Master i universelt design og tilgængelighed - ACE Denmark

Aalborg Universitet 

Rektor Finn Kjærsdam 

Marianna Lucht 

Sendt pr. e-mail: 

aau@aau.dk 

rektor@adm.aau.dk 

ml@adm.aau.dk 

Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i universelt design og 

tilgængelighed. 

Masteruddannelsen i universelt design og tilgængelighed (herefter uddannelsen) 

godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om 

masteruddannelser ved universiteterne, herunder § 4. 

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 18. november 2011 behandlet Aalborg 

Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af 

uddannelsen. 

Formålet med masteruddannelsen er at imødekomme den forventeligt stigende 

samfundsmæssige efterspørgsel på viden om universelt design og tilgængelighed 

ved at opkvalificere ansatte i offentlige og private virksomheder og organisationer 

til at kunne bidrage med professionel rådgivning indenfor universelt design 

og tilgængelighed generelt samt i forbindelse med konkrete processer i bygge- og 

anlægsfasen. 

Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 

1 § 9. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne 

for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. 

Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. 

Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat 

på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. 

Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier 

for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning 

til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser , 

2. udgave, 1. marts 2011. 

1 

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser 

(akkrediteringsloven). 

2 

Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers 

relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). 

Akkrediteringsrådet 

13. december 2011 

ACE Denmark - 

Akkrediteringsinstitutionen 

Studiestræde 5 

1455 København K 

Telefon 3392 6900 

Telefax 3392 6901 

E-post 

Netsted www.acedenmark.dk 

CVR-nr. 30603907 

Sagsbehandler 

Malene Hyldekrog 

Telefon 7231 8808 

Telefax 3395 1300 

E-post mahy@acedenmark.dk 

Sagsnr. 11-112469 

Dok nr. 2146730 

Side 1/3

Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 

Akkrediteringsrådet har den 24. november indsendt indstilling til Styrelsen for 

Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. 

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet afgørelse om 

1. uddannelsens titel/betegnelse, 

2. uddannelsens normerede studietid, 

3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 

4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, 

jf. brev af 6. december 2011 fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 

til ACE Denmark med kopi til universitetet. 

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelser, 

jf. ovennævnte brev: 

Titel 

Dansk: Master i universelt design og tilgængelighed 

Engelsk: Master of Universal Design and Accessibility 

Uddannelsens normerede studietid 

Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS. 

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering 

Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er 5931. 

Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: 

Danmarks Statistik: UDD 8941 AUDD 8941 

Evt. fastsættelse af maksimumrammer 

Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen 

eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. 

Tilknytning til censorkorps 

Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelsen/designretning. 

Akkrediteringsrådets godkendelse 

På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Styrelsen for Universiteter 

og Internationaliserings afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold 

godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens § 3, stk. 1 3 , med opstart i februar 

2012. 

Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2016, jf. akkrediteringslovens 

§ 9, stk. 3. 

3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven). 



Side 2/3

Adgangskrav 

Bestået bacheloruddannelse i teknisk videnskab (arkitektur og design) 

Bestået bacheloruddannelse i teknisk videnskab (bygge- og anlægskonstruktion) 

Civilingeniør, cand.polyt. i arkitektur og design 

Civilingeniør, cand.polyt. i bygge- og anlægskonstruktion 

Bestået professionsbacheloruddannelse eller diplomingeniøruddannelse 

inden for arkitektur, bygningsingeniørvidenskab, bygningskonstruktion, 

fysioterapi eller ergoterapi 

Desuden stilles krav om minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført 

adgangsgivende uddannelse. 

Udbudssted 

Uddannelsen udbydes i Ballerup. 

Forudsætning for godkendelsen 

Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder 

særligt bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser 

ved universiteterne. 

Uddannelsen er dansksproget, og udbydes ikke på andre universiteter. 

Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på email: 

acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for 

yderligere information. 

Med venlig hilsen 

Søren Barlebo Rasmussen Anette Dørge Jessen 

Formand Direktør 

Akkrediteringsrådet ACE Denmark 

Bilag: 

Kopi af akkrediteringsrapport 

Kopi af dette brev er sendt til: 

Børne- og Undervisningsministeriet 

Danmarks Statistik samt 

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 



Side 3/3

./. 

Masteruddannelse i universelt design og tilgængelighed 

Aalborg Universitet 

Ny uddannelse, 2011

Ny uddannelse, 2011 

Publikationen er udgivet elektronisk på 

www.acedenmark.dk 

2

Indholdsfortegnelse 

Indledning .......................................................................................................................................................... 4 

Sagsbehandling .................................................................................................................................................. 5 

Indstilling........................................................................................................................................................... 7 

Resumé af vurderingerne ................................................................................................................................... 8 

Grundoplysninger for masteruddannelsen ......................................................................................................... 9 

Universitetets beskrivelse af uddannelsen ....................................................................................................... 10 

Uddannelsens kompetenceprofil...................................................................................................................... 10 

Uddannelsens struktur...................................................................................................................................... 12 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen................................................................................................................ 14 

Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 18 

Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte.............................................................. 24 

Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse .................................................................................. 26 

Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen.......................................................................... 38 

Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen............................................................................................ 43 

Særlige forhold ................................................................................................................................................ 47 

3

Indledning 

Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse 

af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets 

ansøgning. 

Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra 

et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på 

baggrund af den faglige vurdering. 

Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten 

under de relevante kriterier. 

Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans 

og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) 

samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. 

Akkrediteringsrapporten består af fem dele: 

- ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet 

- Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur 

- Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen 

- Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen 

- Legalitetskontrol 

Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets 

indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige 

indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede 

studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 

4

Sagsbehandling 

Akkrediteringspanelet 

Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det 

har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for 

uddannelsens faglige område. 

Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i universelt design og tilgængelighed består af: 

Kernefaglig ekspert 

Karin Høyland, Adjunkt, Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet 

Arkitekt og doktorand ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet. Har erfaring med 

uddannelsesplanlægning og gennemførelse. Har bl.a. været med til udvikling af nordisk universel design 

diplomuddannelse på NH. Koordinator i Nordisk netværk for arkitekturforskning i universel design. 

Aftagerrepræsentant 

Ellen Højgaard Jensen, Direktør, Dansk Byplanlaboratorium 

Cand.scient. i kulturgeografi fra Københavns Universitet. Direktør i Dansk Byplanlaboratorium, der er en 

nætværksinstitution med tæt kontakt til landets kommuner. Byplanlaboratoriet udbyder kurser og 

konferencer for byplanlæggere i hele landet. Desuden praksiserfaring med bypolitik og byfornyelse gennem 

7 års ansættelse som byfornyelseskonsulent. Tidligere timelærer og ekstern lektor på Københavns Universitet 

og RUC. I 5 år leder af Læreanstalternes fælles byplankursus, der er en tværfaglig uddannelse. Desuden 

censor på uddannelserne: plan, by og proces, master i kulturplanlægning, Hum-Tek samt geografi RUC og 

KU. 

Datoer i sagsbehandlingen 

Ansøgning modtaget 

1. juni 2011 

Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 

Supplerende oplysninger d. 15. august 2011 vedr. eksamensform, takst og erhvervserfaring 

Brev og notat fra Kulturministeriet af 5. juli 2011 vedr. beslægtede uddannelser på Kulturministeriets område. 

Høringssvar d. 12. september 2011 vedr. uddannelsens tilrettelæggere, sammenhæng mellem uddannelsens 

indeledende fagelementer, fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil, faglig progression, 

PBL-læringsformen og pædagogisk opkvalificering af forskningsmiljøet på SBi. 

Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 

29. august 2011 

Høringssvar modtaget 

12. september 2011 

Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 2 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet 

vurderingen af uddannelsens tilrettelæggere er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 

Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Tidligere 

var det vurderingen, at der var problemer med sammenhængen fra de adgangsgivende uddannelser til uddannelsens 

faglige niveau, uddannelsens faglige progression, fagelementernes læringsmål og uddannelsens 

kompetenceprofil og den pædagogiske afvikling af undervisningen. Universitetet har i sit høringssvar gen- 

5

nemført justeringer og ændringer i uddannelsesstruktur og indhold, som har ledt til en tilfredsstillende vurdering 

af kriteriet. 

Sagsbehandling afsluttet 

31. oktober 2011 

6

Indstilling 

ACE Denmark indstiller masteruddannelsen til 

Positiv akkreditering 

Afslag på akkreditering 

Begrundelse 

Master i universelt design og tilgængelighed på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. 

Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. 

Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra afslag på akkreditering til positiv akkreditering, idet vurderingen 

af kriterium 2 og kriterium 4 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 

Kriterium 2 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Det skyldes, at høringssvaret ændrede 

vurderingen af, at der var en uklar ansvarsfordeling i relation til uddannelsens tilrettelæggelse. 

Kriterium 4 er desuden ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Det skyldes, at universitetet i sit 

høringssvar har gennemført substantielle justeringer i uddannelsens struktur og fagelementernes læringsmål. 

På baggrund af høringssvaret er det vurderingen, at det studerende opnår indføring i uddannelsens teori, begreber 

og metoder fra uddannelsens start, så der nu er sammenhæng mellem de adgangsgivende uddannelser 

og uddannelsens faglige niveau og indhold. 

Desuden er det vurderingen, at universitetet har skærpet det teoretiske og videnskabelige indhold på uddannelsen, 

via modul 1, som følges op af modul 3 samt af masterprojektet. Derudover er det vurderingen, at 

fagelementer, der tidligere blev kritiseret for et lavt vidensniveau, efter høringssvaret har et vidensniveau 

masterniveau. Samlet set er det således vurderingen, at der er progression på uddannelsen. 

Endvidere er vurderingen af sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil 

ændret på baggrund af høringssvaret. Det skyldes, at det blandt andet er vurderet, at der nu er 

sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetencer inden for universelt design, 

samt at fagelementernes læringsmål teoretisk og metodisk er på masterniveau. Dermed vurderes der nu at 

være sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. 

Det er på baggrund af høringssvaret vurderingen, at det nu er tydeliggjort hvor PBL indgår i uddannelsen, og 

hvorledes underviserne sikres pædagogisk opkvalificering. 

7

Resumé af vurderingerne 

Tilfredsstillende 

Delvist tilfredsstillende 

Ikke tilfredsstillende 

1 2 3 4 5 

8

Grundoplysninger for masteruddannelsen 

Udbudssted 

Ballerup 

Sprog 

Dansk 

Hovedområde 

Det teknisk-videnskabelige hovedområde 

Antal forventede studerende 

20 30 studerende med optag hvert andet år. 

Uddannelsen ønskes udbudt første gang 

Februar 2012 

Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? 

Nej 

9

Universitetets beskrivelse af uddannelsen 

Formålet med masteruddannelsen er at imødekomme den forventeligt stigende samfundsmæssige efterspørgsel 

på viden om universelt design og tilgængelighed ved at opkvalificere ansatte i offentlige og private 

virksomheder og organisationer til at kunne bidrage med professionel rådgivning indenfor universelt design 

og tilgængelighed generelt samt i forbindelse med konkrete processer i bygge- og anlægsfasen. (Ansøgning, 

s. 62) 

Uddannelsens kompetenceprofil 

Viden 

- Skal have viden om universelt design og tilgængelighed på et højt videnskabeligt og teoretisk niveau. 

- Skal have teoretisk, praktisk og specialiseret viden og forståelse om Universelt design, tilgængelighed, 

handikap, brugerdefinitioner, etik og ligeværdighed. Herunder grundig viden om hjælpemidler, 

deres anvendelse, muligheder og begrænsninger samt brugergruppers fysiologi. 

- Skal have viden om universelt design og tilgængelighed i et samfundsøkonomisk perspektiv. 

- Skal have tværgående, indgående og detaljeret viden om forskellige bygningstypers forskellige 

brugskrav og anvendelse og er i stand til at overføre viden i teori såvel som praksis. 

- Skal have opnået viden om sammenhængen mellem forskellige faglige områder i byggeprocessen og 

deres betydning for anvendelighed og ligeværdighed i forhold til personer med handikap. 

- Skal have indgående viden om byggelovgivning, anvisninger, danske og internationale standarder 

samt FN-konventioner og EU-direktiver. 

- Skal have viden om grundlæggende samfundsmæssige nationale og internationale strategier for 

personer med handikap i forhold til det byggede miljø, design og ligeværdighed. 

Færdigheder 

- Kan anvende videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder indenfor universelt 

design og tilgængelighed. 

- Kan diskutere og teoretisere over universelt design og tilgængelighed i et større samfundsudviklings- 

og byplanlægningsperspektiv. 

- Kan analysere og vurdere bygge- og designprojekters sammensatte og komplekse teoretiske og praktiske 

problemstillinger i sammenhæng med lovgivning, standarder, konventioner, direktiver og intentioner 

samt anvende relevante analyse- og løsningsmodeller. 

