Dansk Folkeblad nr. 4 - 2003 - Dansk Folkeparti

NR. 4. SEPTEMBER 2003. 7. ÅRGANG 

Ondsindede løgne skal 

skræmme turister væk 

Camre og 

Dahlerup 

på vej til 

EU-Parlamentet

leder 

Sommerens morsomste føljeton har 

været de forargede skrig fra samfundets 

indspiste elite, når der er 

blevet rusket op i deres privillegier og 

sat spørgsmålstegn ved institutioner 

og monopoler. 

Ja, hvor har det dog været pinligt 

at høre på deres skingre råb: 

* Højesteret må ikke kritiseres! 

* Konventionerne må ikke kritiseres! 

* Danmarks Radio må ikke kritiseres! 

* DRs journalister må ikke kritiseres! 

* Morten Kjærum må ikke kritiseres! 

* Ole Sippel må ikke kritiseres! 

* Forskningen må ikke kritiseres! 

* Biskopperne må ikke kritiseres! 

* Salmebogskommissionen må ikke 

kritiseres! 

Og endnu mere pinligt, når de snøftende 

og flæbende kom løbende for at 

få hjælp fra alle mulige højere rangerende: 

* Statsministeren må gribe ind! 

* Folketingets formand må gribe ind! 

* DRs bestyrelsesformand må gribe 

ind! 

* Kulturministeren må gribe ind! 

* Kirkeministeren må gribe ind! 

* FN må gribe ind! 

* Beate Winckler må gribe ind! 

* Romano Prodi må gribe ind! 

* Paven må gribe ind! 

Kun Vorreherre er endnu ikke blevet 

anråbt. 

Det vil vi så til gengæld fra denne 

plads - i dyb gudsfrygt - tillade os at 

gøre, idet vi udtrykker et klart og 

rungende: Vorherrebevares! 

Vorherrebevares for et iscenesat 

dobbeltmoralsk klynkeri fra disse 

selvsmagere, der så alt-alt for længe 

har forvaltet et meningstyranni i landet. 

Hold op, hvor har de været forfærdelige 

i al deres krukkede hulhed. 

For er det dog ikke hult, når disse 

kulturradikale ikke finder sig i kritik? 

Var hele kulturradikalismen ikke 

netop officielt det kritiske opgør? Var 

det ikke netop det at kritisere alt og 

alle, skikke, traditioner, massemedier, 

monopoler, institutioner, der var 

selve kulturradikalismens sjæl? Fik 

vi ikke at vide, at vi allesammen 

skulle rende os i traditionerne? Var 

det ikke præcis det, det drejede sig 

om for de kulturradikale? 

Jo, såmænd var det så. Eller rettere: 

Sådan blev det i hvert fald pakket 

ind. Og i børnehaverne, i skolerne, i 

gymnasierne, på universiteterne fik 

vi allesammen at vide, at vi endelig 

skulle kritisere alt det, vi overhovedet 

kunne. 

Lige indtil de kulturradikale forbød 

kritik. Det skete i øvrigt klokken otte 

om aftenen, den 20. november 2001. 

Fra det øjeblik af kunne de kultur- 

2 

En demokratisk pligt 

at kritisere Højesteret 

Foto: ScanpixEn demokratisk 

radikale pampere nemlig ikke længere 

forvente at fortsætte deres meningstyranniske 

regimente. Dette 

uforglemmelige tidspunkt, hvor de 

ikke længere selv kunne forvente at 

forvalte alle skikkene, alle traditionerne, 

monopolerne, massemedierne 

og alle institutionerne. 

Fra og med klokken otte om aftenen, 

den 20. november 2001 var skikkene, 

traditionerne, monopolerne, 

massemedierne, institutionerne med 

ét blevet fredhellige, og måtte som 

sådan ikke længere kritiseres. 

Højesteret — ha, ha, ha! 

Vi føler på dette sted trang til at citere 

en rigtig kulturradikalist, Poul 

Henningsen, da han - overraskende 

fremsynet - udtalte: »Er moral godt, 

så er dobbeltmoral dobbelt så godt«. 

Men vi måtte altså blandt andet 

ikke kritisere en skrupskør afgørelse 

fra Højesteret. 

Højesteret — ha, ha, ha! Var det da 

ikke Højesteret, som engang stik 

imod Grundlovens ånd og bogstav 

bl.a. bestemte, at alle kommunister 

skulle interneres og at dødsstraf 

skulle indføres med tilbagevirkende 

kraft? Er det i øvrigt ikke Højesteret, 

som aldrig i Evighed kunne finde på 

at gå imod den til enhver tid siddende 

regering og håndhæve Grundloven, 

når det drejer sig om Danmarks 

forhold til Den Europæiske Union? 

Selvfølgelig må Højesteret kritiseres. 

Højesteret skal kritiseres, og bli- 

ver det i øvrigt som noget helt naturligt 

uge efter uge i Ugeskrift for Retsvæsen. 

Det er nærmest en demokratisk 

pligt at kritisere Højesteret, og 

det er denne pligt, Dansk Folkepartis 

leder i sommer på forbilledlig vis har 

varetaget. 

Hvad ingen i Dansk Folkeparti derimod 

kunne finde på, er at sidde 

Højesterets domme overhørig! På 

samme måde, som vi ikke kunne finde 

på ikke i et og alt at rette os efter 

landets love. Og se, dét er noget ganske 

andet. Og præcis det, hele denne 

hysteriske sommerdiskussion burde 

have drejet sig om: 

Som en selvfølgelighed at rette sig 

efter landets love i et og alt. 

Med et buk at bøje sig for Højesterets 

afgørelser. 

Lydigt og til punkt og prikke at følge 

myndighedernes anvisninger. 

I ærbødighed og respekt for det 

danske folkestyre. 

Og i dybeste modsætning til, når 

de kulturradikale tidligere opfordrede 

til civil ulydighed... 

Da vi engang har læst Bibelen, 

er vi ikke det mindste 

overraskede over, at hvis en 

præst virkelig vil fylde sin 

kirke hver søndag, skal han 

bare sige, at han ikke tror på 

Gud. Også dansen om Guldkalven 

i sin tid havde jo fine 

ratings...

nyhedsbrev 

Velfærdskommission, EU og indvandringen 

Sommeren har blandt andet været 

kendetegnet ved, at personer, der 

mildt sagt har deres på det tørre, har 

haft travlt med at fortælle, at nu er 

det på tide at gøre op med velfærden. 

Jeg mener, det var på Simon’s Golf 

Club i Hørsholm, at De Konservatives 

leder, Bendt Bendtsen (handicap 

16,3), mellem 7. og 8. hul lige fik tid 

til at fortælle TV 2, at kontanthjælpen 

var alt for høj, og at man ikke 

skulle bilde sig ind, at der ville blive 

penge til hverken pension eller efterløn. 

Golfspilleren ville så lige samtidig 

sørge for, at topskatten og hele 

mellemskatten blev afskaffet. 

I øvrigt mente han ikke, at hverken 

jeg eller Dansk Folkeparti er ansvarlig 

nok til at være med til at lave 

sådant et statsmands-indgreb, for vi 

forstår ikke sammenhængene. Næh, 

lad så hellere Marianne Jelved komme 

til! 

Marianne Jelved, som ingen jo har 

henvendt sig til i et par år, blev ellevild 

over invitationen til at gøre mindrebemidlede 

danskere utrygge, og 

meldte sig straks som Bendt Bendtsens 

parlamentariske grundlag. Projektet 

lyder da også vildt spændende! 

De to partier har jo hele 25 mandater 

tilsammen - så nu mangler de faktisk 

kun 65 for at få flertal, og mon ikke 

de med den folkelige gennemlagskraft, 

de to ledere har, snildt henter 

dem ved næste valg... 

Men tilbage til velfærdssamfundet, 

som alle såkaldt ansvarlige er så optaget 

af at fortælle er i krise - nu 

fulgt op af beslutningen om at nedsætte 

en velfærdskommission. For 

det er ikke alene lederne fra tvillinge-partierne, 

De Konservative og De 

Radikale, der siger det - erhvervsledere 

har også bildt hinanden ind, at 

vi styrer mod afgrunden, hvis der 

ikke hurtigt bliver lavet dramatiske 

reformer. 

Har de mon fat i den lange ende, og 

er det os andre, der er uansvarlige? 

Hvad er det for et samfund, vi har 

fået skabt os her i Danmark? Er det 

værd at bevare - og kan vi overhovedet 

bevare det? 

Ja, for det første er et velfærdssamfund 

- eller et socialt samfund om 

man vil, jo ene og alene betinget af at 

der findes en følelse af samhørighed. 

Findes denne følelse ikke, er der i sagens 

natur ingen fælles ansvarlighed. 

Hvorfor skulle stærke mennesker ellers 

dele med dem, der er svagere? 

Samhørighedsfølelsen findes i en familie, 

blandt venner og bekendte - og 

i en stat, hvis indbyggere, man kan 

identificere sig med. 

Opløses staten, som EU har til 

Foto: Scanpix 

hensigt at gøre i forhold til Danmark, 

eller bliver staten gjort ligegyldig i og 

med at alle mulige og umulige mennesker, 

som ikke på nogen måde har 

bidraget til staten og som ikke har 

noget personligt forhold til staten, 

rykker ind - forsvinder også følelsen 

af fælles ansvarlighed. 

Derfor er det nødvendigt, at Bendt 

Bendtsen og de andre kloge forklarer 

os, hvad det er for en fremtid, de ser 

for Danmark. 

For jeg giver dem ret i, at skal EUintegrationen 

fortsætte og ende i en 

EU-statsdannelse - og skal fortsat i 

tusindvis af fremmede forsørges af 

Danmark, ja, så bliver vi nødt til at 

afskaffe de danske velfærdsgoder, 

som generationer har slidt for. For så 

bliver der ikke råd til det. 

Velfærd og asylpolitikken 

Den danske velfærd hænger således 

nøje sammen med EU-politik og 

med flygtninge/indvandrerpolitik. 

For det siger sig selv, at hvis vi 

fremover eksempelvis skal sørge for, 

at en polsk kvinde, som har arbejdet 

i en pølsevogn her i tre uger, tager 

børnepengene med sig hjem til Polen, 

ja, så koster sådan noget penge. Eller 

hvis vi fremover skal sørge for kontanthjælp, 

børnepenge, tandlæge, sygehusbesøg, 

pensioner, uddannelse 

og efterløn til titusindvis af mennesker, 

som ikke på nogen måde har bidraget 

til til den danske samfundskasse, 

ja, så findes de penge ikke. 

Og da især ikke, hvis Bendt Bendtsen 

samtidig nedsætter personbeskatningen, 

fjerner både topskat, 

mellemskat, afgift på biler og spiritus 

- og lemper erhvervslivets skatter. 

Nej, selvfølgelig hænger det ikke 

sammen. Og jeg gentager: Hvis det er 

dén fremtid, der lægges op til, så er 

jeg enig i, at vi er nødt til at gøre op 

med den fælles ansvarlighed. Så må 

alting efter bedste super-liberalistiske 

princip overlades til private forsikringsordninger, 

private sygekasser, 

private pensionsordninger o.l. 

Spørgsmålet er, om det er det, vi 

vil? Jeg mener det ikke, og har blandt 

andet af den grund den holdning, at 

vi ikke bør gå længere i EU-integrationen, 

og at der skal strammes endnu 

mere op på udlændingepolitikken. 

I et Danmark, hvor vi selv kan bestemme, 

hvem der går ind og ud, og 

som ikke er blevet en kommune i EU, 

vil vi sagtens i fremtiden kunne forsørge, 

støtte og hjælpe vore egne svage 

medborgere præcis på samme 

gode måde, som vi har haft tradition 

for herhjemme i mindst et halvt 

århundrede. 

I Dansk Folkeparti vil vi med entusiasme 

gå ind i arbejdet omkring 

velfærdskommissionen, idet vi altså 

understreger, at den debat nøje hænger 

sammen med EU-integreringen 

og stramningerne på udlændingeområdet. 

Vi må altså beslutte os til, hvilken 

vej, vi vil tage: Den usikre og ukendte 

vej mod EUs kyniske forsikringssamfund 

- eller den trygge og kendte 

vej, generationer af danske møjsommeligt 

har skabt - bygget på fælles 

ansvar og gensidig solidaritet. 

3

eu 

Danmarks nye »par-nummer-7«: 

Ulla Dahlerup og Mogens Camre 

har målbevidste sat kursen mod 

EU-Parlamentet i en afgørende 

periode af Danmarks medlemskab 

af EU. Søndag den 13. juni næste 

år skal vælgerne afgøre sagen. 

Af Søren Espersen 

Meget kan man sige om Ulla Dahlerup... 

Og det gør folk så. Hele 

tiden! Der er ikke grænser for alt det, 

de siger om hende. Nogle er begejstrede, 

andre raser. Men endnu har ingen 

kaldt hende ligegyldig - endsige 

beskyldt hende for at falde i med tapetet. 

Det har dels at gøre med hendes 

personlighed og med udstrålingen, 

dels at gøre med det hun siger og 

skriver - og dels at gøre med det, hun 

gør. 

I sit gebet er hun mildt sagt ikke 

telefon-journalist, og er således ikke 

kommet snorkende til sine legendariske 

features og artikelserier. 

I virkeligheden er hendes opskrift 

meget enkel - og andre journalister 

bør her spidse øren: Hvis hun mener, 

at der er en, der har en væsentlig historie 

at fortælle, tager hun hen og 

snakker med ham. Hvad enten han 

bor nede på hjørnet - eller i Viborg eller 

i Afghanistan. Hun vil helst snakke 

med ham - der, hvor han er. Hvor 

hun kan lugte lugtene, høre alle lydene 

og mærke jorden og husene. 

Og mens hun med stor indlevelsesevne 

beskriver, det hun ser, hører og 

mærker, så lader hun ellers folk fortælle, 

for hun hører rent faktisk efter, 

hvad de siger. Uden omsvøb og falbelader 

skriver hun så det ned, de siger, 

og citerer dem ordret. Det kan 

virke hensynsfuldt overfor dem hun 

interviewer - lige indtil det øjeblik, 

hvor de begynder at vrøvle! Og det 

har folk det jo med. 

Virkeligheden 

Hendes journalistiske »problem« er, 

at hun hele tiden søger at beskrive 

virkeligheden. Problem i gåseøjne, 

fordi det - paradoksalt nok - i virkeligheden 

slet ikke er virkeligheden, 

redaktørerne generelt ønsker at beskrive. 

Ulla Dahlerup bruger ofte 

B.S. Ingemann- citatet: ”Ak, virkeligheden 

er en hård sten at hvile sit hoved 

på.«, idet hun hele tiden taler og 

skriver om den virkelighed, som alle 

andre end præcis det danske folk 

ikke bryder sig om at kende. 

»Hun provokerer«, siges det fra de 

trendsættere og meningsdannere i 

dette land, som ellers selv stort set 

4 

Foto: Birger Storm Dahlerup 

»En nation skal fastholde sin sjæl«: 

Dahlerup 

rejser til EU 

med Danmark 

i kufferten 

ikke bestiller meget andet end at provokere 

det danske folk. »Hun er aparte«, 

som de også sagde, da de ville 

kanøfle hende. »Klods-Hans«, som de 

sagde, da ville nedgøre hende. Og 

glemte, at det netop var ham, der på 

sin gedebuk red ind med sin virkelighed 

og vandt sig det halve kongerige. 

Hun chokerer, hun provokerer, hun 

demonstrerer, hun overrasker, men 

hun har hele tiden et bankende hjerte 

med, Ulla Dahlerup - med samt 

alle fire vinde i sit bryst. 

Den 5. september 2003, kl. 11.00, 

chokerede hun så igen Danmark. Da 

kom hun spadserende ned ad Christiansborgs 

gange i selskab med Pia 

Kjærsgaard og med sin nye makker - 

Danmarks nye par nr. 7 - Mogens 

Camre. På vej mod EU-Parlamentet 

for Dansk Folkeparti. 

En af hendes venner spurgte: »Hallo, 

er du ikke gået ind på et forkerte 

partikontor? ”. Et fornuftigt spørgsmål, 

når man nu ved, at hendes 

slægt i hele 79 år - ubrudt fra 1871 

til 1950 - sad Folketinget/ Rigsdagen 

for Venstre. Ulla Dahlerups mor, Elin 

Høgsbro Appel, morfaderen Erik Appel, 

oldefaderen justitsminister 

Svend Høgsbro, tipoldefaderen Sop- 

Billedet af de to smilende danskere, 

den hærdebrede politibetjent 

og den pur-unge Ulla Dahlerup 

gik verden rundt dengang i 

60’erne. Ulla Dahlerup og en busfuld 

andre rødstrømper havde 

nægtet at betale fuld busbillet, 

idet der ikke var ligeløn mellem 

mænd og kvinder. 

