Som man råber i skoven, får man svar - Center for Ligebehandling af ...

Som du råber i skoven får du 

svar 

Inkludering af hørehæmmede børn 

med CI 

Birgitte Franck 

30. Audiologopæd 

maj 2006

Screening af nyfødte for høretab 

Ca. 80% af børn med medfødte høretab skulle gerne 

findes og behandles med høreapparat inden det 

fyldte ½ år

Fremtidig opstart af hørehæmmede 

småbørn? 

n Babyer med svære høretab –kandidater kandidater til 

Cochlear Implant vil blive henvist til 

Århus / Gentofte audiologisk afd. meget 

hurtigt efter diagnosen

Nye grænser for CI kandidater 

n Døvfødte børn opereres fra 1. år 

n Svært hørehæmmede børn opereres 

n Børn med andre handicap 

n Børn fra alle sociale lag 

n Meningitbørn også under 1 år får 2 

implantater 

n Børn med auditiv neuropati 

n Døve børn af døve forældre

Screening for høretab hos nyfødte - en hel 

ny situation 

Forventninger til: 

n at stort set alle nyfødte døve og svært hørehæmmede 

får CI 

n gode tale tale-sproglige sproglige resultater hos mange børn, når de 

får CI ved et års alderen 

n Andre hørehæmmede børn hjælpes godt med de 

nyeste høreapparater + anden teknik

Undersøgelse af døves uddannelse og 

jobmuligheder 

n Rapporten viser at højt uddannede døve har 

gået i alm. folkeskole 

n 48% af døve 18 18-65 65 årige i Danmark er i 

beskæftigelse 

n 70% af hørende i samme alder er i arbejde

”Hen over hovedet” 

Lærere der underviser hørehæmmede på 

hørende skoler stiller andre krav og giver 

børnene andre normer –deres deres sociale 

kompetence udfordres på en anden måde

inkludering 

n Hørehæmmede kan også være 

gruppeintegreret i en alm. klasse 

n Det handler ikke kun om fag og 

faglighed, det handler om empati og 

adfærd

høretab

Her 

Her

Dækning af talebanan med CI

Det helt store problem 

n Du hører fint på tomandshånd i ro 

n Du taler upåfaldende 

n M an betragter dig som ” hørende ” 

n Men du hører dårligt i støj og på afstand 

n Klasseværelset med mange elever er 

derfor en problem atisk ”arbejdsplads ”

CI opererede børn på Århus 

Sygehus 

pr. 1. april 2006 = 140 børn

CI Opererede børn på Gentofte 

Sygehus 

pr. 1. april 2006 = 153 børn

Ændringer i skoleplacering 

n 300 børn er opereret med CI nu 

n Ca. 33 % af børn med høretab har også andre 

problemer 

n De først opererede opnåede ikke at flytte skole 

og ændre sprogkode 

n I fremtiden vil flere og flere af de døve børn 

starte i hjemkommunens vuggestuer og 

dagpleje fra start af eller efter ca. 2 år 

n Der lægges op til placering i hjemskolen

Hørehæmmede børn skoleplacering / børnehave år 99/2000 

/ 2006 / 2007 

99/ 2000 2006 /07 

n Ålborgskolen 81 43 

Ålborgskolen 81 43 - 

38 

n Skolen på Kastelsvej 129 85 - 

44 

n Fredericiaskolen 115 75 - 

40 Ringsted Centret 65 

53 - 12 

n Ballerup Centret 36 59 + 

23 

n Brændgårdskolen 19 13 -

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

August 2005 placering af børn med CI - 

opereret på Vestdansk center = Jylland + 

Fyn 

11 

Dagpleje 

6 

3 

1 

Vuggestue 

3 

2 

8 

Bø.have 

6 

12 

34 

HØ-bøh. 

38 

28 

8 

Hjemskole 

12 

22 22 

17 17 

Centerskole 

12 

11 

10 

Ålborgskolen 

13 

Fredericiaskolen 

16 

14 

5 

Specialsk. 

4 

5 

0 

Nyborg 

2 2 2 2 

1 

Special bøh. 