- Kan tilføre faglig udvikling, innovation (nye faglige analyse- og arbejdsmetoder) og værdiskabelse 

internt og eksternt i virksomheder og organisationer. 

- Kan forstå og forholde sig kritisk til fagområdernes viden og kan identificere videnskabelige problemstillinger. 

- Kan analysere tekniske og brugerorienterede problemfelter i forhold til byggemetode og byggetradition 

ved at fokusere på nyudvikling og problemløsning. 

- Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister. 

- Kan reflektere over etiske og ligeværdighedsproblematikker for brugergrupper i forbindelse med 

byggeriets komplekse processer/i praksissammenhæng. 

Kompetencer 

- Kan vurdere og analysere relevante problemstillinger indenfor Universelt design og tilgængelighed i 

en faglig sammenhæng. 

- Er i stand til at tilføre universelt design og tilgængelighed værdi og aktualitet og løfte det op på et 

højere samfundsstrategisk og videnskabsteoretisk niveau. 

- Kan selvstændigt indgå i faglige og tværfaglige teams og selvstændigt tilføre offentlige og private 

virksomheder viden og professionel rådgivning indenfor universelt design og tilgængelighed. 

10

- Kan styrke implementeringen af Universelt design og tilgængelighed for personer med handikap i 

bygge- og anlægssektoren samt design- og udviklingsprojekter generelt. 

- Kan kvalificere projekter indenfor universelt design og tilgængelighed i bygge- og designprocesser 

gennem kritisk vurdering og evaluering af metoder, strategier, muligheder og begrænsninger. 

- Kan håndtere komplekse bygge- og designprocesser, hvor offentlige og private interesser indgår. 

- Kan indgå i teams indenfor private og offentlige virksomheder samt indgå i forsknings- og udviklingsprojekter 

indenfor universelt design og tilgængelighed. 

- Kan indgå i udvikling af virksomheders kompetencer, specialisering og værdiskabelse. 

(Studieordning, s. 4f) 

11

Uddannelsens struktur 

12

(Høringssvar d. 12. september 2011, revideret Studieordning, s. 8f) 

13

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen 

Kriterium 1 vurderes at være opfyldt 

tilfredsstillende 

delvist tilfredsstillende 

ikke tilfredsstillende 

Begrundelse 

Uddannelsens erhvervssigte 


på viden om universelt design og tilgængelighed (se afsnit 1.2.2) ved at opkvalificere ansatte i offentlige 

og private virksomheder og organisationer til at kunne bidrage med professionel rådgivning indenfor 

universelt design og tilgængelighed generelt samt i forbindelse med konkrete processer i bygge- og anlægsfasen. 

En master i universelt design og tilgængelighed vil således typisk kunne varetage jobfunktioner som rådgiver, 

analysemedarbejder, lobbyist eller konsulent. Endvidere vil man med en master i universelt design og 

tilgængelighed være rustet til at indgå i tværdisciplinere samarbejder på tværs af (fag)kulturer. 

Aftagerne af de kommende dimittender vil være private, rådgivende virksomheder, herunder konsulentvirksomheder, 

arkitekttegnestuer, entreprenørfirmaer og ingeniørfirmaer samt offentlige virksomheder, herunder 

kommuner, regionale og statslige bygherrer. (Ansøgning, s. 6) 

Det er vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil er i overensstemmelse med uddannelsens erhvervssigte. 

Universitetet har ikke defineret forskellen på tilgængelighed og universelt design i ansøgningen, hvorfor 

følgende definition af begrebet lægges til grund. Tilgængelighed forstås som tilgængelighed for personer 

med funktionsnedsættelse. Universelt design er bredere og forstås som adgang til alle uanset funktionsnedsættelse. 

Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen 

Følgende aftagere har været involveret i udviklingen og kvalitetssikringen af uddannelsen: 

Carsten Graversen, Arkitekt i Erhvervs- og Byggestyrelsen, 

Janus Steen Møller, programleder Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns kommune, 

Birgitte Kofoed, Bygningsinspektør i Rudersdal kommune, 

Stig Langvad, Formand for Danske Handikaporganisationer, 

Margrethe Kæhler, Seniorkonsulent i Ældresagen, 

Lene Ravnholt, Juridisk rådgiver i konsulentvirksomheden Niras, 

Henrik Bang, direktør for Bygherreforeningen, 

Knud W. Ø. Larsen, Arkitekt og indehaver af Praktiserende Landskabsarkitekters Råd, 

Disse aftagere vil efterfølgende indgå i uddannelsens aftagerpanel (Ansøgning, s. 6f) 

14

Interviews 

I første inddragelsesfase er der foretaget individuelle samtaler med ovenstående aftagere (jf. Bilag 1A). Alle 

samtalerne havde en længde på ½ - 1 time og fandt sted i perioden fra 21. marts til 11. april 2011 (Ansøgning, 

s. 6). 

De individuelle samtaler tog afsæt i et tilsendt notat, som kort redegjorde for uddannelsens indhold, herunder 

viden, færdigheder og kompetencer. Formålet med samtalerne var at styrke kvalitet og indhold af uddannelsens 

kompetenceprofil i forhold til fremtidige afsætningsmuligheder, erhvervspotentiale og samfundsmæssige 

behov (Ansøgning, s. 7). 

Universitetet beskriver det overordnede output fra de individuelle samtaler som: 

Fokus på det økonomiske rationale: De studerende skal have viden om det økonomiske rationale og 

potentiale (den samfundsøkonomiske gevinst) ved at prioritere og investere i tilgængelighed og universelt 

design. 

Åbne op for en ideologisk og værdiorienteret dimension: Uddannelsen skal have et normativt sigte 

på hvilke byrum og bygninger, der bør udvikles i fremtiden. Håbet er at styrke en positiv diskurs om 

universelt design 

International forskning, udvikling og praksiserfaring: International forskning og praksiserfaringer 

skal have høj prioritet i undervisningen. 

Samtlige af aftagernes anbefalinger er blevet vurderet og generelt søgt efterkommet i studieordningen. I den 

forbindelse har særligt de nævnte tre mest centrale anbefalinger fået en større vægtning i studieordningens 

kompetenceprofil og i de enkelte moduler (Ansøgning, s. 7f). 

Aftagergruppemøde 

Den anden inddragelsesfase fandt sted d. 19. april 2011 på Statens Byggeforskningsinstitut, hvor de ovenstående 

aftagere deltog i et aftagergruppemøde (jf. Bilag 1B). 

Universitetet beskriver det overordnede output fra aftagergruppemødet som: 

Uddannelsen blev i særlig grad skærpet på følgende punkter som resultat af bidragene fra aftagergruppemødet: 

1) stort fokus på processerne i praksis, 

2) skærpelse af det økonomiske investeringsbehov, 

3) høj prioritering af international forskning og praksiserfaringer, 

4) at undervisningen åbner op for en positiv værdiorienteret diskurs 

Helt konkret er det eksempelvis blevet prioriteret at give uddannelsen det selvstændige modul Investering i 

universelt design , som udelukkende fokuserer på det økonomiske investeringsrationale (Ansøgning, s. 8f). 

Det er vurderingen, at relevante aftagere og aftagerpaneler har været involveret i udviklingen af uddannelsen 

ad flere runder. Det er desuden vurderingen, at aftagernes anbefalinger er indgået i udviklingen af uddannelsen. 

Aftagergruppen er relevante, idet de repræsenterer private rådgivende virksomheder, herunder konsulentvirksomheder, 

arkitekttegnestuer, interesseorganisationer samt offentlige virksomheder, herunder kommuner 

og statslige bygherrer. 

Aftagernes behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet 

Universitetet har gennemført strukturerede interviews med de ovenfor nævnte aftagere. Disse har forholdt sig 

til uddannelsens erhvervssigte, relevante aftagere og behovet for uddannelsen. Interviewene fremgår af Bilag 

1A. 

Adspurgt, om der er behov for uddannelsen, er svarene (fem ud af otte har svaret): 

Stig Langvad, Formand Danske Handikaporganisationer: Ja 

15

Knud W. Ø. Larsen Praktiserende Landskabsarkitekters Råd: Ja, der er et behov. Først og fremmest fordi der 

er mangel på respekt og viden om universal design og tilgængelighed i mange virksomheder. Men hvor mange 

der er behov for kan diskuteres. 

Janus Steen Møller, Københavns Kommune: Ja! Danmark halter bagud ifht andre lande. 

Henrik Bang, direktør Byggeherreforeningen: JA! Der er et enormt behov for at blive klogere på området. 

Ikke mindst få mere viden om hvordan man får det mest mulige udbytte får x antal midler. Vidensniveauet er 

alt for lavt ud fra en bygherrevinkel og alt pligtbaseret. Derfor mener HB at området skal løftes og at tilgængelighedsdefinitionen 

skal gøres bredere, herunder er det vigtigt at diskutere målgruppen. I mine øjne er det 

måske ikke kun de svært handikappede der har behov. I øvrigt er der mange frihedsgrader, hvorfor det nødvendigvis 

ikke altid behøves at koste en bondegård. 

Lene Ravnholt, Niras: Ja, der er behov for uddannelsen, såfremt den indeholder et højt strategisk og 

ideologisk niveau: tør at åbne op for diskussion om hvad det er for et samfund/planlægning vi vil have mv. 

(Uddrag fra Bilag 1A). 

Det fremgår af universitetets ansøgning, at aftagergruppen (har, red.) tilkendegivet et markant behov for 

løbende efter- og videreuddannelse af centrale medarbejdere i kommuner og anden offentlig forvaltning samt 

i private virksomheder inden for universelt design og tilgængelighed. Masteruddannelsens tilbud om netop 

en kvalificering inden for feltet af ansatte i statslige, kommunale og private virksomheder stemmer således 

overens med aftagernes tilkendegivne behov samt det forhold, at der ikke på nuværende tidspunkt findes 

andre videregående uddannelser i Danmark, der fokuserer på tilgængelighedsfeltet (jf. afsnit 1.2.3). 

Samtlige deltagere i aftagergruppen har desuden vurderet, at efterspørgslen på de kompetencer, som uddannelsen 

i universelt design og tilgængelighed tilsiger, vil stige i fremtiden. (Ansøgning, s. 10). 

Desuden fremfører universitetet følgende samfundsmæssige faktorer, nationalt som internationalt, der peger 

på, at aftagernes vurderinger er realistiske argumenter (ansøgning, s. 10) for behovet for masteruddannelsen 

i universelt design og tilgængelighed: 

- Den demografiske udvikling med en stigende andel af ældre over 65 år 

- En voksende andel overvægtige 

- En stigende andel der ønsker at blive boende længere i egen bolig 

- Trods skærpelser i bygningsreglementet er der store mangler i tilgængelighed 

- Intensiveret internationalt fokus med resolutioner, lovkrav og anvisninger (Ansøgning, s. 10f). 

Kulturministeriet har i et brev af 5. juli 2011 anført: 

Uddannelsen vurderes at dække et væsentligt behov, og arkitektuddannelserne under KUM noterer sig med 

tilfredshed at viden opbygget på området hos arkitektuddannelserne er tænkt inddraget 

Det er ved gennemlæsning af undersøgelsen i Bilag 1A i sin helhed vurderingen, at der er behov for en uddannelse 

inden for fagområdet. Det er vurderingen, at aftagerne tilkendegiver et behov for at indtænke tilgængelighed 

og universelt design i planlægning af by- og boligbebyggelse. Uddannelsen forholder sig dog 

ikke til, om der er behov for den ansøgte uddannelsestype, en masteruddannelse eller om behovet går på en 

uddannelse på et andet niveau. Det er dog samtidigt vurderingen, at aftagerne har forholdt sig til en kompetenceprofil 

på masterniveau, hvorfor aftagerne vurderes at efterspørge en uddannelse på masterniveau. 

Det er samlet set vurderingen, at aftagerne har behov for en uddannelse med den ansøgte kompetenceprofil. 

Beslægtede uddannelser 

Sammenlignet med mange andre lande er forskning, viden og udvikling inden for universelt design og tilgængelighed 

meget begrænset i Danmark. Faktisk findes der hidtil kun én ph.d.-grad i tilgængelighed i 

Danmark (taget i USA), hvilket vidner om, at feltet har været et relativt underprioriteret forskningsområde, 

set i et internationalt perspektiv. Således vil indeværende masteruddannelse være den første og eneste forskningsbaserede 

videregående uddannelse, der tager afsæt i teoretisk og praktisk viden indenfor tilgængelig- 

16

hedsfeltet i Danmark. Derfor findes der til dags dato hverken tilsvarende eller konkurrerende uddannelsesudbud 

på universitetsniveau i Danmark. (Ansøgning, s. 11) 

Set i et nordisk perspektiv, er uddannelsen i universelt design og tilgængelighed den første uddannelse af 

sin art på universitetsniveau, om end der er tiltag mod at integrere universelt design i arkitektuddannelserne i 

Norge. I EU findes enkelte uddannelser med et lignende sigte, bl.a. i UK og Spanien, og en del højere uddannelser 

i udlandet har integreret kurser i universelt design og tilgængelighed i de almene forløb. Desuden 

findes i udlandet kurser for professionelle tilgængelighedskonsulenter, særligt i lande, hvor bygge- og rettighedslovgivning 

samt krav til kvalitetskontrol er mere krævende end i Danmark. Angelsaksisk prægede lande 

som USA, Canada, UK, Sydafrika, New Zealand og Australien er eksempler herpå. (Ansøgning, s. 12) 

Det er vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler. 