Foto: Scanpix

hus Høgsbro - en af Venstres stiftere 

i 1871. 

Så hvorfor gik du egentlig forkert, 

Ulla Dahlerup?: 

- Fordi Venstre og De Konservative 

svigtede hele vejen op gennem 1980- 

90érne og lod portene blive åbnet for 

masseindvandringen - og figenbladet, 

de brugte hed godhed og menneskerettigheder, 

men var svaghed overfor 

venstrefløjens pres. 

- Dansk Folkeparti hørte til de første 

modige danskere, der turde kæmpe 

imod statsløgne, sort/hvid tænkning 

og nedbryde fortielsens mur. Dansk 

Folkeparti fik hårde livsbetingelser, 

blev stemplet som undermennesker, 

isoleret og tillagt alverdens dårlige 

menneskelige egenskaber. Mange modige 

danskere i alle samfundslag turde 

også kæmpe for, hvad de troede på. 

Ligesom mænd fra den første indvandrer- 

og flygtningebølge turde, blev 

nogle af mine journalistiske kilder og 

gode private venner. 

- De etablerede partier svigtede deres 

eget folk. Dansk Folkeparti er folkets 

stemme og blev derfor en enestående 

historisk succes, landets tredje 

største parti på otte år. Dansk Folkeparti 

kunne og ville høre folkets 

ulykkelige spørgsmål, som andre politikere 

ikke kunne eller ville høre, 

siger Ulla Dahlerup. 

VK - en pryglet hund 

- Vi har taget tæskene og tvunget 

den nuværende VK- regering til at 

turde prøve at være borgerlige. Meningsdannelsen 

i Vesteuropa er venstreorienteret, 

og VK har fået så 

mange tæsk i tidens løb, at de opfører 

sig som en pryglet hund, der 

ikke har opdaget, at den har fået 

magten. 

- Ser du, jeg er forfatter, journalist 

og har i 35 år arbejdet i den rå, beskidte 

virkelighed. Jeg hører ikke til 

menigheden, der tror på kønne drømme 

om det multietniske samfund eller 

på EU´s centralistiske og krigeriske 

stormagtsdrømme. 

- På Ekstra-Bladet havde jeg flygtninge- 

og indvandrere som stofområde 

fra 1992-2001. Jeg tog stoffet, fordi 

en afghansk tolk, flygtningen Jabar 

Salani oprørt kontaktede mig på 

Ekstra-Bladet med ordene:” Ved du, 

hvad der foregår i Sandholmlejren!” 

Jabar blev et af de mennesker, som 

fik størst betydning for retningen i 

Blå bog: 

Ulla Dahlerup, forfatterinde 

og journalist, er født og opvokset 

på Testrup Højskole i 

Jylland som datter af forstander, 

cand. theol. Erik Dahlerup 

og hustru, lektor cand. 

mag Elin Høgsbro Appel. Gift 

med biokemiker Michael 

Owen Marshall. Realeksamen, 

kostskoleophold i Schweiz 

- kontinuerligt freelancearbejde 

for B.T., Berlingske 

Tidende, Aktuelt, TV og Danmarks 

Radio, Ekstra-Bladet 

og Morgenavisen Jyllands-Posten. 

Medl. af TV 2s bestyrelse. 

Har skrevet en række 

bøger - romaner, novellesamlinger, 

skuespil samt kulturhistoriske 

bøger. Var i 2001 

medf. til bogen »Danmarks 

Fremtid - dit land, dit valg«. 

Ulla Dahlerup startede pessar-debatten 

i begyndelsen af 

60’erne - også kaldt den sidste 

sædelighedsfejde i Danmark. 

Den kæmpede for, at unge piger 

under 18 år kunne få 

prævention, uden deres forældres 

tilladelse. I 1970 blev 

hun medstarter af Rødstrømpebevægelsen 

og i 1992 medstarter 

af Landbrugets Græsrødder. 

mit arbejdsliv. 

- Under stridsmanden, chefredaktør 

Svend Ove Gade, kørte vi kampagnen 

” De fremmede - godhedens 

pris.” Så åbnede helvede sine glødende 

porte, men den slags syrede, 

hadefulde ballader kender DF´s vælgere 

og politikere jo alt til. Masseindvandringen 

fra Mellemøsten, Asien 

og Afrika rev landets solidaritet i 

stumper og stykker som ved enorme 

lynnedslag eller tvangsbehandlinger 

med elektrochok. Familier, kollegaer 

og venner angreb hinandens struber, 

såkaldte anti-racistiske lobbyister 

stak og angav deres egne landsmænd, 

som var de betalt for det, 

hvad de jo også var. Verden var af 

lave. 

- Jeg har tre kasser fyldt med 

mordtrusler samt taknemlige breve 

fra denne hadefulde periode. Under- 

Danmark hjalp, men Over-Danmark 

talte ikke mere til én, når man mødte 

dem på gaden i 1990érne. De gik 

over på det andet fortov. 

- For mit vedkommende blev foredrag 

aflyst, og i TV-debatprogrammer 

blev mikrofonen revet fra ens hånd, 

eller ens lyd blev slukket ude i redigeringsrummet. 

5

eu 

Rundt om i samfundets hjørne og 

kroge blev jo næsten alle oprørere 

isoleret - ikke mindst Pia Kjærsgaard. 

Ingen dansk politiker i 1900-tallet 

er blevet så systematisk og gement 

forfulgt som hende. 

- De fleste massemedierne i 

1990érne var virkelig i moralsk forfald. 

Journalister fik besked på at 

vinkle deres stof efter en fastlagt, 

ideologisk facitliste og ikke efter virkeligheden. 

Der blev skrevet spalte 

op og spalte ned med løgnehistorier. 

- Kan nogen eksempelvis huske 

hulkehistorien fra 1996, hvor svindleren 

fra Sri Lanka, Chitra Rajendram 

løj om sin deltagelse hos De Tamilske 

Tigre, sin alder og om moderens 

pludselige død ved en bombeeksplosion, 

dagen før Chitras udvisning. 

Nørre Nissum Skole i Lemvig protesterede, 

advokat samt skoleinspektør 

var på TV og anklagede alt og alle. 

Konsulen i Colombo blev sat i sving. 

Pressefolk skrev forarget om Chitra 

og rejste med den udviste, forældreløse 

Chitra til Sri Lanka. Men pressen 

blev jo til grin i Colombo hos politiet, 

som fandt begge Chitras lyslevende 

forældre, frigav hende og 

punkterede så resten af løgnene. 

- Eller i 1994, hvor to asylafviste, 

tyrkiske forældre grædende fortalte 

pressen, at deres lille dreng var blevet 

væk på Hovedbanegården i 

København. Igen fik en løgnehistorie 

medhold og kom på forsiderne, pressen 

angreb politiet for fremmedhad 

og skjult racisme, find nu den etniske 

lille dreng, som dog reelt viste sig at 

være hjemme hos familien i Tyrkiet. 

Pressens løgne 

- Journalister skrev falske tåredryppende 

artikler om afviste asylansøgere, 

hvis historier de aldrig 

tjekkede, og næppe selv troede på. 

Men de øvede selvcensur for at overleve 

på jobbet. 

- Udlændingestyrelsen afgørelser 

blev hængt ud. De redaktionelle og 

politiske krav var, at der skulle skrives 

positivt om masseindvandringen. 

Hovedparten af pressen levede i årtier 

i en verden at illusioner, ideologiske 

dagdrømme og statistiske løgne. 

Journalisterne sad på deres kontorer 

og talte i telefon, de færreste gik ud. 

Men journalister skal frygtløs gå derud 

i tilværelsen, hvor det blæser, er 

mørkt, farligt og gør ondt. 

- På Ekstra-Bladet fik jeg tips af 

hæderlige journalister på Politiken, 

fordi de ikke selv måtte skrive ”negative” 

historier. Jeg rendte i byen og 

mødte modige danske kontakt-personer 

i parker, inde i parkerede biler på 

sideveje, i lejligheder på underlige 

klokkeslæt. Retfærdige folk, som var 

6 

Ulla Dahlerup og Michael Marshall 

ved brylluppet. Michael Marshall, 

som er biokemiker, britisk 

statsborger, og som har to drenge, 

arbejder på 24. år på Novo Nordisk 

og kalder sin kones evne til 

begejstring for hendes styrke og 

svaghed. »Michael er fra London, 

og vi danskere har meget mere til 

fælles med Storbritannien og 

USA, end med historiens mørke 

akse, Tyskland og Frankrig, » siger 

Ulla Dahlerup, som selv har 

to børn, en dreng og en pige. 

I hjemmet er der to store 

schæferhunde. 

ved at blive skøre i hovedet af alle systemløgnene, 

men kun ville give mig 

deres papirer ”lige ned i hånden.” 

- Landet var lammet som i en psykose. 

Journalister på Politiken ville 

under kampagnen ”De fremmede” 

ikke mere spille oldboys fodbold imod 

journalister på Ekstra-Bladet, og bladhusets 

kantine var et minefelt. Vi 

journalister opdagede, at der var 

stikkere blandt os. Avisen blev gennemgået 

med lup, selv tegneserierne. 

Alle var bange for alle. Selv kollegaer 

angav en til tillidsrepræsentanten, 

hvis man gjorde noget politisk ukorrekt. 

- Arme den befolkning, som ikke 

kan stole på sine journalister! 

Ulla Dahlerup tilføjer, at hun mener, 

at verden forandrede sig efter 

den 11. september 2001 med terrorangrebet 

på USA, og debatten blev 

åbnet i Danmark - med undtagelse af 

Danmarks Radio og dagbladet Politiken. 

Dansk Folkeparti blev i 1995 stiftet 

med to helt afgørende mærkesager: 

Kampen mod masseindvandringen og 

opgøret med Den Europæiske Union. 

Det er de to mærkesager, som partiet 

ikke giver køb på, og som også var afgørende 

for Ulla Dahlerups indmeldelse 

i partiet og EU-parlamentskandidatur. 

Hun er glødende tilhænger 

af et frit og selvstændigt Danmark, 

og må derfor nødvendigvis vende 

sig mod Den Europæiske Union. 

Den union, som i netop denne periode 

med den kommende vedtagelse af 

Europas Forfatning, står ved den afgørende 

milepæl. Ulla Dahlerup vil 

kaste alle sine kræfter ind i den 

kamp 

- Jeg forstår godt, at for mange folk 

er EU en smuk drøm om et forenet 

Europa i fred og fordragelighed. Fred 

i vor tid, er jo historiens håbløse 

ekko, siger Ulla Dahlerup, men jeg 

tror altså ikke på supermagtsdrømme, 

kønne ord og glimrende skåltaler. 

Jeg kommer fra et andet sted. 

- Vi har for nylig haft krig på Balkan, 

hvor EU som i Irak ikke kunne 

Ulla Dahlerup - træt nat-sygeplejerske. 

En af de mange gange, hvor 

hun som journalist har villet prøve 

tingene på egen krop for bedre at 

kunne beskrive det for læserne. Således 

har hun eksempelvis prøvet - 

forklædt som asylansøger - at snige 

sig over den tysk-danske grænse, ligesom 

hun har levet sammen med 

ludfattige og menneskesmuglere i 

den 3. verden. 

blive enige om noget som helst. EU- 

Parlamentet må ikke engang blive 

enige om, hvor deres kontorer skal 

ligge, men flytter hver eneste måned 

i tusindvis af kontorers indhold fra 

Bruxelles til Strasbourg, og tilbage 

igen. Det er vanvid på skatteydernes 

regning. 

- Europa bliver ikke forenet, selv 

når Rumænien og Bulgarien står på 

næste tog igen, mangler vi stadig 

Bosnien- Hercegovina, Albanien, Makedonien, 

Serbien. Europa er da også 

Norge og Island. Og Grønland har 

meldt sig ud. Hvad med Rusland og 

Tyrkiet, er de europæere? 

- EU er gået meget for langt. Med 

den nye ”En forfatning for Europa” 

har vi kun to muligheder: Kolera eller 

pest. Enten bliver det en føderal 

stat som Tyskland, hvor delstaterne 

kun har deres egne mindre vigtige 

love at gøre godt med. Eller der opstår 

en overnational, centralstyret stat 

som Sovjetunionen - minus diktatur. 

Vi får også en fremmed præsident for 

Foto: Polfoto 

Foto: Scanpix

hele EU, en ukendt politiker som kan 

gå rundt i Danmarks gader uden at 

blive genkendt af folk. Det bliver 

fjernstyring, så det gør noget. 

- Mange herhjemme føler en afmagt 

over unionens indgriben i hverdagen, 

og EU er rasende upopulær, 

og ikke alene herhjemme. I de 15 

gamle EU-lande med 375 millioner 

mennesker er cirka halvdelen imod 

EU. Den tidligere Kommission blev 

afsat for ikke at have styr på gigantsvindel 

med EU-midler, men svindlen 

fortsætter. Det Europæiske Råd kan 

sjældent holde topmøder møder uden 

massiv politibeskyttelse imod demonstranters 

vrede, blodige gadekampe. 

EU samler ikke. EU splitter. 

- Nej, hvad nytter det at sidde med 

ved bordet, når de store lande har 

magten og ordet. I 2005 får hvert 

stort lande 29 stemmer i Ministerrådet, 

mens Danmark kun får 7 stemmer. 

Der kræves også dobbelte flertals-beslutninger. 

Et flertal gælder 

kun, hvis flertallet dækker mindst 

62 % af Unionens samlede befolkning. 

Farvel indflydelse, hvis EU- 

Forfatning vedtages.) 

Grundloven urørlig 

- Statsminister Anders Fogh 

Rasmussen klarede flot sin formandstid, 

som aldrig kommer igen. 

Tæppet er gået ned for roterende formandskaber. 

Med nye 10 medlemslande 

sparkes vi små lande væk i en 

afsides krog, mens fire, fem elefanterne 

gungrer hen over os. Både at 

lukke op for historiens største masseindvandringen 

fra Mellemøsten, Asien 

og Afrika, samt nedlægge 

grænserne og give fri bevægelighed 

Foto: Birger Storm 

»Jeg ser frem til samarbejdet 

med Mogens Camre, som jeg kender 

fra de unge år, da Mogens 

var gift med min veninde, forfatteren 

Vita Andersen,« siger Ulla 

Dahlerup 

mellem 25 EU-lande, det er alt, alt 

for meget på alt, alt for kort tid, siger 

Ulla Dahlerup. 

- Vi pålægges flere byrder og ændringer 

end vi kan bære uden at tage 

skade på vores helbred. En nation 

skal fastholde sin sjæl, ellers bliver 

folk rodløse, og livet meningsløst. 

Den Europæiske Forfatning vil sparke 

os ud af Danmarkshistorien som 

selvstændig nation. Et centralstyret 

EU med foreløbig 30.000 ansatte vil 

så overtage bl.a. vores udenrigs- sikkerheds 

og skattepolitik, og dette må 

ikke ske. Vi skal beholde vores fire 

forbehold, og Grundloven er urørlig, 

så vi fortsat er herre i eget hus, men 

frivilligt deltager i det fælles europæiske 

liv som en selvstændig nation. 

- Jeg ser frem til samarbejdet med 

Mogens Camre, som jeg kender fra 

de unge år, da Mogens var gift med 

min veninde, forfatteren Vita Andersen. 

Mogens Camre er meget vidende 

og kender EU-Parlamentet som sin 

egen bukselomme. Vi to er forskellige 

som dag og nat, men ville kunne supplere 

hinanden godt, hvis vælgerne 

ønsker det. 

For mange danskere blev Ulla 

Dahlerups navn synonymt med Rødstrømpebevægelsen 

- og mange husker 

endnu det klassiske billede, hvor 

Ulla Dahlerup af en hærdebred og 

storsmilende københavnsk politibetjent 

bliver båret ud af en bybus. Billedet 

gik verden rundt. Anledningen 

til tvangsudsætningen af bussen var, 

at Ulla Dahlerup og andre rødstrømper 

havde afvist at ville betale fuld 

pris, idet kvinderne jo ikke fik det 

samme i løn som mændene for det 

samme arbejde. 

Men Ulla Dahlerups borgerlige 

holdninger fik andre rødstrømper til 

at vende hende ryggen. Hun siger: 

- Rødstrømpebevægelsen blev splittet 

i 1973, efter at vi havde fået indført 

ligeløn for lige arbejde og fri 

abort. Bevægelsen blev så kuppet af 

marxisterne og blev til ”Kvindekamp 

er klassekamp og klassekamp er 

kvindekamp.” Vi borgerlige rødstrømper 

blev skambidt på fællesmøderne, 

så gulvet flød med sårede, og trak os 

tilbage til vores solidariske basisgrupper. 

