Akkrediteringsrapport - ACE Denmark

Akkrediteringsrapport 

Eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i filosofi 

Københavns Universitet 

Forår 2009

Eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i filosofi 

Forår 2009 

ACE Denmark – Akkrediteringsinstitutionen 

Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 

2

Indholdsfortegnelse 

Indledning...................................................................................................................................................................................................4 

Sagsbehandling.........................................................................................................................................................................................5 

Indstilling for bacheloruddannelsen i filosofi......................................................................................................................................6 

Indstilling for kandidatuddannelsen i filosofi .....................................................................................................................................7 

Resumé af vurderingen............................................................................................................................................................................8 

Juridiske opmærksomhedspunkter ......................................................................................................................................................8 

Grundoplysninger......................................................................................................................................................................................9 

Bacheloruddannelsen..........................................................................................................................................................................9 

Kandidatuddannelsen .........................................................................................................................................................................9 

Uddannelsens kompetenceprofil ........................................................................................................................................................10 

Bacheloruddannelsen i filosofi ........................................................................................................................................................10 

Kandidatuddannelsen i filosofi........................................................................................................................................................12 

Uddannelsens struktur..........................................................................................................................................................................15 

Bacheloruddannelsen i filosofi ........................................................................................................................................................15 

Kandidatuddannelsen i filosofi........................................................................................................................................................16 

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet..........................................................................................................19 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen...............................................................................................................................................19 

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation .............................................................................................................21 

Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)................................................................................................................ 23 

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret......................................................................................................................... 23 

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø......................................................................................... 25 

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø.......................................................................... 27 

Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) ........................................................ 29 

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur................................................................................................................................................. 29 

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer................................................................ 33 

Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen.............................................................................................................. 36 

Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) ........................................................................... 38 

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil...................................................................................................................................... 38 

Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte ........................... 40 

Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen ............................................................................................................................41 

Tilskudsmæssig indplacering...........................................................................................................................................................41 

Titel .......................................................................................................................................................................................................41 

Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser..................................................................................................................... 42 

Den normerede studietid................................................................................................................................................................. 42 

Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen .................................................................................................... 42 

Legalitetskontrol ................................................................................................................................................................................... 43 

Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? ............................................................................................................. 43 

Censorkorps........................................................................................................................................................................................ 43 

Sprog.................................................................................................................................................................................................... 43 

Adgang................................................................................................................................................................................................. 44 

De faglige mindstekrav .................................................................................................................................................................... 44 

Parallelforløb og fællesuddannelser.............................................................................................................................................. 45 

Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen ....................................................................................................................... 45 

Andre forhold ..................................................................................................................................................................................... 45 

3

Indledning 

Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en 

uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. 

Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af 

akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har 

akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er 

blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af 

akkrediteringspanelets faglige vurdering. 

Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i 

akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. 

Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers 

relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt 

ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. 

Akkrediteringsrapporten består af fem dele: 

- ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet 

- Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur 

- Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen 

- Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen 

- Legalitetskontrol 

Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af 

Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens 

tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede 

studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 

4

Sagsbehandling 

Akkrediteringspanelets medlemmer Kernefaglig: Professor Olav Gjelsvik, Institutt for filosofi, 

ide- og kunsthistorie og klassiske språk, Universitetet i 

Oslo 

Dokumentationsrapport modtaget 16. februar 2009 

Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 27. marts 2009 

Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 15. maj 2009 

Høringssvar modtaget 29. maj 2009 

Sagsbehandling afsluttet 8. juni 2009 

Aftager: Udviklingschef Lone Severinsen, 

Professionshøjskolen Metropol 

Bemærkninger Ingen bemærkninger 

Studerende: stud.mag. Mia Højlund Madsen, historie, 

Roskilde Universitet 

5

Indstilling for bacheloruddannelsen i filosofi 

ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i filosofi til 

Positiv akkreditering 

Betinget positiv akkreditering 

Afslag på akkreditering 

Begrundelse 

Kandidatuddannelsen i filosofi på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. 

Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om 

- dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) 

- uddannelsens forskningsbasering (kriterium 3, 4 og 5) 

- uddannelsens struktur (kriterium 6) 

- undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) 

- løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) 

- uddannelsens faglige profil (kriterium 9) 

- uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) 

Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om 

- behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi der ikke er dokumenteret en systematisk, løbende dialog med 

dimittender. 

6

Indstilling for kandidatuddannelsen i filosofi 

ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i filosofi til 

Positiv akkreditering 

Betinget positiv akkreditering 

Afslag på akkreditering 

Begrundelse 

Kandidatuddannelsen i filosofi på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. 

Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om 

- dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) 

- uddannelsens forskningsbasering (kriterium 3, 4 og 5) 

- uddannelsens struktur (kriterium 6) 

- undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) 

- løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) 

- uddannelsens faglige profil (kriterium 9) 

- uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) 

Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om 

- behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi der ikke er dokumenteret en systematisk, løbende dialog med 

dimittender. 

7

Resumé af vurderingen 

Vurderingen af de enkelte kriterier for bacheloruddannelsen i filosofi 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Tilfredsstillende 

Delvist tilfredsstillende 

Ikke tilfredsstillende 

Vurderingen af de enkelte kriterier for kandidatuddannelsen i filosofi 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Tilfredsstillende 

Delvist tilfredsstillende 

Ikke tilfredsstillende 

Juridiske opmærksomhedspunkter 

Akkrediteringskonsulenten bemærker: 

Ingen bemærkninger 

8

Grundoplysninger 

Bacheloruddannelsen 

Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er 

indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret 

Den samlede studenterbestand på uddannelsen som 

opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 

Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 

1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra 

uddannelsen) 

Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som 


Kandidatuddannelsen 

Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er 

indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret 

Den samlede studenterbestand på uddannelsen som 


Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 

1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra 

uddannelsen) 

Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som 


61 

322 

33 

196 

40 

202 

19 

29 

9

Uddannelsens kompetenceprofil 

Bacheloruddannelsen i filosofi 

1.7.1.2 Fagspecifikke kompetencer 

En bacheloruddannelse i Filosofi giver en række fagspecifikke kompetencer, der erhverves gennem studiet af 

filosofiske tekster, både primær-litteratur fra hele filosofihistorien, aktuel faglitteratur og introducerende 

oversigtsværker. Endvidere erhverves kompetencerne ved at den studerende gennemgår et omfattende 

øvelsesforløb med mundtlige oplæg, skriveøvelser, tekstudlægning, diskussioner, og udfærdigelse af større 

selvstændige projekter, både individuelt og i samarbejde med andre. De fagspecifikke kompetencer centrerer sig 

omkring fem temaer, der udgør historiske og systematiske fokuspunkter i studiet: sprog, viden, værdi, natur, 

menneske og samfund. 

(1) Sprog 

Sprog spiller en central rolle i vores kommunikation, som medium for diskussion og argumentation, og som det 

medium, hvori det meste af vores erkendelse udtrykkes og formes. Studiet bibringer kompetence til: 

− At forstå og analysere begrundelser og argumentstrukturer i skrift og tale med henblik på at sondre gode 

fra dårlige begrundelser og argumenter. 

− At identificere underliggende antagelser i begrundelser og argumenter, blandt andet for at kunne kritisere 

disse. 

− At blotlægge forskellige aspekter af sprogbrug, f.eks. i form af ord og begrebers historiske oprindelse eller 

sondringer mellem forskellige typer sproghandlinger og deres roller i sociale kontekster. 

− At forstå og blotlægge antagelser vedrørende sproget og dets virkemåde. 

(2) Viden 

Viden indgår i al menneskelig handlen og i alle menneskelige organisationsformer. Spørgsmålet hvad viden er, 

hvordan viden opnås, og hvad forholdet mellem viden og virkelighed er, er centrale filosofiske temaer. Studiet 

bibringer kompetence til: 

− At artikulere og forholde sig kritisk til forskellige vidensystemers centrale antagelser, forudsætninger og 

begreber, og sætte disse begreber ind i en bredere historisk og systematisk sammenhæng. 

− At artikulere og forholde sig kritisk til forskellige videnproducenters eksplicitte, implicitte og eventuelt 

uerkendte videnskabsteoretiske, metodologiske og politiske antagelser. 

− At artikulere de typisk uerkendte men afgørende forskellige opfattelser af viden og videnskabelighed, der 

ofte karakteriserer tværfaglige kontekster. 

− At artikulere og forholde sig kritisk til forskellige opfattelser af forholdet mellem sprog, viden, 

videnskabelighed og virkelighed, herunder skiftende historiske opfattelser af disse begreber. 

(3) Værdi 

Menneskers handlinger er altid medbestemt af mere eller mindre klargjorte forestillinger om normer og værdier. 

Spørgsmål om, hvad værdier er, hvilken status de har, hvordan de kan formuleres mere præcist m.v. er gamle temaer 

i filosofien. Studiet bibringer kompetence til: 

− At artikulere og forholde sig kritisk til de grundlæggende værdimæssige antagelser, der ligger bag forskellige 

syn på moralske, politiske, æstetiske, kulturelle og religiøse spørgsmål. Herunder kompetence til at 

artikulere værdier og normers historiske ophav, systematiske sammenhæng og afhængighed af sociale og 

ideologiske interesser. 

− At artikulere og forholde sig kritisk til en række vigtige opfattelser af værdiers status, f.eks. opfattelser 

ifølge hvilke værdier er universelle, er objektive, er subjektive, er relative, eller at man bør være tolerant 

overfor andres værdier. 

(4) Natur 

Naturen og dens beskaffenhed studeres i specialvidenskaberne. I filosofien har man traditionelt analyseret 

grundtrækkene i de måder, hvorpå mennesker har beskrevet og forklaret naturen, og menneskets forhold til naturen. 

Studiet bibringer kompetence til: 

10

− At artikulere og reflektere over grundtrækkene i de måder, hvorpå mennesker gennem historien har 

beskrevet og forklaret naturen ved hjælp af de forskellige typer årsager, og kategorier som kausalitet, 

lovmæssighed, materie, tid, rum, væren og eksistens. 

− At forstå og artikulere spørgsmål som rejser sig i forbindelse med den menneskelige og den sociale sfæres 

forhold til naturen, herunder spørgsmål om, hvorvidt menneskers bevidsthedsliv, handlingsliv og 

organisationsformer kan forklares naturvidenskabeligt. 

(5) Menneske og samfund 

En central bestræbelse i filosofi er at artikulere grundlæggende antagelser om, hvad mennesker er, og hvad der 

betinger menneskelig sameksistens. Studiet bibringer kompetence til 

− At artikulere, analysere og kritisere de begrebssystemer, hvormed vi gennem historien i dagligdags og 

videnskabelige sammenhænge forsøger og har forsøgt at beskrive og forklare menneskelige handlinger, 

herunder teorier om hvad der motiverer menneskers handlinger, forholdet mellem individ og samfund, og 

hvad der karakteriserer et vellykket menneskeliv. 

1.7.1.3 Generelle kompetencer 

En har i kraft sin træning i filosofiens arbejdsmetoder og sit kendskab til en række filosofiske teoridannelser og 

diskussioner et sæt af generelle akademiske kompetencer: 

1. Evne til at opretholde præcision og klarhed i begrebs- og sprogbrug i forbindelse med beskrivelse, udredning 

og analyse af et problemfelt. 