Dette understøttes af bilag 1A, hvor der er enighed blandt aftagerne om, at uddannelsen har en 

særegen kompetenceprofil i forhold til beslægtede danske uddannelser. 

Samlet vurdering af kriteriet 

Det er vurderingen, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 

Dokumentation 

Ansøgning, s. 5 12 

Bilag 1A: Noter fra individuelle samtaler med aftagere 

Bilag 1B Referat af aftagergruppemøde d. 19. april 2011 

Bilag 1C Aftagergruppens sammensætning 

Bilag 1D Ældreprognose 

Bilag 1E Europakommissionens standardiseringskrav 

Bilag 1F Europakommissionens standariseringsarbejde for tilgænglighed.pdf 

17

Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse 

Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø 

af høj kvalitet 





Begrundelse 

Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer 

Statens Byggeforskningsinstitut fusionerede 1. januar 2007 med Aalborg Universitet. Indtil da var instituttet 

en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet (http://www.sbi.dk/om-sbi). 

Undervisningen på uddannelsen varetages af fatsansatte VIP er på Statens Byggeforskningsinstitut: 

Universitetet beskriver sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer i Tabel 1 

nedenfor. 

18

(Uddrag fra Tabel 1 der viser sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og uddannelsens forskningsmiljøer, 

Ansøgning, s. 13f). 

Af tabellen kan udledes, at følgende personer indgår som VIP er fra SBi i forskningsmiljøet bag uddannelsen: 

Forskningsafdelingen By, bolig og ejendom (Statens Byggeforskningsinstitut): 

Camilla Ryhl, Phd, professor 

Sidse Grangaard, forsker 

Georg Gottschalk, seniorforsker 

Inge Mette Kirkeby, seniorforsker 

Søren Ginnerup, seniorrådgiver 

Forskningsafdelingen Byggeri og sundhed (Statens Byggeforskningsinstitut): 

Anne Kathrine Frandsen, forsker 

(udledt af Tabel 1, Ansøgning s. 13) 

Derudover anfører universitetet, at masteruddannelsen desuden vil trække på forskning og viden fra et bredt 

internationalt netværk, herunder særligt følgende forskningsmiljøer: 

- University of Buffalo, New York, USA: bl.a. strategiudvikling indenfor universelt design, testmetoder, 

brugergruppeanalyser. 

- University of Reading, UK: bl.a., ligebehandlingsstrategier, brugerbehov, analysemetoder. 

- Technische Universität Wien, Østrig: udvikling af indhold i enkeltmoduler 

19

- Universitat de Barcelona, Catalonien: universelt design, fjernundervisningsmetoder. 

- Lunds Universitet, Sverige: testmetoder, brugerbehov. 

- Bergen Arkitektskole (Ansøgning, s. 13) 

Derudover nævner universitetet, at der også vil være bidrag fra forskningsmiljøerne på arkitektskolerne i 

Aarhus og København 

Universitetet giver følgende eksempler på inddragelse af arkitektskolerne og de udenlandske forskningsmiljøer 

i uddannelsen: 

- SBi samarbejder med arkitektskolerne i Aarhus og København ved at varetage undervisning om tilgængelighed 

og universelt design på de respektive skoler. I forbindelse med masteruddannelsen vil 

SBi invitere forskere og undervisere/samarbejdspartnere fra arkitektskolerne til at varetage dele af 

undervisningen på masteruddannelsen 

- Som eksempler på samarbejder med internationale forskningsmiljøer, vil SBi invitere gæsteforelæsere 

fra henholdsvis LTH i Lund og Universitetet i Buffalo. Gæsteforelæserne fra forskningsmiljøet 

ved LTH i Lund, vil undervise i deres speciale indenfor videnskabelige metoder til omsætning 

af fx sansemæssige behov til udformning af bymiljøer for alle... Yderligere vil undervisningen 

på masteruddannelsen inddrage gæsteforelæsere fra forskningsmiljøet i Buffalo, som særligt har speciale 

i såvel udvikling af generelle strategier i designprocessen som kvantitative metoder indenfor 

kortlægning af brugerbehov 

- Yderligere vil samarbejdet tage form af lektioner over internettet med internationale miljøer, som har 

bedrevet forskning med direkte betydning for nationale og internationale politiske initiativer, fx EUdirektiver 

og standardisering... (Høringssvar d. 12. september 2011) 

Det blev tidligere vurderet uklart, hvordan samarbejdet med arkitektskolerne og samarbejdet med de udenlandske 

forskere skulle foregå. I høringssvaret fra d. 12. september 2011 giver universitetet eksempler på 

inddragelse af begge aktører. I forhold til både arkitektuddannelsen og de internationale forskningsmiljøer 

fremgår det, at samarbejdet vil bestå i gæsteforelæsninger. Dermed er det vurderingen, at det nu fremgår, 

hvordan samarbejdet med arkitektskolerne og de internationale forskere skal foregå. Det er derfor samtidigt 

vurderingen, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder fra SBi, der vil blive knyttet til uddannelsen, 

og uddannelsens fagelementer. 

Forskningsområdets samvirke med praksis 

Masteruddannelsen baserer sig på praksisnær forskning indenfor tilgængelighed, men indeholder også mere 

abstrakte emner. SBi s tilgængelighedsgruppe som står for hovedparten af undervisningen er, i kraft af 

dens sammensathed af undervisere (lige dele forskere og rådgivere (som dog også er involveret i diverse 

forskningsprojekter)), i stand til at garantere/sikre en tæt interaktion mellem forskning og praksis. En tæt 

vekselvirkning mellem forskning og praksis anses som en forudsætning for at nå uddannelsens mål om at 

implementere forskningsbaseret viden i praksis og derigennem sikre højt kvalificerede løsninger og designs. 

(Ansøgning, s. 18) 

Det er vurderingen, at forskningen i høj grad samvirker med praksis. 

Uddannelsens tilrettelæggere 

Om uddannelsens tilrettelæggere redegjorde universitetet oprindeligt for, at ti VIP er var ansvarlige for tilrettelæggelsen 

af uddannelsen (Jf. de oplistede personer i Bilag 2A). Derudover blev ansvaret for tilrettelæggelse 

af de enkelte fagelementer oprindeligt placeret hos 8 VIP er. Dette illustreres i den tidligere gældende 

beskrivelse af sammenhængen mellem fagelementer og forskningsmiljøer herunder: 

20

(Oprindelig figur over sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer, ansøgning, s. 

13) 

Det blev tidligere vurderet, at det var uklart, hvem der havde det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af 

uddannelsen, idet omkring 10 VIP er overordnet set var ansvarlige. Derudover var ansvaret for de enkelte 

fagelementer utydeligt, idet der for hvert fagelement var tilknyttet 8-9 VIP er. 

Om uddannelsens tilrettelæggelse skriver universitet i sit høringssvar: Masteruddannelsen i universelt design 

og tilgængelighed vil blive etableret under Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning på Aalborg 

Universitet og tilknyttes Studienævn for Planlægning og Geografi på Aalborg Universitet. Studieleder er 

Michael Tophøj Sørensen og studienævnsformand er Claus Lassen. SBi s koordinator for uddannelsen vil 

blive Professor Camilla Ryhl, ph.d., som har været leder af arbejdsgruppen for uddannelsen, og skal varetage 

den daglige drift af uddannelsen på Universitets-campus Ballerup. 

Udviklingen og tilrettelæggelsen af uddannelsen er blevet varetaget af en arbejdsgruppe bestående af følgende 

personer: 

- Lektor og studieleder Michael Tophøj Sørensen, AAU 

- Lektor og studienævnsformand Claus Lassen, AUU 

- Forskningschef, Dr. Scient., Hans Thor Andersen, SBi, AAU 

- Videnskabelig assistent Freja Friis, SBi, AAU 

- Professor, ph.d., Camilla Ryhl, Tilgængelighedsgruppen, SBi, AAU 

- Forsker, ph.d, Sidse Grangaard, Tilgængelighedsgruppen, SBi, AAU 

- Forsker, ph. D., Anne Kathrine Frandsen, Tilgængelighedsgruppen, SBi, AAU 

- Seniorrådgiver, Søren Ginnerup, Tilgængelighedsgruppen, SBi, AAU (Høringssvar d. 12. september 

2011) 

Universitetet har i sit høringssvar fra d. 12. september desuden udarbejdet en figur, der viser hvilken VIP, der 

har ansvaret for uddannelsens enkelte faglementer, hvilket fremgår nedenfor i uddrag. 

21

(Høringssvar d. 12. september 2011) 

På baggrund af høringssvaret er det vurderingen, at det er tydeliggjort, hvem der har ansvaret for tilrettelæggelsen 

af uddannelsen og dets fagelementer. Det er dermed vurderingen, at der er en klar struktur og ansvarsfordeling 

for tilrettelæggelsen af uddannelsens enkelte fagelementer og uddannelsen som helhed. 

Uddannelsens VIP er 

Alle fagansvarlige (se Bilag 2A) er enten forskere eller rådgivere (som også bidrager til forskning inden for 

feltet) indenfor universelt design og tilgængelighed. Som resultat af SBi s praksisnære forskning og uddannelsens 

store vægtning af praksisrelatering, vil underviserne både bestå af rådgivere med en stærk relation til 

praksisfeltet og aktive forskere på feltet. Desuden vil eksterne samarbejdspartnere og øvrige forskere blive 

inddraget til at bistå i undervisningsforløbet. 

De studerende vil i udstrakt grad blive undervist af VIP er indenfor universelt design og tilgængelighed. 

Kurser vil blive undervist af seniorforskere med mange års forskningserfaring samt forbindelser til et stort 

internationalt forskningsnetværk på feltet. I enkelte tilfælde vil undervisningen blive varetaget af eksterne 

undervisere (typisk samarbejdspartnere, fagspecialister og rådgivere). 

Vejledningen vil blive varetaget af samme gruppe, dog ofte i samarbejde med eksterne vejledere. Det vil 

altid være en person på seniorforsker eller professorniveau, som er ansvarlig for projektvejledningen samt 

semesterets indhold, gennemførsel og evaluering. (Ansøgning, s. 16f) 

Det er vurderingen, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. 

Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø 

Spørgsmålet har ikke samme relevans for efter-/videreuddannelser, bestående typisk af weekendseminarer 

og selvstudier, som for ordinære heltidsuddannelser. De studerende vil dog komme til at opleve nær tilknytning 

til et aktivt forskningsmiljø. Det gælder både, når de er til stede på weekendseminarer på universitets 

campus i Ballerup, hvor de har forelæsninger og modtager vejledning, og når de modtager vejledning via 

Skype eller elæringssystemet Moodle. (Ansøgning, s. 17) 

22

Det er vurderingen, at uddannelsen vil blive udbudt i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Statens 

Byggeforskningsinstitut hører til i Hørsholm, mens undervisningen foregår i Ballerup. Men idet uddannelsen 

udbydes som masteruddannelse, der ligger på andre tidspunkter end fuldtidsuddannelserne, vurderes dette 

forhold at være uproblematisk. 

Forskningsmiljøets kvalitet 

Der er på nuværende tidspunkt otte forskere fra SBi knyttet direkte til uddannelsen. Heraf er der fire forskere, 

der i det daglige forsker inden for feltet universelt design og tilgængelighed samt fire forskere, der forsker 

inden for de nært forbundne områder som brugeraspektet i det byggede miljø, sammenhængen mellem brug, 

brugere og det byggede miljø samt ældres boligbehov og boligbrug. Hertil kommer en vigtig indsats med 

grundlagsforskning for udvikling af standarder i dansk og europæisk sammenhæng; det gælder ikke mindst i 

relation til EU's ligestillingsdirektiv og FN-konventionen om handicaptilgængelighed. 

Det skal desuden nævnes, at forskningsmiljøet bag masteruddannelsen er under stadig opbygning på SBi; og 

der er pt. en ny forskerstilling under opslag, ligesom der arbejdes på at etablere flere ph.d.-forløb til understøttelse 

af den fremtidige forskningsindsats på feltet. (Ansøgning, s. 17) 


Det er vurderingen, at forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, har høj kvalitet på væsentlige 

områder. Nogle af forskerne publicerer på højt niveau, mens andre har fokuseret på myndighedsbetjening. 

Forskningsmiljøet har en lav publikationsrate, dog med en opadgående kurve. Det bemærkes, at forskerne fra 

SBi også har publikationer, der ikke er kategoriseret i ovenstående. 



Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 2 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Det 

skyldes, høringssvaret ændrede vurderingen af, at der var en uklar ansvarsfordeling i relation til uddannelsens 

tilrettelæggelse. 

Dokumentation 


Bilag 2A CV og publikationslister 

Bilag 2B Liste over forskningspublikationer 

Høringssvar d. 12. september 2011 

23

Kriteriesøjle III: 

Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring 

Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte 





Begrundelse 

Titel 

En gennemført masteruddannelse i universalt design og tilgængelighed giver ret til titlen master i universelt 

design og tilgængelighed. På engelsk anvendes titlen Master of Universal Design and Accessibility. 

Det er vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. 

Det er tidligere blevet bemærket, at uddannelsens indhold primært fokuserer på tilgængelighed frem for 

universelt design, idet uddannelsernes fagelementer primært indeholder emner om handikap-tilgængelighed. 

På baggrund af opjusteringerne af fagelementerne i universelt design (jf. kriterium 4) er det dog vurderingen, 

at titlen er retvisende for uddannelsens indhold. 

Niveau 

(Uddrag fra ansøgning, s. 19f) 

24

Det er vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. 

Kompetenceprofilen er beskrevet i brede termer, men er i overensstemmelse med niveauet i 

kvalifikationsrammen. 



Dokumentation 


25

Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse 





Begrundelse 

Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau 

Optagelse på masteruddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse og/eller kandidatuddannelse 

indenfor arkitektfaget, en bygningsingeniøruddannelse eller en bygningskonstruktøruddannelse samt minimum 

to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen. 

Studerende med en anden bachelor- eller kandidatuddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages 

efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, 

der kan sidestilles med ovennævnte forudsætninger. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af 

supplerende prøver forud for studiestart. Uddannelsen er tilrettelagt således, at der tages udgangspunkt i, at 

de studerende forventes at have såvel teoretiske som praktiske kundskaber som beskrevet ovenfor, men der 

forudsættes ingen forudgående viden om feltet universelt design og tilgængelighed. 

Uddannelsen forventes at rekruttere studerende fra flere uddannelsesretninger, men bygger som udgangspunkt 

på en basal indsigt i det byggetekniske område og/ eller fysiologiske område i kombination med flere 

års relevant erfaring fra erhvervsarbejde. Den typiske masterstuderende vil have en byggeteknisk baggrund 

(eksempelvist civilingeniør i arkitektur og design, arkitekt, bygningsingeniør, bygningskonstruktør), men kan 

også være byggesagsbehandlere og andre byggesagkyndige, der kan have såvel byggeteknisk som administrativ 

baggrund eller baggrund i social- og sundhedsuddannelser såsom fysioterapi. 


Kravene til erhvervserfaring er: 

Ansøgernes erhvervserfaring vurderes i relation til deres erfaring med det byggede miljø i bred forstand af 

betydning for personer med funktionsnedsættelser. Således forventes det at optage studerende med minimum 

2 års erfaring med erhverv inden for byggeri, inde- og udearealer, offentlige byrum samt design og handikap 

i relation til tilgængelighed og universelt design. I forlængelse heraf vil de studerende typisk have en erhvervsmæssig 

baggrund fra arkitekt- og ingeniørbranchen, entreprenør-virksomheder eller have arbejdet med 

ergo- og fysioterapi i relation til personer med funktionsnedsættelser. Erhvervserfaringen kan være opnået 

såvel i offentligt som privat regi. Masteruddannelsen kvalificerer de studerendes kompetencer og kundskaber 

indenfor deres respektive arbejdsfelter. (Supplerende oplysninger, d. 15. oktober 2011) 

Uddannelsens struktur så oprindeligt (i universitetets ansøgning om akkreditering) ud som følger: 

26

(Uddrag fra oprindelig studieordning vedlagt ansøgningen) 

På baggrund af ovenstående dokumentation blev det tidligere vurderet, at der manglede en generel indføring 

i fagets teorier og metoder fra uddannelsens start, særligt set i lyset af uddannelsens adgangsgrundlag. Modul 

3 Begreber og teoridannelse på 2. semester gav en indføring i fagområdets teorier og metoder, men det var 

vurderingen, at denne indføring skete for sent på uddannelsen. 

Universitetet har under høringen foretaget substantielle ændringer i uddannelsens struktur (se den nye struktur 

s. 12 i denne rapport). I relation til sammenhængen mellem de adgangsgivende uddannelser og uddannelsen 

er det væsentligt, at teorimodulet Teori og begreber er rykket fra 2. semester til det første modul på 1. 

semester. Fagelementet kaldes nu Generel indføring i teori, begreber og metoder indenfor universelt design 

og tilgængelighed. Derudover er fagelementet udvidet fra 5 ECTS-point til 10 ECTS-point. Desuden er fagenes 

læringsmål udfoldede og indeholder i tillæg til teori og begreber nu også metoder. Et eksempel på, at 

fagelementets læringsmål er udfoldet kan ses i forhold til videnskompetencerne. 

I den oprindelige ansøgning var fagelementet Teori og begrebers videnskompetencer formuleret som Har 

specialiseret og detaljeret viden om centrale begreber og teorier indenfor Universelt design og tilgængelighed. 

(Tidligere studieordning, s. 12) 

I forbindelse med høringssvaret har universitetet ændret læringsmålene for bl.a. videnskompetencerne på 

fagelementet Generel indføring i teori, begreber og metoder indenfor universelt design og tilgængeligheds til 

at dimittenden skal opnå viden om teorier og metoder indenfor universelt design og tilgængelighed , og få 

viden om samfundsforhold og samfundsudviklingens indvirkning på universelt design og tilgængelighed i 

og omkring det byggede miljø , og på et videnskabeligt grundlag kunne foretage en kritisk vurdering af 

centrale problemstillinger og diskussioner i indenfor universelt design og tilgængelighed og designprocesser 

i et bredere perspektiv , samt have viden om designprocessers udvikling gennem historien (Høringssvar d. 

12. september 2011, Studieordning, s. 10). 

Ved at flytte fagelementet Generel indføring i teori og begreber frem i uddannelsen, give det mere plads på 

uddannelsen og justere i læringsmålene, er det vurderingen, at der er en god overgang fra de adgangsgivende 

uddannelser til uddannelsens faglige niveau og indhold. De studerende bliver fra uddannelsens begyndelse 

indført i teori, begreber og metoder inden for universelt design og tilgængelighed, hvilket vurderes at være 

centralt for at sikre uddannelsen et masterniveau. På baggrund af den justerede uddannelsesstruktur i høringssvaret 

er det samlet set vurderingen, at der er sammenhæng fra de adgangsgivende uddannelser til uddannelsens 

faglige indhold og niveau. 

27

Faglig progression fra første til sidste semester 

I den oprindelige beskrivelse af uddannelsens progression var introduktion til fagets teori og metoder placeret 

på 2. semester i form af modul 3 Teori og begreber. 

Det blev tidligere vurderet, at der for det første manglede viden om fagområdets teoretiske tilgange fra uddannelsens 

1. semester. For det andet var det vurderingen, at der var væsentlige mangler i progressionen fra 

fagelementerne og til masterprojektet. Den væsentligste årsag var, at fagelementerne vidensmål på Modul 2, 

Modul 4, Modul 5 og Modul 6 manglede en teoretisk og videnskabelig dimension, og dermed blev for praksisrettede. 

Universitetet har i høringen foretaget substantielle ændringer i uddannelsens struktur og beskriver efterfølgende 

uddannelsens progression således: 

1. semester 

Indhold 

På første semester introduceres og gennemgås danske og internationale teoretiske og metodiske tilgange til 

universelt design og tilgængelighed. Modul 1 består af en dybdegående indføring i begreberne om universelt 

design og tilgængelighed og forskellige videnskabelige perspektiver gennemgås og diskuteres. De studerende 

får et fælles vidensgrundlag og en grundlæggende viden om centrale analysefelter samt fagrelevante 

teoretiske og metodiske diskussioner. Undervisningen indeholder videnskabsteoretiske refleksioner vedrørende 

produktion og prioritering af viden inden for fagområdet og den designhistoriske udvikling (inden for 

tilgængelighed og universelt design) vil yderligere blive gennemgået. 

Teorier om universelt design vil i særlig grad blive vægtet. Det er vigtigt at understrege, at uddannelsen 

tilstræber at behandle de to begreber universelt design og tilgængelighed i ligeligt omfang. Dette skal ses 

i lyset af den i akkrediteringsrapporten fremsatte kritik af, at uddannelsen i overvejende grad beskæftiger sig 

med handikap-tilgængelighed. 

PBL-projekt 

I løbet af semestret skal de studerende skrive et projekt, hvor de studerende med udgangs-punkt i en konkret 

case/problemformulering får mulighed for at sætte deres tillærte teoretiske og metodiske værktøjer i spil. 

2. semester 

Indhold 

På andet semesters 3. modul udvides den videnskabelige dimension med et skærpet analytisk perspektiv. De 

overordnede teorier om universelt design og tilgængelighed skaleres ned til at fokusere på implementeringen 

af universelt design og tilgængelighed i og omkring det byggede miljø. Semestret indledes med at belyse 

udviklingen af det byggede miljø fra et styrings- og reguleringsperspektiv. I den forbindelse undervises i 

centrale implementerings- og regulerings-strategier og - processer samt centrale policyværktøjers indvirkning 

på fysiske strukturer, særligt med fokus på udviklingen af tilgængelige og universelle inde- og udearealer 

På 4. modul, andet semester, får de studerende indsigt i universelt design og tilgængelighed i praksis. 

Her planlægges en ekskursion og workshop, der giver mulighed for praktisk afprøvning. De studerendes 

analytiske evner skærpes yderligere, idet deres tilegnede teoretiske og metodiske vidensgrundlag tilføjes en 

grundlæggende praksisorientering. 

PBL-projekt 

Ligesom på 1. semester skal de studerende på 2. semester skrive et projekt, hvor de studerende med udgangspunkt 

i en konkret case/problemformulering får mulighed for at sætte tillærte teoretiske og metodiske 

værktøjer i spil. 

3. semester 

Indhold 

28

På tredje semesters 5. modul tilegner de studerende viden om universelt design og tilgængelighed i en samfundsøkonomisk 

kontekst Som kontrast til det økonomiske rationale, lægger undervisningen (modul 6) op 

til abstrakte diskussioner om etik og ligeværdighed i lyset af sociale og økonomiske samfundsmæssige udfordringer. 

Sidste modul (modul 7), 3. semester omhandler kvalitetssikring og metode. Idéen med dette modul er at sikre 

de studerende de metodiske værktøjer, der skal sikre de studerende evner til selvstændigt at indgå i samarbejde 

og tværfaglige teams samt rådgive om, analysere, formidle og kvalificere universelt design og tilgængelighed 

i offentlige og private virksomheder. Som noget nyt er tilføjet undervisning indenfor æstetik: kvalitet 

og trends og et mere indgående fokus på digitale værktøjer og innovation indenfor industrielt design og 

brugerbetjente produkter . Ligesom modul 4, indeholder dette metodemodul også mulighed for praktisk afprøvning. 

4. semester 

Specialemodul... (Høringssvar d. 12. september 2011, s. 6ff) 

Universitetet har i høringen ændret rækkefølge og sammensætningen af uddannelsens fagelementer som 

vedrører vurderingen af uddannelsens progression: 

- Tidligere modul 3 er udvidet til 10 ECTS-point og udgør nu modul 1 (som beskrevet under forrige 

vurderingspunkt). 

- Derudover er tidligere modul 1, modul 4 og modul 5 slået sammen til et nyt modul 3, som også er et 

fagelement på 10 ECTS-point. 

Derudover har universitetet i høringen justeret fagelementernes læringsmål, idet Den fremsatte kritik har 

gjort masteruddannelsens tilrettelæggere opmærksomme på, at læringsmålene for de enkelte moduler var 

formuleret på et for lavt niveau i forhold til modulernes faktiske indhold. I lyset af omstruktureringen af uddannelsen 

og opprioriteringen af det teoretiske og videnskabelige niveau, er læringsmålene på de enkelte 

fagmoduler blevet justeret, så det fremgår tydeligt, at de studerende samlet vil kunne realisere uddannelsens 

kompetenceprofil. (Høringssvar d. 12. september 2011, s. 5). 

Et eksempel på justering af et fagelements læringsmål er Modul 2 Internationale lovgivning og erfaringer, 

som tidligere blev kritiseret for et for lavt niveau. 

I den oprindelige ansøgning var vidensmålene på modul 2 Internationale lovgivning og erfaringer formuleret 

som, at dimittenden har viden om internationale standarder, lovgivning og strategier for personer med handikap 

og Har viden om international byggelovgivning, anvisninger og standarder (FN-konventioner, EUdirektiver 

mv.) (Oprindelig studieordning). 