Karen Jespersen var bl.a. 

dengang en strid og giftig VSér. 

- Så kom tørklædekvinderne til 

landet. I 1990érne kontaktede jeg 

forgæves herboende kvinder fra 3. 

verden. De ville ikke have med os 

vestlige kvinder at gøre, vi talte sjældent 

noget sprog sammen, eller også 

var kvinderne kommunister og kom 

rendende med stabler af girokort. 

Hvis 3. verdens kvinder vil binde deres 

identitet til en forældet, kulturel 

opfattelse af islam, er mulighed for 

frigørelse desværre håbløs. 

Det levende ord 

Til Europa-Parlamentet rejser Ulla 

Dahlerup med en stærk ballast - 

nemlig med den frie og højt-til-loftetbaggrund, 

der er det barn til del, der 

voksede op i et højskolemiljø. Dengang 

der endnu var ægte danske folkehøjskoler 

til. 

- Min største støtte gennem livet 

var vores far, tidligere højskoleforstander 

Erik Dahlerup, som døde i 

2002 som 93 årig. Far og jeg delte 

holdninger og stod hinanden nær. 

Far talte hver søndag aften i telefon 

med sine tre døtre, og jeg savner fars 

store og enestående personlighed. 

- På vores sidste tur til Nordjylland, 

da jeg kørte far hjem efter julen 

hos os i Charlottenlund, sad far på 

hele bilturen og genfortalte Henrik 

Pontoppidans roman ”De dødes rige” 

udenad, ikke blot handlingsreferatet, 

men også replikskifter og de afgørende 

scener. Det var beåndede timer. 

Far fortalte eller læste højt for os i 

hele sit liv. 

- Mine rødder er højskolefolk fra 

Askov og Rødding, og jeg er født i 

læreboligen på Testrup Højskole ved 

Århus i 1942. To gange om år mødes 

vi cirka 150 efterkommere Sophus og 

Amalie Høgsbro til slægtsfester, ligesom 

slægten i 101 år har skrevet sine 

tanker ned i Budstikken, som går på 

omgang i små grå stilhefter. 

Ulla Dahlerup mener, at højskolens 

hemmelighed ikke blot er kostskoleformen 

og fællessangen, men 

også det levende ord i foredragssalen: 

- Der har mine to søstre og jeg som 

børn siddet på bænken med dinglende 

ben, inden vi kunne nå gulvet med 

fødderne. Så jeg ved, hvad det er at 

være dansk: det er skæbnefællesskab, 

dansk litteratur, historie, religion, 

sprog, landets sagn og myter. 

- Og så er det kæmpeskikkelsen 

Grundtvig. Næppe mange danskere 

er blevet døbt, gift, konfirmeret eller 

begravet, uden at Grundtvigs salmer 

er med til at hæve begivenheden op 

og give store følelser ord med. Hans 

digtning følger os som lyset og tæller 

med på vores timer livet igennem. Så 

da EU- ja-folk påduttede Grundtvig 

at have en skadelig indflydelse, ringede 

jeg til min far og var ked af det, 

hvortil far svarede: ”Tag du det roligt, 

Grundtvigs kritikere når ham 

ikke til skosnuderne.” 

7

turisme 


Wonder-aw-ful Copenhagen! 

To internationale turist-guider, 

Time Out: Copenhagen fra Penquin 

Travel og Thomas Cook Travellers: 

Denmark, er netop kommet på gaden 

i splinternye udgaver, og er blevet 

fordelt i million-oplag til turistkontorer, 

boghandlere og biblioteker over 

hele verden. 

De normalt højt respekterede turist-guider 

er såvel blandt danskere i 

udlandet som rundt om blandt udenlandske 

kendere af Danmark blevet 

modtaget med vantro, måben, forbavselse 

og vrede. 

For omend de to bøger på henholdsvis 

316 sider og 192 sider nok har de 

sædvanlige farvestrålende billeder af 

Den Lille Havfrue og H.C. Andersens 

Hus, hænges Danmark ud som et 

gennemført racistisk og ondskabsfuldt 

lille land, hvor turister med en 

anden hudfarve kan vente sig lidt af 

hvert - om end Thomas Cook nødtvungent 

må indrømme, at »...det er 

dog meget sjældent, at sorte eller asiatiske 

turister møder direkte fjendtlighed.« 

- underforstået: men det 

kommer nok... 

Den på skribent-evner ludfattige 

forfatter, Axel Sandemoses gamle trivialroman, 

»En flygtning krydser sit 

spor« hives frem. Heri findes Janteloven, 

og den er dansk særkende siges 

det, idet det slås fast, at sådan er 

danskerne - og danskerne lever i 

overensstemmelse med Janteloven. 

Sandemoses litterære makværk er 

der flittigt blevet undervist i på folkeskoler, 

i gymnasier og på højskoler i 

de seneste generationer, således at 

der er mange danskere, der rent faktisk 

tror, at Janteloven er en del af 

det danske lov-kompleks. Nu bliver 

turisterne så også undervist i opspindet. 

Det afgørende spørgsmål i forbindelse 

med de to turistguider er, hvilke 

danskere, der har været leveringsdygtige 

i de ondsindede løgne om 

Danmark. Det fremgår ikke af bøgernes 

kolofoner af, hvem de to udenlandske 

forfattere, Martin Symington 

8 

Thomas Cook Travellers: 

Denmark. 192 sider + cd-rom, kr. 

139. Heller ikke her vil forfatteren 

Martin Symington rykke ud 

med navnene på danskerne bag 

hans fantasifulde skildring af 

den danske kultur og væremåde. 

I millionoplag får potentielle 

turister nu - inddirekte - besked 

på at holde sig væk fra 

»Wonder-aw-ful Copenhagen« 

Ondsindede danskere leverer løgnene: 

Turister skal skræmmes 

væk fra Danmark 

og Michael Booth har fået de ondsindede 

oplysninger om danskerne. 

Dansk Folkeblad har været i kontakt 

med de to forfatteres forlag, men ingen 

ønsker at opgive navnene på de 

danskere, der har hjulpet dem med 

at skræmme turister væk, og som er 

kilderne til deres fantasifulde skildringer, 

idet de henviser til, at forfatterne 

udtrykkeligt har lovet de 

pågældende danskere og institutioner 

fuld anonymitet. 

Vi skal undlade at gætte på navne - 

blot konstatere, at udgivelsen af de to 

bøger er blevet modtaget med ganske 

bemærkelsesværdig, næsten overdreven 

begejstring af Politikens Hus og 

specielt af dagbladet Politiken, som 

roser bøgerne for deres spark til »En 

lille hyggelig flok småracister«, som 

bladet beskriver danskerne. Politikens 

Michael Seidelin noterer med 

slet skjult tilfredshed, at sådan ser 

udlandet altså på Danmark, idet han 

ikke nævner, at det rent faktisk er 

danskere - anonyme danskere, der 

har udleveret Danmark i forsøget på 

at skræmme turister væk. 

Og Politiken konstaterer: »Udenlandske 

guider har midt i klicheerne 

om dansk design, vikinger og blonde 

piger opdaget fremmedhadet midt i 

den danske tolerance. Vi er flinke, 

men også lidt bøvede og uhøflige, får

turister fra hele verden at vide.« 

Her er noget af det (vi har oversat 

det til dansk), anonyme danskere har 

fortalt de udenlandske skribenter: 

»Denmark - Thomas Cook«: 

»Racismen marcherer i Danmark. 

Den lutres af skræmmekampagner 

fra det yderste højre og fra medier, 

der har tendens til at fokusere overdrevent 

på kriminalitet fra indvandrere 

- men det er dog meget sjældent, 

at sorte eller asiatiske turister 

møder direkte fjendtlighed.« 

»Danmarks omdømme som et moderne, 

liberalt og lige samfund, som 

bød immigranter velkommen og roste 

sig selv for sin integrationspolitik, 

blev ødelagt på én nat - valgnatten 

2001.« 

»Den nye regering og Dansk Folkeparti 

spildte ikke et sekund på at 

stramme immigrationslovene - så 

langt, at der blev sat spørgsmålstegn 

Asylcentre lukker 

Antallet af flygtninge i Danmark fortsætter med at 

falde dramatisk, og det betyder, at Røde Kors må 

lukke endnu to asylcentre. Denne gang er det centrene 

i Rønne og Allinge på Bornholm, der med udgangen af 

Time Out: Copenhagen.Penquin 

Travel, 

316 sider, kr. 

189. Bogens redaktør 

hedder 

Michael Booth - 

og hverken han 

eller forlaget 

ønsker at afsløre 

navnene 

på de ondsindede 

danskere, der 

står bag nedrakningen 

af 

Danmark. Booth 

har viet et helt 

kapitel til den 

danske racisme 

- »The Secret 

life of the Danes 

- Racism« 

ved om menneskerettighederne var 

overtrådt...« 

»Søndagens højmesser i de hundredevis 

af smukke kirker rundt om i 

landet er som regel kun med deltagelse 

af nogle få gamle mennesker - 

mest gamle kvinder. Kun Juleaften 

er der mange...« 

»Før eller senere opdager de fleste 

besøgende i Danmark, at det meste 

af den danske måde at være på er regeret 

af Janteloven. Jante er en opdigtet 

landsby i en 1933-roman af 

Axel Sandemose. Landsbyen er typisk 

dansk ved at det overordnede sociale 

krav er, at indbyggernes måde 

at være på er: »Ingen er noget 

særligt. Bild dig ikke ind, at du er 

bedre end andre til noget som helst.« 

Janteloven er kernen i det, Sandemose 

foragtede i den danske mentalitet 

- dens ensartethed, dens mangel på 

ambition, dens skjulte misundelse, 

dens mangel på visioner - og mange 

vil nikke genkendende til, at kun lidt 

er ændret siden han skrev bogen.« 

»Der er megen lighed i Danmark - 

selvom sorte, mellemøstlige og asiatiske 

immigranter ikke vil kunneskrive 

under på det.« 

»At have en ung pige i huset til at 

passe på sine børn er ikke økonmisk 

muligt for de fleste danskere - men 

de lader også være, fordi de ved, at 

have en sådan nanny ville bryde Janteloven...« 

»Men, som man kan forvente af et 

sådant indad-skuende folkefærd, foretrækker 

de fleste danskere at holde 

ferie hjemme i Danmark...« 

»Bortset fra hovedstaden er Danmark 

karakteriseret ved dets rolige, 

landsbyagtige provinsialisme.« 

Time Out: 

»Den mørke side af patriotismen er 

en dybtliggende xenofobi« 

»Selvom det er meget sjældent eller 

aldrig, at sorte eller asiatiske turister 

møder direkte fjendtlighed, er 

danskernes behandling af deres egne 

afrikanske, mellemøstlige og asiatiske 

immigranter en kilde til stadig 

uro...« 

»I Danmark bliver valg tabt og 

vundet på race-spørgsmål, og ved 

sidste valg i vinteren 2001 nåede tonen 

i debatten nye dybder af racemæssige 

skræk-kampagner« 

»Selvom der er andre danske politikere 

med endnu mere ekstreme syn 

på race, er den bedst kendte ekstremist 

Pia Kjærsgaard, leder af Dansk 

Folkeparti. Selv Jörg Haider, den notoriske 

østrigske højrepolitikere kritiserede 

hende for at være for barsk 

og for rå« 

»...regeringen, som er under ledelse 

af statsminister Anders Fogh 

Rasmussen, som selv er langt ude til 

højre, når det gælder indvandring og 

race-forhold...« 

»Valget ødelagde Danmarks omdømme 

i udlandet... Danmark blev 

angrebet for at have pustet til racismens 

flammer... Selv FN greb ind, 

idet man fra FN angreb danske politikere...« 

»Imidlertid udtrykte den danske 

kunstner-gruppe Superflex den rædsel, 

som unge, normale danskere følte 

ved de fascistiske tendenser blandt 

deres landsmænd med sloganet: 

»Foreigners, please don’t leave us alone 

with the Danes«. 

januar næste år ikke længere skal huse flygtninge. Cirka 

40 medarbejdere bliver afskediget i forbindelse med 

lukningerne på Bornholm, og dermed har Røde Kors 

opsagt godt 600 medarbejdere siden 2002. Røde Kors 

driver for øjeblikket 31 asylcentre. I 1997 var der 163 

centre. 

9

eu 

Af Kenneth Kristensen 

Vi er fem procent fra en forbundsstat! 

Torben Lund, lederen af de danske 

socialdemokrater i EU-Parlamentet 

er heller ikke i tvivl. Han anbefalede 

i juli et nej, når EU-Forfatningen til 

næste år kommer til folkeafstemning 

herhjemme. Kort efter meldingen 

blev Torben Lund af sit partis formand, 

Mogens Lykketoft, frataget 

alle rettigheder til at udtale sig på 

Socialdemokraternes vegne. 

Samtidig indledte Dansk Folkeparti 

sin kampagne mod EU-Forfatningen 

- og dermed for Danmarks Riges 

Grundlov. Kampagnen fortsætter til 

den afgørende folkeafstemning, som 

forventes i efteråret 2004. 

I det følgende skal gennemgås, 

hvad EU-Forfatningen indeholder, og 

hvad den betyder for Danmarks fremtid. 

Med plenarmødet den 10. juli 

2003 afsluttedes arbejdet i det europæiske 

konvent, som nu overlader det 

videre arbejde til EU-landenes ledere. 

Det afgørende ved EU-Forfatningen 

er EU får en statslignende karakter. 

Der lægges op til en overenskomst, 

der indfører et regelsæt for, 

hvordan staten, Den Europæiske 

Union, skal regeres. 

EU-Forfatningen er udkommet i 

bogform, og fylder 160 sider. Centrale 

punkter er: 

* Unionen udstyres med værdier - 

herunder bl.a. pluralisme, tolerance, 

retfærdighed og solidaritet. 

* Unionen respekterer medlemsstaternes 

nationale identitet, men ikke 

nationalstaternes suverænitet. 

* EU-Forfatningen har forrang frem 

for medlemsstaternes ret. 

* Unionen vælger en Præsident. 

* Der vælges en Udenrigsminister 

* Unionen opretter en udenrigstjeneste, 

som bistår udenrigsministeren. 

* Unionen kan straffe medlemsstater, 

hvis de overtræder unionens værdier. 

* Udtræden er kun tilladt, hvis de 

øvrige lande siger ja. 

* Det europæiske charter bliver en 

del af EU-Forfatningen: 

a) asylretten bliver sikret 

b) kollektiv udvisning af udenlandske 

statsborgere forbydes. 

* Flygtninge- og indvandrerpolitik 

samt politisamarbejde overgår fra beslutninger 

ved enstemmighed til kvalificeret 

flertal. 

* Unionen fastlægger udenrigs- og 

sikkerhedspolitikken, som medlemstaterne 

forpligtes til at støtte aktivt 

og uforbeholdent. 

* Unionen opretter fælles europæisk 

forsvarspolitik. 

* Unionens flag bliver statsflag. 

* Unionens nationalmelodi bliver 

10 

DF indleder kampen 

mod EU-Forfatningen 

og for Grundloven 

Beethovens og Schillers »Ode an die 

Freude«. 

Dansk Folkeparti fik som bekendt 

Peter Skaarup udpeget som medlem 

af konventet og Per Dalgaard som 

suppleant efter, at statsministeren 

gav afkald på Venstres plads for at 

tilgodese EU-kritikerne. Noget lignende 

er ikke set i andre lande. Her 

har det typiske billede været, at de to 

største partier har fået hver en plads 

i konventet. Kun i tre lande, Tjekkiet, 

Slovakiet og Storbritannien, er ét af 

de to største partier EU-skeptiske, 

hvorfor kun meget få kritikere har 

haft sæde i EU-Konventet. 

Dansk Folkeparti har i den for- 

løbne tid samarbejdet i ”Democracy- 

Forum”, hvor - ud over DF - følgende 

partier har været repræsenteret: Junibevægelsen, 

de engelske og tjekkiske 

konservative, franske unionsmodstandere 

fra RPF, en uafhænging finne 

m.fl. 

- Vort indgangsvinkel til arbejdet 

har bestemt ikke været at sige nej til 

alt, men derimod at deltage konstruktivt 

i arbejdet for at opfylde 

Nice-traktatens mandat til konventet, 

siger Peter Skaarup. Imidlertid 

har et flertal af konventsmedlemmerne 

valgt at negligere Laeken-erklæringen 

for så vidt angår muligheden 

for at tilbageføre kompetencer til

medlemsstaterne. 

