</strong>nævnte eg<strong>en</strong>skaber, (varmt,<br />
vandafvis<strong>en</strong>de, kan ånde) der har gjort kot velegnet tidligere, stadig lige relevante.<br />
Desud<strong>en</strong> har folk på Færøerne <strong>en</strong> stor modvilje mod regntøj. Det går man ikke med. Dette<br />
kan skyldes at d<strong>en</strong> store luftfugtighed gør, at det tætte regntøj bliver lige så vådt indv<strong>en</strong>dig<br />
som udv<strong>en</strong>dig, hvorimod de eg<strong>en</strong>skaber der gjorde kot så velegnet før, stadig er vigtige for<br />
overtøj i dette klima.<br />
Spinderierne 2 har gjort forsøg på at fremstille nye varianter af kot, både vævede og<br />
strikkede, hvor man har beholdt navnet og <strong>en</strong> del af designet, m<strong>en</strong> meget er forandret.<br />
Hvorvidt det stadig kan kaldes kot, kan diskuteres, det bliver det også. Det nutidige kot<br />
bliver delvis også brugt af kvinder.<br />
Fremstillingsprocesser.<br />
Fremstilling<strong>en</strong> af et stykke vadmel til at sy et kot af, har været et stort arbejde. Først måtte<br />
uld<strong>en</strong> nappes 3 , sid<strong>en</strong> kartes 4 og spindes 5 , til to forskellige slags garn, dels et hårdtspundet<br />
garn, spundet på håndt<strong>en</strong> 6 til tr<strong>en</strong>d<strong>en</strong> 7 , dels et løsere spundet garn til islæt 8 . Dernæst<br />
skulle væv<strong>en</strong> sættes op. Stoffet, vadmal, blev vævet “trýskeftað”, det er ligesidet 2/2 kipper<br />
(se opskrift bilag 4).<br />
I lang tid, ja <strong>en</strong>dda i 1800, hvor Jørg<strong>en</strong> Landt beskriver Færøerne, blev dette gjort på<br />
Klíggjavev, d<strong>en</strong> gamle opretstå<strong>en</strong>de væv, som har sin oprindelse helt tilbage til<br />
vikingetid<strong>en</strong> (Hoffman: The Warp-weighted loom).<br />
2<br />
“Tøtingarvirkið” í Gøtu, “Snældan” á Strondum og “Sirri” í Suðuroy<br />
3<br />
nappe: dele uld i fin og grov uld<br />
4<br />
karte: rede uld<strong>en</strong> før d<strong>en</strong> spindes<br />
5<br />
spinde: fremstille garn<br />
6<br />
håndt<strong>en</strong>: ældgammelt redskab til spinding, bestå<strong>en</strong>de af <strong>en</strong> pind (t<strong>en</strong>) med <strong>en</strong> rund vægt<br />
7<br />
tr<strong>en</strong>d: langsgå<strong>en</strong>de tråde i væv<strong>en</strong><br />
5