I forbindelse med høringssvaret har universitetet ændret læringsmålene for videnskompetencerne på modul 

2, som er omdøbt til Universelt design i et internationalt perspektiv til at den studerende har viden om forskellige 

internationale teoretiske og videnskabsteoretiske tilgange til universelt design , og har viden om 

forskellige internationale teorier og metoder til tilgængelighedsfeltet , samt Har viden om internationale 

standarder, lovgivning og strategier for personer med handikap mv. 

Det er vurderingen, at universitetet i sit høringssvar har skærpet det teoretiske og videnskabelige indhold på 

uddannelsens 1. modul Generel indføring i teori, begreber og metoder indenfor universelt design og tilgængelighed, 

som beskrevet under forrige målepunkt. Det er desuden vurderingen, at der sikres en teoretisk indføring 

fra uddannelsens start, som i særlig grad følges op af modul 3 Implementering af universelt design og 

tilgængelighed i det byggede miljø på uddannelsens 2. semester samt af masterprojektet på 4. semester. 

For det andet er det vurderingen, at fagelementer, der tidligere blev kritiseret for et lavt vidensniveau, nu har 

et vidensniveau på højde med masterniveau. Samlet set er det således vurderingen, at der er progression på 

fra første til sidste semester. Det bemærkes positivt, at uddannelsens afsæt er teorier og metoder inden for 

universelt design og tilgængelighed, hvorefter fagområdet udbygges med fokus på forskellige temaer. 

29

Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil 

Der blev oprindeligt vurderet at være følgende problemer i sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål 

og uddannelsens kompetenceprofil: 

1. Ikke et tilstrækkeligt indhold inden for universelt design på uddannelsen 

2. Ikke tilstrækkeligt højt videnskabeligt niveau i uddannelsen 

3. For lidt allokeret tid (ECTS-point) til at fordybe sig i videnskabelige metoder og teorier inden specialet 

4. Fagelementernes læringsmål understøttede ikke at den studerende kunne håndtere komplekse bygge- 

og designprocesser 

I høringen justerede universitetet fagelementernes læringsmål såvel som uddannelsens struktur (som beskrevet 

i afsnittene ovenfor). Nedenfor illustrerer Bilag 3A sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil 

og de justerede fagelementers læringsmål: 

30

(Høringssvar d. 12. september 2011, revideret Bilag 3A) 

I det følgende gennemgås den tidligere vurdering, den nye dokumentation og den nye vurdering af de fire 

punkter, som blev kritiseret i høringsversionen af rapporten. 

1. Ikke et tilstrækkeligt indhold inden for universelt design på uddannelsen 

Uddannelsens kompetenceprofil udtrykker et ligeværdigt forhold mellem tilgængelighed og universelt design. 

Det kommer blandt andet til udtryk ved kompetencerne, at dimittenden kan kvalificere projekter indenfor 

universelt design og tilgængelighed (kursivering, red.) i bygge- og designprocesser gennem kritisk 

vurdering og evaluering af metoder, strategier, muligheder og begrænsninger og kan vurdere og analysere 

relevante problemstillinger indenfor Universelt design og tilgængelighed (kursivering, red.) i en faglig sammenhæng. 

(Studieordning, s. 5) 

Det blev tidligere vurderet, at uddannelsens fagelementer i overvejende grad beskæftigede sig med handikaptilgængelighed, 

og dermed at uddannelsens fagelementer ikke dannede basis for at opnå kompetencer svarende 

til masterniveau inden for universelt design. 

Det er vurderingen, at universitetet i høringsperioden har foretaget justeringer i studieordningen, der opjusterer 

den forskningsbaserede teori og metode inden for universelt design. I høringssvaret fremgår det således, 

at På første semester introduceres og gennemgås danske og internationale teoretiske og metodiske tilgange 

til universelt design og tilgængelighed. Modul 1 består af en dybdegående indføring i begreberne om universelt 

design og tilgængelighed og forskellige videnskabelige perspektiver gennemgås og diskuteres 

Undervisningen indeholder videnskabsteoretiske refleksioner vedrørende produktion og prioritering af viden 

inden for fagområdet og den designhistoriske udvikling (inden for tilgængelighed og universelt design) vil 

yderligere blive gennemgået. Teorier om universelt design vil i særlig grad blive vægtet. Det er vigtigt at 

understrege, at uddannelsen tilstræber at behandle de to begreber universelt design og tilgængelighed i 

ligeligt omfang. Dette skal ses i lyset af den i akkrediteringsrapporten fremsatte kritik af, at uddannelsen i 

31

overvejende grad beskæftiger sig med handikap-tilgængelighed. (Høringssvar d. 12. september 2011, s. 

6ff). 

Det er vurderingen, at den forskningsbaserede teori og metode inden for universelt design særligt er opjusteret 

i Modul 1. Det sker ved at øge fagelementet fra 5 ECTS-point til 10 ECTS-point, samt ved at betone designprocesser 

og universelt design i læringsmålet. Eksempeltvis i læringsmålet på et videnskabeligt grundlag 

kunne foretage en kritisk vurdering af centrale problemstillinger og diskussioner indenfor universelt design 

og tilgængelighed og designprocesser i bredere perspektiv. 

De øvrige fagelementer betoner ligeledes universelt design i læringsmålene i højere grad end tidligere. Det 

gælder eks. Modul 2 International lovgivning og erfaringer, hvor universelt design er skrevet ind i fagelementets 

videnskompetencer. Det gælder desuden i Modul 5 Investering i universelt design, at universelt design 

er skrevet tydeligt ind i fagelementets kompetencer. Men også det justerede modul 3 Implementering af 

universelt design og tilgængelighed skaber sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens 

kompetencer. 

Dermed er det samlet set vurderingen, at uddannelsens fagelementer også inden for universelt design danner 

basis for at opnå kompetencer svarende til masterniveau. 

2. Ikke tilstrækkeligt højt videnskabeligt niveau i uddannelsen 

En central videnskompetence i uddannelsens kompetenceprofil er, at dimittenden skal have viden om universelt 

design og tilgængelighed (kursivering, red.) på et højt videnskabeligt og teoretisk niveau. (Studieordning, 

s. 4). 

Universitetet udpegede oprindeligt Modul 3 og Modul 9 til at opfylde denne videnskompetence. Universitetet 

beskrev tidligere videnskompetencerne på Modul 3 Begreber og teoridannelse som at dimittenden har 

specialiseret og detaljeret viden om centrale begreber og teorier indenfor Universelt design og tilgængelighed 

. Og i forbindelse med Modul 9 Masterprojektet får den studerende viden og indsigt i praksiseksempler, 

tilegnet fra ekskursionen , viden om konkrete problemstillinger, udfordringer og løsninger fra praksis 

, samt viden om sammenhængen mellem forskellige faglige tilgange og deres betydning for anvendelighed 

og ligeværdighed i praksis 

Det blev tidligere vurderet, at det videnskabelige og teoretiske niveau på Modul 3 Begreber og teoridannelse 

(5 ECTS) og på Modul 9 Masterprojektet (15 ECTS) ikke var på et tilstrækkeligt niveau til at give dimittenden 

viden om tilgængelighed og design på et højt videnskabeligt og teoretisk niveau. 

Universitetet har i sit høringssvar justeret uddannelsens struktur, således at den studerende opnår en generel 

teoretisk, begrebslig og metodisk indføring fra uddannelsens start i modul 1, og at der er progression fra modul 

1 til modul 3 (se tidligere afsnit om progression). Derudover har universitetet formuleret læringsmålene 

for modul 1, så de svarer til masterniveau (se tidligere afsnit om sammenhæng mellem adgangsgivende uddannelser 

og uddannelsen). 

Det er vurderingen, at specialets læringsmål kunne indeholde flere teoretiske videnskompetencer. Således er 

masterprojektets videnskompetencer uændrede efter universitetets høringssvar. Det er dog samlet set vurderingen, 

at fagelementernes læringsmål efter universitetets høringssvar i langt overvejende grad er på et teoretisk 

og metodisk niveau svarende til en masteruddannelse. 

3. For lidt allokeret tid (ECTS-point) til at fordybe sig i videnskabelige metoder og teorier inden specialet 

Tidligere var der yderligere en grund til at kompetencen, at dimittenden skal have viden om universelt design 

og tilgængelighed (kursivering, red.) på et højt videnskabeligt og teoretisk niveau ikke blev understøttet 

af fagelementernes læringsmål (Studieordning, s. 4). 

Således blev det tidligere vurderet, at det først være i forbindelse med specialet, at der tidsmæssigt er mulighed 

for at fordybe sig i fagenes videnskabelige teorier og metoder, idet fagelementerne efter det første teorimodul 

(Modul 3) frem mod specialet alle var på 5 ECTS-point. 

32

På baggrund af den justerede uddannelsesstruktur i høringssvaret, er det vurderingen, at den studerende får 

tid allokeret til at fordybe sig i videnskabelige metoder og teorier også inden specialet. Universitetet indfører 

teorier, begreber og metode fra uddannelsens start med et 10 ECTS-points fagelement, hvor den studerende 

har mulighed for at fordybe sig. Dette følges op af Modul 3, som ligeledes er et 10 ECTS-point fagelement. 

Det afsluttes af specialet på 15 ECTS-point. 

4. Fagelementernes læringsmål understøttede ikke at den studerende kunne håndtere komplekse bygge- og 

designprocesser 

Det fremgår af kompetencebeskrivelsen, at dimittenden kan håndtere komplekse bygge- og designprocesser, 

hvor offentlige og private interessenter indgår. (Studieordning, s. 6) 

Det blev tidligere vurderet, at denne kompetence ikke kunne realiseres via fagelementet Modul 8 Universelt 

design i praksis, fordi fagelementernes læringsmål ikke relaterede sig til bygge- og designprocesser. 

I universitetets høringssvar viser bilag 3A, at kompetencen understøttes af Modul 3 Implementering af universelt 

design og tilgængelighed i det byggede miljø samt i Modul 7 kvalitetssikring og metode (Høringssvar 

d. 12. september 2011, Revideret Bilag 3A). Begge moduler har et justeret indhold i forhold til den oprindelige 

ansøgning om akkreditering. 

Det er vurderingen, at kompetencen at håndtere komplekse bygge- og designprocesser, hvor offentlige og 

private interessenter indgår nu indfris via Modul 3 og Modul 7. I disse fagelementer kan dimittenden eksempelvis 

opnå dybdegående indblik i bygningskategorier og brugergrupper og kan yde kvalificeret rådgivning 

og vejledning vedrørende kvalitetssikring af universelle- og tilgængelige designs i komplekse bygge- 

og samarbejdsprocesser. 

På baggrund af substantielle ændringer i uddannelsens struktur og fagelementernes læringsmål i universitetets 

høringssvar er det samlet set vurderingen, at der er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil 

og fagelementernes læringsmål. 

Prøveformer 

Universitetet beskriver følgende prøveformer på uddannelsen; korte Essays og mundtlig formidling, større 

skriftlige opgaver, gruppearbejde, samt speciale og projekteksamen (Ansøgning, s. 26f) 

Fra uddannelsens studieordning fremgår det at prøveformerne er følgende: 

1. modul (1. semester) Introduktion til universelt design og tilgængelighed i det byggede miljø 

Løbende skal de studerende aflevere korte essays, som skal præsenteres mundtligt i undervisningen. Modulet 

afsluttes med en skriftlig opgave, som overordnet skal teste, om den studerende har tilegnet sig modulets 

faglige mål. Opgaven bedømmes internt med en karakter fra 7-skalaen. 

2. modul (1. semester) Titel: International lovgivning og erfaringer 

Løbende vil de studerende mundtligt skulle fremlægge centrale tematikker fra pensum. Modulet afsluttes 

med en skriftlig prøve (test), der tester den studerendes tilegnede viden om internationale lovkrav, strategier 

og forskning og overføre denne til en dansk kontekst. Prøven bedømmes internt med bestået/ikke-bestået. 

3. modul (2. semester): 

Titel: Begreber og teoridannelse 

Modulet afsluttes med en skriftlig opgave, der skal teste de studerendes teoretiske viden og deres refleksive 

evner i forhold til at analysere relevante begreber på problemstillinger i praksis. Den skriftlige opgave bedømmes 

med en karakter fra 7-trinsskalaen og ekstern censur. 

4. modul (2.semester) 

Titel: Brugergrupper 

33

De studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Som led heri, skal de studerende tilegne sig erfaringer 

indenfor med hjælpemidler i praksis samt lave en mundtlig fremlæggelse indenfor forskellige emner. Semestret 

bedømmes internt med bestået/ikke-bestået. 

5. modul (2.semester) 

Titel: Bygningskategorier 

Med udgangspunkt i pensum og undervisning, skal de studerende gruppevis udarbejde en skriftlig opgave. 

Den skriftlige opgave skal fremlægges for medstuderende og undervisere og vil blive bedømt internt med 

karakter efter 7-trinsskalaen. 