- Vi er fremkommet med en lang 

række ændringsforslag til forfatningen, 

som kun i særdeles begrænset 

omfang er blevet imødekommet. Bl.a. 

har vi stillet miljøkrav - som synes at 

komme med i den endelige tekst, ligesom 

vi har ønsket at få dyrevelfærd 

med, at afskaffe regionaludvalget, 

at afskaffe suspensionsartiklen, 

at afskaffe EU’s kompetencer på 

asyl- og flygtningeområdet samt at 

indføre en henvisning til kristendommen. 

Dertil kommer et hav af ændringsforslag, 

som er indleveret i 

samarbejde med Democracy-Forum. 

Dansk Folkeparti er medunderskriver 

på den minorietsudtalelse, 

som er tilknyttet forfatningen. Af 

samme årsag valgte Peter Skaarup 

også at skrive under på forfatningsudkastet 

i lighed med de øvrige medlemmer 

af Democracy-Forum. 

Af minoritetsudtalelsen fremgår 

bl.a. 

* DF afviser at overføre mere magt 

til EU’s institutioner. 

* DF beklager, at det ikke er blevet 

klarlagt, hvilke kompetencer EU helt 

foto: Scanpix 

Statsminister Anders Fogh 

Rasmussen og hans partifælle, 

medlem af EU-Konventets Præsidium, 

Henning Christophersen, 

har en plan med Danmark - og ser 

allerede ud til at godte sig ved 

tanken om det, der venter os lige 

om hjørnet: Fælles grundlov, Unions-Præsident,Unions-Udenrigsminister, 

fælles flag, fælles nationalsang, 

fælles asylpolitik og fælles 

hær. 

nøjagtig har. 

* DF beklager, at der ikke er gjort op 

med bureaukratiet i EU. 

* DF beklager, den stedmoderlige behandling, 

som de nationale parlamenter 

har været til del i konventet. 

* Arbejdet i unionen bliver ikke mere 

gennemsigtigt og effektivt - tværtimod. 

* EU skulle ikke have haft en forfatning 

men tværtimod organiseres på 

mellemstatslig basis. 

* Fokus skulle have været rettet mod 

grænseoverskridende problemer. 

* Beslutningsprocedurene skulle have 

været gjort gennemskuelige. 

* Vetoretten skulle være opretholdt 

på vigtige områder. 

* EU skal begrænses til at tage sig af 

arbejdsmarkedspolitik, forbrugerbeskyttelse, 

sundhed, sikkerhed og miljø. 

* De nationale parlamenter skulle 

have ret til at vælge deres kommissær. 

* Den europæiske domstols myndighed 

til at skabe ret gennem afgørelser 

skulle være fjernet. 

* EU skulle ikke arbejde hen imod 

etableringen af en fælles forsvarspolitik. 

Underskrives i Rom 

I løbet af efteråret og det tidlige forår 

skal Forfatningen drøftes af regeringscheferne, 

idet det dog forventes, 

at teksten kun på meget få områder 

vil blive ændret. Kun Spanien har på 

forhånd erklæret sig utilfreds med 

teksten. 

Herefter er alt klar til underskrivelsen, 

som ventes at foregå i marts 

under det irske formandskab. Italien 

har imidlertid stillet som betingelse, 

at underskrivelsesceremonien af historiske 

grunde - Rom Traktaten - foregår 

i Rom, hvilket givet sker. 

Den danske folkeafstemning, som 

statsministeren suverænt datosætter, 

vil der derfor tidligst kunne afvikles 

i sommeren / efteråret 2004. Den 

samlede forfatning kan læses på 

www.eu-konvent.dk 

Tjekkiets 

præsident 

vred 

Imodsætning til statsminister Anders 

Fogh Rasmussen (V), som - 

nærmest ubeset - har købt EUs nye 

grundlov, er Tjekkiets præsident, Vaclav 

Klaus, vred. 

- Der er ikke noget at danse og synge 

i gaderne over, siger Vaclav Klaus 

efter offentliggørelsen af den nye Forfatning. 

Tjekkiets fremtid vil blive radikalt 

ændret og ikke kun til det bedre, 

sagde han, idet han henviste til, 

at de udfordringer, som Tjekkiet står 

over for, er at undgå at miste sin 

identitet i et EU, der næste år udvides 

fra 15 til 25 medlemmer. 

- Jeg er skeptisk over for forslaget 

om en EU-forfatning, for vi har ikke 

brug for en europæisk forfatning, sagde 

Klaus. 

- Forfatningen ændrer fornemmelsen 

af europæisk integration. Fra et 

samarbejde mellem regeringer går 

man over til overnationalisme. Det er 

en forandring, jeg tager afstand fra. 

Jeg ønsker at være borger i en tjekkisk 

stat, jeg ønsker ikke et europæisk 

pas, sagde den tjekkiske præsident. 

spe 

EU-angreb 

på danske 

pensioner 

EU-Kommissionen vil ikke længere 

acceptere, at danskerne kun kan 

få skattefradrag for at spare op i danske 

pensionskasser, skriver Jyllands- 

Posten. Sverige har netop tabt en sag 

om pensioner ved EF-Domstolen, og 

Kommissionen er derfor klar med sag 

mod Danmark for at tvinge regeringen 

til at åbne det private pensionsmarked 

for konkurrence fra udlandet.- 

Jeg regner med, at vi tager beslutningen 

om at stævne Danmark i 

løbet af de kommende to uger, men vi 

håber også, at den danske regering 

vil læse dommen mod Sverige grundigt. 

Hvis Danmark vil ændre sin 

lovgivning, så den ikke længere er diskriminerende, 

kunne det jo være, at 

vi ikke behøvede at gå til Domstolen, 

siger Laurs Nørlund, kabinetschef for 

EU-kommissæren for Det Indre Marked, 

Frits Bolkestein. spe 

11

mobning 

Af Karsten Holt 

Mens skolelærere landet over generelt 

gør en stor indsats for at 

beskytte elever mod mobning, har tre 

skolelærere ved den nordjyske skole, 

Karensmindeskolen i Støvring, haft 

en noget anden indgangsvinkel: De 

har i to-et-halvt år mobbet den nu 

15-årige elev, Nils Fanøe-Christensen. 

Årsag: Han holder med Dansk Folkeparti. 

Nils Fanøe-Christensen er nu ude 

af skolen, men lærernes mobning af 

drengen bekræftes af hans tidligere 

klassekammerater. 

Efter at Nils Fanøe Christensen i 

7. klasse stiftede bekendtskab med 

Dansk Folkepartis Ungdom og besluttede 

sig for, at Dansk Folkeparti 

fremover skal være hans parti, lagde 

han heller ikke skjul på sine holdninger 

- og var heller ikke bange for at 

tage en politisk diskussion. Heller 

ikke selv om det har i flere tilfælde 

altså resulterede i chikane fra lærerne 

på Karensmindeskolen, hvor Nils 

Fanøe-Christensen var elev, indtil 

han denne sommer afsluttede 9. klasse. 

Nils Fanøe-Christensen fortæller 

her om en række episoder, der til 

sidst fik ham til at klage til skoleinspektøren 

på Karensmindeskolen: 

- Jeg husker en uge, hvor vi havde 

projekt i alle timer i en hel uge om 

racisme. Vi talte om nazismen i Tyskland 

og Ku-Klux-Klan i USA. Læreren 

spurgte i den forbindelse, om vi 

kendte lignende grupper i Danmark. 

Det var der ikke rigtigt nogen, der 

gjorde, men læreren nævnte så 

Dansk Folkeparti og forsøgte derefter 

at gøre mig til grin overfor hele klassen, 

fortæller Nils Fanøe-Christensen. 

- Jeg svarede læreren, at man da 

ikke kan sammenligne Dansk Folkeparti 

med Ku-Klux-Klan og den slags 

grupper, og spurgte om jeg ikke godt 

måtte give ham Dansk Folkepartis 

program, så han kunne se, hvad det 

var. Men det var han ikke interesseret 

i, sagde han. 

Inspektør ligeglad 

- En anden gang blev jeg generet i 

en geografitime, hvor vi skulle lære 

om menneskerettighederne. Læreren 

spurgte, om vi vidste, hvorfor menneskerettighederne 

er så vigtige. Jo, det 

var de ifølge geografilæreren, fordi de 

stak en kæp i hjulet på partier som 

Dansk Folkeparti, der havde foreslået 

at smide alle asylansøgere ud på en 

øde ø eller smide dem ud med 

faldskærm. 

Også her tog Nils Fanøe Christen- 

12 

Skolelærerne mobbede 

Nils, fordi han er DFer 

sens optrinnet med ro, idet han 

stilfærdigt forsøgte at forklare læreren, 

at det var den daværende socialdemokratiske 

indenrigsminister Karen 

Jespersen, der var kommet med 

forslaget om de øde øer, og at det var 

Tom Behnke fra Fremskridtspartiet, 

der havde forslået at smide somaliere 

ud fra fly med faldskærm. Det prellede 

af på geografilæreren. Han fortsatte 

undervisningen som om, intet 

var sket. 

Men da en skolelærer i 9. klasse 

uden omsvøb sagde: »Folk, der stemmer 

på Dansk Folkeparti er idioter«, 

blev det alligevel Nils Fanøe-Christensen 

for meget: 

- Jeg spurgte, om han virkelig 

mente, at de 12 procent af vælgerbefolkningen, 

der sidste år havde stemt 

på Dansk Folkeparti var idioter. Og 

ja, det mente han faktisk. Det fik mig 

til at skrive et brev til skoleinspektøren 

på vores skole. Jeg syntes nemlig, 

at nogen var nødt til at sige fra. 

Også for de andre elevers skyld. Den 

foto: Mogens Anthonsen

Nils Fanøe-Christensen, 15 - og endelig 

fri af Karensmindeskolen i 

Støvring, hvor lærerne i årevis 

mobbede ham, fordi han havde de 

forkerte holdninger. »Folk, der 

stemmer på Dansk Folkeparti, er 

idioter, blev 9. klasse en dag oplyst 

om af en af lærerne. Skoleinspektøren 

var ligeglad, og ville 

ikke løfte en finger for drengen. 

slags foregår jo overalt på danske skoler, 

siger han. 

Men skoleinspektørens diplomatiske 

svar skuffede Nils Fanøe-Christensen. 

For selv om skoleinspektør 

Ole Corneliussen da ikke ville benægte, 

at episoderne havde fundet sted, 

ville han ikke give sin elev medhold. 

Efter skoleinspektørens opfattelse 

er skolens lærere nemlig ikke forpligtede 

til at være værdineutrale. Derimod 

er de forpligtede til at afbalancere 

undervisningen, så de forskellige 

synspunkter bliver repræsenteret. 

Svaret skuffede Nils Fanøe-Christensen, 

og han er meget tilbøjelig til 

at gå videre med sagen, selv om han 

ikke går på skolen mere: 

- Det handler jo om, at nogle lærere 

indoktrinerer eleverne til at mene det 

samme som dem selv. Og efter hvad 

jeg hører fra andre, så foregår det 

mange steder. Derfor er det vigtigt at 

gøre opmærksom på problemet, for 

det er uretfærdigt over for de elever, 

det går ud over. Det drejer sig jo også 

om de kommende generationers mulighed 

for at danne sig en selvstændig 

mening. 

Nils Fanøe-Christensen påbegyndte 

efter sommerferien en uddannelse 

som automekaniker på Aalborg Tekniske 

Skole. Her er der efter hans 

eget udsagn heldigvis betydeligt højere 

til loftet. 

I Dansk Folkepartis Ungdom sidder 

han i den nordjyske bestyrelse: 

- Mine holdninger passer så fint til 

Dansk Folkeparti. Jeg vil gerne have 

et land, hvor man kan færdes frit på 

gaden, uden at blive slået ned eller 

stukket med kniv, som vi netop har 

oplevet det på Nørrebro. Derfor er jeg 

meget positiv overfor de stramninger 

af udlændingepolitikken, som aldrig 

var blevet til noget uden Dansk Folkeparti, 

fastslår Nils Fanøe-Christense 

DFs nye EU-plakat 

»Dit land, dit valg - endnu...« Dansk Folkepartis nye EU-plakat er nu færdig 

- og lokalforeningerne kan tage de eksemplarer med hjem, de får brug 

for i gadekampagnerne i den kommende sæson i forbindelse med den kommende 

folkeafstemning om EU-Forfatningen. Plakaten foreligger i A1 

- og passer således præcis ned i de plakatholdere, som stort set alle lokalafdelinger 

har skaffet sig. Teksten bygger videre på Dansk Folkepartis 

valgslogan, »dit land, dit valg«, som også var med i titlen, Danmarks 

Fremtid - dit land, dit valg, på den bog, DF udsendte om indvandringspolitikken, 

og understreger, at vi danskere heldigvis stadig har et land - og 

et valg. Endnu...!. spe 

13

årsmøde 2003 

Ledelsens erklæring: 

Efterstående årsregnskab er udarbejdet i overensstemmelse 

med reglerne i lovbekendtgørelse nr. 404 af 13. 

juni 1990 med senere ændringen, senest ved lovbekendtgørelse 

nr. 464 af 7. juni 2001 betegnet »Lov om private 

bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske 

partiers regnskaber«. Vi kan erklære, at regnskabet for 

Revisionspåtegning, konklusion: 

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Landsorganisationens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31/12 2002, 

samt af resultatet af Landsorganisationens aktiviteter for regnskabsåret 1/1 – 31/12 2002 i overensstemmelse med gældende lovbestemmelser. 

Ringsted, den 26. marts 2003 

(sign) Carl Munch-Nielsen og Bent Danielsen, reg. revisorer 

DF-regnskabet for året 2002 2002 2001 

INDTÆGTER 

Offentlig partistøtte, stemmetilskud 9.625.198 5.679.653 

Medlemskontingent 988.392 921.355 

Særtilskud fra medlemmer og andre 121.770 147.248 

Renteindtægter 126.496 91.837 

I alt 10.861.856 6.840.093 

UDGIFTER 

Personaleudgifter -1.486.872 -633.967 

Sæd grænsestation, driftsudgifter, netto -249.350 -74.624 

Medlemsomkostninger 

Medlemsblad, incl. distribution -673.869 -700.677 

Andel af omkostninger til bogen »Danmarks Fremtid« -350.000 

Tilskud til lokalforeninger m.v. -900.780 -840.710 

Andre udgifter, lokalforeninger -61.872 -14.503 

Møde- og rejseudgifter 

Nettoudgift årsmøde -527.946 -422.619 

Mødeudgifter hovedbestyrelse -87.992 -92.009 

Mødeudgifter interne udvalg -26.454 -21.160 

Afholdte kurser -394.337 -363.721 

Medlemsmøder og konferencer -239.970 -104.721 

Markedsføring og reklame 

Brochurer og tryksager m.v. -422.641 -297.572 

Annoncer og reklamekampagner -3.520.985 -699.906 

Reklameartikler, netto -186.986 -142.189 

Underskud EU-støtte, ifølge separat regnskab -306.778 -7.380 

Repræsentation -6.163 -12.330 

Valgomkostninger -3.891.401 

Administration 

Huslejeandel -60.081 -30.531 

Porto og gebyrer -99.460 -70.841 

Kontorartikler -47.897 -28.305 

Telefon -91.872 -35.689 

Forsikringer -136 -124 

Revisorassistance -21.574 -20.803 

Advokat -37.875 -32.565 

Konsulenthonorar, EDB -51.865 -15.109 

Ekstern assistance i øvrigt -60.077 

Kontorinventar incl. småanskaffelser -98.481 -1.759 

Renteudgifter -13.728 -12.053 

I alt -9.676.041 -8.917.268 

ÅRETS RESULTAT 1.185.815 -2.077.175 

Balance pr. 31/12 2002 2001 

AKTIVER 

Ejendom, Sæd grænsestation, anskaffelsessum 501.275 501.275 

Indestående i pengeinstitutter 181.030 95.063 

Periodeafgrænsningsposter 6.814 

AKTIVER IALT 689.119 596.338 

PASSIVER 

EGENKAPITAL 172.516 -1.013.299 

GÆLD 

Pengeinstitutter 773.581 

Forud indbetalte medlemskontingenter 258.900 235.925 

Omkostninger 73.977 180.622 

Feriepengeforpligtelser 120.784 30.393 

Mellemregning folketingsgruppen 364.396 

A-skat og ATP m.v. 62.942 24.720 

IALT 516.603 1.609.637 

PASSIVER IALT 689.119 596.338 

14 

Dansk Folkeparti, Landsorganisationen indeholder alle 

indtægter og udgifter, som partiet har haft i regnskabsåret 

2002, samt at det giver et retvisende billede af partiets 

aktiver og passiver og dets økonomiske stilling pr. 

