Når alt går i fisk - dansk sløjdlærerskole

Når alt går i fisk
Om at eksperimentere med fremstilling af fiskeskind
Indledning:
Min viden om garvning af fiskeskind var meget begrænset før jeg begyndte på dette projekt.
Da jeg var barn, fortalte min mor, at hun under krigen gik med sko lavet af rødspætteskind. Jeg
forestillede mig mange ting med disse fiskeskindssko. Hvordan kunne fiskens slimede skind
bruges til sko og mon ikke de var fugtige og lugtede slemt? Senere har jeg undret mig over, at
fiskeskind er så slidstærkt og solidt, at man tidligere kunne anvende havkatteskind til kamiksåler i
Grønland.
Trods det, at jeg aldrig selv havde rørt ved et garvet fiskeskind og jeg heller aldrig havde set det, fik
jeg lyst til at forsøge mig frem, for at se hvordan et fiskeskind kan garves, så det kan bruges til et
produkt.
Min forestilling var, at jeg kunne få et meget smukt skind med fiskens karakteristiske tegninger på,
som ville kunne anvendes til mange forskellige formål alt efter det færdige skinds tekstur.
Problemformulering:
Gennem designprocessen arbejdes der med forskellige metoder til garvning af fiskeskind.
Færdiggarvede fiskeskind anvendes til en lampeskærm med henblik på et æstetisk udtryk.
Mål:
Jeg opstillede under de indledende faser af arbejdet med at garve skind nogle kriterier for succes:
- skindet skulle være stabilt, så det kunne bruges til for eksempel en lampeskærm.
- skindet måtte ikke lugte af fisk, da det ville være tegn på begyndende forrådnelse og det
ville derfor være ubehageligt at bruge skindet.
- bagsiden skulle ligne læder. Hvis jeg kunne opnå dette, syntes jeg, at jeg var på den rigtige
vej.
- fiskens karakteristiske ”tegninger” i skindet skulle bibeholdes, ellers kunne jeg lige så godt
bruge skind fra et andet dyr.
- skindet skal være blødt, ikke så hårdt at det ”ruller” i kanten, da det ellers er vanskeligt at
arbejde med til produkter, hvor formen er afgørende.
2