6. modul (3. semester): 

Titel: Investering i universelt design og tilgængelighed 

Den studerende skal, med afsæt i pensum og undervisning, deltage aktivt i gruppediskussioner ved at bidrage 

med reflekteret viden og argumentation. Gruppearbejdet skal resultere i to essays (5-10 sider), som bedømmes 

internt med bestået/ikke-bestået. 

7. modul (3. semester) 

Titel: Etik og ligeværdighed 

Den studerende skal, med afsæt i pensum og undervisning, deltage aktivt i gruppediskussioner ved at bidrage 

med reflekteret viden og argumentation. Gruppearbejdet skal resultere i to essays (5-10 sider), som bedømmes 

internt med bestået/ikke-bestået. 

8. modul (3. semester) 

Titel: Caseanalyse og projekt (med selvvalgt emne) 

Modulet afsluttes med afleveringen af en skriftlig opgave (mulighed for at arbejde gruppevis) samt en 

mundtlig præsentation af denne. Modulet bedømmes med 7-trinsskalaen og intern censur. 

4. semester: 

Titel: Speciale (med tilknyttet ekskursion) 

Semesteret skal teste den studerendes tilegnede viden i løbet af hele uddannelsen. Den studerende skal skrive 

speciale, som bedømmes med ekstern censur og 7-trinsskalaen. 

Det er vurderingen, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Prøveformerne 

varierer mellem gruppe og individuelt arbejde, essays, skriftligt, mundtligt blandet afprøvning. 

Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? 

Det er vurderingen, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng 

mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set understøtter, 

at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. 

Pædagogisk afvikling af undervisningen 

Den problemorienterede og projektorganiserede undervisningsmetode, som Aalborg Universitet benytter sig 

af, baserer sig på den anerkendte PBL-model (Problem Based Learning). Erfaringerne med anvendelse af 

PBL-modellen viser, at den fremmer de studerendes færdiggørelse indenfor normeret studietid. 

Studieformen er en kombination af tværfagligt, problemorienteret projektarbejde, forelæsninger og kurser. 

Dette indebærer, at alle uddannelsens semestre er opbygget af to grundelementer: kurser og projektarbejde. 

Kurserne retter sig som hovedregel indholdsmæssigt mod almene grundfaglige temaer, der er grundlæggende 

og alment relevante for uddannelsen, men kan også angå stof, som ligger uden for det aktuelle semesters 

projekttema eller fungerer som understøttende for dette. (Ansøgning, s. 27f) 

Udvikling af undervisers pædagogiske kompetencer 

Den formaliserede udvikling af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer foregår i regi af 

AAU Learning Lab (http://www.learninglab.aau.dk/), som er placeret ved Aalborg Universitets tværfakultæ- 

34

e institut; Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi. AAU Learning Lab s aktiviteter retter sig mod flere 

målgrupper. Der afholdes fire gange årligt Grundkursus for Universitetsundervisere, som er et 2 dages kursus, 

der sigter mod at introducere nyere/yngre undervisere til grundlæggende læringsteori og didaktik. 

Endvidere er AAU Learning Lab ansvarlig for gennemførelse af adjunktpædagogikum, som er et forløb, der 

strækker sig over 3 semestre, og som gennemføres som en vekslen mellem forelæsninger, workshops og 

praktikmoduler. Herudover servicerer AAU Learning Lab institutter og uddannelser med brugerdefinerede 

workshops og om ønsket individuelle vejledningsforløb 

Udover den pædagogiske efteruddannelse pågår der løbende forskningsaktiviteter, som specifikt vedrører 

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultets uddannelser. Aktuelt pågår forskning med henblik på at beskrive 

variationsformer af projektmetoden og undersøgelser af samspil mellem den fysiske kontekst for gruppearbejdet 

og vidensdeling. Videreudvikling af PBL-modellen udgør et vigtigt indsatsområde for AAU Learning 

Lab, som indgår i forskellige internationale samarbejder om videreudvikling og kvalitetssikring af PBLmodellen. 


Det fremgår af universitetets studieordning, at de studerende gennemfører PBL-projekter i forbindelse med 

fagelementer på 1. hhv. 2. semester (Høringssvar d. 12. september 2011, revideret Studieordning, s. 11 og 

13). 

Som følge af SBi s fusion med Aalborg Universitet er der særligt fokus på opkvalificering af de SBimedarbejdere, 

som ikke allerede har adjunktpædagogikum og der er indgået en aftale om afholdelse af første 

adjunktpædagogikum kursus i efteråret 2011. Den formaliserede udvikling af undervisernes pædagogiske og 

didaktiske kompetencer foregår i regi af AAU Learning Lab (http://www.learninglab.aau.dk/), som er placeret 

ved Aalborg Universitets tværfakultære institut; Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi. (Høringssvar 

d. 12. september 2011, s. 9) 

De studerendes vurdering 

Hvert semester gennemføres en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte studerende bedes vurdere 

blandt andet undervisnings- og arbejdsformer, læringsmålsætninger, egen studieindsats, udbytte af studieaktiviteterne, 

studiemiljøet, m.m. 

Den problemorienterede og projektorganiserede undervisningsmetode sikrer en kvalificeret og pædagogisk 

afvikling af undervisningen gennem det tematiserede projektarbejde, der understøttes og suppleres med kurser. 


Fra universitetets dokumentation af kvalitetssikringssystemet fremgår det desuden: 

Undervisningsevalueringer er kvalitative og/eller kvantitative og giver viden om, hvordan de studerende 

oplever undervisningen og om, hvorvidt undervisningen bidrager til at opfylde de i studieordningerne beskrevne 

læringsmål. Studienævnene er ansvarlige for gennemførsel af evalueringerne efter hvert semester, og 

der evalueres på hvert enkelt modul. Evalueringerne analyseres efterfølgende på evalueringsmøder, og der 

udarbejdes en skriftlig rapport, som studienævnene følger op på med henblik på at forbedre studiet. Eventuelle 

problemstillinger, som fremgår af evalueringerne, skal fremlægges for institutlederen, der har ansvaret 

for at følge op på disse. (Ansøgning, s. 36) 

Det blev tidligere vurderet uklart, hvorledes PBL-modellen er tænkt ind i den ansøgte uddannelse, idet det 

ikke fremgik, hvad der var kurser og projektarbejde. Universitetet har derfor i høringssvaret tydeliggjort at 

PBL vil finde sted i Modul 1 (10 ECTS-point) og Modul 3 (10 ECTS-point). På den baggrund vurderingen, 

at universitetet har redegjort for, at PBL-modellen indgår i uddannelsens større moduler. Det bemærkes dog, 

at universitetet ikke har udfoldet, hvorledes PBL konkret skal afvikles inden for det enkelte fagelement. 

Derudover blev det tidligere vurderet, at det var uklart, hvorledes fagmiljøet på campus Ballerup/Hørsholm 

ville indgå i Aalborg Universitets politik for pædagogisk opkvalificering. 

Universitetet har i sit høringssvar redegjort for, at der er særligt fokus på opkvalificering af de SBimedarbejdere, 

som ikke allerede har adjunktpædagogikum og der er indgået en aftale om afholdelse af første 

35

adjunktpædagogikum kursus i efteråret 2011 (Høringssvar d. 12. september 2011). På den baggrund er det 

vurderingen at uddannelsens VIP ere vil indgå i institutionens system for pædagogisk opkvalificering. 

Derudover er det vurderingen, at institutionen har de nødvendige redskaber for at indhente de studerendes 

vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen. 

Samlet set er det dermed vurderingen, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. 

Fysiske forhold 

Masteruddannelsen i universelt design og tilgængelighed vil blive fysisk placeret i lokaler på AAU s campus 

i Ballerup, hvor hovedparten af uddannelsens aktiviteter samles. Statens Byggeforskningsinstitut forventes 

at flytte til Ballerup i løbet af 2014, hvorefter forskningsmiljøet i universelt design og tilgængelighed rent 

fysisk tilknyttes masteruddannelsen. I forbindelse med etablering i AAU Ballerup vil der blive indrettet et 

moderne laboratorium til afprøvning af materiale og elementer i tilknytning til det byggede miljø. Masterstuderende 

vil her have mulighed for at gennemføre konkrete eksperimenter i fuld skala. I forbindelse med ekskursioner 

skal de studerende indstille sig på undervisning i andre fysiske sammenhænge, afhængigt af ekskursionens 

udflugtsmål. Endvidere skal de studerende i løbet af uddannelsen afprøve hjælpemidler på forskellige 

tilgængelighedsdesigns. Hensigten hermed er, at de studerende gennem praksiserfaring vil få et større 

kendskab og forståelse overfor konkrete problematikker og løsningsmodeller. I forbindelse med uddannelsens 

oprettelse gennemføres en konkret analyse af omfanget af praktisk afprøvning -konceptet, som går 

ud på at de studerende selv skal afprøve forskellige hjælpemidler og universelle designs og dermed opnår 

egen praktisk erfaring. I den sammenhæng vil underviserne vurdere hvilke dele, de studerende vil lære mest 

ved at afprøve mv., og der vil blive taget stilling til eventuelle nyanskaffelser. (Ansøgning, s. 30f) 

Det er vurderingen, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer. 

Studieophold i udlandet 

Studerende på masteruddannelser deltager ikke i udlandsophold på lige fod med bachelor og kandidatstuderende. 

Dette vil således heller ikke gøre sig gældende for studerende på denne masteruddannelse. 

For masteruddannelser ved Aalborg Universitet består det internationale aspekt hovedsageligt i uddannelsesindholdet, 

hvor det lægges ind i uddannelsen gennem opbygning af en international lærerstab og internationalt 

forskningssamarbejde. Aalborg Universitet videreudvikler således løbende sine internationale uddannelsesaktiviteter 

med henblik på at give de studerende muligheder for at studere i en international atmosfære, 

hvormed de studerende opnår kompetencer til at agere i en globaliseret verden. (Ansøgning, s. 31) 

Det er vurderingen, at de studerende på masteruddannelsen har mulighed for at indgå i et internationalt miljø 

gennem lærerstaben. 



Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Det skyldes, 

at universitetet i sit høringssvar har gennemført substantielle justeringer i uddannelsens struktur og fagelementernes 

læringsmål. 

På baggrund af høringssvaret er det nu vurderingen, at det studerende opnår indføring i uddannelsens teori, 

begreber og metoder fra uddannelsens start. 

Desuden er det vurderingen, at universitetet har skærpet det teoretiske og videnskabelige indhold på uddannelsen, 

via modul 1, som følges op af modul 3 samt af masterprojektet. Derudover er det vurderingen, at 

fagelementer, der tidligere blev kritiseret for et lavt vidensniveau, efter høringssvaret har et vidensniveau på 

højde med masterniveau. Samlet set er det således vurderingen, at der er progression på uddannelsen. 

36

Endvidere er vurderingen af sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil 

ændret på baggrund af høringssvaret. Det skyldes, at det blandt andet er vurderet, at der nu er 

sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetencer inden for universelt design, 

samt at fagelementernes læringsmål teoretisk og metodisk er på masterniveau. Dermed vurderes der at være 

sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. 

Endeligt er det på baggrund af høringssvaret vurderingen, at det nu er tydeliggjort hvor PBL indgår i uddannelsen, 

og hvorledes underviserne sikres pædagogisk opkvalificering. 

Dokumentation 

Ansøgning, s. 23 - 31 

Bilag 3A - Oversigt over de enkelte modulers understøttelse af Masteruddannelsens overordnede kompetenceprofil 

Studieordning 

Supplerende oplysninger d. 15. oktober 2011 vedr. erhvervserfaring 

Høringssvar d. 12. september 2011 

37

Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen 





Begrundelse 

Institutionens politik for kvalitetssikring 

Det vurderes, at Aalborg Universitet har en politik for kvalitetssikring med tilhørende procedurer. Universitetets 

beskrivelse af kvalitetssikringen er beskrevet i en kvalitetshåndbog, der omfatter 

Politik for kvalitetssikring (herunder det teoretiske grundlag og strategi for kvalitetsudvikling) 

Kvalitetsorganisation 

Kvalitetssikring af uddannelser (herunder procedurer for akkreditering og evalueringer) 

Kvalitetssikring af forskning 

Kvalitetssikring af formidling 

Den administrative kvalitetshåndbog (under udarbejdelse) 

Centrale dokumenter 

(www.kvalitetssikring.aau.dk, 24. august 2011). 

Den teoretiske baggrund for universitetets kvalitetssikringspolitik er målsætningen om at opnå overensstemmelse 

mellem krav, proces og resultater. Væsentlige elementer for at opnå denne overensstemmelse er forståelsen 

af, at kvalitetsarbejdet omfatter både kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Kvalitetssikring omfatter 

de strukturelle betingelser, herunder en specificering af hvilken kvalitet der ønskes opnået inden for rammerne, 

og kvalitetsrevision i form af anvendelse af monitoreringsdata med henblik på kontrol/opfølgning og 

udpegning af områder med særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Kvalitetsstyring omfatter kvalitetsudvikling 

gennem planlægning, motivation og incitamentsstruktur og kvalitetsforbedring samt gennem medarbejdernes 

selvstændige ansvar for kvalitet (www.kvalitetssikring.aau.dk/politik-forkvalitetssikring/kvalitetsledelse-teoretisk-grundlag, 

24. august 2011). 