2. Evne til på en stringent, systematisk og rationel måde at konstruere og analysere begrundelser og 

argumenter for og imod synspunkter, holdninger eller teorier. 

3. Evne til på systematisk vis at analysere, forstå og reflektere over bærende forudsætninger for et problem, 

for dermed at kunne reflektere kritisk over dem, samt for dermed at kunne anvise mulige løsninger eller 

konstruktive måder at betragte problemet på. 

4. Evne til at på systematisk vis at analysere, forstå og reflektere over uenigheder af faktuel, metodologisk, 

værdimæssig, holdningsmæssig eller videnskabsteoretisk art, herunder disses historiske udvikling og 

sammenhæng. 

5. Evne til at gøre ovenstående med udgangspunkt i akademiske tekster såvel som mundtlige diskussioner. 

6. Evne til at viderebringe resultater og analyser til forskellige modtagergrupper i skrift og tale, herunder evne 

til at producere skriftlige udredninger og mundtlige oplæg, enkeltvis eller med udgangspunkt i projektarbejdsformer. 

Filosofiens arbejdsmetode erhverves i forbindelse med studiet af fagfilosofiske tekster, både historiske og nutidige, 

og ved at studerende i forbindelse med seminarer laver øvelser, herunder skriveøvelser, diskussioner, mundtlige 

oplæg, og ved at studerende laver større, selvstændige skriftlige projekter, både individuelt og i grupper. 

1.7.2 Kompetencemål 

Angivelse af kompetencemål er inddelt i en angivelse af et overordnet fagspecifikt kompetencemål for uddannelsen, 

og en angivelse af kompetencemål for uddannelsens enkelte moduler (se 2.3). Endvidere er der angivet sæt af 

generelle kompetencemål for uddannelsen som helhed. 

1.7.2.1 Fagspecifikke kompetencemål 

Efter endt uddannelse skal studerende (a) kunne forstå og redegøre for et udvalg af filosofiske teoridannelser, 

argumenter og synspunkter, der knytter sig til uddannelsens kernetemaer sprog, viden, værdi, natur, menneske og 

samfund, (b) kunne belyse historiske og systematiske aspekter af disse teoridannelser, (c) kunne sætte dem i 

relation til konkrete aktuelle spørgsmål hvor det er relevant, (d) kunne formidle og diskutere filosofi i skriftlig og 

mundtlig form, dels henvendt til en fagfilosofisk målgruppe, og dels henvendt til en almen målgruppe. 

1.7.2.2 Generelle kompetencemål 

De generelle kompetencemål går på tværs af uddannelsens moduler. De indfris i uddannelsen som helhed, snarere 

end i et enkelt modul: 

Fortolkning og kritisk analyse af tekster 

a. Kunne forstå og udlægge fagfilosofiske tekster fra traditionen og fra den aktuelle forskningslitteratur, 

herunder kunne identificere og redegøre for relevante fortolkningsmuligheder, 

11

. kunne fremdrage centrale argumentstrukturer og centrale antagelser (af faktuel, normativ, metodologisk, 

videnskabsfilosofisk, metafysisk art) og belyse disse, 

c. kunne vurdere om antagelser, påstande er kritisable/kontroversielle i lyset af forskellige faglige traditioner 

og generelle filosofiske antagelser, herunder om de givet konteksten har et passende belæg, 

d. kunne benytte de fagligt relevante hjælpemidler i forbindelse med fortolkning og kritisk analyse af en tekst. 

Skriftlig formidling 

a. Kunne fremstille mindre tekster på dansk, henvendt til et fagligt publikum om filosofiske emner, og 

udfærdiget i overensstemmelse med fagets videnskabelige standarder og traditioner (terminologi, struktur, 

grundighed, brug af noter, henvisninger, citatpraksis mv.), 

b. kunne fremstille mindre vidensformidlende tekster på dansk om filosofiske emner henvendt til et ikkefagligt 

publikum. 

Informations- og litteratursøgning 

a. Kunne identificere den relevante faglitteratur i forbindelse med fagfilosofisk bearbejdning af et emne (dvs. 

have erfaring med at bruge de vigtigste søgestrategier, databaser, opslagsværker og andre kilder), 

b. kunne identificere relevant filosofi-faglig litteratur og anden relevant baggrundslitteratur i forbindelse med 

vidensformidlende aktiviteter. 

Mundtlig formidling 

a. Kunne holde velstruktureret og forståeligt fagfilosofisk oplæg om et filosofisk emne til fagfæller, med brug 

af relevante pædagogiske hjælpemidler og indgå i en tilhørende faglig diskussion, 

b. kunne holde velstruktureret og alment forståeligt vidensformidlende oplæg til alment publikum med brug af 

relevante pædagogiske hjælpemidler, og kunne indgå i en tilhørende diskussion. 

Samarbejdskompetence 

Kunne indgå i en projektgruppe, der på egen hånd leder og organiserer sit arbejde, og som helhed står for 

planlægning og udførelse af en større skriftlig udredning, og som kan gennemføre en mundtlig fremlæggelse og 

kritisk diskussion af produktet. 

Kandidatuddannelsen i filosofi 

§ 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat 

Kandidatuddannelsen i Filosofi videreudvikler de kompetencer, der er erhvervet på bacheloruddannelsen, og 

kandidater i Filosofi vil erhverve følgende kompetenceprofil: 

Viden. Den færdige kandidat har viden om filosofiske teorier, synspunkter, argumenter, skoledannelser og deres 

virkningshistorie og systematiske sammenhænge inden for udvalgte områder inden for fagets hovedområder: I 

filosofihistorie (antikkens, middelalderens, renæssancens, og nyere tids filosofi), i praktisk filosofi (etisk teori, 

metaetik, anvendt etik, politisk filosofi, æstetik, handlingsteori), og i teoretisk filosofi (erkendelsesteori, metafysik, 

videnskabsfilosofi, logik og sprogfilosofi). 

Færdigheder. Den færdige kandidats færdigheder omfatter følgende: 

(1) Litteratursøgning. Kandidaten kan systematisk identificere relevant faglitteratur og anden litteratur med 

brug af almindeligt accepterede metoder, f.eks. databaser, opslagsværker, håndbøger mv. 

(2) Emneafgrænsning. Kandidaten kan afgrænse et problem eller emneområde med henblik på analyse og 

udredning. Afgrænsningen sker i forhold til de faglige diskussioner af emnet, og under hensyntagen til, hvad der kan 

behandles fyldestgørende inden for de rammer, en der er til rådighed til analyse og udredning. 

(3) Analyse. Kandidaten kan med udgangspunkt i relevant faglitteratur foretage en analyse og udredning af en 

filosofisk tekst, eller af et afgrænset filosofisk problem eller emneområde. Udredningen identificerer centrale 

12

teoretiske påstande, argumenter, faglige uenigheder inden for emneområdet, og leder til et nuanceret og 

sammenhængende syn på problemet eller emneområdet. Heri ligger, at vigtige filosofiske eller metodologiske 

baggrundsantagelser for analysen er ekspliciterede, og i det omfang det er relevant, er sådanne valg motiverede. 

Analysen kan være sammenhængende i flere betydninger, alt efter emneområde; analysen kan være 

sammenhængende i den forstand at påstande, teser, argumenter, konklusioner, som fremsættes, er internt 

kohærente i forhold til hinanden og i forhold til analysens baggrundsantagelser; analysen kan også være 

sammenhængende i den forstand at den nuanceret og kritisk redegør for de interne sammenhænge i en teksts 

teorier, begreber eller argumenter, uagtet om disse bygger på baggrundsantagelser eller ej. 

(4) Skriftlig fremstilling. Kandidaten kan udarbejde en analyse af et problem eller emneområde i skriftlig form. 

Den skriftlige fremstilling er begrebsligt og sprogligt præcis, og den demonstrerer beherskelse af den relevante 

fagterminologi. Fremstillingen i opgaven er velstruktureret, overskuelig, fokuseret og pædagogisk i forhold til den 

relevante målgruppe, som er den sagkyndige læser uden forudgående kendskab til det behandlede område. 

Redegørelser, påstande, teser, konklusioner mv. som fremsættes i fremstillingen, er veldokumenterede, f.eks. ved 

henvisning til kilder, eller ved klare argumenter og teoretiske overvejelser. Fremstillingens noteapparat, citat-praksis, 

referencepraksis, tegnsætning, ortografiske konventioner, indholdsfortegnelse, litteraturangivelser, mv. følger 

fagets standarder. 

(5) Mundtlig præsentation. Kandidaten kan udarbejde en analyse af et problem eller emneområde, som 

præsenteres i mundtlig form. Den mundtlige præsentation er begrebsligt og sprogligt præcis, og den demonstrerer 

beherskelse af den relevante fagterminologi. Præsentationen er velstruktureret, overskuelig, fokuseret og 

pædagogisk i forhold til den relevante målgruppe, som er den sagkyndige tilhører uden forudgående kendskab til det 

behandlede område. Redegørelser, påstande, teser, konklusioner mv. som fremsættes i præsentationen, er 

veldokumenterede, f.eks. ved henvisning til kilder, eller ved klare argumenter og teoretiske overvejelser. 

(6) Kritisk dialog. Kandidaten kan i forbindelse med litteratursøgning, emneafgrænsning, analyse og i forbindelse 

med udførelsen af skriftlige analyser og mundtlige præsentationer indgå i en konstruktiv kritisk dialog. Heri ligger, at 

kandidaten på en fri, sammenhængende og sprogligt velformidlet måde indgår i en faglig dialog om aspekter af de 

forskellige faser af et analysearbejde. 

Kompetencer. Fagets tre hovedområder og de dertil hørende profiler opøver endvidere følgende mere specifikke 

kompetencer. Kandidaten vil således kunne: 

Filosofihistorie 

− artikulere filosofiske teorier, antagelser og diskussioner, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den 

filosofiske tradition fra antikken og fremefter, med særligt fokus på hovedtemaerne sprog, viden, værdi, 

natur, menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode. 

− foretage en selvstændig, kritisk analyse af udvalgte kilders begreber, teorier og argumenter med anvendelse 

af kildekritiske redskaber samt relevante leksika, håndbøger og elektroniske redskaber. 

− placere udvalgte filosofiske kilder, samt deres teorier, antagelser og diskussioner, i deres filosofihistoriske 

kontekst. 

− beskrive udvalgte kilders virkningshistorie, herunder deres betydning for aktuelle filosofiske 

problemstillinger. 

− foretage litteratursøgning med henblik på analyse af udvalgte kilder, således at væsentlige sekundærlitterære 

tolkninger artikuleres og underkastes en kritisk sammenholdende diskussion, dels indbyrdes, dels i 

forhold til de udvalgte kilder. 

Praktisk filosofi 

− artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den nutidige 

fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne værdi, menneske og samfund, samt 

spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre discipliner, særligt spørgsmål, der er diskuteret i etisk 

teori, politisk filosofi, meta-etik og æstetik 

− give en selvstændig kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for modulets 

emneområde under hensyntagen til fagets metoder og standarder og med selvstændigt valg af 

problemstilling og supplerende litteratursøgning 

− bringe udvalgte teoridannelser i spil i forbindelse med konkrete aktuelle problemstillinger, herunder forholde 

13

sig reflekteret til politiske beslutninger og processer på alle niveauer i samfundet, og identificere 

underforståede faktuelle og normative præmisser, der genererer misforståelser, uenigheder og konflikter. 

