Solist John Storgårds - DR

John Storgårds
Værker
Koncerthuset 2009/10 7
Robert Schumann (1810-1856)
Cellokoncert, i arr. for violin og orkester, op.129 (1850)
Et af Schumanns allersidste værker er hans Violinkoncert. Den
blev færdig bare fem måneder, før Schumann i en voldsom
depression forsøgte at drukne sig Rhinen. Selvmordsforsøget
mislykkedes, men livet var i praksis slut for Schumann. Han blev
indlagt på et hospital for psykisk syge, og som led i kuren blev det
ham forbudt at få besøg af sine hustru, Clara. Hans to sidste år
blev tilbragt i total formørkelse og rablen.
Violinkoncerten fortæller intet om dette drama. Den er et inspireret
og vitalt værk, som Schumann skrev i begejstring over den unge
violinist Joseph Joachims talenter. Joachim havde sørget for at
trække Beethovens store Violinkoncert frem af glemslen, og ved
en af sine mange koncerter vakte han Schumanns store interesse.
Schumanns tilegnede sin nye violinkoncert til Joseph Joachim,
men de to nåede aldrig at gennemgå værket sammen, før
Schumann sank ned i sin fatale depression. Joachim så først
manuskriptet til violinkoncerten efter Schumanns død, og
han opførte aldrig værket. Først så sent som i 1937 (!) blev
Schumanns Violinkoncert opført, og da havde Joseph Joachim
været død i 30 år.
Da man i 1907 ryddede op i Joseph Joachims efterladte papirer,
fandt man også solostemmen til en anden ukendt violinkoncert.
Man regnede med, at det var et af Joachims egne værker (han
var selv en glimrende komponist) og skænkede ikke noden
mange tanker.
I 1980’erne opdagede en kvik musikforsker, at solostemmen var
identisk med solostemmen i Schumanns Cellokoncert – men
altså skrevet om for violin! Ud fra håndskriften kunne man se, at
det var Schumann selv, der havde lavet violin-versionen.
Hvornår Schumann lavede en violin-version af sin egen
cellokoncert kan ikke siges præcist. Han skrev cellokoncerten i
1850, og violin-versionen er sikkert lavet cirka samtidig med, at
han skrev sin ’rigtige’ Violinkoncert i 1853. Tilsyneladende har
Schumann været så begejstret for Joseph Joachim, at han ville
give ham mere end én koncert at spille. Desværre blev hverken
den ene eller den anden nogensinde opført af Joachim – og fak-