31/12 2002. 

København, den 26. marts 2003 

(sign) Pia Kjærsgaard, Poul Lindholm Nielsen, Poul 

Nødgaard, Steen Thomsen

foto: Birger Storm 

Dagsorden - Dansk Folkepartis 8. årsmøde 2003 

Lørdag, den 20. september 

10.15 Indtegning, hvor de delegerede får udleveret stemmeseddel m.v. (slutter 11.30). 

Bemærk: Absolut sidste frist for indtegning er kl. 13.00. 

11.30 Poul Lindholm Nielsen åbner årsmødet. 

Fanerne føres ind. 

Fællessang: Nr. 29: Der er et yndigt land. 

Velkomst til Vejle v/borgmester Flemming Christensen (SF). 

11.50 Valg af referenter, stemmetællere og dirigenter. 

Dirigenterne overtager ledelsen af årsmødet. 

Dirigenterne giver oplysning om tidsfrist for anmeldelse af kandidater til 

hovedbestyrelsen. 

12.00 Pia Kjærsgaards beretning om den politiske situation. 

12.50 Beretning om landsorganisationens arbejde v/Poul Lindholm Nielsen. 

13.05 Beretning om folketingsgruppens arbejde v/Kristian Thulesen Dahl. 

13.25 Fri debat. 

14.00 Aflæggelse og godkendelse af regnskab for år 2002 samt forelæggelse af budget for 

år 2003 v/Poul Nødgaard. 

Fastsættelse af kontingent til landsorganisationen for det kommende regnskabsår. 

14.15 Dirigenterne oplyser navnene på de til hovedbestyrelsesvalget anmeldte kandidater. 

14.20 PAUSE, hvor årsmødedeltagerne bl.a. kan deltage i årsmødelotteriet og besøge DF butikken. 

14.50 Fællessang: Nr. 102: Nu falmer skoven trindt om land. 

14.55 Valg af formand. 

15.05 Valg af 2 hovedbestyrelsesmedlemmer, jf. § 5, samt 1 suppleant. 

På valg er: Thomas Gerstrup og Bente Vejrsø Nielsen. 

15.35 Valg af revisor. 

15.40 Hilsen fra Dansk Folkepartis Ungdom v/landsformand Kenneth Kristensen. 

15.55 Indkomne forslag. 

Justering af partiets vedtægter jf. vedlagte v/Poul Lindholm Nielsen og Steen Thomsen. 

Præsentation af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse. 

16.30 Fortsat fri debat. 

17.00 Slut på lørdagens møde. 

19.00 Årsmødefest med festmiddag, dans og underholdning til kl. 01.00. 

Dørene åbnes kl. 18.45. 

Søndag, den 21. september 

10.00 Fællessang: Nr. 4: Morgenstund har guld i mund. 

10.05 Forfatningen for EU v/konventsmedlem Peter Skaarup. 

10.25 Orientering om arbejdet i EU-parlamentet v/Mogens Camre. 

10.45 Årsmødets gæstetaler: Ulla Dahlerup, DFs repræsentant i TV 2s bestyrelse. 

11.15 Pause 

11.45 Er vi dus med dyrene? v/Christian H. Hansen. 

12.05 Politisk spørgetid. Panel: Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup. 

13.30 Eventuelt. 

13.40 Pia Kjærsgaard afslutter årsmødet. 

14.00 Fællessang: Nr. 30: Kong Kristian stod ved højen mast. 

Afslutning - fanerne føres ud. 

Årsmødet slutter med frokost for de årsmødedeltagere, som har tilmeldt sig denne. 

Igen i år - og for sidste gang i 

en længere årrække - danner 

Vejle Centeret ramme om Dansk 

Folkepartis årsmøde. Denne 

gang det 8. af slagsen. Det har 

været ideelle rammer i de år, 

der er gået, og delegerede og talere 

har haft gode stunder. Her 

er det Kristian Thulesen Dahl, 

der i fjor muntrede sig med Socialdemokraternes 

rose, som de 

den gang gik med planer om at 

skrotte, hvorefter Thulesen generøst 

tilbød, at DF ville overtage 

den. 

15

gæsten 

Af Dorthe Tilsted 

Samfundsdebatten bærer i disse år 

præg af diskussion om ventelister 

på landets sygehuse. Den tilsyneladende 

mangel på interesse for nedbringelse 

af ventelisterne, medmindre 

der kommer penge på bordet, kan 

være svær at forstå. 

En skøn juli dag dette år sad jeg i 

en dejlig have under et æbletræ i det 

sydsjællandske. Det danske flag vajede 

mod den blå himmel, og insekternes 

summen blandede sig i de tilstedeværendes 

samtale. En af de stunder 

man kan prøve at lukke ind i sjælen 

for at gemme den til en grå og 

kold novemberdag. Jeg lukkede øjnene, 

fyldte lungerne med frisk landluft 

og koncentrerede mig om at skelne 

lydene fra hinanden. 

Min gæve bordherre til venstre fik 

mig tilbage til virkeligheden igen. 

Den virkelighed jeg selv lever i – sygehussektoren. 

Han fortalte, at han 

en dag havde siddet nede i den have, 

der hører til hans lejlighed. Der havde 

han talt med en sygeplejerske, der 

fortalte, at hun netop havde været på 

en weekendtur til Norge med sin afdeling. 

Der havde været lidt fagligt 

men mest af alt, havde det være en 

tur, der havde gavnet det sociale liv 

på afdelingen. Alle medarbejderne 

blev inviteret, men lægerne glimrede 

ved deres fravær. Bordherren, der 

selv er leder, havde svært ved at acceptere 

en sådan opførsel. Mange andre 

vil også ryste på hovedet og tænke, 

hvem de læger dog bilder sig ind, 

de er. Men læger er hverken arrogante 

eller ligeglade, men er igennem et 

livsforløb, som har stor betydning for 

både det sociale liv men også motivationen, 

evnerne og viljen til at nedbringe 

ventelister. 

Den sociale baggrund 

Mange læger er børn af lægeforældre, 

af andre akademikere eller mellemuddannede 

forældre, alle oftest 

offentligt ansatte. De er opvokset i en 

verden, hvor lønnen ruller ind på 

kontoen hver måned. Uanset om man 

som læge opererer 200 eller 400 patienter, 

om man som lærer underviser 

godt eller dårligt, om man som sagsbehandler 

får 10 procent eller 90 procent 

i arbejde osv. Dermed bliver den 

økonomiske forståelse og interessen 

herfor et område, som læger traditionelt 

ikke har med i bagagen. 

Mange læger starter på lægestudiet 

umiddelbart efter studentereksamen 

– eller i hvert fald kort tid efter. De 

skal i gang med at lære udenad, samle 

en masse viden, der hører til i hver 

sin kasse. De læser efter de angivne 

bøger og bliver grundigt eksamineret. 

16 

Lægers livsvilkår 

– en barriere for 

effektiv ledelse 

Studiet er præget af meget lidt selvstændigt 

initiativ, ganske lidt samarbejde 

og ingen undervisning i organisation, 

ledelse og økonomi. 

Efter endt studie tid starter en nomadevandring. 

Tre halve år med hver 

sit ansættelsessted (turnus tiden), 

hvorefter den egentlige speciallæge-

Gæsten 

- er Dorthe Tilsted, 39, 

cand. med., 1993 fra 

Aarhus Universitet og 

har derefter fungeret 

som læge ved flere sygehuse, 

1998 Master of 

Public Health, 2002 Stifinder 

- www.pathfinder.dk 

- 2003 speciallæge 

i arbejds- og miljømedicin 

og selvstændig 

konsulent og foredragsholder 

om sundhedsforhold. 

Hun har 

påtaget sig en lang 

række faglige tillidsposter 

inden for lægestanden, 

har skrevet en 

række artikler af fagligt 

indhold, bl.a. til 

Ugeskrift for Læger 

samt fire børnebøger. 

Dorthe Tilsted modtog 

i 2002 prisen »Årets Aktive 

Kvinde«. 

uddannelse begynder. Herefter er 

ansættelseslængden varierende med 

normalt et halvt til et par år, indtil 

man efter 5, 10 eller 15 år er færdiguddannet 

afhængig af specialevalg. 

Undervejs skal man deltage i kurser, 

forske og lære nyt på hver ny afdeling. 

Altså har man nok at gøre med 

sig selv og sin egen uddannelse. Vilkår 

som er fundamentalt anderledes 

end for resten af medarbejderstaben i 

sygehussektoren, som ofte arbejder 

mange år på den samme afdeling. 

Hvad denne uddannelsesstruktur 

psykologisk set gør ved læger og konsekvenserne 

heraf, har man ikke beskæftiget 

sig ret meget med. Skilsmisse-, 

selvmords, misbrugs og ar- 

bejdsvilkårsstatistikker taler dog deres 

eget sprog. 

Arbejdslivet for nye læger er som 

Vesterhavets bølger. Man starter på 

hver afdeling uden socialt og tilstrækkeligt 

fagligt fundament. Man 

er jo kommet til for at lære nyt. Efterhånden 

som ansættelsestiden 

skrider frem, bliver man i stand til at 

udføre mere og mere uden supervision, 

og man begynder at kende afdelingens 

øvrige medarbejdere. Og netop 

som man rider ganske kortvarigt 

på bølgens top, så starter man forfra 

igen. Måske i en ny by, i et nyt amt. 

Klokken-15-læger 

Læger skal også ud at tage beslutninger, 

og hurtigt kommer de til at 

lede og fordele arbejdet. Baggrunden 

for at kunne dette må være ideen om, 

at læger er født med et naturtalent. 

For som det beskrives ovenfor, er det 

ikke noget, læger har lært. 

Lægers 1981 overenskomst har fået 

skyld for i høj grad at være barrieren 

for mere effektiv arbejdstilrettelæggelse. 

Men det viser sig, at overenskomsten 

kan gradbøjes stort set, 

som man vil. Men hvad var det så, 

der skete i 1981? Der skete det, at 

alle de læger, der arbejdede mange 

timer uden løn, pludselig fik en overenskomst 

med en normal arbejdsuge. 

En overenskomst, de var nødt til at 

overholde, for at få den implementeret. 

Lægerne fra dengang, kunne jo udmærket 

huske tiden fra før 1981 og 

havde vel fortsat en anden tilgang til 

livet som læge. Men alle os andre, 

der er født ind i denne 37-timers kultur, 

vi er i langt højere grad blevet 

”klokken-15-slut” læger. Mange læger 

kommer ikke længere ind på en fridag 

for at uddanne sig, uden at få løn 

for det. En halv times overarbejde 

skrives på lønsedlen og al udviklingsarbejde 

skal helst foregå inden for de 

37 timer. Det er ganske simpelt den 

kultur, vi er blevet opdraget i. 

Disse livsvilkår er beskrevet som 

noget af forklaringen på, hvorfor det 

går så trægt. Hvorfor der skal penge 

på bordet, før der sker noget. Men at 

det kan lade sig gøre at nedbringe 

ventelister uden ekstra penge fremgår 

af nedenstående historie om en 

venteliste der på eget initiativ blev 

afviklet af én person i dagarbejdstid 

uden ekstra betaling. 

En overlæge på neurologisk afdelings 

ambulatorium, Holstebro Sygehus 

havde en venteliste på 150 patienter. 

Det var alle patienter, der 

skulle til en ambulant undersøgelse 

for at få vurderet, om de led af en 

neurologisk sygdom (epilepsi, sclerose, 

rystesyge, nervebetændelse mm). 

Nogle af patienterne havde ventet 

op til et år og nogle af dem havde 

ukarakteristiske eller meget få symptomer. 

En del af patienterne blev derfor 

ringet op og spurgt, om de stadig 

havde behov for undersøgelse. De yngre 

lægers arbejdstilrettelæggelse 

blev ændret, så der blev plads til at 

se flere ambulante patienter, patienterne 

blev tildelt tid i ambulatoriet 

efter behov og ikke en standardtid og 

blev desuden hurtigere afsluttet, hvor 

det var muligt. Det betød, at ventelisten 

med de 150 patienter var væk 

efter tre måneder. 

30 procent af patienterne var blevet 

afsluttet efter telefonsamtale og 55 

procent på baggrund af ændret arbejdstilrettelæggelse 

blandt de yngre 

læger. Kun 15 procent blev afsluttet 

på ambulatoriedage efter normal arbejdstilrettelæggelse. 

Mangel på ledelse 

Tidligere på året holdt jeg foredrag 

om ventelisten. Her konstaterede jeg, 

at jeg havde fået meget stor opmærksomhed 

på grund af nedbringelse af 

den omtalte venteliste på Holstebro 

Sygehus. Foredragsholderen der kom 

efter mig sagde, at han ikke undrede 

sig over denne opmærksomhed, fordi 

hans erfaring var, at meget få læger 

tog ledelsesansvar. Han fortalte, at 

kun fire ud af 100 potentielle ledende 

overlæger til samtale kunne berette 

om tilfælde, hvor de havde haft ledelsesansvar. 

Spørgsmålet er så, hvordan vi får 

skabt et godt ledelsesmiljø. Ikke bare 

en god faglig ledelse men også en god 

organisatorisk ledelse med et stærkt 

økonomisk overblik. En ledelse, som 

både kan tilgodese den bedst mulige 

anvendelse af de økonomiske ressourcer, 

patienterne, uddannelse og medarbejderpleje. 

Det er min klare overbevisning, at 

her må dels mere uddannelse til på 

et tidligere tidspunkt og dels må den 

overordnede administrative ledelse 

erkende, at der skal hjælp til. De må 

ud i hverdagen og vide, hvad der foregår. 

Det nytter ikke med skivebordsberegning 

og papirnotater. Lederne 

på den enkelte afdelinger skal have 

redskaber, støtte og opbakning i 

hverdagen som supplement til den 

korte lederuddannelse de får. Ledende 

overlæger er igennem få måneders 

lederuddannelse, og det er ikke tilstrækkeligt. 

Er der nogen der i dybeste alvor 

mener, at en fabriksarbejder med en 

masse års ansættelse efter et par 

måneders uddannelse kan sætte sig i 

direktørstolen? For så har jeg taget 

grueligt fejl i mine betragtninger. 

17

ude i danmark 

DF-Hovedbestyrelse 

Dahl, Kristian Thulesen 33-375102 

Ebbesen, Carl Christian 33-375172 

Gerstrup, Thomas 38-873072 

Hansen, Chr. H. 33-375105 

Kjærsgaard, Pia, formand 33-375107 

Kristensen, Kenneth 21-930093 

Nielsen, Bente Vejrsø 

Nielsen, Poul Lindholm, 

97-404134 

org. nfmd 66-138977 

28-923776 

Nødgaard, Poul 33-375110 

Rossen, Dora 75-571411 

Skaarup, Peter, pol. nfmd 33-375113 

Thomsen, Steen B., gen.sekr. 

DF-Amterne 

33-375161 

Bornholm: Katy Rømer 56-972740 

Frederiksberg: Thomas Gerstrup 38-873072 

Frederiksborg: Ejner Rost 49-707083 

Fyn: Alex Ahrendtsen 65-914847 

Hovedstaden: Arvin Storgaard 39-295230 

København: Bente Pedersen 44-491995 

Nordjylland: A.C. Winther Hansen 98-351603 

Ribe: Ib Puggaard 75-392405 

Ringkjøbing: Flemming Iversen 97-485232 

Roskilde: Finn O. Larsen 46-757728 

Storstrøm: Steen Petersen 56- 712455 

Sønderjylland: Brian Jensen 40-942199 

Vejle: Dora Rossen 75-571411 

Vestsjælland: Iben Kullberg 57-807885 

Viborg: Morten Christensen 97-536968 

Århus: Inger K. Andersen 

DF-Folketingsmedlemmer 

86-325068 

Brix, Colette 33-375103 

Bøgsted, Bent 33-375101 

Dahl, Kristian Th. 33-375102 

Dalgaard, Per 33-375104 

Dencker, Mikkel 33-375106 

Dohrmann, Jørn 33-375109 

Fischer, Poul 33-375111 

Frevert, Louise 33-375114 

Hansen, Chr. H., 33-375105 

Jespersen, Jette 33-375115 

Kjærsgaard, Pia, 33-375107 

Knakkergaard, Anita 33-375116 

Krarup, Søren 33-375117 

Kristensen, Pia 33-375118 

Langballe, Jesper 33-375119 

Larsson, Uno 33-375120 

Madsen, Aase D. 33-375108 

Madsen, Freddie H. 33-375121 

Nødgaard, Poul, 33-375110 

Skaarup, Birthe 33-375112 

Skaarup, Peter, 33-375113 

Sørensen, Karina 

Dansk Folkeparti 

33-375122 

Christiansborg 33-375199 

1240 København K 33-937019 

Fax: 33-375191 

df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk 

DF-Europa-Parlamentet 

Mogens Camre, MEP 

Bruxelles, telefon (+32) 22845205 

telefax (+32) 22849205 

Strasbourg, telefon (+33) 388175205 

telefax 

Dansk Folkepartis Ungdom 

Postbox 2297 

1025 København K 

- tel: 33375171 eller 21930093 

+33) 388179205 

DANSK FOLKEBLAD 

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 

7. årgang, nr. 4 / September 2003. ISSN: 1397- 

3975 

Ansv. redaktør: Søren Espersen. 