Teoretisk filosofi 

− artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den nutidige 

fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne sprog, viden og natur, samt spørgsmål om 

filosofiens metode og relation til andre discipliner – herunder særligt spørgsmål, der er behandlet i 

erkendelsesteori, videnskabsteori, bevidsthedsfilosofi og metafysik 

− give en kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for modulets emneområde 

under anvendelse af fagets metoder og standarder og med selvstændigt valg af problemstilling og 

litteratursøgning. 

Grenspecialisering. 

En grenspecialisering adskiller sig fra en profil på to punkter. For det første er en grenspecialisering emnemæssigt 

mere afgrænset, idet den fokuserer på en del af ét af fagets tre hovedområder, hvor en profil kan inddrage hele 

hovedområdets emnekreds. Eksempelvis kan en grenspecialisering være i politisk filosofi, et af emnerne inden for 

praktisk filosofi; en profil i praktisk filosofi kan derimod omhandle alle de emner, der findes under hovedområdet 

praktisk filosofi, dvs. etisk teori, metaetik, anvendt etik, politisk filosofi, æstetik og handlingsteori. For det andet er 

en grenspecialiserings emne fastlagt af Studienævnet i form af udbudt undervisning og eksamination, hvis samlede 

forløb opfylder kravet til en grenspecialisering (se § 8, stk. 4); en profil er derimod bestemt af den studerendes 

selvstændige valg med hensyn til emner inden for et givent hovedområde, uagtet om disse emner er studeret i 

forbindelse med udbudt undervisning eller under individuel vejledning. 

14

Uddannelsens struktur 

Bacheloruddannelsen i filosofi 

Uddannelsens struktur og den anbefalede rækkefølge for fagelementerne er som følger: 

1. semester: Praktisk filosofi (15 ECTS) og Oldtidens, middelalderens og renæssancens filosofi (15 ECTS) 

2. semester: Teoretisk filosofi (15 ECTS) og Nyere tids filosofi (15 ECTS) 

3. semester: Valgfrit emne (de studerende udarbejder under vejledning et projekt i grupper) (15 ECTS) og 

Kontinental filosofi (15 ECTS) 

4. semester: Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi (15 ECTS) og 20. århundredes filosofi (15 ECTS) 

5. semester: Bachelorprojekt (15 ECTS) 

Hertil kommer tilvalgsfaget på 45 ECTS. 

15

Kandidatuddannelsen i filosofi 

Uddannelsen giver mulighed for i alt 8 profiler: 

− Kandidatuddannelsen i Filosofi 

− Kandidatuddannelsen i Filosofi med gymnasierettet profil 

− Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i filosofihistorie 

− Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i praktisk filosofi 

− Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i teoretisk filosofi 

− Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i filosofihistorie 

− Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i praktisk filosofi 

− Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i teoretisk filosofi 

Den overordnede struktur for uddannelsen er som følger: 

1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 

Filosofiens forskningstilgange Frit emne B (15 ECTS) Frit emne D (15 

(15 ECTS) 

ECTS) 

Speciale (30 

Kandidattilvalg eller Frit emne A Kandidattilvalg eller Frit Frit emne E (15 ECTS) 

eller Projektorienteret forløb (15 

ECTS) 

emne C (15 ECTS) ECTS) 

Strukturen for de enkelte profiler er som følger: 

Kandidatuddannelsen i Filosofi: 


Filosofiens forskningstilgange 

(15 ECTS) 

Frit emne A eller Projektorien- 

Frit emne B (15 ECTS) 

Frit emne C (15 ECTS) 

Frit emne D (15 

ECTS) 

Frit emne E (15 

Speciale (30 

ECTS) 

teret forløb (15 ECTS) 

ECTS) 

Frit emne A-E: Den studerende vælger frit mellem de udbudte kurser på uddannelsen. 

Kandidatuddannelsen i Filosofi med gymnasierettet profil 



(15 ECTS) 

Kandidattilvalg (15 ECTS) 

Frit emne B (15 ECTS) 

Kandidattilvalg (15 

Frit emne D (15 ECTS) 

Kandidattilvalg (15 

Speciale (30 

ECTS) 

ECTS) 

ECTS) 

Frit emne B og D: Den studerende vælger frit mellem de udbudte kurser på uddannelsen. Specialet udarbejdes inden 

for filosofi og skal så vidt muligt forbinde filosofi og tilvalgsfaget med hovedvægt på filosofi. 

Kandidatuddannelser med profil: 

Frit emne B, D og E skal vælges inden for profilens område. Specialet udarbejdes inden for profilens område. 

Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i filosofihistorie 


16


(15 ECTS) 

Kandidattilvalg eller Frit emne A, 


ECTS) 

Frit emne B inden for 

Filosofihistorie (15 

ECTS) 

Kandidattilvalg eller 


Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i praktisk filosofi 

Frit emne D inden for 


ECTS) 

Frit emne E inden for 


ECTS) 

Speciale (30 

ECTS) 



(15 ECTS) 



ECTS) 


praktisk filosofi (15 

ECTS) 



Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i teoretisk filosofi 



ECTS) 



ECTS) 

Speciale (30 

ECTS) 



(15 ECTS) 



ECTS) 


teoretisk filosofi (15 

ECTS) 





ECTS) 



ECTS) 

Speciale (30 

ECTS) 

Kandidatuddannelser med profil og grenspecialisering: 

Frit emne B, D og E skal vælges inden for profilens område og som del af en af de tilhørende grenspecialiseringer. 

Specialet udarbejdes inden for profilens og grenspecialiseringens område. 

En grenspecialisering er en fagpakke, der består af 3 moduler. Den giver den studerende en specialiseret viden inden 

for et afgrænset område og udbydes af forskere, hvis spidskompetence ligger inden for grenspecialiseringens emne. 

Udbuddet af grenspecialiseringer kan variere med forskningsmiljøets kompetencer og de studerendes interesser. 

Aktuelt udbydes 4 grenspecialiseringer: 

− Filosofi og religion (inden for hovedområdet filosofihistorie) 

− Filosofi og samfund (inden for hovedområdet praktisk filosofi) 

− Phenomenology and mind (inden for hovedområdet teoretisk filosofi) 

− Social epistemology (inden for hovedområdet teoretisk filosofi) 

Muligheden for grenspecialisering blev indført i 2008. 

Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i filosofihistorie 



(15 ECTS) 



ECTS) 


filosofihistorie som en 

del af grenspeciali- 

sering (15 ECTS) 





del af grenspeciali- 




del af grenspecialisering 

(15 ECTS) 

Speciale (30 

ECTS) 

17

Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i praktisk filosofi 



(15 ECTS) 



ECTS) 


praktisk filosofi som 

en del af grenspeciali- 










en del af grenspecialisering 

(15 ECTS) 

Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i teoretisk filosofi 

Speciale (30 

ECTS) 



(15 ECTS) 



ECTS) 


teoretisk filosofi som 











en del af grenspecialisering 

(15 ECTS) 

Speciale (30 

ECTS) 

18

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen 

Bacheloruddannelsen: 

Kriterium 1 vurderes at være opfyldt 

tilfredsstillende 

delvist tilfredsstillende 

ikke tilfredsstillende 

Kandidatuddannelsen: 





Akkrediteringspanelets begrundelse 

Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen 

Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelserne er i løbende dialog med aftagerpaneler og 

aftagere, samt at dialogen anvendes til udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne. 

Det første aftagerpanel blev oprettet i 2007 og dækkede de 4 uddannelser på Institut for Medier, Erkendelse og 

Formidling; uddannelserne i filosofi, retorik pædagogik og film- og medievidenskab. 4 af panelets i alt 12 medlemmer 

havde filosofi som særligt interesseområde. Panelet har afholdt 3 møder, og bl.a. haft en ny kandidatstudieordning 

for filosofi i høring og været inddraget i instituttets arbejde med en uddannelsesstrategi. I 2008 evaluerede 

institutionen aftagerpanelet og på baggrund af erfaringerne besluttede man at nedlægge det fælles aftagerpanel og 

oprette 4 nye, et for hver af uddannelserne på instituttet. Formålet med de uddannelsesspecifikke aftagerpaneler er 

at opnå et tættere samarbejde om den enkelte uddannelse. 

Fra og med januar 2009 er der således oprettet et aftagerpanel kun for filosofi. 4 af medlemmerne er gengangere 

fra det fælles panel mens de resterende 4 er nye. Det fremgår, at flere af panelets medlemmer er alumner. Panelet 

havde sit første møde i slutningen af marts og det planlægges at der skal afholdes 2-3 møder årligt. 

Dokumentationen lister en række spørgsmål, man planlægger at diskutere med de nye aftagerpaneler på instituttet. 

Spørgsmålene relaterer sig især til dimittendernes kompetencer og arbejdsmarkedets behov. Det blev af 

akkrediteringspanelet bemærket, at aftagerpanelet til dels består af alumner og at medlemmerne generelt ikke 

befinder sig på ledelsesniveau i deres ansættelser. Besøget på institutionen belyste, at overvejelserne bag sammensætningen 

af det nye aftagerpanel er bevidste og især har været, at medlemmerne skulle kunne bidrage med, hvordan 

de konkret anvender deres kompetencer fra filosofiuddannelsen i jobsammenhænge. Derfor har man valgt, at en 

del af medlemmerne ikke skal beklæde topposter eller have ledelsesansvar. Akkrediteringspanelet anerkender dette 

strategiske valg. 

Udover aftagerpanelet anvendes også Censorformandskabet og Gymnasieskolernes Rektorforening, f.eks. til høring 

over nye studieordninger eller væsentlige ændringer i eksisterende studieordninger. Besøget på institutionen belyste 

desuden, at fagmiljøet med jævne mellemrum inviterer dimittender til at holde oplæg for de studerende om filosofi 

og karrieremuligheder. Hensigten er at skabe rollemodeller for de studerende. 

Dialogen med dimittender vurderes ikke at være løbende for så vidt angår den formaliserede, systematiske dialog, 

herunder dimittendundersøgelser. Uddannelserne deltog i den landsdækkende Humanistundersøgelse i 2007, men 

der er ikke dokumenteret planer for kommende dimittendundersøgelser eller at der er en fast kadence for, hvor ofte 

man foretager dimittendundersøgelser. Det forhold, at aftagerpanelet for uddannelsen til dels består af dimittender 

vurderer Akkrediteringspanelet ikke kan erstatte dimittendundersøgelser. Besøget på institutionen belyste dog, at 

19

fakultetet arbejder hen mod at foretage løbende dimittendundersøgelser, samt af fagmiljøet bag filosofiuddannelserne 

er opmærksom på at indsamle information om dimittenderne. 

Københavns Universitet oprettede i 2007 en alumneforening, Kubulus, for hele universitetet. Det fremgår ikke, 

hvorledes man i fremtiden vil anvende alumneforeningen eller i hvilken grad dimittender fra uddannelserne i filosofi 

har meldt sig ind. Filosofi har tidligere haft sin egen alumneforening, men den har ikke eksisteret de seneste år. 

Samlet vurdering for bacheloruddannelsen 

Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 1 er delvist opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at der 

ikke er dokumenteret en systematisk, løbende dialog med dimittender. 

Samlet vurdering for kandidatuddannelsen 

Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 1 er delvist opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at der 

ikke er dokumenteret en systematisk, løbende dialog med dimittender. 

