Kot – en overlevende beklædningsgenstand i den Færøske kultur.

Fremstilling af produktet.
Selv at spinde garnet til et kot, dels på håndten og dels på skotrok, bedømmer jeg til at
være for stort et arbejde til den tid, jeg har til projektet. Derfor bliver jeg nødt til at købe
garn til formålet. Det er så heldigt at der bliver spundet garn specielt til kotavadmal. Det er
lidt finere og hårdere tvundet end det almindelige totrådede garn.
Opskrifterne er ikke ens, nogle væver med 10 tråde/cm, nogle med 9 tr/cm, og til islæt kan
enten bruges samme garn som til trenden, eller entrådet garn. Der sættes prøver op, så
jeg kan afprøve de forskellige kombinationer. Stoffet skal være fast sammenslået, det skal
væves i balance (så kippergraden er 45 grader). Det skal være let og bevægeligt, men
samtidig ikke give sig. Det er også nødvendigt at afprøve valkningen. En af reglerne er at
det skal valkes “so vondin ikki sæst”, det er så man ikke ser hvordan det er vævet!
(samtale med Nicolina Jensen Beder, bilag 1)
Hvad syningen angår, så vil jeg prøve at undersøge hvordan tilskæringen var før, med
sidestykker, denne skæring er ikke længere almindelig, måske især fordi man nu væver
stoffet bredere, og det derfor ikke er nødvendigt.
Konklusion.
Den første direkte omtale af kot er altså i J. Kr. Svabos Indberetning fra 1781-82. Hvor
længe det har været i brug før den tid kan man kun gætte på. Siden den tid kan man vist
rolig sige at det har været brugt hele tiden.
Dets betydning har været som almindeligt overtøj for almindelige mennesker, og det er
også i dag et godt og brugbart klædningsstykke, som er eftertragtet af forbrugerne –
mennesker som gerne vil holde varmen i et koldt og fugtigt klima.
9 skotrok: færøsk rok, hvor hjulet drejes med den ene hånd, mens tråden dannes med den anden
7