I redaktionen: Rasmus Thor Hjordt, Karsten Holt, 

Pia Riedel og Anders Skjødt. 

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis 

Dansk Folkepartis synspunkter. 

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 

København K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. 

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk 

Næste nr. udkommer 11. oktober 2003 

Deadline for kalender o.l. er den 25. september 

Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Digital Center. 

Forsiden: Camre og Dahlerup - på vej mod Europa- 

Parlamentet (foto: Birger Storm) 

Vi ved, et fjeld kan sprænges, 

og tvinges kan en elv, 

men aldrig kan et folk forgå, 

som ikke vil det selv. 

18 

Klar til regntiden 

Kig indenfor i DF-butikken på Årsmøde 2003 - og få masser af inspiration. Du 

kan købe direkte fra DF-butikken - eller du kan bestille fra sekretariatet på 

Christiansborg - tlf. 33375199 - df@ft.dk Varerne er rigtigt mange - og til en 

billig penge: Brochurer, plakater, T-shirts, vinterjakker, rygsække, kasketter, 

veste, dokumenttasker, sangtasker, sangbøger, muleposer, lightere, lakridser, 

penne, habitnåle, musemåtter, forskellige bogudgivelser - samt naturligvis 

ikke mindst det splinternye DF-julemærke.

LANDSORGANISATIONEN 

Velkommen 

til 8. årsmøde 

Af Poul Lindholm Nielsen 

DFs Org. næstformand 

Velkommen til Dansk Folkepartis 8. 

årsmøde. Indtegning starter kl. 

10.15, hvor hver delegeret får udleveret 

en årsmødekuvert, blandt andet 

indeholdende stemmesedler, spisebilletter 

samt forskellige anvisninger. Vi 

er meget præcise med åbningen kl. 

11.30, hvorefter følger den traditionelle 

faneindmarch. I år vil Vejle 

Kommunes borgmester Flemming 

Christensen (SF) byde velkommen til 

Vejle, og igen er der lagt op til et stort 

årsmødelotteri samt en DF-butik, 

hvor man har rig mulighed for at kigge 

på - eller købe - reklameartikler 

m.v. 

I år fremlægger Hovedbestyrelsen 

forslag til en mindre justering af partiets 

vedtægter, efter at forslaget har 

været gennemgået og drøftet af 

Dansk Folkepartis tillidsfolk på to 

møder først i september måned, og 

lørdag aften slutter som sædvanlig 

med årsmødefest, dans top-underholdning 

med en ganske særlig topentertainer 

- kendt af alle i Danmark! 

Men først og fremmest er det politikken 

det drejer sig om, og ikke mindst 

Pia Kjærsgaards store årsmødetale. 

Der er også grund til at glæde sig til 

årsmødets gæstetaler, medlem af TV 2s 

bestyrelse, forfatterinden Ulla Dahlerup, 

som vi jo heldigvis får meget 

mere at se til i Dansk Folkeparti, 

eftersom hun jo nu fremover vil være 

at finde i vort stærke EU-team. 

Årsmødet vil i år naturligt kredse om 

EU, hvor konventet nu har færdiggjort 

sit arbejde med alt, hvad det kan 

komme til at medføre for Danmark. 

Jeg ønsker alle - delegerede, gæster, 

pressefolk samt medlemmer af det diplomatiske 

korps - velkommen til årsmødet. 

16/09 20.00 Storstrøm, Dania 38, 

Næstved - kantinen, 2. sal EUdebat, 

Peter Skaarup, Niels 

Busk (V) 

19-21/09 Fyn, Langeskov Marked. 

DF-Langeskov-Ullerslev. 

20-21/09 Landsorganisationen, DFs 

8. Årsmøde, Vejle-Centeret. 

29/09 19.00 Nordjylland, Brønderslev, 

Idrætshøjskolen, Parkvej 

61. EU-debat, Jesper Langballe, 

Tina Nedergaard (V), Ole 

Stavad (S) og Anders Stenild 

(K) 

29/09 19.30 Nordjylland, Frederikshavn, 

Maskinhallen, Skolegade 

8. M. Messerschmidt og Bashy 

Quraishy 

30/09 19.00 Fyn. Langeland, Hotel 

Skudehavnen. Kommunesammenlægningerne 

m. bl.a. Kr. 

Th. Dahl 

02/10 19.00 København, DF-Hvidovre, 

Danborgsskolens Lærerværelse, 

Sollentuna Allé - medlemsmøde. 

06/10 15.00 Nordjylland, Stiftstidende, 

Langagervej 1. Debat, 

Det Nordjyske Folketingsår, 

m.bl.a. Anita Knakkergaard. 

07/10 20.00 Frederiksberg, Café 

Den Blå Hund, Godhaabsvej 

28. Debataften, Peter Skaarup, 

Naser Khader (R) 

10/10 18.00 Hovedstaden, Christiansborg. 

Kulturnatten. 

15/10 19.00 Hovedstaden, Østerbrohuset, 

lok. 1, Århusgade 103, 

Kbh. Ø. EU-aften m. Peter 

Skaarup. 

18/10 10.00 Landsorganisationen. 

Medlemskursus. Trinity, Gl. 

Færgevej 30, Snoghøj, Fredericia 

(tilm. sekr.). 

21/10 19.00 Nordjylland, Brønderslev. 

Debatmøde om velfærdssamfundet 

mellem Ole Stavad 

(S) og Kristian Th. Dahl 

22/10 19.30 Storstrøm, Næstved, 

Musikstalden. M. Messerschmidt 

og Bashy Quraishy 

29/10 19.00 København, Magleparken 

5, Ballerup. EU-debat, Mogens 

Camre og Karsten Mad- 

kalenderen 

sen (V). Tilm: 44682112. 

30/10 19.30 Nordjylland, Aalborg, 

Medborgerhuset. M. Messerschmidt 


01-02/11 Landsorganisationen. 

Frederica, Trinity. Kursusweekend 

for partiets tillidsfolk. 

04/11 19.30 København, Glostrup. 

DF-medlemsmøde, Brøndby, 

Albertslund og Glostrup, m. 

Kr. Th. Dahl. Nærmere om tid 

og sted. 


Scandic Hotel, Ringsted. Kursus, 

argumentation -byog 

amtsrådsmedlemmer. Tilm. 

sekr. 

05/11 19.00 Frederiksberg, Byggeriets 

Hus, Godhaabsvej 33. Er 

vi dus med dyrene? Chr. H. 

Hansen. 

06/11 19.30 Fyn, Odense, Badstuen, 

Ø. Stationsvej 26. M. Messerschmidt 



Medborgerhuset, Vordingborg. 

Kursus, argumentation, byog 

amtsrådsmedlemmer. 

Tilm.sekr. 

10/11 19.30 Sønderjylland, Hotel 

Vojens. EU-debat, Kr. Th. Dahl 

og Anne E. Jensen (V) 

17/11 19.00 Frederiksborg, 

Espergærde, Biblioteket. M. 

Messerschmidt og Bashy Quraishy 

24/11 19.00 Vestsjælland, Slagelse, 

Hotel Frederik II. M. Messerschmidt 


26/11 18.00 Fyn, Odense, Centralbiblioteket, 

Banegårdscentret 

Ø. Stationsvej. EU-debat, Peter 

Skaarup, Henrik Dam Kristensen 

(S). 

29/11 10.00 DF-Christiansborg, 

Dyrevelfærdskonference (se annonce 

i bladet for tilmelding) 

03/11 19.00 Ribe, Varde, Jacob Holm 

Salen, Vestervold. EU-aften, 

Peter Skaarup. 

08/12 19.00 Sønderjylland, Borgerhuset 

i Rødekro. M. Messerschmidt 


Christiansborg-konference: Er vi dus med dyrene...? 

Under titlen »Er vi dus med dyrene« afholder Dansk 

Folkepartis folketingsgruppe en offentlig konference 

om dyrevelfærd. 

Konferencen foregår i Landtingssalen på Christiansborg, 

lørdag den 29. november 2003. For at gøre det 

endelige program så aktuelt som muligt, arbejdes der 

stadig på de siste detaljer. Men blandt de allerede engagerede 

talere kan nævnes: 

Justitsminister Lene Espersen, direktør for Dyrefondet, 

Jan Nielsen, dyrlæge Knud Dahlgaard og DFs dyrevelfærdsordfører 

Christian H. Hansen. Konferencen 

indledes med et besøg i De Kongelige Stalde v/ staldmester 

ved Den Kongelige Stald-Etat Peter, Michael 

Mentz. Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard 

indleder selve konferencen i Landstingssalen. 

Der er begrænset deltagerantal - omkring 220 pladser 

- hvoraf 100 bliver forhåndsreserveret DF-medlemmer. 

Men der bliver givet rift om billetterne, så hvis du 

vil deltage, bedes du hurtigst muligt kontakte Dansk 

Folkepartis sekretariat på telefon 33 37 51 99 og oplyse 

navn, adresse og telefonnummer. DF-billetterne fordeles 

efter princippet »først til mølle«. 

19

ude i danmark 

FREDERIKSBORG 

Hundested. Best.valg DF-Hundested. 

Anna Rosbach (fmd), Ole Wedel Nielsen 

(kass), Glenn Jensen og Paula 

Thrane. Rev. Morten Vig. Slangerup. 

Best.valg DF-Slangerup. John Andersen 

(fmd), Jørn K. Østergren (nfmd), 

Jytte Andersen (kass), Preben Poulsen, 

Preben Wadt Juelshøj. Rev. 

Kasper Eli Andersen. 

KØBENHAVN 

Nekrolog 

Bodil Steen, Rødovre, er død, 52 år. 

Bodil Steen var byrådsmedlem for 

Dansk Folkeparti i Rødovre, indtil 

sygdom tvang hende til at opgive arbejdet. 

Hun var en meget vellidt person, 

der aktivt deltog i alt hvad hun 

overhovedet kunne overkomme af 

kurser og møder i Dansk Folkeparti. 

Bodil Steen var en ukuelig optimist 

og trods sin alvorlige sygdom var hun 

altid i godt humør når man mødte 

hende. Der stod positiv respekt om 

Bodil Steen og alle der kendte hende 

vil udtrykke et: Ære være hendes 

minde. 

Hørsholm. Best.valg. Jens Frederiksen 

(fmd), Nils Larsen (nfmd), Lotte 

Larsen, Karen Schou og Ib Nielsen. 

40 år 

MF Christian H. Hansen, 

Dansk Folkepartis fødevareog 

dyrevelfærdsordfører, kunne 

den 12. august fejre sin 40 

års fødselsdag. Christian H. 

Hansen er oprindeligt uddannet 

indenfor forsvaret og har 

desuden arbejdet som salgskonsulent 

og freelance pressefotograf. 

Valgt til kommunalbestyrelsen 

i Karup 1993, 

hvor han siden har haft sæde 

- efter kommunalvalget i 

1997 som viceborgmester. 

Christian H. Hansen kom 

første gang i Folketinget i 

marts 1998. Siden folketingsvalget 

i 2001 formand for Folketingets 

fødevareudvalg, 

desuden udpeget til Folketingets 

første ordfører for dyrevelfærd. 

De private interesser 

omfatter bl.a. katten 

»Special« og madlavning - 

især det sidste er én af Christian 

H. Hansens store passioner, 

og han er kendt som en 

stor fortaler for økologiske 

råvarer og bedre madkvalitet. 

Christian H. Hansen har 

to døtre, Stine på 16 år og 

Helle på 13 år. ras 

20 

Supp. Inge Schur. Rev. Villy Jensen. 

Søllerød. Best.valg. Elo Hartig (fmd), 

Irene Niebling og Flemming Andersen. 

Supp. Brion Kristensen og Jane 

Birgitte Holm. rev. Bent Petersen og 

Max Wiberg. 

SØNDERJYLLAND 

Nordborg. Best.valg DF-Nordborg. 

Dennis Vestergaard (fmd-sekr), Kirsten 

Jensen (nfmd), Holger Callesen 

(kass), Hans Jepsen og Bent Petersen. 

VESTSJÆLLAND 

Haslev. Best.valg DF-Haslev. Stefan 

Reiter (fmd), Nina Gulddal (nfmd), 

Christel Hansen, Gunner Holm, Edvard 

Ingelin. Supp. Frits Hansen og 

Arne Holm. Rev. Ida Stabell. 

ÅRHUS AMT 

Hadsten. Best.valg DF-Hadsten og 

Omegn. Niels Kallehave (fmd), Charlotte 

Jensen (nfmd), Irma Katholm 

(kass), Annie Juhl, Lone V. Andersen 

og Leif Amdi Christensen. Supp: Børge 

Kristiansen og Annette Brændgaard. 

Rev. Henny Amdi Christensen og 

Egon Kristiansen. 

VIBORG AMT 

Vandrepokal til Viborg 

Viborg Amt snuppede - med en fremgang 

på otte procent vandrepokalen 

for størst medlemstilgang i 2002, og i 

forbindelse med Pia Kjærsgaards og 

Kristian Thulesen Dahls kampagnemøde 

på Sallingsund Færgekro på 

Mors, kunne Pia Kjærsgaard overrække 

pokalen til amtsformand, Morten 

Christensen. 

DF-julemærket ude 

DF-julemærket »Jul i 

Danmark« er nu for 

fjerde år ude og sælges 

i ark á 20 mærker, og 

koster kr. 20,00 pr. ark. 

Det kan købes på årsmødet 

i DF-butikken eller 

kan bestilles i DF-sekretariatet 

(33375199) som fremsender portofrit, 

vedlagt girokort. Motivet i år er Byrum 

Kirke på Kattegat-øen Læsø, 

Aalborg Stift. Kirken er øens største 

og stammer fra midten af det 12. 

århundrede. Byrum Kirke er et fint 

eksempel på typisk dansk middelalderbyggeri, 

og i kirken er der fundet 

tre overhvidtede kalkmalerier, blandt 

andet et, der forestiller Skt. Jørgen og 

dragen. Altertavlen er fra omkring 

1450, mens døbefonten er af granit og 

i romansk stil. Det smukke dåbsfad 

er fra 1684. Kirken er rigt forsynet 

med kunstværker - eksempelvis adskillige 

smukt skårne epitafier, da 

kirken har været meget rig på begravelser. 

I kirkegulvet er der desuden 

fundet 273 mønter, hvoraf de 

ældste er slået for Valdemar II og 

Christopher I. Brug julemærket til 

dine julekort. Til samlere: De foregående 

tre års julemærkeark kan 

købes for en samlet pris af 20,00 kr.

Susanne Lindholm Nielsen 


Susanne Charlotte Haugaard Lindholm 

Nielsen døde den 21. juli 2003 

efter en kort sygdom, kun 49 år gammel. 

Hun efterlod sig tre voksne 

børn, Deanie Marie, Daniel og 

Thomas, sin mor, Tove Sørensen - 

samt sin mand, Dansk Folkepartis 

næstformand, Poul Lindholm Nielsen; 

og meddelelsen om Susannes 

tidlige død blev modtaget med sorg i 

Dansk Folkeparti. 

Det blev et kort ægteskab, de to fik 

sammen - kun knapt et år! De blev 

gift den 31. august i fjor i Kaj Munks 

landsbykirke i Vedersø. Folketingsmedlem 

og sognepræst Jesper Langballe 

viede parret på denne herlige 

sensommerdag, som afsluttedes med 

bryllupsmiddag ved digterpræstens 

gamle sommerhus, Lokke-Lykke ved 

Muldbjerg - et sted, hvor Susanne og 

Poul Lindholm Nielsen tilbragte 

mange lykkelige stunder. Et dejligt 

fristed for Susanne, der ellers i det 

daglige var nøjagtig så travl som sin 

mand. 