Dokumentation: 

Dokumentationsrapporten, s. 5-7 

Bilag 1: Aftagerpanel for filosofi 

Bilag 4: Aftagerpanel for MEF 

20

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation 












Gælder kun for bacheloruddannelsen 

Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, 

der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Det angives, at mere end 90 % af dimittenderne 

fortsætter på en kandidatuddannelse, i beskæftigelse eller på udlandsophold. For de senest opgjorte tre år gør det 

sig gældende, at mellem 75 og 81 % fortsætter på en kandidatuddannelse. Det bemærkes, at mellem 5-8 % angives 

at stå uden for arbejdsstyrken, mod 2 % på humaniora på landsplan. Dokumentationsmaterialet peger på 

beskæftigelse med kunstnerisk arbejde som en mulig forklaring, det er dog ikke undersøgt. 

Gælder kun for kandidatuddannelsen 

Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsens dimittender i det store og hele finder beskæftigelse 

i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. For det seneste ud af de tre 

opgørelsesår (2006) er ledighedsprocenterne for filosofi og hovedområdet på samme niveau. For de to andre opgørelsesår 

er ledigheden for dimittender fra filosofi på Københavns Universitet næsten dobbelt så eller mere end 

dobbelt så høj som på hovedområdet (19 % i 2005 og 39 % i 2004 på filosofi mod 10 % for humaniora på landsplan). 

Ledighedstallene skal ses i sammenhæng med, at populationen er på 23-45 personer per år (for de seneste 3 opgjorte 

år). Akkrediteringspanelet konstaterer desuden, at beskæftigelsen har været stigende og ledigheden 

faldende. Det bemærkes, at mellem 8-16 % angives at stå uden for arbejdsstyrken, mod 9 % på humaniora på landsplan. 

Dokumentationsmaterialet peger på pensionering eller beskæftigelse med kunstnerisk arbejde som mulige 

forklaringer, det er dog ikke undersøgt. 

Institutionen gør gældende, at der arbejdes med at øge beskæftigelsen for uddannelsens dimittender blandt andet 

ved at skære ned på optaget (fra 2008 optages 1/3 færre på bacheloruddannelsen), lægge større vægt på at få de 

studerende til at gennemføre projektorienterede forløb i en relevant virksomhed og indføre grenspecialiseringer på 

kandidatuddannelsen, som skal give dimittenderne en mere distinkt faglig profil. Besøget på institutionen belyste 

uddannelsens fokus på aktiviteter og arrangementer som understøtter og skaber kontakt til erhvervslivet. 

Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Som 

dokumentation er anvendt den landsdækkende Humanistundersøgelse fra 2007, hvor dimittender fra filosofi er 

grupperet med kandidater fra idehistorie og historie. Undersøgelsen viser relevant beskæftigelse i såvel den 

offentlige som den private sektor. Af konkrete brancher kan nævnes konsulentvirksomhed, finanssektoren, ITbranchen, 

gymnasieskolerne, børn & unge (i kommunerne) og anden undervisning. En undersøgelse af dimittenderne 

fra filosofi på Københavns Universitet (data fra Danmarks statistik) viste, at beskæftigelsen er blevet mere 

differentieret over de seneste 30 år og at flere end tidligere får ansættelse i den private sektor. 

Undervisningssektoren aftager dog stadig en stor del af dimittenderne. 


Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 2 er opfyldt. 

21





Bilag 7: Udviklingen i humanisternes beskæftigelse. Filosofi 

22

Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) 

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret 













Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsernes fagområder er dækket af forskningsområderne 

i det bagvedliggende miljø. Det vurderes, at forskningsmiljøet dækker bredt og er meget stærkt inden for 

flere af filosofiens centrale hovedområder. Det bemærkes at forskningsmiljøet er stort og har to forskningscentre 

(CESEM, Centre for the Study of Equality and Multiculturalism og CFS, Centre for Subjectivity Research), hvorfra der 

trækkes undervisningskræfter og forskningsmæssige ressourcer i forhold til uddannelserne (se også under kriterium 

5). Dokumentationsrapportens skema over fagelementer sammenholdt med forskningsområde og VIP viser, at der er 

knyttet minimum 1 VIP og ofte flere til hvert fagelement på uddannelserne (dokumentationsrapporten s. 12-14). 

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne lever op til de faglige mindstekrav for undervisning i de gymnasiale 

skoler. Bacheloruddannelsens bredde sammenholdt med mulighederne for specialisering på kandidatuddannelsen 

vurderes at give nødvendig viden, færdigheder og kompetencer til at varetage undervisning på gymnasialt niveau. 

Uddannelsernes kompetenceprofiler indeholder blandt andet formidling og et bredt kendskab til filosofiens historie, 

metoder og teoridannelser (bilag 13 og 14). Hertil kommer dokumentationsmaterialets gennemgang af de faglige 

mindstekrav og de fagelementer på uddannelserne, som giver den pågældende kompetence (dokumentationsrapporten 

s. 61-62). Sammenstillingen belyser, at de studerende opnår de krævede kompetencer. 

Kandidatuddannelsen har desuden en særlig gymnasieprofil, som de studerende kan vælge. 


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens samlede kompetenceprofil understøttes af læringsmålene for de 

enkelte fagelementer. Kompetenceprofilen er delt op i fagspecifikke kompetencemål og generelle akademiske 

kompetencemål. Førstnævnte er underinddelt i kompetencer der relaterer sig til sprog, viden, værdi, natur og 

menneske (bilag 13). Sammenholdes kompetenceprofilen med beskrivelserne af faglige mål for de enkelte 

fagelementer og kurser ses en overensstemmelse både for de fagspecifikke og de generelle akademiske 

kompetencer. 

Det vurderes dokumenteret, at de studerende opnår viden om filosofiens videnskabelige teori og metoder samt færdigheder 

i at anvende dem. Dokumentationen sammenholder kompetencemålene for uddannelsen med de faglige 

mål for enkeltelementer i uddannelsen. Undervisningen omfatter kurserne Praktisk filosofi, Oldtidens, 

middelalderens og renæssancens filosofi, Teoretisk filosofi, Nyere tids Filosofi, Kontinental filosofi, 

Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi og Det 20. århundredes filosofi. Det vurderes, at fagene indeholder 

fagområdets videnskabelige teorier. Det vurderes, at aktiviteten på forskningscentrene CESEM og CFS også bidrager 

til de studerendes viden om teorier og metoder samt videnskabeligt arbejde i praksis. 

Metode findes ikke som et særskilt fag, men det ses af målbeskrivelserne for de enkelte kurser, at der opøves 

23

elevante metodiske kompetencer. Et eksempel er de faglige mål for faget Oldtiden, middelalderens og 

renæssancens filosofi (placeret på 1. år, vægt = 15 ECTS), hvor et af dem lyder: 

”Eksaminanden kan … … foretage en udlægning, fortolkning, analyse af udvalgte tekststykker og tekster med 

anvendelse af faget metoder og standarder” (bilag 13, bilagssamlingens s. 204). 


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens samlede kompetenceprofil understøttes af læringsmålene for de 

enkelte fagelementer. Kompetenceprofilen er delt op i viden, færdigheder og kompetencer. Sidstnævnte er 

underinddelt i kompetencer der relaterer sig til fagområderne Filosofihistorie, Praktisk filosofi og Teoretisk filosofi 

(bilag 14). Sammenholdes kompetenceprofilen med beskrivelserne af faglige mål for de enkelte fagelementer og 

kurser ses en overensstemmelse både for de fagspecifikke og de generelle akademiske kompetencer. 

Det vurderes, at den frihed de studerende har i sammensætningen af deres kandidatuddannelse giver en særlig 

udfordring i forhold til indfrielsen af kompetencemålene (uddannelsen har et enkelt obligatorisk kursus; Filosofiens 

Forskningstilgange på 15 ECTS, mens resten af kurserne er valgfag, der til dels bestemmes af valget af profil eller 

grenspecialisering). Studieordningen indeholder dog mekanismer til sikring af en faglig bredde og dybde for 7 af de 8 

studieforløb (se under kriterium 6). Til eksempel kan nævnes sikring af spredning på hovedområderne filosofihistorie, 

teoretisk og praktisk filosofi. De studerende kan vælge en profil eller en grenspecialisering, der toner uddannelsen, 

men de skal stadig leve op til spredningskravet. Aktuelt udbydes 4 grenspecialiseringer, en inden for filosofihistorie, 

to inden for teoretisk og en inden for praktisk filosofi: 

− Filosofi og religion (filosofihistorie) 

− Filosofi og samfund (praktisk filosofi) 

− Phenomenology and mind (teoretisk filosofi) 

− Social epistemology (teoretisk filosofi) 

Det bemærkes positivt, at fagbeskrivelserne for 3 af de 4 grenspecialiseringer indeholder et afsnit om jobperspektiver 

for den pågældende specialisering (bilag 16). 

Det vurderes dokumenteret, at de studerende opnår viden om filosofiens videnskabelige teori og metoder samt færdigheder 

i at vurdere, vælge og anvende dem. Halvdelen af 1. semester er afsat til kurset Filosofiens Forskningstilgange, 

som eksplicit beskæftiger sig med metodologi og teori. Desuden vurderes, at valgfriheden i profiler og grenspecialiseringer 

sammen med uddannelsens skriftlige opgaver træner de studerende i at vurdere og vælge relevante 

metoder og teorier. De generelle beskrivelser af kompetencemål og faglige mål for fagelementerne Frit emne viser, 

at der bygges videre på den viden, der er opnået på bacheloruddannelsen Det vurderes, at aktiviteten på 

forskningscentrene CESEM og CFS også bidrager til de studerendes viden om teorier og metoder samt 

videnskabeligt arbejde i praksis. 







Bilag 13: Filosofi BA-studieordning 

Bilag 14: Filosofi KA-studieordning 

Bilag 16: Grenspecialisering Filosofi KA 2008 

24

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø 













Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at tilrettelæggerne af uddannelserne er aktive forskere indenfor 

relevante fagområder. Vurderingen baserer sig på vedlagte CV’er for studieleder, vicestudieleder 

og studienævnsmedlem (bilag 15) samt sammenstillingen af fagelementer og forskningsområder under kriterium 3. 

CV’erne viser, at tilrettelægerne for de senest opgjorte år er 2 lektorer og 1 professor som forsker inden for 

forskellige af filosofiens hovedområder. De enkelte kurser tilrettelægges af koordinatorer, som udpeges af 

studienævnet. Tildelingen af funktionen koordinator er bestemt af forskningsområde, således at man er 

forskningsaktiv inden for det område, man er koordinator for. 

Det vurderes dokumenteret, at en væsentlig del af undervisningen varetages af VIP, og at institutionen har en 

strategi for at styrke VIPs andel af undervisningen yderligere. Miljøet bag uddannelserne talte i 2007-2008 i alt 19 

VIP og 11 DVIP. Omregnet til årsværk varetog VIP i samme år 4,14 årsværks undervisning, vejledning og eksamination 

og DVIP 1,91 årsværk. VIP / DVIP ratioen var således 2,17 hvilket ikke afviger væsentligt fra landsgennemsnittet for 

humaniora i samme år (2,57). 