Den overordnede kvalitetssikring på AAU er defineret i seks mål: 

1. Aalborg Universitet skal indfri bestyrelsens udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet og implementere 

det strategiske ledelsesgrundlag 

2. Løbende og systematisk forbedring af antallet af studenterårsværk og gennemførelse/færdiggørelse 

3. Aftagerundersøgelse og aftagerpaneler 

4. Ingen uddannelse ved Aalborg Universitet må afvises pga. manglende kendskab til akkrediteringskriterier 

iht. bekendtgørelsen om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om 

sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser 

5. Løbende og systematisk kvalitetssikring af undervisning og uddannelser ved Aalborg Universitet 

6. De studerende opnår optimal faglig og personlig vejledning ved AAU . 

(www.kvalitetssikring.aau.dk/politik-for-kvalitetssikring, 24. august 2011) 

Ansvarsfordeling 

Det vurderes, at universitetet har beskrevet organisationen og ansvarsfordelingen i forbindelse med kvalitetssikringsarbejdet. 

Af universitetets kvalitetspolitik fremgår en klar ansvarsfordeling og ledelsesmæssig forankring 

af de enkelte dele. Universitetet fremhæver, at Ansvaret for kvalitetssikring på AAU er placeret på 

alle ledelsesniveauer i organisationen, men forankret i topledelsen, hvor det overordnede ansvar er direkte 

placeret i universitetets bestyrelse og Den valgte ansvarsfordeling følger universitetslovens fordeling af 

ansvar og kompetencer ( ) (Ansøgningen side 33). 

38

Det fremgår desuden, at der foregår en løbende koordinering, udvikling og erfaringsudveksling af kvalitetssikringssystemet. 

Dette arbejde varetages af to ad hoc grupper, hvor den ene består af universitetets prodekaner, 

mens den anden gruppe består af fakultetskontorernes kvalitetssikringsmedarbejdere, en økonomimedarbejder, 

studenterrepræsentanter samt en repræsentant fra universitetsbiblioteket. Bindeleddet mellem de to 

grupper er ledelsessekretariatets kvalitetskonsulent (Ansøgningen side 33). 

Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG 

Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger 

De enkelte fakulteter har udarbejdet rammestudieordninger, der indeholder ( ) regler for uddannelsernes 

opbygning, struktur og organisering, regler om adgangsforhold, indskrivning og prøver samt krav til indholdet 

af studienævnenes studieordninger. (Ansøgningen side 33). De enkelte studieordninger udarbejdes i 

henhold til rammestudieordningen og godkendes af dekanen. Rammestudieordningerne sikrer, at alle studieordninger 

lever op til de ydre krav. Det fremgår imidlertid ikke af ansøgningen eller universitetets hjemmeside 

for kvalitetssikring, hvordan studieordningerne monitoreres, kvalitetssikres og kvalitetsudvikles. 

Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer 

De enkelte fakulteter udarbejder fælles eksamensregler, der regulerer enkelte studerendes eksamen i henhold 

til relevante bekendtgørelser. Fakulteternes eksamensordninger fremgår af hjemmesiderne (Ansøgningen 

side 34). Det vurderes på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes 

eksamen. 

Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer 

Universitetet har udarbejdet en specifik strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence, 

hvor universitetet lægger vægt på, at det ( ) både [er] uddannelserne som lærings- og undervisningsmiljø 

og den enkelte undervisers pædagogiske kompetence, der er i fokus. Strategien omfatter både den enkelte 

undervisers pædagogiske kompetencer og en fælles pædagogisk kultur (http://www.kvalitetssikring.aau.dk/ 

digitalAssets/11/11064_strategi_for_p_dagogisk_kompetence.pdf, 24. august 2011). Den overordnede strategi 

for pædagogisk udvikling er, at 

1. alle undervisere skal løbende deltage i pædagogisk opkvalificering. Dette sikres via grundkursus for 

universitetsansatte, adjunktpædagogikum, udbud af pædagogiske enkeltmoduler samt fokus på pædagogiske 

kompetencer og kvalifikationer i den årlige medarbejderudviklingssamtale (Strategi for 

udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence ved Aalborg Universitet side 1-2). 

2. der udvikles en kultur og et miljø på universitetets uddannelser, hvor uddannelse og undervisning 

diskuteres, og arbejdet med at udvikle uddannelser og undervisning professionaliseres. AAU Learning 

Lab skal fungere som ressourcecenter og vidensformidler, sætte fokus på specifikke pædagogiske 

emner i en tidsbegrænset periode som en del af fakulteternes handlingsplaner og udarbejde handlingsplaner 

for alle uddannelser vedrørende pædagogisk kompetenceudvikling med dekan, institutledere 

og studieledere som ansvarlige (http://www.kvalitetssikring.aau.dk/ digitalAssets/11/11064_strategi_for_p_dagogisk_kompetence.pdf, 

24. august 2011). 

Det vurderes dog, at det er uklart, hvilke procedurer der understøtter opfyldelsen af ovenstående målsætninger 

og krav. 

Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter 

og tutorer/undervisningsassistenter 

Ifølge ansøgningen har universitetet gennem det seneste år arbejdet på at skabe det gode studiemiljø ved at 

udvikle, omstrukturere og synliggøre den systematiske sikring af studiemiljøet og dets mange facetter, herunder 

eksempelvis fysiske rammer, tutorer/undervisningsassistenter og de studerendes trivsel på uddannelsesstedet 

(Ansøgning, s. 35). Universitetet har i den forbindelse iværksat Studiemiljøprojekt 2010-2013, som 

har til formål at: 

understøtte skolernes arbejde med at sikre gode studiemiljøer inden for hver enkelt skoles ansvarsområde. 

Det samme gælder AAU s virksomhed inden for efter- og videreuddannelse 

39

skabe ny viden om studerendes oplevelse af studiemiljøet og visioner/ønsker på området gennem 

bred inddragelse af de studerende 

samle erfaringer og forslag til forbedringer fra de servicefunktioner universitetet stiller til rådighed 

for de studerende samt fra de studerendes organisationer 

gennemføre den næste lovpligtige SMV (UMV) i 2011, tre år efter den seneste undersøgelse i 2008 

(UMV 2008). For information vedr. UMV 2008, se følgende link: 

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/kvalitetssikring-uddannelser/undervisningsmiljoe/. 

sprede eksisterende og ny viden som inspiration på tværs af universitetets skoler, institutter, fakulteter 

og servicefunktioner 

planlægge og organisere det fremtidige SMV-arbejde på universitetet, så det lever op til AAU s strategiske 

målsætninger og lovgivningens krav 

skabe grundlag for, at relevante forskningsmiljøer på AAU kan bidrage til forskningsbaseret udvikling 

af studiemiljøet mhp. de bedst mulige rammer for de studerendes læreprocesser, trivsel og sociale 

studieaktiviteter. 

(Ansøgning, s. 35). 

På universitetets hjemmeside findes yderligere information om organisering, ansvarsfordeling, opfølgning, 

projektplan og status på Studiemiljøprojekt 2010-2013 (http://www.studiemiljoe.aau.dk/, 24. august 2011). 

Det vurderes på den baggrund, at universitetet med regelmæssig gennemførelse af UMV og opfølgning i 

form af handlingsplaner og klar ansvarsfordeling sikrer ressourcer udover underviserne. 

Det bemærkes dog kritisk, at universitetet ikke er i stand til at adskille de enkelte uddannelser i besvarelserne 

i UMV en. 

Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne 

styre uddannelserne 

Det fremgår af ansøgningen, at kvalitetssikringssystemet på Aalborg Universitet anvender følgende metoder 

for indhentning af information om uddannelserne: 

Aftager- og kandidatundersøgelser, som gennemføres hvert 5. år 

Uddannelses- og undervisningsevalueringer 

o Undervisningsevalueringer for hvert modul på hvert semester suppleret af evalueringsmøder 

o Uddannelsesevalueringer efter endt uddannelse 

o Intern selvevaluering, som gennemføres hvert 3. år, og som fører til en langsigtet strategi og 

handlingsplan 

Undervisningsmiljøundersøgelser, som gennemføres hvert 3. år 

(Ansøgning, s. 35). 

Derudover foretages der også løbende evalueringer blandt forskere og undervisere på møder i studienævnene 

samt til medarbejdermøder, ligesom aftagerpanelet inddrages i relevante drøftelser. 

Hvert år udarbejdes en oversigt over studieaktiviteten på universitetet, herunder produktion af 

STÅ/dimittender, effektivitet, frafald og gennemførelse samt tilgang og prognoser. Disse informationer behandles 

af direktionen, der identificerer områder med høj bevågenhed, hvilket især vil være områder med 

tilbagegang eller andre problemer. En udvalgt standard for målopfyldelse er i den forbindelse effektiviteten 

på den enkelte uddannelse, der ikke må være under 50 % eller falde uanset dens niveau i udgangspunktet. 

Det pålægges studienævn og institutter at forholde sig til det statistiske materiale og direktionens beslutninger 

(www.kvalitetssikring.aau.dk/politik-for-kvalitetssikring, 24. august 2011). 

Det vurderes, at der indsamles information om frafald, gennemførelsesstid, studenterevalueringer og dimittendernes 

arbejdsmarkedssituation, samt at disse informationer tilgår studieledelsen. 

40

Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer 

Aalborg Universitet offentliggør på deres hjemmeside informationer om aktuelle uddannelser, værdigrundlag 

og pædagogisk udgangspunkt, karaktergivning, evalueringer, akkrediteringer, gennemførelse og frafald og 

kandidatundersøgelser (Ansøgningen s. 36; http://www.lovgns.aau.dk/, 24. august 2011). 

På den baggrund vurderes universitetet at have procedurer ifht. regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative 

som kvalitative informationer. 

Institutionens system for kvalitetssikring 

Det vurderes samlet set, at Aalborg Universitets overordnede kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske 

standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet indeholder en kvalitetspolitik 

med definerede mål og tilhørende procedurer, ansvarsfordeling og standarder, der omfatter 

ESG erne. Dog bemærkes det, at det er uklart, hvordan studieordningerne monitoreres og kvalitetssikres og 

kvalitetsudvikles, samt hvilke procedurer der anvendes for at sikre undervisernes kompetencer og kvalifikationer. 

Kvalitetspolitikken omfatter udover ESG erne også andre politikområder med tilhørende procedurer 

og ansvarsfordeling defineret af universitetet (kendskab til akkrediteringskriterierne og at de studerende opnår 

optimal faglig og personlig vejledning). Der foregår en systematisk indsamling af data om uddannelserne. 

Uddannelsens integration i institutionens kvalitetssikringssystem 

Det fremgår af ansøgningen, at der ved afslutningen af hvert semester gennemføres undervisningsevalueringer 

på alle studier ved Aalborg Universitet, og der stilles fra universitetets side et online, surveybaseret evalueringsredskab 

med fælles evalueringskoncept til rådighed. Studielederne har ansvar for at gennemføre evalueringerne 

samt at følge op på dem i samarbejde med studienævnet og eventuelt institutlederen. Alle studienævn 

udarbejder planer for opfølgning på evalueringerne, og selve opfølgningen foregår i dialog mellem 

studielederen og studienævnet (Ansøgning, s. 37). 

Ifølge ansøgningen gennemfører Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning for hvert semester et omfattende 

kvalitetssikringsprogram. Det betyder, at der 2-4 måneder før semesterstart nedsættes en semesterplanlægningsgruppe 

bestående af undervisere og studerende. Studienævnet udpeger en formand for gruppen. 

Som del af gruppens baggrundsmateriale indgår erfaringer fra de seneste afholdelser af semesteret i form af 

semesterevalueringsrapporter (Ansøgning, s. 37). 

Hvert semester styres af en styringsgruppe bestående af kursusholdere, projektvejledere og en repræsentant 

for hver studentergruppe. Formanden for semesterplanlægningsgruppen fortsætter som formand for styringsgruppen. 

Cirka en gang om måneden afholder styringsgruppen møder, hvor der gøres status på de enkelte 

studieaktiviteter, og hvor eventuelle problemer diskuteres og rapporteres til studielederen. Referater af styringsgruppemøderne 

sendes umiddelbart efter afholdelsen til studienævnet (Ansøgning, s. 37). 

Før semesterets afslutning udsendes evalueringsskemaer til de studerende, som anvendes på hvert kursus- og 

projektmodul. Evalueringerne danner baggrund for en undervisningsevalueringsrapport, som tilgår de relevante 

undervisere samt studienævnet, som derefter følger op på kritik og forbedringsforslag. Resultaterne af 

undervisningsevalueringerne offentliggøres på studienævnets hjemmeside (Ansøgning, s. 38). 