Det er flere år siden, Susanne 

Lindholm Nielsen blev engageret politisk 

- såvel fagligt inden for RBF, i 

Landsforeningen Sind som inden for 

Dansk Folkeparti, hvor hun som 

kandidat for Skivekredsen var første 

folketings-suppleant for Jesper 

Langballe. Men det helt kendetegnende 

for Susanne var hendes meget 

stærke sociale engagement, som alle- 

rede mens hun var i levende live, 

blev en legende. Hun brugte simpelhen 

alle sine kræfter på noget så 

usædvanligt som at hjælpe sine medmennesker. 

Og efter bisættelsen, 

hvor familie og venner var samlet til 

en mindesammenkomst, blev der givet 

det ene eksempel efter det andet 

på denne enestående hjælpsomhed 

og omsorgsfuldhed, der blev hendes 

kendetegn. Et finere eftermæle kan 

ingen opnå. 

Alle varme tanker går til Susannes 

efterladte - og fra partiets side 

ikke mindst til Poul Lindholm Nielsen, 

som midt i Susannes kræftsygdom 

- selv da heller ikke han kunne 

være i tvivl om, hvor det bar hen, viste 

sig en stærk og solid støtte for sin 

hustru, som - nok som følge af en 

helt urokkelig tro på Vorherre - selv 

til det allersidste var afklaret og rolig. 

I vinter sammen i Muldbjerg - ved 

Kaj Munks gamle fritidshus, Lokke-Lykke, 

hvor Susanne og Poul 

Lindholm Nielsen tilbragte mange 

gode fridage, og hvor brylluppet 

stod for bare et år siden. 

Inden bisættelsen. De sidste uger 

var Susanne Lindholm Nielsen 

efter eget ønske hjemme hos sin 

mor, og hun var i familiens skød, 

da hun døde. Rigtigt mange DFere, 

blandt andre Pia Kjærsgaard, 

deltog i bisættelsen i Viborg. 

Susanne Lindholm 

Nielsen 

blev kun 49 år 

gammel. Hun 

brugte sine 

kræfter på noget 

så usædvanligt 

som at 

hjælpe sine 

medmennesker, 

og døde som 

følge af lungekræft 

den 21. 

juli 2003. 

21

portrættet 

Familiemenneske og 

ildsjæl med omsorgs-gen... 

Af Pia Riedel 

Pia Kristensen, Dansk Folkepartis 

socialordfører, blev stemt ind i 

Folketinget ved valget i november 

2001, efter i mange år at have været 

aktiv i lokalpolitik i Solrød Byråd. 

- At blive valgt til Folketinget var 

som at vinde i lotteriet, siger Pia Kristensen. 

Jeg var selvfølgelig spændt 

på, om arbejdet levede op til mine 

forventninger, og jeg var godt klar 

over, at der blev meget at se til. 

- Så det at arbejdsbyrden er stor, 

overraskede mig ikke, og da jeg først 

var inde i alle procedurerne på Christiansborg, 

kørte det bare derudad. 

Jeg tænkte ikke på, at jeg var ny, 

men sprang bare ud i det, og nu 

knapt to år efter valget i 2001 synes 

jeg stadigvæk, at det er en meget 

spændende arbejdsplads - at være folketingspolitiker 

er noget helt specielt. 

Familien var også stolt af hende, 

da hun blev valgt ind, og selvom arbejdet 

tager meget plads, bakker de 

hende hundrede procent op. Politik er 

nu heller ikke fremmed for familien, 

idet hendes mand, Christen Bøgh 

22 

Kristensen, er amtsrådspolitiker i 

Roskilde for Dansk Folkeparti, og 

sønnen og svigerdatteren begge er 

medlemmer af partiet. 

Prioriteterne 

- Vi har altid været meget politisk 

orienteret i vores familie, men jeg er 

meget opmærksom på, at der også 

skal være plads til andre ting. Derfor 

er vi dygtige til at sige, at nu glemmer 

vi alt om politik for en stund og 

koncentrerer os om børn, børne- og 

svigerbørn. 

- Man skal engang imellem kunne 

lukke af for det politiske liv og prioritere 

familien og det nære liv for ikke 

at brænde ud før tid. Familien er livsværdi 

for mig. Med et godt og trygt 

familie- og privatliv kan man klare 

næsten alt. 

- Men der er blevet skåret ned på 

fritidsinteresserne. De er blevet indskrænket 

til lange gå- og cykelture. 

Jeg interesserer mig ellers meget for 

slægtsforskning, men det er pt. blevet 

lagt lidt på hylden, da det er meget 

tidskrævende. 

- Tidligere har jeg også engageret 

Pia har fuld fart på den politiske 

karriere - her er det dog cyklen, 

der er fart på. 


Foto: Birger Storm

Pia Kristensen med sin mand, 

Christen Bøgh Kristensen - de 

sætter familielivet meget højt og 

inviterer gerne til komsammen 

hjemme i haven. 

Pia Kristensen er en politisk ildsjæl 

og taler gerne og længe om 

ældreområdet - »Jeg har altid 

haft et ekstra omsorgs-gen, når 

det gælder ældre«. 

mig meget i frivilligt socialt arbejde, 

og også det savner jeg ind imellem, 

for det frivillige arbejde var rent 

menneskeligt meget givende. 

- Jeg arbejdede med psykisk syge, 

der sad isolerede hjemme i deres lejligheder, 

og var derfor med til at 

starte et værested for disse mennesker. 

Et sted, der eksisterer den dag i 

dag, hvilket er en stor tilfredsstillelse. 

Desuden fik jeg derigennem megen 

inspiration og ideer til mit politiske 

arbejde, og den erfaring kan jeg 

jo trække på i mit daglige arbejde 

som socialordfører. 

Omsorgs-gen... 

Relevant erfaring har Pia Kristensen 

nok af. I 25 år arbejdede hun som 

sygehjælper, men måtte stoppe som 

følge af nedslidning i armen. I de 

mange år som sygemedhjælper beskæftigede 

hun sig primært med skizofrene 

ældre, så Pia har et blødt 

punkt, hvad ældreområdet angår. 

- Så langt tilbage jeg kan huske, 

har jeg haft et ekstra omsorgs-gen, 

når det gælder ældre mennesker. Jeg 

blev ked af det, hvis jeg oplevede, at 

gamle mennesker ikke blev behandlet 

ordentligt og respektfuldt. Derfor 

har jeg også været meget glad for 

Dansk Folkepartis forslag om en æl- 


drecheck, som vi kom igennem med 

ved finanslovsforhandlingerne for 

2003. Jeg synes, partiet kan være 

stolt af, at vi fik ældrechecken. Jeg 

ved godt, at de beløb, der er blevet 

udskrevet, måske ikke alle har været 

lige store, men de mindst bemidlede 

har fået, og jeg opfatter det på den 

måde, at der nu er blevet taget hul på 

en meget værdifuld debat om forholdene 

for de dårligst stillede ældre. 

- Der blev ellers 80 millioner kroner 

tilovers ud af de 420 millioner 

kroner, der var afsat til ældrechecken, 

og dem har vi lige fået øremærket 

til demens-området, hvilket 

jeg er glad for. Og ældrechecken og 

lignende initiativer er selvfølgelig noget 

Dansk Folkeparti fortsat vil arbejde 

for. 

Pia Kristensen har fået talt sig 

varm; engagementet nærmest lyser 

ud af kroppen på hende, og hun nævner 

endnu et område, der berører 

hende dybt - nemlig tvangsanbringelser 

af børn: 

- Der mangler virkelig nogle holdbare 

løsninger, så børnene ikke ender 

med at blive kastet rundt i systemet, 

som tilfældet ofte er i dag. Derfor vil 

vi fremsætte et forslag, der går ud 

på, at afgørelser om tvangsanbringelser 

i højere grad skal gå gennem 

domstolene i stedet for at skulle ud i 

socialforvaltningerne, hvor der ofte 

sidder mennesker, der ikke er kompetente 

nok til at vide, hvad der er 

bedst for børnene - med store personlige 

omkostninger til følge for de 

stakkels børn og unge, der anbringes 

uden for hjemmet. Mange af dem får 

et ustabilt liv med anbringelser mange 

forskellige steder, hvilket ingen 

mennesker har godt af. 

Fra SF til DF 

Man foranlediges til at tænke på, 

hvor det brændende engagement og 

den politiske interesse egentligt 

stammer fra. 

- Ja, jeg er vokset op med forældre, 

Blå bog 

Navn: Pia Kristensen 

Bopæl: Solrød Strand 

Alder: 50 år 

Uddannelse: Sygehjælper og 

kontorassistent 

Erhverv: Folketingsmedlem, 

DFs socialordfører, byrådsmedlem 

Fritidsinteresse: Samvær 

med familien, gå- og cykelture 

der var SF’ere, så mit barndomshjem 

var meget venstreorienteret, ligusterhækken 

var bandlyst, og døren var 

altid åben for alle. Så der væltede et 

hav af mennesker ind og ud af dørene, 

og ofte var der en stor gruppe 

mennesker samlet i køkkenet til diskussionsaftener, 

hvor bølgerne gik 

højt, for mine forældre havde venner 

af forskellig politisk observans. 

Sådan blev min interesse for politik 

fanget, og jeg har hængt på siden da. 

- Jeg var selv SF’er, indtil jeg fyldte 

32 år. Det stoppede jeg med, da det 

gik op for mig, at jeg som SF’er slet 

ikke arbejdede for det nationale projekt 

og for Gud, Konge og Fædreland, 

som jeg ellers går stærkt ind for. 

- Jeg ønsker at værne om de danske 

værdier, hvilket er uforeneligt 

med at være medlem af SF, så det 

kom jeg hurtigt ud af og mistede da 

også mange venner, fordi de fleste af 

dem hørte til på venstrefløjen. Men 

det var et nødvendigt skifte for mig, 

da jeg ikke kunne stå inde for politikken 

mere, og samtidig var der i Danmark 

en indvandring uden sidestykke, 

som jeg fandt uhensigtsmæssig 

for landet. 

- Der var en klog mand, der sagde: 

»Hvis man ikke er socialist, når man 

er ung, har man intet hjerte, men 

hvis man stadig er socialist som voksen, 

har man ingen hjerne«, smiler 

Pia Kristensen og ser lige pludselig 

drilsk ud... 

Hellere Osama end Brian og Bo 

Navnet Osama er nu mere populært herhjemme end navne som Brian 

og Bo. Inden for det seneste år er otte børn blevet døbt Bo og seks 

børn Brian - nu overhalet af Osama, som ni drengebørn i Danmark fik i 

den periode. Det fremgår af Danmarks Statistik. 

Det samlede antal Osama’er, der befinder her til lands er dermed nu 

steget til 103. Hvad den relativt høje stigning skyldes, giver statistikken 

imidlertid ingen svar på - så et hvert gæt er lige godt. Michael Lerche Nielsen 

fra Københavns Universitet - som åbenlyst ikke er videnskabelig 

navneforsker for ingenting - har funderet sig frem til, at de nye Osama’er 

formentlig skyldes indvandringen...Den danske bestand af Osama’er er 

dog for intet at regne mod den nigerianske. Avisen Nigerian Vanguard 

oplyser, at henved 70 procent af de nyfødte drenge på et hospital i den 

nordlige del af landet nu er en del af det globale Osama-fællesskab. spe 

23

kriminalitet 

Sverige blandt 

verdens mest 

kriminelle lande 


Dugfriske statistikker fra Interpol 

afslører, at Sverige ikke blot er 

Nordens mest kriminelle samfund, 

men selv med verdensranglisteøjne 

får Sverige en tårnhøj placering. En 

del af forklaringen på, hvorfor det er 

gået så galt, vil formentlig kunne 

spores i den specielle svenske folkhem-variant 

af velfærdssamfundet - 

ideen om »Folkehjemmets« omsorg 

fra vugge til grav. 

Da den tidligere svenske statsminister 

og formand for Socialdemokratiet 

Per Albin Hansson i tyverne lancerede 

tanken om »Folkhemmet«, havde 

han næppe forestillet sig, at Sverige 

efter årtusindskiftet ville ende som 

en i særklasse voldelig og brutal stat. 

Visionerne byggede jo på sammenhold 

og solidaritet; et samfund, der 

ikke kender til privilegerede eller 

marginaliserede; hvor ingen forsøger 

at rage til sig på andres bekostning, 

men hvor lighed, omtanke, samarbejde 

og hjælpsomheden råder - Per Albin 

Hanssons, Tage Erlander og Olof 

Palmes drøm, som med de seneste 

statistikker fra Interpol må siges at 

være krakkeleret. 

Sverige fremstår i dag som et splittet 

land, hvor politiske korrekthed og 

meningstyranni kvæler ethvert tiltag 

til kritik, endsige modstand, men 

som til gengæld har skabt grobund 

for store nazistiske grupperinger 

samt skabt et udpræget voldeligt 

samfund, hvor der tilmed har dannet 

sig en afgrundsdyb forskel mellem rig 

og fattig. 

Når det gælder den frie debat, er 

den i Sverige så godt som ikke eksisterende. 

Tanken om, at folket skal 

vejledes og irettesættes har altid 

været et særligt svensk kendetegn - 

og ikke mindst når det gjaldt indvandringen, 

eksisterer der ganske specielle 

forhold i Sverige. 

I sommer kunne man eksempelvis 


Bent Blüdnikows samling af artikler 

om den kolde krig kan betragtes 

som en slags »appetizer« på de 

kommende resultater af to store officielle 

undersøgelser om den kolde krig, 

PET-undersøgelsen og undersøgelsen i 

Institut for Internationale Studier af 

24 

læse om, hvordan et yngre dansk par 

blev udsat for overfald på en svensk 

campingplads. Manden blev tævet, 

kvinden voldtaget og parret ribbet for 

alle værdier. Men gerningsmændenes 

signalement - og dermed identitet - 

blev holdt tilbage af de svenske medier. 

Offentligheden måtte ikke vide, at 

gerningsmændene var indvandrerdrenge. 

Syge og dovne 

Med Interpols nye tal kunne noget 

tyde på, at der er en nøje sammenhæng 

mellem Sveriges mislykkede 

udlændingepolitik og den stigende 

kriminalitet. Ifølge Interpols statistik 

begås der eksempelvis dobbelt så 

mange mord pr. 100.000 indbyggere i 

Sverige som i USA. 

Sammenligner man med de øvrige 

nordiske lande begås der i Sverige 

Landsforræderiske tendenser 

Foto: Scanpix 

den ydre og den indre trussel. 

»Opgøret om Den Kolde Krig« indeholder 

en række artikler fra Bent 

Blüdnikows tid som debatredaktør på 

Berlingske Tidende fra 1998-2002 og 

kommer langt omkring. Lige fra de 

uforbederlige venstreintellektuelles 

fascination af kommunismen til personer, 

som allerede i 1970érne for- 

ifølge Interpol flere mord og grove 

overfald end i alle de øvrige nordiske 

lande tilsammen. Af en statistik fra 

det svenske kriminalitetsforebyggende 

råd fremgår det, at antallet af 

voldtægter af mindreårige på kun ét 

år er steget med 20 procent. 

Ikke kun hvad angår kriminalitet 

er den gal i Sverige - også på andre 

områder er der store problemer. En 

EU-rapport har således netop slået 

fast, at svenskerne er det dovneste 

folk i hele EU, ligesom rapporten placerer 

svenskerne i bunden, når det 

gælder effektivitet. Et meget højt sygefravær 

får skylden. Når man sætter 

den amerikanske effektivitet til 

100, får man således et tal for Sverige 

for 69 og for EU som gennemsnit 

på 78. Samtidig er den svenske stat 

den mindst effektive i EU - kun 

overgået af Italien. 

holdt sig kritiske til totalitarismens 

fristelser - folk som SFéren Gert Petersen, 

DKPéren Frank Aaen og Socialdemokratiets 

Kjeld Olesen - bagmændene 

bag fodnotepolitikken i 

1980érne. 

Det tjener både Berlingske Tidende 

og Weekendavisen til ære, at de med 

Blüdnikow i spidsen har holdt fast i 

den vigtige debat om Den Kolde krig. 

Bent Blüdnikow har viet en stor del 

af sin journalistiske gerning til at

Enhver større provinsby i Sverige 

har en »Folkets Park« - en del af 

myten om det svenske Folkhem. 

Her er det statsminister Göran 

Persson, som i Folkets Park, Björkevik, 

taler til sit folk. Vistnok 

ikke om opløsningstendenserne... 