Dokumentationen redegør for at det er instituttets mål at en voksende del af undervisning, vejledning og 

eksamination skal varetages af VIP. Konkrete initiativer er bl.a. at timetallet for DVIP er beskåret med 1000 timer i 

2009. Desuden vender en VIP tilbage fra orlov i efteråret 2009 og der ansættes en adjunkt i løbet af året. 

Det vurderes dokumenteret, at forskningsbaseringen af undervisning varetaget af DVIP sikres. Dokumentationen 

redegør for, at der lægges vægt på at ansætte DVIP med forskningskompetencer. Forskningsbaseringen sikres 

desuden ved at 

− benytte DVIP, der har publiceret forskningsarbejde 

− ansætte DVIP med så høj en akademisk grad som muligt 

− benytte DVIP, der samarbejder med VIP på instituttet 

− benytte DVIP, der meriterer sig ved at undervise i fagelementet flere steder (dvs. også andre steder end på 

filosofiuddannelsen på Københavns Universitet) 

− afholde et årligt møde for alle undervisere på bacheloruddannelsen 

(dokumentationsrapporten s. 27) 

Desuden kan DVIP ikke fungere som specialevejledere med mindre der gives dispensation. Mødet med de studerende 

belyste, at de oplever DVIP som engagerede i deres undervisning og at undervisningen er forskningstilknyttet. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende har mulighed for kontakt til forskerne og derigennem til et aktivt 

forskningsmiljø. Det konstateres, at der i det akademiske år 2007-2008 var 27,6 studerende per VIP, hvilket vurderes 

at være forholdsvis mange studerende per VIP i forhold til at sikre en tæt kontakt. Det bemærkes, at 

forskningsmiljøets høje internationale aktivitetsniveau gør planlægning nødvendigt for at opretholde tæt kontakt til 

25

de studerende. Samtidig vurderes det internationale aktivitetsniveau positivt. Besøget på institutionen belyste dog, 

at de studerende oplever et forskningsmiljø, der er tilgængeligt for dem. De gav ligeledes udtryk for, at de oplever 

kontakt til underviserne. 







Bilag 15: Filosofi VIP uddannelsestilrettelæggere CV 

26

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø 













Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at forskningsmiljøet bag uddannelserne er af høj kvalitet. 

Inklusive de to forskningscentre CESAM og CFS talte miljøet i foråret 2009 i alt 28 VIP og 9 DVIP. På centrene 

foretages forskning inden for mere afgrænsede dele af områderne praktisk og teoretisk filosofi, mens Afdeling for 

filosofi varetager forskning mere bredt inden for både praktisk og teoretisk filosofi samt filosofhistorie. Ikke alle VIP 

og DVIP underviser på uddannelserne, men er beskæftiget fuldt ud på forskningscentrene. 

Dokumentationen redegør for, at det på bacheloruddannelsen vægtes højt, at underviserne har en forskningsmæssig 

bredde, mens kandidatuddannelsens undervisere med fordel kan være mere specialiserede og fortrinsvis undervise 

inden for deres forskningsmæssige specialeområder. Det vurderes, at denne fordeling understøtter målene med de 

to uddannelser. Det vurderes dokumenteret, at forskningscentrene er tilknyttet uddannelserne, både ved at 

underviserne er knyttet til centrene og ved centrenes arrangementer og aktiviteter, som også er tilgængelige for de 

studerende. 

På baggrund af publikationslister og CV’er vurderes det dokumenteret, at der er en høj forskningsproduktion i 

miljøet, også i form af internationale publiceringer og publiceringer i peer-reviewed tidsskrifter (i alt 40 publikationer 

i peer-reviewed tidsskrifter i perioden 2005-2007 og 22 i 2008) (dokumentationsrapporten s. 32). Det konstateres, 

at en god andel af publikationerne optræder i væsentlige tidsskrifter inden for filosofi. 

Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at forskningsmiljøet deltager aktivt i internationalt samarbejde. 

De to forskningscentre tiltrækker udenlandske forskere og har en klar international profil, og Afdeling for filosofi 

rummer to grundforskningscentre, som ligeledes medvirker til at positionere fagmiljøet internationalt. Internationalt 

samarbejde foregår også via deltagelse i editorial boards, konferencer og forskningsprojekter samt udlandsophold af 

kortere eller længere varighed. Dertil kommer publikationer. 

Dokumentationen redegør for, at de internationale samarbejder inddrages i højere grad på kandidatuddannelsen end 

på bacheloruddannelsen. Det sker primært i og med underviserne underviser inden for deres forskningsmæssige 

speciale, som også er det de hovedsageligt deltager i internationale samarbejder med. 






27


Bilag 8: Filosofi VIP CV 

Bilag 9: Filosofi ph.d. CV 

Bilag 17: Danske Universiteters Nøgletal J.1.A MEF 

Bilag 18: Filosofi CURIS 2005-2007 

Bilag 19: Filosofi CURIS 2008 

28

Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering 

og tilrettelæggelse) 

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur 













Akkrediteringspanelet konstaterer, at frafaldsprocenten for bacheloruddannelsen er mere end 25 % højere end for 

humaniora på landsplan. Det gælder såvel det samlede frafald som frafaldet på første studieår. Det samlede frafald 

opgøres til 57 % i 2005, 62 % i 2006 og 51 % i 2007 mod 34-38 % på humaniora på landsplan. Tendensen er ikke 

entydig i forhold til om frafaldet er stigende eller faldende, dog bemærkes det, at det laveste tal er fra det senest 

opgjorte år. 

Frafaldet på første studieår for 2007 opgøres til 41 % mod 23 % på humaniora på landsplan. Det bemærkes, at institutionen 

er uenig med opgørelsen fra Danske Universiteter og selv opgør tallet for frafald på 1. år for 2007 til 18 %. 

Institutionen regner ikke studerende, der aldrig startede på uddannelsen og studerende, der faldt fra inden 1. 

oktober i opgørelsesåret som en del af den population, frafaldet udregnes på baggrund af. Akkrediteringspanelet 

forholder sig i vurderingen til tallene fra Danske Universiteter, da de repræsenterer den officielle måde at udregne 

frafald og dermed udgør et ensartet sammenligningsgrundlag. Danske Universiteter anvender populationen af 

studerende, der har bekræftet deres studieplads som grundlag for udregning af frafaldstal. 

Det konstateres, at studieprogressionen på bacheloruddannelsen er lavere end på hovedområdet på landsplan. I 

opgørelsesåret 2008 var progressionen 0,59 på bacheloruddannelsen i filosofi mod 0,65 til 0,68 for humaniora på 

landsplan i årene 2005-2007. 

Akkrediteringspanelet konstaterer, at nogle af de samme tendenser gør sig gældende for kandidatuddannelsen. 

Frafaldsprocenten viser store udsving og er i opgørelsesårene 2005-2007 både lavere og højere end på 

hovedområdet. Frafaldet ligger på 16 % for 2005, 10 % for 2006 og 21 % for 2007 på kandidatuddannelsen i filosofi 

mod 14-16 % for humaniora på landsplan. Det bemærkes, at det højeste tal (21 %) er fra 2007, og at frafaldet 

dermed ikke ser ud til at være inde i en positiv udvikling. 

Hvad angår studieprogressionen på kandidatuddannelsen konstateres det, at den er lavere end på hovedområdet. I 

opgørelsesåret 2008 var progressionen 0,46 på kandidatuddannelsen i filosofi mod 0,65 til 0,68 på humaniora på 

landsplan. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionens forklaringer på og initiativer i forhold til frafald og studieprogression 

på uddannelserne er overbevisende. Forklaringerne (se nedenfor) vurderes plausible og initiativerne (se 

nedenfor) tager fat om en lang række aspekter ved frafald og progression. Akkrediteringspanelet vurderer, at miljøet 

29

ag uddannelserne tager problemerne alvorligt og arbejder seriøst med at forbedre tallene via velovervejede tiltag. 

Besøget på institutionen understøttede den skriftlige dokumentation. 

Institutionens forklaringer på frafald og forsinkelse på uddannelserne er i hovedtræk følgende (dokumentationsrapporten 

s. 40-43): 

− Omfanget af de faglige krav og at studiet ikke er, hvad den studerende forventede. Institutionen oplever at 

uddannelserne tiltrækker studerende, som reelt ikke er mindet for en akademisk, videnskabelig uddannelse 

i filosofi. 

− Op mod 25 % af de indskrevne studerende starter aldrig på uddannelsen. 

− Studiemiljøet er individualiseret og der er en skæv kønsfordeling både blandt studerende og undervisere 

− Studerende på uddannelser med en forholdsvis lille studenterpopulation er tvunget til en højere grad af 

selvstudier, da der ikke er ressourcer til at udbyde så mange forskellige kurser. Det gælder særligt 

kandidatuddannelsen. 

− Samarbejdet internt mellem underviserne har været begrænset 

− Flere kandidatstuderende er skiftet til magisterkonferensuddannelsen (i alt 9 studerende) 

Mødet med de studerende bekræftede nogle af de listede forklaringer, særligt at en del studerende har en fejlagtig 

forventning til en uddannelse i filosofi. Akkrediteringspanelet bemærker, at institutionen selv peger på manglende 

samarbejde mellem underviserne som en medvirkende årsag til frafald og forsinkelse. 

Institutionen dokumenterer en række tiltag til forbedringer af såvel frafald som studieprogression, som ligger i 

forlængelse af de forklaringer som er givet (dokumentationsrapporten s. 41-44): 

− Reduceret optag på bacheloruddannelsen (fra 90 til 60 studerende) med virkning fra 2008 

− Afholdelse af præ-introduktionsarrangement hvert år i august, primært for studerende, der endnu ikke har 

bekræftet deres studieplads 

− Forbedret skriftligt materiale om udannelsen til ansøgere og afholdelse af Åbent-Hus arrangementer 

− Et forbedret studiestartsprogram, der løber over 3 semestre (bilag 26) 

− Udvidelse og professionalisering af studievejledningen, bl.a. indkaldes alle studerende på 2. og 4. semester 

til en individuel samtale med en studievejleder. Fra 2009 rykkes den første samtale frem til 1. semester. 

Studerende, der er mere end 60 ECTS forsinkede indkaldes også til en samtale (både på bachelor- og 

kandidatuddannelsen). 

− Afholdelse af en årlig karrieredag. 

− I forhold til studiemiljøet lægges større vægt på brug af læsegrupper og undervisning på mindre hold, 

ligesom der knyttes instruktorer til læsegrupperne eller holdene på bacheloruddannelsen. 

− Underviserne på 1. og 2. semester skal koordinere deres undervisningsplaner med henblik på at styrke deres 

samarbejde. 

− Mere vægt på feed back til den individuelle studerende. Tid til denne opgave indarbejdes i fordelingen af de 

ansattes arbejdstid fra efteråret 2009. 

− Nye studieordninger på begge uddannelser med bl.a. præcise kompetencemål. Bacheloruddannelsens 

studieordning er fra 2005, mens kandidatuddannelsens er fra 2008. især den ny kandidatstudieordning med 

det obligatoriske kursus, grenspecialiseringerne og forbedrede rammer for projektorienterede forløb 

forventes at bidrage til et reduceret frafald og kortere gennemførselstider. 

