Kapitel 11 Offentlige sektor

kommunale bloktilskud. F.eks gælder der for boligsikring, at kommunerne finansierer 40 % af
udgifterne til området, men samtidig kompenseres kommunerne for denne udgift gennem en
forhøjelse af det kommunale bloktilskud, hvorfor Selvstyret reelt finansierer hele denne udgift.
For førtidspension gælder der jf. tabel 11.3, at der er en gammel og en ny ordning. Den nye
ordning omfatter førtidspensionister, som er blevet tilkendt ret til førtidspension efter den 1.
januar 2002. Den nye ordning blev indført som følge af ønske om at undgå tilskyndelse til
kassetænkning i kommunerne, så kommunerne ikke arbejdede for, at personer på offentlig hjælp
med en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet overgik til førtidspension. Eftersom Selvstyret
finansierede 90 % af udgifterne til førtidspensionen og kommunerne finansierede udgifterne til
offentlig hjælp, så var det hensigtsmæssigt for kommunerne, at disse personer overgik fra
offentlig hjælp til førtidspension.
Den nye ordning for førtidspension finansieres reelt set på tilsvarende vis som den gamle ordning
i forholdet 90/10 % mellem Selvstyret og kommunerne, hvor kommunerne kompenseres for 80 %
af kommunernes samlede udgifter til førtidspension under den nye 50/50 %‐ordning for
førtidspension. Kompensationen foretages gennem en forhøjelse af det kommunale bloktilskud.
Ideen har været at kommunen har en mindre direkte økonomisk interesse i at placere en given
person på førtidspension. Det har i praksis været vanskeligt for kommunerne at administrere de
to ordninger. Således er der eksempelvis kommuner, som har kommet til at placere nytilkomne
førtidspensionister under den gamle ordning, hvilket har resulteret i nogle utroværdige
regnskabstal, som har gjort det besværligt at foretage en korrekt regulering af kommunernes
bloktilskud på baggrund af forbruget under de to ordninger. Det har betydet store ændringer af
størrelsen af det kommunale bloktilskud fra år til år, hvilket giver en uhensigtsmæssig
budgetlægning i såvel Selvstyret som kommunerne.
Generelt gælder det, at det er uhensigtsmæssigt med refusionsordninger, der tilskynder
kommunerne til at bruge de offentlige tilbud finansieret af Selvstyret mere, end der er reelt behov
for. Endvidere gælder det, at der skal undgås refusionsordninger, som medfører unødvendig
megen administration og giver anledning til fejlkilder. Et eksempel på dette er de to ordninger for
førtidspensionsområdet. Den gamle ordning kan med fordel afskaffes, og førtidspensionisterne
under den kan overføres til den nye ordning med kompensation til kommunerne gennem det
kommunale bloktilskud. Såfremt det skulle medføre store ekstraudgifter til en kommune, så er
det muligt at lave en simpel aftrapningsordning af denne merudgift gennem fordelingen af det
kommunale bloktilskud mellem kommunerne.
For anlægsområdet er der ikke er nogen entydig linje i hvorledes finansieringen er delt mellem
Selvstyret og kommunerne. Områder som anlæg af lufthavne, havne, sundhedsvæsenets
bygninger, skoler og anlæg for landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge samt
handicapinstitutionerne finansieres 100 % af Selvstyret, mens skolehjem, ældreboliger og
anlæggelse af veje inden for beboet område finansieres 100 % af kommunerne.
14