Antal forbrydelser 

pr. 100. 000 indbyggere: 

Statistik: Interpol 

www.interpol.int 

Mord 

Sverige 10,01 

USA 5,61 

Danmark 3,72 

Polen 3,50 

Israel 3,43 

Spanien 2,90 

Norge 2,66 

Schweiz 2,41 

Finland 1,71 

UK 1,63 

Irland 1,60 

Japan 1,05 

Sexforbrydelser 

inkl. voldtægt 

Sverige 102,84 

UK 71,64 

Norge 66,59 

Israel 54,61 

Danmark 54,24 

Irland 49,36 

Schweiz 46,15 

Finland 23,18 

Spanien 16,80 

Polen 2,20 

Japan 9,08 

USA N.A. 

Grov vold 

Sverige 667,42 

USA 318,55 

Irland 85,88 

Polen 81,10 

Schweiz 79,47 

Norge 77,43 

Israel 42,22 

Finland 40,71 

UK 30,07 

Danmark 25,41 

Spanien 21,23 

Japan 5,02 

sætte opgøret med de totalitære ideologier 

og Danmarks fortid under Den 

Kolde krig på dagsordenen. 

Emnemæssigt kommer bogen vidt 

omkring. Læseren føres gennem et 

historisk rædselskabinet, som ikke 

alene er fyldt med kommunismens 

forbrydelser, venstrefløjens antidemokratiske 

tendenser og de revolutionæres 

flirt med vold og antisemitisme, 

men som også beskæftiger sig 

med den stadigvæk udbredte politi- 

By- og amtsrådsmedlem Michael 

Rex - dømt 

Af Pia Riedel 

Landsret på groft vildspor«. Sådan 

var overskriften på en ledende artikel 

i Sjællands Tidende om afgørelsen 

i retssagen mod Michael Rex, byog 

amtsrådsmedlem for Dansk Folkeparti. 

Tirsdag den 19. august 2003 blev 

denne idømt 10 dagbøder à 500 kr. for 

udtalelser, fremsat på Dansk Folkepartis 

årsmøde 2001, hvor han bl.a. 

fremførte: “At islam ikke er en religion 

i rigtig forstand, men en terrororganisation, 

som prøver at vinde herredømmet 

ved vold.” 

Dommen faldt ved Vestre Landsret 

i Kolding, hvor en anden DF’er, Kenneth 

Kristensen, formand for Dansk 

Folkepartis Ungdom, blev pure frifundet 

for udtalelser ved samme lejlighed. 

Her mente landsretten ikke, 

at Kenneth Kristensen kunne dømmes 

efter racismeparagraffen. 

Kenneth Kristensen er citeret for at 

have sagt: »I Danmark må man ikke 

ske slagside i Danmarks Radio, Sovjetunionens 

nyttige idioter i Danmark, 

og den ulykkelige fodnotepolitik, 

herunder ikke mindst diskussionen 

om Socialdemokratiets og det 

Radikale Venstres rolle heri. 

Debatten om fodnotepolitikken blev 

senest aktuel i foråret, da to forhenværende 

socialdemokratiske ministre 

Kjeld Olesen og Ole Espersen truede 

Dansk Folkepartis Jesper Langballe 

med en injuriesag, efter at denne hav- 

DFU-formand Kenneth Kristensen 

- frifundet 

Dømt og frifundet 

kalde en såkaldt utilpasset andengenerationsindvandrer 

for det, han er, 

nemlig en afstumpet afviger. Faktum 

er, at flertallet af disse unge arabere 

er forbrydere, der med deres voldsforherligelse 

og intense had har videreført 

de traditioner, som familiefædrene 

har bibragt dem«. 

Begge blev tidligere på året, i januar, 

frikendt af byretten i Vejle, og 

begge havde udtalt sig på baggrund 

af terrorangrebet i USA. 

Sjællands Tidende skriver om domsafsigelsen: 

»Landsrettens afgørelse er opsigtsvækkende, 

fordi den helt åbenlyst er i 

strid med Højesterets dom den 17. 

juni i år og endvidere i strid med Den 

Europæiske Menneskerettighedskonventions 

beskyttelse af ytringsfriheden. 

Det er rystende, at en landsret i 

den grad kan sidde ikke bare en 

Højesteretsafgørelse overhørig, men 

også de frihedsrettigheder, som er internationalt 

konventionsbestemt.... 

de beskyldt d´herrer for landsforræderiske 

tendenser i forbindelse med 

fodnotepolitikken. Læseren må selv 

bedømme, hvem der har ret. Til denne 

bedømmelse vil »Opgøret om Den 

Kolde Krig« bestemt være et velegnet 

og kærkomment bidrag. 

Bent Blüdnikow (red.) 

»Opgøret om Den Kolde Krig« 

Peter la Cours forlag, 383 sider. 

300 kr. 

25

fortællinger af landets historie VI 


Det fortælles, at admiral Nelson opfordrede 

kronprins Frederik til at 

gøre den unge løjtnant Peter Willemoes 

til admiral - og at Kronprinsen stolt 

svarede, at skulle han lønne alle sine 

tapre officerer efter fortjeneste, ville 

der ikke være kaptajner og løjtnanter 

tilbage i flåden. 

Nelson var blevet imponeret over 

den 18-årige løjtnant. Han havde nu 

også haft ham på tætteste hold under 

Slaget på Reden, den 2. april 1801 - for 

Willemoes havde ligget med sit flådebatteri 

- et pænere ord for en pram - 

lige op og ned ad admiralens flagskib, 

»Elephant«, og havde under den seks 

timer lange træfning givet flagskibet 

nok at bestille. 

Men Peter Willemoes regnedes 

blandt de største helte, når der i årene 

efter skulle fortælles om denne besynderlige 

og blodige Skærtorsdag - nationens 

friskeste forårsdag. Den største 

militære begivenhed i København siden 

svenskernes storm halvandet hundrede 

år tidligere. Og byen var fyldt 

med stolthed, og alle kendte historierne 

om den eller den officers og den eller 

den meniges tapperhed. Og de blev 

genkendt hvor de kom, og på gader og i 

stræder blev der nejet og bukket dybt, 

når Olfert Fischer, kaptajn Lassen eller 

løjtnant Willemoes spadserede forbi. 

Herhjemme fejredes kampen som en 

sejr. Men i England fejrede man også 

Slaget på Reden som en af de store sejre 

og gør det stadigvæk. Tag til London 

og ind på Trafalgar Square - hvor 

Nelsons Column rager op, og hvor admiralens 

fire store sø-sejre er opremset: 

Copenhagen, The Nile, St. Vincent 

og Trafalgar. Ved det sidstnævnte slag, 

i 1805, mistede admiralen livet. 

Men »Copenhagen 1801« kunne jo 

dårligt være både en britisk og en 

dansk sejr? Nej, naturligvis ikke - og 

så alligevel.... 

Konvojer mod sørøvere 

Uoverensstemmelserne mellem briter 

og danske, som førte til to krige, 

1801 og 1807, startede med vrøvl omkring 

konvojer. Det havde dels at gøre 

med de alliancer, Danmark var med i, 

og dels at gøre med vore kolonier i 

Afrika og Vestindien. 

Handelsflåden havde længe døjet 

med sørøvere. Skibe blev rask væk bordet 

og lasten hugget. Rederne klagede 

deres nød til Kronprinsen, som klarede 

statens affærer for sin sindsyge far, 

700 

Holger Danske 

Vikinger på Lindisfarne 

26 

800 

Irland angribes 

Ansgar. 

Togt mod England 

900 

Normandiet 

Jellingestenen 

Norge indtages 

Nationens 

friskeste 

forårsdag 

C.A. Lorentzens maleri 

hænger i den nationale 

samling Frederiksborg 

Slot, og viser øjeblikket, 

hvor den engelske 

delegat overrækker 

admiral Horatio 

Nelsons trusselsbrev 

til danskerne. 

Brevet var stilet til 

Kronprinsen og skrevet 

på Nelsons svært medtagne 

flagskib, »Elephant«. 

Kronprinsen 

selv står til venstre i 

billedet med sin stab 

og blev så hårdt rystet 

af truslerne, at han 

lod skydningen 

standse. 

The Nelson Column på 

Trafalgar Square i 

London blev opført i 

årene 1840-43 og er 

skabt af E. H. Baily. 

Nelsons statue øverst 

er i bronze, omstøbt fra 

franske kanoner, der 

blev erobret af briterne 

i slaget ved Trafalgar, 

hvor Nelson faldt. Fire 

store søslag er skildret 

nederst: Copenhagen, 

The Nile, Cape St. Vincent 

og Trafalgar. 

1000 

England erobres 

Lund bispesæde 

Kirkebyggeri 

1100 

Absalon - København 

Svend, Knud & 

Valdemar 

1200 

Dannebrog 

Landskabslovene 

1300 

Niels Ebbesen 

Margrethe samler 

Norden

Christian den Syvende. 

Kronprinsens svar var det indlysende 

at lade danske fregatter eskortere 

skibene, hvilket skete i en regulær 

konvoj-sejlads. Og her måtte de danske 

konvojer nødvendigvis dels igennem 

Den Engelske Kanal - og af og til 

også omkring de britiske besiddelser i 

såvel Middelhavet som i Vestindien. 

Det burde for så vidt ikke være noget 

problem - hvis ikke det lige var fordi 

Danmark var allieret med briternes 

arvefjende, Frankrig. 

Briterne troede ikke på, at danskerne 

kun sejlede med sukker og andre 

fredsommelige varer, men at de danske 

skibe i lige så høj grad dels sejlede 

med militært udstyr, dels med franske 

varer - og det havde briterne vist for 

resten ret i... De ville tjekke de danske 

skibe, men de danske orlogskaptajner 

havde instrukser om, at afvise at blive 

tjekket, hvilket betød ballade og talrige 

træfninger mellem danske og britiske 

krigsskibe. 

Til sidst havde briterne fået nok. I 

januar 1801 blev 149 danske skibe i 

engelske havne beslaglagt, og to 

måneder senere stævnede 20 britiske 

linjeskibe samt 33 fregatter ud med 

kurs mod København. Angrebet kom 

ikke uventet. Heller ikke for vore allierede, 

Sverige, Rusland og Frankrig, 

som dog, da det kom til stykket, ikke 

løftede en finger for at hjælpe. Men i 

København tog man den kommende 

fare med oprejst pande. Oehlenschläger, 

som på daværende tidspunkt 

1400 

Stænderforsamlinger 

Svensk oprør 

Hansestæderne 

1500 

Grevens Fejde 

Reformationen 

var student, beskrev stemningen: 

»Følelsen af den gamle helteære til 

søs havde bemestret sig nationen og 

især Hovedstaden. Alle tidens smålige 

laster: Misundelse, gerrighed, hovmod, 

forfængelighed, bagtalelse, nag 

havde som feje niddinger skjult sig i 

krogene. Derimod fremtrådte brodersind 

og velvilje. Mennesker, som aldrig 

havde set hinanden før, trykkede begejstret 

hinandens hånd. En ubeskrivelig 

munterhed udbredte sig over 

hele staden. Den gamle matrosvittighed 

syntes at have forplantet sig til 

alle indbyggerne, og der regnede indfald 

og spottegloser ned over englænderne.« 

Ja, sådan afventede man den 

almægtige britiske flåde. Og - næsten 

som sædvanlig i Danmarkshistorien: 

Vi var overhovedet ikke militært parate! 

Det meste af flåden var ikke sejlklar. 

Kun nogle mindre fartøjer samt 

sølle to linjeskibe var intakte. Det ene, 

flagskibet Dannebrog med flådens 

chef, Olfert Fischer ombord, det andet, 

Prøvestenen med kaptajn Lorentz Lassen. 

Nelsons blinde øje 

Oppe mod nord var det nye Trekroner 

Søfort, og nede på Holmen batteriet 

Sixtus - og derimellem lå to kanonbatterier, 

Lynetten og Qvintus. Det 

var det hele. Så der måtte efter de forhåndenværende 

søms princip improviseres: 

Man hev 14 pramme ind i 

Københavns Havn, anbragte kanoner 

på dem, og benævnte dem »flådebatterier«. 

Det var sådan ét, Willemoes fik 

under sin kommando, og han stod 

med sin besætning klar, da de to admiraler, 

Parker og Nelson stod ned 

gennem Sundet. De holdt sig helt ovre 

under den svenske kyst, så de kunne 

undgå Kronborgs kanonade. Vore 

1600 

Tabet af Skånelandene 

Kolonieventyr starter 

1700 

Store Nordiske Krig 

Stavnsbåndet ophæves 

Litograferede mindeblade som 

dette - »Heltene fra 2. April« - var 

almindelig vægdekoration rundt 

om i hjemmene. Dette blev komponeret 

i 1852 - på 50 års dagen 

for Slaget på Reden. Nederst 

gravhøjen på Holmens Kirkegård 

i København. Øverst i midten 

admiral Olfert Fischer og til 

venstre for ham den unge Peter 

Willemoes, som døde i 1808 i Slaget 

ved Sjællands Odde. Han ligger 

begravet på Odden Kirkegård. 

På en sten her kan læses 

Grundtvigs mesterdigt »De snekker 

mødtes i kvæld på hav«. 

Grundtvig havde haft le 

svenske allierede kunne bare have fyret 

løs fra »Kernen«, men svenskerne 

skulle som nævnt ikke have noget 

klinket... 

Mens den øverstkommanderende 

admiral Parker med sin del af flåden 

lagde til anker, stod admiral Nelson 

om morgenen, den 2. april, ind gennem 

Kongedybet - til akkompagnement 

af Københavns kirkeklokker. 

Nelson havde lovet at gøre aktionen 

færdig på en time. Da der var gået 

fire, syntes Parker det var ved at være 

lidt rigeligt. Han kunne se, at Nelson 

så langt fra var færdig, og signalerede 

til ham om at afbryde slaget. Og det er 

ikke en skrøne, at Nelson satte kikkerten 

for det blinde øje - og erklærede, at 

han ikke kunne se noget: »I see no 

ships...!«, for han havde ikke til hensigt 

at stoppe, om end han så, at det 

var ved at gå galt. Vinden førte langsomt 

de britiske skibe ind mod Trekroner, 

hvis 100 moderne kanoner var begyndt 

at fyre løs. I den situation brugte 

han list: Han sendte med hvidt flag 

en båd ind til havnen med et brev til 

Kronprinsen, og truede med, at der 

ville blive sat ild til flådebatterierne, 

så alle mænd ville miste livet, såfremt 

den danske skydning ikke blev indstillet. 

Den most kunne den unge kronprins 

ikke stå for, og gav - uden at 

rådslå med nogen - ordren. Et stort 

chok for Olfert Fischer og resten af de 

danske officerer. Men kampen, som 

havde raset i seks timer, var nu forbi. 

Måske havde vi alligevel tabt - for admiral 

Parkers skibe var endnu slet 

ikke engageret. 

Ved taflet på Københavns Slot talte 

admiral Parker i sin skåltale om det 

varme venskab mellem danskere og 

briter, hvortil Kronprinsen til sin sidemand 

- på dansk - skal have snerret: 

»Ja, det er satan til venner!«. 

1800 

Englandskrigene 

Grundloven 

Tabet af Sønderjylland 

1900 

Salg af Vestindien 

Genforeningen 

Besættelsen 

27

Offshore med Mærsk 

Offshore på boreplatformen Dan 

midt ude i Vesterhavet. MF Peter 

Skaarup, MF Poul Nødgaard, MF 

Kristian Thulesen Dahl, personalechef 

Steen Vejlgaard og MF Pia 

Kjærsgaard. (foto: Mærsk) 

og fløj de knapt 70 minutter til 

olieboreplatform Mærsk Endeavour 

- og senere videre til boreplatformen 

Dan. Begge steder 

med grundig orientering og rundvisning. 

Først sidst på eftermiddagen 

gik det retur til Esbjerg. 

sionerne om ikke så længe skal 

tages op til fornyet overvejelse. 

Fra sikkerhedsinstruktionen i 

Esbjerg Lufthavn og omklædningen 

til overlevelselsdragter i Esbjerg 

Lufthavn tog de fem DFere 

ved 8-tiden plads i helikopteren 

der sted samt fra direktørerne at 

at høre enkelthederne omkring 

investeringer, mandskab, faciliteter, 

udbytte og produktionsresultater. 

Enkeltheder, der er af 

største betydning for DFs forhandlere, 

når Vesterhavs-konces- 

En oplevelse...«! Standard-svaret, 

når man talte med de 

fem fra Dansk Folkeparti på 

Christiansborg, som af Mærsk 

var blevet inviteret til ved selvsyn 

at konstatere, hvorledes olieudvindingen 

på Vesterhavet fin

Dansk Folkeblad nr. 4 - 2003 - Dansk Folkeparti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?