Mødet med de studerende belyste, at de ser positivt på de tiltag der gennemføres i disse år. Bl.a. gav studerende på 

kandidatuddannelsen (som studerer på en gammel studieordning uden grenspecialiseringer og obligatorisk kursus) 

udtryk for, at de har oplevet at være meget overladt til sig selv, og at den større grad af faste rammer og 

tilrettelagte forløb er en klar forbedring. 

Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at de studerende har mulighed for at indgå i et internationalt 

studiemiljø og tage på udlandsophold både på bachelor- og kandidatuddannelsen. Uddannelserne har 

udvekslingsaftaler med en række udenlandske universiteter, og instituttet har en international administrator, hvor 

de studerende kan få information og vejledning. Der afholdes et informationsmøde i begyndelsen af hvert semester 

om mulighederne og reglerne for at rejse ud og i foråret 2009 vil der blive afholdt en workshop om Erasmusansøgninger. 

Praksis for merit for udlandsophold beskrives som liberal og det oplyses, at ansøgningsproceduren og 

sagsbehandlingen er nedskrevet og tilgængelig (dokumentationsrapporten s. 48-49). 

Mens de indrejsende studerende udgjorde 75 personer i studieåret 2007-2008, rejste kun 5 studerende ud i samme 

periode. Institutionen giver udtryk for, at den ønsker at øge antallet af udrejsende (dokumentationsrapporten s. 48- 

49). Mødet med de studerende gav ikke oplysninger om generelt gældende årsager til, at så forholdsvis få rejser ud. 

30

Akkrediteringspanelet bemærker, at de institutionelle rammer for udrejse er på plads, men at det er uklart i hvilket 

omfang kulturen i fagmiljøet understøtter de studerendes internationalisering. 


Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at der er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil 

og dens struktur (for et overblik over strukturen og fagelementerne med ECTS-vægt, se side 15). Uddannelsen har 

en klar struktur med kurser, der bygger ovenpå hinanden eller udbygger kompetencerne. Der er en anbefalet 

rækkefølge for kurserne, der medvirker til at sikre progression. Strukturen understøtter progression og målene i 

kompetenceprofilen ved at 

− Placere praktisk og teoretisk filosofi på uddannelsens første år og derved starte med en indføring i 

filosofiens basale, systematiske fag 

− Placere et overblik over filosofiens historie på første uddannelsesår 

− Bevæge sig fremover i historien, så den nyere tids filosofi ligger på uddannelsens 2. år 

− Placere et teknisk set vanskeligt kursus i argumentationsteori, logik og sprogfilosofi sent i uddannelsen 

− Træne den studerende i læsning af både oversigts- og primærlitteratur fra forskellige tidsperioder og 

indlægge mundtlig oplæg og skriveøvelser i modulerne (dokumentationsrapporten s. 33-35) 

Det vurderes, at strukturen er med til at sikre sammenhæng i uddannelsen, faglig progression og en bred indføring i 

filosofiens centrale områder, der samlet set gør den studerende i stand til at realisere kompetenceprofilens mål. På 

besøget gav de studerende udtryk for, at de oplever sammenhæng og progression i uddannelserne. 

Det bemærkes, at uddannelsen ikke indeholder valgfag. Jf. Bekendtgørelse 338 af 6. maj 2004, § 16, stk. 2 skal en 

bacheloruddannelse indeholde mindst 10 ECTS valgfag. Det ene modul på uddannelsens 3. semester er Valgfrit emne 

(15 ECTS), hvor de studerende inddelt i grupper og tildelt en vejleder skal udarbejde et projekt. Der er ikke tilknyttet 

kurser til Valgfrit emne. Akkrediteringspanelet vurderer, at Valgfrit emne ikke er valgfag, da valgfag defineres som 

fag og ikke emner, den studerende kan vælge imellem. Modulet Valgfrit emne vurderes at være en arbejdsform og 

ikke et fag. 

Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsen og det faglige niveau i starten af uddannelsen er 

tilrettelagt, så det er tilpasset adgangskravene. Adgang forudsætter en grundlæggende historisk og sproglig forståelse, 

og det vurderes at uddannelsen tager udgangspunkt heri, blandt andet ved at placere de filosofihistoriske 

kurser i starten af uddannelsen og kun anvende tekster på dansk eller engelsk. Gennem studiestartsprogrammet 

opnår de studerende studiekompetencer, herunder studieteknik og brug af biblioteker og databaser (dokumentationsrapporten 

s. 46). Mødet med de studerende underbyggede den skriftlige dokumentation. Der blev dog også 

givet udtryk for, at filosofi er et svært fag og at der opleves en klar niveauforskel til gymnasieskolen. Sidstnævnte 

blev vurderet positivt. 


Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at der er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil 

og dens struktur for så vidt angår de 7 studieforløb der enten er rettet mod undervisning i gymnasieskolen, har en 

profil eller en profil og en grenspecialisering (for et overblik over strukturen og fagelementerne med ECTS-vægt, se 

side 16-17). Strukturen for disse studieforløb er præget af en vis frihed og fleksibilitet i de studerendes valg af 

kurser og studieretning, hvilket vurderes at understøtte kompetencer som selvstændighed og øvelse i at vælge 

teorier og metoder. Profilerne og grenspecialiseringerne giver desuden de studerende en mulighed for at tone deres 

uddannelse. Det vurderes at bredden i uddannelsen med disse studieforløb er sikret i det omfang, der er nødvendigt 

for at realisere kompetenceprofilens mål. I forhold til grenspecialiseringerne søges det at langtidsplanlægge 

kursusudbuddet, så studerende kan planlægge deres studie og specialisering, hvilket medvirker til at sikre 

progression og sammenhæng i uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 36-39). 

Hvad angår det sidste af de 8 mulige studieforløb, er det eneste fastlagte indhold det obligatoriske kursus på 1. semester 

(Filosofiens Forskningstilgange), det resterende indhold sammensætter den studerende frit. Akkrediteringspanelet 

vurderer, at det er muligt for den studerende at sammensætte sin uddannelse således, at kompetenceprofilens 

mål indfris, men at det ikke alene ud fra studieordningens bestemmelser er garanteret. Det fremgår ikke af 

studieordningen, at der for dette studieforløb garanteres den studerende en bredde i uddannelsen, der stemmer 

overens med kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at studieforløbet i meget høj grad placerer 

ansvaret for sammenhæng, bredde versus dybde og faglig progression hos den studerende. Det bemærkes positivt, 

at alle kandidatstuderende tilbydes en studiesamtale med studievejlederen med henblik på at udarbejde en individuel 

studieplan. Det vurderes dog, at det er usikkert hvorvidt samtalen, som er frivillig og ikke foregår med en VIP 

fra fagmiljøet, sikrer at den studieplan, der lægges vil føre til indfrielse af hele kompetenceprofilen. 

31

Mødet med de studerende gav i forlængelse heraf indtryk af, at kandidatstuderende, der læser under lignende forhold 

på ældre studieordninger kan opleve, at de er meget overladt til sig selv, og at deres studieforløb bliver meget 

individualiseret. De studerende var positive overfor den nye studieordnings muligheder for profiler og grenspecialiseringer. 

Akkrediteringspanelet bemærker, at kompetenceprofilen har et stærkt fokus på fagfilosofiske kompetencer og 

mindre på almene akademiske kompetencer, f.eks. evne til selvrefleksion. 

Det vurderes, at det obligatoriske fag Filosofiens forskningstilgange (15 ECTS) placeret på 1. semester sikrer en 

passende overgang mellem bachelor- og kandidatuddannelsen og danner grundlag for den studerendes videre valg 

(dokumentationsrapporten s. 38-39). Mødet med de studerende gav dog indtryk af, at nogle mener faget optager 

for mange ECTS på uddannelsen og ikke bibragte ny viden i tilstrækkeligt omfang. Det bemærkes at faget blev 

indført i efteråret 2008 og dermed kun har været gennemført en gang. 

Angående inddragelsen af praksis vurderes det dokumenteret, at uddannelsen udbyder kurser, der orienterer sig 

mod praksis og aktuelle problemstillinger, ligesom det er muligt at tage et projektorienteret forløb og skrive sit 

speciale som et virksomhedsspeciale, hvor den studerende samarbejder med en virksomhed og analyserer en for 

virksomheden relevant problemstilling. 







Bilag 3: Uddannelsesstrategirapport for MEF 

Bilag 21: Danske Universiteters Nøgletal G 

Bilag 22: Frafald på 1. studieår for BA (Danske Universiteter F.3.1) 

Bilag 23: Korrigeret opgørelse af førsteårsfrafald vedr. BA-årgang 2007 

Bilag 25: Sagsnotat om frafald 

Bilag 26: Handleplan for studieintroduktion ved MEF, 2008 

Bilag 27: Undervisningsmiljøvurderingsrapport for MEF 2008 

32

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes 

kvalifikationer 













Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at der er sammenhæng mellem de anvendte pædagogiske og 

didaktiske metoder og uddannelsernes kompetenceprofiler. Der anvendes en variation af undervisningsformer, bl.a. 

forelæsning, holdundervisning, seminarer, vejledning og projektarbejde, hvilket medvirker til at realisere 

kompetenceprofilernes forskellige mål, der spænder fra at kunne demonstrere viden til at kunne artikulere og 

analysere. Der lægges desuden vægt på både at træne mundtlige og skriftlige kompetencer, bl.a. gennem 

anvendelse af skriveøvelser og mundtlige oplæg (dokumentationsrapporten s. 50, bilag 13 og 14). Mødet med VIP 

belyste, at fagmiljøet arbejder med i højere grad at tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser gruppearbejde, og 

at man søger at anspore de studerende til at lave læsegrupper, bl.a. med den hensigt at mindske individualiseringen 

på studiet. Der er i de senere år desuden kommet mere fokus på opøvelse af skriftlige kompetencer. 

Mødet med de studerende bekræftede, at de oplever variation i undervisningen og at de generelt var godt tilfredse 

med undervisningen. Det bemærkes dog, at flere af de studerende også gav udtryk for, at fokus fra undervisernes 

side virker til at være mere på at sikre et højt fagligt niveau og mindre på at gøre sig didaktiske overvejelser om 

undervisningens tilrettelæggelse og udførelse. Der blev desuden givet udtryk for, at det ikke virker som om 

underviserne arbejder sammen. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har en strategi for og en række tilbud til understøttelse af 

undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling: 

− For adjunkter findes et obligatorisk universitetspædagogikum, der løber over to semestre, og som en del af 

uddannelsernes VIP har gennemgået. 

− Post.doc.-stipendiater tilbydes også at deltage i adjunktpædagogikum 

− Ph.d.-studerende skal fremover gennemgå et superviseret undervisningsforløb (bilag 28). 

− Ved nyansættelser af både VIP og DVIP indgår pædagogisk erfaring og formel pædagogisk uddannelse i 

betragtningerne. 

− Alle specialevejledere skal inden 2012 akkrediteres gennem deltagelse i et vejledningskursus på fakultetet 

for fortsat at kunne fungere som specialevejleder (bilag 29). 

− Alle undervisere har fået tilbudt et kursus i Absalon (et elektronisk undervisningssystem). 

− Alle VIP skal i løbet af de næste 3 år enten superviseres eller deltage i et pædagogisk kursus (bilag 3). 

− DVIP kan deltage i et halvårligt fyraftensseminar, hvor dagsordenen er pædagogik og didaktik og hvor 

universitetspædagogiske forskere holder oplæg. Deltagelse er et tilbud. DVIP med længerevarende 

ansættelse vil desuden fremover få tilbudt en MUS. 