Det fremgår endvidere af ansøgningen, eksterne tilbagemeldinger og dialogen med censorerne er en vigtig 

kilde til information for studienævnene, og dialogen med censorformanden er essentiel ved udarbejdelse og 

ændringer af studieordninger (Ansøgning, s.38). 

Endelig beskriver universitetet, hvordan studenterevalueringerne sikrer, at der sker kvalitetsforbedringer 

gennem videreudvikling af medarbejdernes undervisningsmæssige kvalifikationer: Umiddelbart sker der en 

opfølgning i forbindelse med at kursusholdere, vejledere og semesterkoordinator diskuterer evalueringen og 

laver nødvendige justeringer på denne baggrund. I tilfælde af markante og vedvarende problemer omkring en 

medarbejders pædagogiske kvalifikationer bliver det taget op i en medarbejderudviklingssamtale, og der 

41

liver iværksat de nødvendige initiativer på denne baggrund evt. i samarbejde med Learning Lab, AAU. Den 

væsentligste kvalitetssikring af de undervisningsmæssige kvalifikationer sker på de obligatoriske pædagogikkurser 

for adjunkter, som er tilrettelagt på en måde, der sikrer, at de pædagogiske kvalifikationer også 

bliver testet i praksis. Desuden er der fokus på den gode undervisning. Et eksempel på det er den årlige uddeling 

af prisen Årets underviser , som uddeles af de studerende til en underviser ved hvert studienævn, samt 

den fælles pris som Årets underviser for hele fakultetet. (Ansøgning, s. 38). 

Det bemærkes, at det er uklart, hvorledes fagmiljøet på campus Ballerup/Hørsholm vil indgå i Aalborg Universitets 

politik for pædagogisk opkvalificering (jf. kriterium 4). 

Det er på baggrund af universitetets redegørelse i ansøgningen vurderingen, at uddannelsen vil indgå i kvalitetssikringssystemet 

på Aalborg Universitet. Det vurderes på den måde at være sandsynliggjort, at uddannelsesledelsen 

løbende og systematisk vil kunne identificere og tage hånd om eventuelle problemer på uddannelsen. 


Det vurderingen, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 

Dokumentation 

Ansøgningen ss. 32-38 

- www.kvalitetssikring.aau.dk, 24. august 2011 

- www.kvalitetssikring.aau.dk/politik-for-kvalitetssikring/kvalitetsledelse-teoretisk-grundlag, 24. august 

2011 

- Politik for kvalitetssikring, www.kvalitetssikring.aau.dk/politik-for-kvalitetssikring, 24. august 2011 

- Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence, 

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/ digitalAssets/11/11064_strategi_for_p_dagogisk_kompetence.pdf, 

24. august 2011 

- Studiemiljøprojekt 2010-2013, (http://www.studiemiljoe.aau.dk/, 24. august 2011) 

http://www.studiemiljoe.aau.dk/digitalAssets/17/17154_projektplan-for-studiemilj-vurderingsprojekt--september-2010.pdf, 

24. august 2011 

42

Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen 

Uddannelsens formål 


på viden om universelt design og tilgængelighed ved at opkvalificere ansatte i offentlige og private 

virksomheder og organisationer til at kunne bidrage med professionel rådgivning indenfor universelt design 

og tilgængelighed generelt samt i forbindelse med konkrete processer i bygge- og anlægsfasen. (Ansøgning, 

s. 62) 

Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? 

Universitetet anmoder om godkendelse i henhold til § 4 i bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om 

masteruddannelser ved universiteterne. 

ACE Denmarks vurdering 

Ingen bemærkninger 

Hovedområde 

Universitetets indstilling 

Teknisk-videnskabelige hovedområde 

Universitetets begrundelse 

Uddannelsen tager primært afsæt i viden indenfor det byggetekniske og designmæssige område. (Ansøgning, 

s. 63) 



Titel/betegnelse 


Universitetet indstiller uddannelsen til følgende titel/betegnelse: 

Dansk: Master i universelt design og tilgængelighed 

Engelsk: Master of Universal Design and Accessibility 


Uddannelsens titel 'universelt design og tilgængelighed' er dækkende for uddannelsens kompetenceprofil: De 

studerende får viden, færdigheder og kompetencer, der kan kvalitetssikre og udvikle tilgængelighed i det 

byggede miljø samt sørge for implementeringen af tilgængelighedshensyn i byggeriet og byggeprocessen. 


Ingen bemærkninger. 

Uddannelsens normerede studietid 


60 ECTS-point 



43

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering 


Universitetet indstiller kandidatuddannelsen til heltidstakst 3. 


Uddannelsen tager primært afsæt i viden indenfor det byggetekniske og designmæssige område. 

søgning, s. 65) 

Universitetet har yderligere argumenteret for indplacering i takst 3: 

Da der er tale om en eksperimentel uddannelse, der i høj grad kræver anvendelse af laboratoriefaciliteter 

og som tilhører det tekniske hovedområde, mener Aalborg Universitet, at der utvivlsomt er tale om en 

uddannelse, der bør indplaceres på takst 3. Dette uddybes i det følgende. 

2.1 En fysisk eksperimentel og teknisk tilgang 

Masteruddannelsen i universelt design og tilgængelighed er en tværdisciplinær uddannelse med klar hovedvægt 

på det teknisk-videnskabelige hovedområde. For at give de studerende en høj faglighed og ekspertise 

til at sikre bæredygtige universelle og tilgængelige design i praksis, skal de studerende besidde 

praktisk (og fysisk) viden om tilgængelige designs fysiske udformning og dimensioner i konkrete bygge- 

og anlægsprocesser (kombination mellem det byggetekniske og fysiologiske område) fra start til slut. 

Viden og indsigt i tilgængelige design, særligt med fokus på personer med funktionsnedsættelse, skal 

frembringes/akkumuleres gennem eksperimenter og laboratorieforsøg. Fysisk og sanselig afprøvning/test 

af forskellige tilgængelighedsdesign, hjælpemidler og materialer udvider de studerendes kendskab, oplevelse 

og forståelse for konkrete problematikker og løsningsmodeller. Tanken er at transformere erfaringer 

fra eksperimenterne til viden i praksis. 

Laboratoriet danner således afsæt for den fysiske eksperimentelle tilgang, der, udover at give de studerende 

praktisk erfaring med specifikke universelle designs, endvidere åbner mulighed for (kreativitet og) udviklingen 

af innovative løsningsmodeller og konstruktioner. Laboratorieforsøgene skaber forudsætning 

for, at de studerende bliver i stand til at udvælge relevante design/produkter i relation til brugergruppers 

forskellige behov og det byggede miljø. Uddannelsens pionér-status og åbne konceptdesign indebærer 

et stort behov for at akkumulere viden, indsigt og teknikker gennem en eksperimentel tilgang. Den udbredte 

og essentielle eksperimentelle tilgang betyder, at uddannelsen adskiller sig fra det tørre teknisknaturvidenskabelige 

område. 

Takstindplaceringen på takst 3 begrundes endvidere med undervisningens behov for adgang til instrumenter 

og laboratoriefaciliteter i forbindelse med følgende moduler: 

Introduktion til universelt design og tilgængelighed (modul 1) indeholder praktisk afprøvning. 

Universelt design i et internationalt perspektiv (modul 2) indebærer en teknisk dimension. 

Viden og læring om Brugergrupper (modul 4) og Bygningskategorier (modul 5) samt ikke 

mindst Universelt design i praksis indbefatter konkrete erfaringer og afprøvning af forskellige og 

specifikke tilgængelighedsdesign, hjælpemidler og materialer. 

I det afsluttende og selvstændige masterprojekt stilles laboratoriefaciliteter mm. til rådighed for de 

studerende. 

2.2 Takstindplacering ud fra semi-beslægtede uddannelser eller/og de studerendes uddannelsesmæssige 

baggrund 

Eftersom masteruddannelsen er den første forskningsbaserede videregående uddannelse på tilgængelighedsområdet 

i Danmark, findes hidtil ingen konkurrerende eller endog beslægtede uddannelser på universitetsniveau. 

Alligevel er det forsøgt at sammenholde uddannelsen med semi-beslægtede uddannelser 

eller/og de studerendes uddannelsesmæssige baggrund, da disse uddannelsers taktindplacering kan bruges 

(An- 

44

som en indikator ift. indplaceringen af masteruddannelsen i universelt design og bæredygtighed (jf. Vejledning 

til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, s. 17). 

Det forventes, at de studerende typisk har en byggeteknisk baggrund som eksempelvis civilingeniør i arkitektur 

og design, arkitekt, bygningsingeniør, bygningskonstruktør. Med udgangspunkt i en tilgængelig 

oversigt (se http://www.ubst.dk/institutioner-og-okonomi/finansiering/finanslov/takstkatalog- 

1/Takstkatalog%20aktivitetsgruppe%20FL%202010.xls), der angiver indplaceringstakst for forskellige 

uddannelser, er følgende uddannelser identificeret som relevante at sammenligne med: 

Titel Uddannelsesinstitution Takst 

Master i integreret planlægning KU Takst 3 

Design og Innovation (del af civilingeniøruddannelsesprogram) 

DTU Takst 3 

Kandidatuddannelse i bygningsdesign 

DTU Takst 3 

Som det ses i tabellen, er de nærmest sammenlignelige uddannelser indplaceret på takst 3, ligesom det er 

indstillet, at masteruddannelsen i universelt design og tilgængelighed bliver det. 

2.3 Uddannelsens fagelementers placering på videnskabelige hovedområder 

Da uddannelsen kombinerer flere fagområder, er der foretaget en vurdering af de enkelte fagelementers 

hovedområde (jf. Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 

s. 17). Vurderingen af, hvilket hovedområde fagelementet tilhører, er baseret på fagelementernes kernefaglighed: 

Modul ECTS Hovedområde 

Introduktion til universelt design 

og tilgængelighed i det byggede 

miljø 

10 Tekniske 

Universelt design i et internationalt 

perspektiv 

5 Tekniske 

Begreber og teoridannelse 5 Tekniske 

Brugergrupper 5 Sundhedsvidenskabelige 

Bygningskategorier 

Det byggede miljø og byrum 

5 Tekniske 

Investering i universelt design 5 Tekniske 

Etik og ligeværdighed 5 Humanistiske 

Universelt design i praksis 5 Tekniske 

Speciale 15 Tekniske 

50 ECTS point af uddannelsen har det tekniske hovedområde som kernefaglighed, mens 5 ECTS kan kobles 

til det sundhedsvidenskabelige hovedområde. 92 % af den samlede uddannelse hører dermed under 

hovedområder, der normalvis er tilknyttet takst 3. Vurderingen af modulernes hovedområde indenfor den 

tekniske kernefaglighed tager afsæt i den ingeniørmæssige og arkitektoniske tilgang, der forudsætter teknisk 

og fysisk viden om universelt design og tilgængelighed jf. foregående afsnit 2.1. Det skal dog bemærkes, 

at modulerne Begreber og teoridannelse samt Investering i universelt design i et vist omfang 

også trækker på det samfundsvidenskabelige fagområde. 

Begrundet i uddannelsens eksperimentelle tilgang og behov for adgang til instrumenter og laboratoriefaciliteter, 

de nærmest beslægtede uddannelsers indplacering på takst 3 samt vurderingen af uddannelsens 

fagelementers hovedområde baseret på den tekniske kernefaglighed mener Aalborg Universitet, at master- 

45

uddannelsen i universelt design og tilgængelighed skal indplaceres på takst 3. (Supplerende oplysninger 

d. 15. oktober 2011) 



Eventuel ministerielt fastsat maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen 

Skal uddannelsen godkendes med en ministerielt fastsat maksimumsramme? 

Nej 

Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen 

Ønsker universitetet at fastsætte adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen? 

Nej 

Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen 

Er oprettelsen af uddannelsen betinget af tilgangen af et bestemt antal studerende? 

Nej 

Censorkorps 

Universitetet anmoder om, at uddannelsen tilknyttes Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps. 

Sprog 

Universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på dansk. 


Ikke relevant. 



Udbudssted 

Uddannelsen udbydes i Ballerup. Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. 

Adgangskrav 


Følgende bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til uddannelsen: 

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (arkitektur og design) 

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (bygge- og anlægskonstruktion) 

Civilingeniør, cand.polyt. i arkitektur og design 

Civilingeniør, cand.polyt. i bygge- og anlægskonstruktion 

Desuden stilles krav om minimum to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen. 


Ikke relevant 

46



Særlige forhold 

Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv 

Kan uddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? 

Nej 

Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser 

Er uddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? 

Nej 

Parallelforløb og fællesuddannelser 

Er uddannelsen tilrettelagt som et parallelforløb eller en fællesuddannelse? 

Nej 

47

Master i universelt design og tilgængelighed - ACE Denmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?