− Der afholdes koordinationsmøder ved semesterstart for underviserne på bacheloruddannelsen, hvor der bl.a. 

foregår en didaktisk erfaringsudveksling. 

− Fakultetet er i gang med at opbygge Center for kompetence- og undervisningsudvikling (bilag 30) 

33

(dokumentationsrapporten s. 55-56) 

Det fremgår, at der jævnligt udbydes kurser på engelsk på kandidatuddannelsen og at en af grenspecialiseringerne 

aktuelt udbydes på engelsk (en grenspecialisering er på 45 ECTS, 30 ECTS undervisning og 15 ECTS opgave). Der er 

ingen obligatoriske fag, der udbydes på engelsk. Det vurderes dokumenteret, at institutionen sikrer undervisernes 

kompetencer til at undervise på engelsk. Flere VIP har gennemført hele eller dele af deres uddannelse i udladet og 

andre har været på forskningsophold. Desuden kan kurser i engelsk tages ved fakultetets Center for Parallelsproglighed 

(dokumentationsrapporten s. 56). Mødet med de studerende bekræftede, at undervisernes engelskkompetencer 

er tilstrækkelige til at gennemføre undervisning, diskussion og vejledning. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at de fysiske rammer omkring uddannelserne er tilfredsstillende set i forhold til 

dimensioneringen og uddannelsernes arbejdsformer. Det humanistiske fakultet præges i disse år af nybygning og 

omrokering. Effekten på de studerende og undervisningen søges minimeret. Det fremgår af dokumentationen, at der 

de senere år er etableret døgnadgang til flere læsepladser på biblioteket (dokumentationsrapporten s. 56-57). Den 

seneste undervisningsmiljøundersøgelse for instituttets fire fag er fra 2008 (bilag 27). Data er hentet fra 

undersøgelsen gældende for hele universitetet og undersøgelsen på fakultetet. Rapporten giver en oversigt over 

identificerede problemer og anviser handlingsinitiativer, mål og hvem der er ansvarlig for at handle. Det bemærkes, 

at de identificerede problemer især vedrører studiesociale forhold. Tilsvarende fokuserer mange af 

handlingsinitiativerne ligeledes på studiesociale forhold. 


Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsen anvender varierende prøveformer, og at de 

understøtter kompetenceprofilen. De forskellige prøver er 

− Bunden mundtlig sagsfremstilling med synopsis, dialog samt forberedelse under forudsætning af aktiv 

undervisningsdeltagelse 

− Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist, samt forelæsning og dialog 

− Fri gruppeprøve med fælles skriftlig opgave og individuel mundtlig dialog 

− Individuel opgave med mundtlig dialog 

− Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtligt dialog under forudsætning af aktiv 

undervisningsdeltagelse 

− Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtlig dialog, samt mundtlig sagsfremstilling 

Hertil kommer bachelorprojektet (dokumentationsrapporten s. 52). 

Den studerende skal i reglen selv vælge mellem to mulige eksamensformer ved afslutningen af et kursus. 

Dokumentationen viser, at prøverne er placeret bevidst på uddannelserne og at de udprøver forskellige kompetencer 

både videns- og færdighedsmæssigt. 


Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsen anvender varierende prøveformer, og at de 

understøtter kompetenceprofilen. I forhold til bacheloruddannelsen sker der bevidst en indsnævring af 

prøveformerne. Argumentet er, at de studerende allerede har opøvet en række kompetencer på bacheloruddannelsen, 

hvorfor man ikke finder det nødvendigt f.eks. at indlægge skriveøvelser og mundtlige oplæg. I stedet skal 

prøveformerne på kandidatuddannelsen træne de studerende i at udarbejde større faglige opgaver. De forskellige 

prøver er 

− Bunden skriftlig hjemmeopgave med aktiv undervisningsdeltagelse 

− Bunden skriftlig hjemmeopgave uden aktiv undervisningsdeltagelse 

− Bunden mundtlig sagsfremstilling med aktiv undervisningsdeltagelse 

− Fri skriftlig hjemmeopgave 

− Fri skriftlig hjemmeopgave med mundtlig prøve 

Hertil kommer specialet (dokumentationsrapporten s. 53-54). 

Den studerende skal i reglen selv vælge mellem to mulige eksamensformer ved afslutningen af et kursus. 

Dokumentationen viser, at prøveformerne er valgt bevidst med bestemte læringsmål for øje, og at de understøtter 

den studerendes specialisering. 



34





Bilag 3: Uddannelsesstrategirapport for MEF 

Bilag 27: Undervisningsmiljøvurderingsrapport for MEF 2008 

Bilag 28: Ph.d.-stipendiaters arbejdsforpligtelse og mentorordning 

Bilag 29: Sagsnotat vedr. akkreditering af specialevejledere 

Bilag 30: Sagsnotat vedr. Center for Kompetence- og Undervisningsudvikling 

Bilag 31: Praktisk og didaktisk, indkaldelse til fyraftensmøde 

35

Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen 













Akkrediteringspanelet vurderer det i nogen grad dokumenteret, at der er et samlet institutionelt kvalitetssikringssystem, 

som anvendes på uddannelserne. Institutionsniveauet for systemet er dokumenteret ved uddrag af et notat 

fra Københavns Universitets Uddannelsesservice og et notat fra Det Humanistiske Fakultet. Notaterne er fra 

henholdsvis januar og februar 2009. 

Notatet fra Uddannelsesservice fastlægger den overordnede ansvarsfordeling i forbindelse med kvalitetssikring og 

nedsætter politikker for: 

1. Ledelsesmæssig og organisatorisk struktur af kvalitetsarbejdet 

2. Det centrale kvalitetsarbejde for eksisterende uddannelser 

3. Det centrale kvalitetsarbejde for nye uddannelser – årshjul 

Hertil kommer minimumskrav til fakulteternes arbejde med kvalitetssikring og –udvikling. Akkrediteringspanelet 

bemærker, at det ikke fremgår hvornår eller efter hvilke procedurer notatets politikker skal implementeres på 

institutionens fakulteter og uddannelser. 

Besøget på institutionen belyste, at fakultetets politik forventes færdigimplementeret i maj 2009. Besøget gav også 

information om, at fakultetet har selvstyreformen som princip for uddannelsernes kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet 

bemærker, at selvstyre kræver en høj grad af transparens i systemerne og klare ansvarsfordelinger. 

Det vurderes dokumenteret, at der på uddannelserne i filosofi foregår en systematisk kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. 

Det ses blandt andet ved de omfattende ændringer af studieordningerne, der er foretaget i de senere 

år. Dokumentationen oplyser, at instituttets kvalitetssikringspolitik opfylder de krav, der nu stilles fra centralt hold 

på universitetet. Det bemærkes, at det meste af dokumentationen for kvalitetssikring omhandler studenterevalueringer. 

Dog nævnes det, at udviklingen af uddannelserne også foregår ved 

− Studienævnets løbende drøftelse af studieordningerne 

− Vedtagelsen af semesterplaner for undervisningen, hvor erfaringer fra eksaminer og undervisere inddrages 

− Studielederes løbende tilsyn med eksamenstilmeldinger, beståede eksaminer og studietrinstilvækst 

− Studielederens løbende kontakt med underviserne 

− Jævnlige møder i Studielederkredsen, hvor der diskuteres uddannelseskvalitet 

(dokumentationsrapporten s. 59) 

Det vurderes, at instituttet hvor filosofiuddannelserne er placeret har en veludviklet og systematisk evalueringspraksis 

og –procedure (bilag 32), der sikrer håndtering af eventuelle kritiske forhold på uddannelsen. Vejledningen 

evalueres for bachelorprojektet og specialet og desuden foretages uddannelsesevalueringer, der bl.a. fokuserer på 

overgangen fra bachelor- til kandidatniveau. Der arbejdes i alt med 4 typer evaluering: 

− Midtvejsevaluering på kurser 

− Slutevaluering af bachelorforløb 

36

− Slutevaluering af specialeforløb 

− Uddannelsesevalueringer af hele henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen 

Mødet med de studerende bekræftede, at de oplever, at evalueringerne tages seriøst og kan føre til ændringer. Et 

konkret eksempel er ændringer i pensum på et fag som følge af studenterevalueringerne. 







Bilag 32: Evalueringspraksis for uddannelserne ved MEF 

Bilag 33: Procedure for behandling af midtvejsevalueringerne ved MEF 

Bilag 34: Evalueringsskema ved MEF 

Bilag 35: Sammenfatningsskema 

Bilag 36: Sammenfatning af undervisningsevaluering ved MEF 

Bilag 37: BA-evaluering 

Bilag 38: KA-evaluering 

Bilag 39: Sagsnotat vedr. KU’s politik for kvalitetssikring af uddannelser 

Bilag 40: Sagsnotat vedr. Hum. Fak’s undervisningsevalueringsprocedure 

37

Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes 

læringsudbytte) 

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil 













Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsernes kompetenceprofiler lever op til Den Danske 

Kvalifikationsrammes typebeskrivelser for henholdsvis en bachelor- og en kandidatuddannelse. 

Kvalifikationsrammen er endnu ikke implementeret i kompetenceprofilen i studieordningen for bacheloruddannelsen, 

men dokumentationen viser profilen ud fra Kvalifikationsrammens inddeling i viden, færdigheder og kompetencer og 

dokumenterer dermed overensstemmelsen (dokumentationsrapporten s. 62-64). 

Det vurderes, at der er en god niveauopdeling af bachelor- og kandidatuddannelsen. Det fremstår desuden klart 

hvilke filosofiske håndværk den studerende opnår. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at mål om selvstændighed 

og selvrefleksion er mindre tydelige i kompetenceprofilerne. 


Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens titel og 

kompetenceprofil. Uddannelsens titel bachelor (BA) i filosofi begrundes i, at de samlede mål er ”fortrolighed med 

filosofiens metoder” og ”indsigt i en række centrale filosofiske teoridannelser” (dokumentationsrapporten s. 61). 

Dokumentationen henviser også til to andre kompetencemål om at den studerende efter endt uddannelse skal 

”kunne forstå og redegøre for filosofiske teoridannelser” og ”belyse historiske og systematiske aspekter” 

(dokumentationsrapporten s. 61). Her ses det, at filosofi er omdrejningspunktet for kompetencerne. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at læringsmålene for de enkelte fagelementer og uddannelsens struktur og 

adgangskrav understøtter dens kompetenceprofil. Uddannelsen er bygget op således, at den sikrer en bred indføring 

i filosofiens centrale områder, og læringsmålene for de enkelte kurser og elementer i uddannelsen samt 

prøveformerne vurderes at sikre, at de studerende realiserer kompetenceprofilen. 


Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at der er overensstemmelse mellem uddannelsernes titel og 

kompetenceprofil. Uddannelsens titel cand.mag. i filosofi begrundes bl.a. i kompetenceprofilens mål om at den 

studerende efter endt uddannelse skal have viden om ”filosofiske teorier, synspunkter, argumenter og 

skoledannelser” og om deres ”virkningshistoriske og systematiske sammenhænge” (dokumentationsrapporten s. 

61). Her ses det, at filosofi er omdrejningspunktet for kompetencerne. 

Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at læringsmålene for de enkelte fagelementer og uddannelsens 

38

struktur og adgangskrav understøtter dens kompetenceprofil. Indførelsen af profiler og grenspecialiseringer vurderes 

i særlig grad at medvirke til en mere systematisk sikring af kompetencerne. Den tidligere meget frie struktur på 

uddannelsen vurderes at kunne være problematisk i forhold til at sikre, at alle studerende opnår kompetencer svarende 

til kompetenceprofilen i løbet af uddannelsen. Dette forhold gør sig dog stadig gældende for 1 ud af de alt 8 

mulige studieforløb (se kriterium 6). 







Bilag 13: Filosofi BA-studieordning 

Bilag 14: Filosofi KA-studieordning 

39

Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes 

realiserede læringsudbytte 













Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har sandsynliggjort, at de studerendes realiserede læringsudbytte 

stemmer overens med kompetenceprofilen. En høj andel af dimittenderne (ca. 78 %) fortsætter på 

kandidatuddannelsen, hvilket indikerer, at det intenderede læringsudbytte er opnået. Karakteren for bachelorprojektet 

var for 2007-2008 i gennemsnit 8,95 (ny karakterskala) (dokumentationsrapporten s. 65). Det nævnes 

desuden, at der med den nye studieordning blev sat mere fokus på opøvelse af færdigheder inden for samarbejde og 

IT i form af et it-certifikat (dokumentationsrapporten s. 66). Besøget på institutionen belyste, at de studerende på 

kandidatuddannelsen oplevede at være i besiddelse af tilstrækkelige kompetencer fra deres bacheloruddannelse til 

at fortsætte studierne. 


Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har sandsynliggjort, at de studerendes realiserede læringsudbytte 

stemmer overens med kompetenceprofilen. Karakteren for specialer var i 2007-2008 i gennemsnit henholdsvis 9,6 

(ny karakterskala) med mere end 40 % der opnåede karakteren 12 (dokumentationsrapporten s. 65). Det nævnes 

desuden, at der med den nye studieordning blev sat mere fokus på opøvelse af færdigheder inden for tværfagligt 

samarbejde, ligesom rammerne for projektorienterede forløb er forbedret (dokumentationsrapporten s. 66). 

Angående arbejdsmarkedet anvendes den landsdækkende Humanistundersøgelse fra 2007 som dokumentation 

(dokumentationsrapporten s. 65-66). Filosofi er grupperet med historie og idehistorie og tallene for gruppen viser, at 

36 % giver udtryk for, at deres første job ligger uden for fagets traditionelle område. Flertallet af dimittenderne 

mener dog, at uddannelsen har rustet dem til arbejdslivet, at det første job i større eller mindre grad kræver 

kompetencer erhvervet gennem uddannelsen og at uddannelsen har givet dem teoretisk viden og metodiske 

færdigheder. 







40

Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen 

Tilskudsmæssig indplacering 

Bachelor- og kandidatuddannelsen er pt. godkendt til: 

Takstgruppe 1 

Universitetet indstiller: 

Takstgruppe 1 

Akkrediteringskonsulentens vurdering: 


Titel 

Bacheloruddannelsens danske titel er pt. godkendt til: 

Bachelor i filosofi og [tilvalg] 


Bachelor i filosofi og [tilvalg] 

Bacheloruddannelsens engelske titel er pt. godkendt til: 

Bachelor of Arts in Philosophy and [tilvalg] 


Bachelor of Arts in Philosophy and [tilvalg] 

Kandidatuddannelsens danske titel er pt. godkendt til: 

Cand.mag. i filosofi 


Cand.mag. i filosofi 

Kandidatuddannelsens engelske titel er pt. godkendt til: 

Master of Arts in Philosophy 


Master of Arts in Philosophy 


Det bemærkes, at praksis synes at være, at titlen for en humanistisk bacheloruddannelse skrives med en parentes 

med forkortelsen BA på både dansk og engelsk, f.eks. bachelor (BA) i filosofi og [tilvalg] hhv. bachelor of Arts (BA) in 

Philosophy and [tilvalg]. 

Det bemærkes, at den engelske titel for bacheloruddannelsen ikke optræder i uddannelsens studieordning. 

Det bemærkes at følgende titler optræder i studieordningen for kandidatuddannelsen: 

− Cand.mag. i filosofi med [profil] 

− Cand.mag. i filosofi med [grenspecialisering] 

Titlerne vurderes ikke at være godkendte eller formelt gældende titler. De bør derfor ikke optræde i studieordningen. 

41

Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser 

Bacheloruddannelsen er pt. godkendt til: 

Filosofi har ingen uddannelsesspecifikke adgangskrav, og der gælder kun de områdespecifikke adgangskrav: 

− Dansk A 

− Engelsk B 

− Historie B eller idehistorie B eller samtidshistorie B 

− Yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog 


Filosofi har ingen uddannelsesspecifikke adgangskrav, og der gælder kun de områdespecifikke adgangskrav: 

− Dansk A 

− Engelsk B 

− Historie B eller idehistorie B eller samtidshistorie B 

− Yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog 



Den normerede studietid 

Bacheloruddannelsen er pt. godkendt til: 

180 ECTS 


180 ECTS 

Kandidatuddannelsen er pt. godkendt til: 

120 ECTS 


120 ECTS 



Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen 

Har bachelor- og kandidatuddannelsen en ministerielt fastsat adgangsbegrænsning? 

Der er ikke fastsat adgangsbegrænsning fra ministerielt hold. 

42

Legalitetskontrol 

Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? 


Bacheloruddannelsen i filosofi efter 2005-studieordningen for grundfagsstudiet på BA-niveau, revideret 2007 er 

omfattet af bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 

fastsat med hjemmel i § 67, hhv. stk. 2 og 3, og uddannelsernes struktur er fastsat i 

overensstemmelse med denne bekendtgørelse. 

Studieordningen er fastsat med hjemmel i § 33 i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser 

(eksamensbekendtgørelsen) og § 37 i bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. 

ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). 


kandidatuddannelsen i filosofi efter 2008-studieordningen er omfattet af bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om 

bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), fastsat med hjemmel i § 67, 

hhv. stk. 2 og 3, og uddannelsernes struktur er fastsat i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. 

Studieordningen er fastsat med hjemmel i § 33 i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser 

(eksamensbekendtgørelsen) og § 37 i bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. 

ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). 



Censorkorps 

Bachelor- og kandidatuddannelsen: 

Censorkorpset for Filosofi er tilknyttet bachelor- og kandidatuddannelserne i filosofi. 



Sprog 

Bachelor- og kandidatuddannelsen: 

Bachelor- og kandidatuddannelsen i filosofi udbydes på dansk. 


Det bemærkes, at der jævnligt udbydes kurser på engelsk på kandidatuddannelsen og at en af grenspecialiseringerne 

aktuelt udbydes på engelsk (en grenspecialisering er på 45 ECTS, 30 ECTS undervisning og 15 ECTS opgave). Der 

er dog ingen obligatoriske fag, der udbydes på engelsk, grenspecialiseringerne vurderes at være at ligne med 

valgfagspakker. Det er således muligt at gennemføre uddannelsen på dansk. Det vurderes dokumenteret, at 

institutionen sikrer undervisernes kompetencer til at undervise på engelsk. 

43

Adgang 

Hvilke kandidatuddannelser giver bacheloruddannelsen direkte adgang til (minimum 2)? 

Bacheloruddannelsen i filosofi giver adgang til kandidatuddannelsen i filosofi, kandidatuddannelsen i moderne kultur 

og kulturformidling og kandidatuddannelsen i Cognition and Communication. 

Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen (minimum 1 - for uddannelser, der 

giver ret til titlerne/betegnelserne cand.pæd., cand.cur., cand.scient.san. eller cand.polyt., skal der angives både en 

adgangsgivende bachelor- og professionsbacheloruddannelse) 

En bacheloruddannelse, der indeholder mindst 45 ECTS-point i filosofi, giver direkte adgang til kandidatuddannelsen 

i filosofi. 



De faglige mindstekrav 

Er bachelor- og kandidatuddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? 

Ja 

Universitetets redegørelse for, at uddannelserne lever op til de faglige mindstekrav jf. vejledning nr. 5 af 18. januar 

2006 om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler: 

Bachelor- og kandidatuddannelsen i filosofi lever op til de faglige mindstekrav, jf. vejledning nr. 5 af 18. januar 2006 

om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser, således som 

fremgår af følgende oversigt: 

Faglige mindstekrav Bachelor- og kandidatuddannelsen i filosofi 

Kandidaten skal 

De faglige mindstekrav indfris af kompetencer, der i 

− beherske grundlæggende teorier og metoder 

inden for: 

særlig grad erhverves i følgende fagelementer 

− Erkendelsesteori. 

BA: Teoretisk filosofi 

− Human-, natur- og samfundsvidenskabernes 

videnskabsteori 

KA: Frie emner 

− Metafysik. 

− Etik og anvendt etik. 

BA: Praktisk filosofi 

− Politisk filosofi og samfundsfilosofi. 

− Livsfilosofi. 

BA: Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi 

− Argumentationsteori og logik. 

På disse områder skal kandidaten besidde solid viden 

om filosofihistorie, centrale filosofiske værker og 

diskussioner. 

BA: Oldtidens, middelalderens og renæssancens 

− have overblik over filosofi- og idéhistorien filosofi, Nyere tids filosofi og 20. århundredes filosofi 

(omfattende bl.a. filosofiske problemers, 

begrebers og teoriers idéhistoriske og 

systematiske sammenhæng og udvikling). 

KA: Frie emner 

− kunne analysere filosofiske problemstillinger og 

teorier vedrørende fundamentale opfattelser af BA: Praktisk og Teoretisk filosofi 

menneske, samfund, teknologi og natur inden for KA: Filosofiens forskningstilgange og Frie emner 

44

såvel praktiske som teoretiske aspekter af faget. 

− kunne analysere og skelne mellem forskellige 

vidensformer og vidensnormer (eksakte, 

empiriske, hermeneutiske, praktiske), sådan som 

de gør sig gældende på tværs af og inden for de 

forskellige fag og videnskabsområder. 


vurderer, at uddannelserne lever op til de faglige mindstekrav for undervisning i de gymnasiale skoler. Bacheloruddannelsens 

bredde sammenholdt med mulighederne for specialisering på kandidatuddannelsen vurderes at give nødvendig 

viden, færdigheder og kompetencer til at varetage undervisning på gymnasialt niveau. Uddannelsernes kompetencekompetenceprofiler 

indeholder blandt andet formidling og et bredt kendskab til filosofiens historie, metoder 

og teoridannelser (bilag 13 og 14). Hertil kommer dokumentationsmaterialets gennemgang af de faglige mindstekrav 

og de fagelementer på uddannelserne, som giver den pågældende kompetence (dokumentationsrapporten s. 61-62). 

Sammenstillingen belyser, at de studerende opnår de krævede kompetencer. Kandidatuddannelsen har desuden en 

særlig gymnasieprofil, som de studerende kan vælge. 

Parallelforløb og fællesuddannelser 

Er bachelor- og kandidatuddannelsen tilrettelagt som et parallelforløb eller en fællesuddannelse? 

Nej 

Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen 

Har universitetet fastsat adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen? 

Nej 

Andre forhold 

Finder universitetet at der er andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet? 

Nej 

45

Akkrediteringsrapport - ACE Denmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?