1 

AA+BH 

3 

1 

2003 

2004 

2005

Udvendige og indvendige del af CI

Elektroder i høresneglen

En analyse af unge på venteliste til CI 

år 2005 

1. døv af meningitis for 14 dage siden talesprog 

2. 14 

3. 10 

4. 14 

14-årig årig svært hørehæmmet med 

progredierende hørelse ( 2 sproget med godt 

talesprog ) 

10-årig årig svært hørehæmmet (enkeltintegreret 

med talesprog) 

14-årig årig med progredierende hørelse 

(tegnsprog kan ikke bruge tegn p.g.a. 

muskelsvind) 

5. 19 19-årig årig med progredierende hørelse 

(Døv nu - tosproget)

fortsat 

6 11 11-årig årig med et døvt øre og progredierende 

hørelse på det andet øre ( enkeltintegreret med 

talesprog ) 

7 

14 14-årig årig med et døvt øre og svingende hørelse 

på det andet øre –døv døv i perioder (tosproget ) 

8 22 22-årig årig svært tunghør tunghør- nu døv (tosproget) 

9 10 

10-årig årig døv (tegnsprog –vurderes vurderes til at have 

hørt som helt lille) 

10 16 årig svært tunghør –nu nu døv

Et regne regne-eksempel eksempel 

Mindste indgreb og nærheds principper kan også aflæses 

økonomisk. 

n Skoleplacering skole for døve og hørehæmmede 

n Udgift pr. år = 370.000 kr. 

n måske elevhjem 2 gange om ugen 120.000 kr

Ny gruppe CI kandidater 

n En ny gruppe CI CI-kandidater? kandidater? 

n En voksende gruppe? 

n Mere fokus på CI 

n Nye grænser for høretab og CI 

n Mere accepteret 

n Forbedret livskvalitet 

n Bedre muligheder som inkluderede og på 

arbejdsmarkedet

Svar fra Undervisningsministeriet 

Undervisnings 

Undervisnings-ministeriet ministeriet bemærker 

mere specifikt, at det forhold at 

døvfødte børn i stigende grad får tilbudt 

Cochlear Implant betyder, at vi i 

fremtiden kan forvente et fald i antallet 

af døve elever med behov for 

specialundervisning funderet i 

tegnsprog i 

folkeskolen.

fortsat 

Ministeriet finder at disse børn 

stadigvæk vil have behov for særligt 

tilrettelagt undervisning som 

funktionelt hørende, 

hvorfor specialundervisningen 

fremover må forvente at skifte 

karakter.

Auditory Verbal Therapy 

n En metode der udnytter de nyeste tekniske 

fremskridt 

n Der bygger på udnyttelsen af de auditive 

potentiale m.h.p. talesprog 

n En metode der som mål har inkludering 

n En metode der bygger på forældrenes aktive 

medvirken

Handleplan når vi inkludere barnet med 

CI 

n Start august / september året før barnet starte 

skole 

n Find en skole der er interesseret i opgaven 

n Både skoleleder og lærere 

n Vurder klasselokalets placering 

på skolen 

n Er der mulighed for 2 klasselokaler?

Vær obs. på:

n Få målt lys og lyd 

vurder 

n økonomisk overslag over tekniske indkøb

planlægning 

n Lad måske kommende klasselærer blive 

støtte i børnehaveklassen 

n Lav en realistisk vurdering til støttetimer 

n Dette kræver indsigt 

n tekniske indkøb: 

n FM FM-udstyr udstyr + grænseflade mikrofon + 

overhead = Udgift på ca. 60.000 , som 

dækker over en investering der gælder 

mange år frem

Et ” m ust ” 

n En lærer der har et barn med HA eller CI 

i sin klasse bør have et kursus, før barnet 

starter ( nye lærere ) 

n Lærerne bør have mulighed for 

opfølgningskurser, måske lidt afhængig 

af barnets problemer 

n forældreforeningen deCibel laver også 

lærerkurser

Fremtidens skole

Udfordringerne 

Tre hovedårsager til forringet tale tale-støj støj- 

forhold og dermed nedsat talesignalkvalitet 

n Baggrundsstøj 

n Ekko 

n Afstand

Baggrundsstøj 

Mange af de aktiviteter vi 

holder mest af i livet foregår 

i støjende omgivelser

Støjmålinger i 140 klasseværelser* 

n Stille læsning 56 dB 

n 1 person taler 61 dB 

n Børn ved borde 65 dB 

n Bevægelse rundt 72 dB 

n Gruppearbejde ved bord 73 

dB 

n Gruppearbejde + bevægelse rundt 77dB 

n * Phonak seminar 2004

the noise problem 

the typical classroom with 50dB of background noise 

100 

80 

60 

40 

20 

typical classroom noise 

0 3 6 9 12 

distance from the teacher in meter

Genklang - ekko 

Alle rum har genklang – 

eller ekko –nogle nogle mere end 

andre afhængig af 

rummenes fysiske 

konstruktion og materialer

Efterklangstid 

Efterklangstid: 0.5 sekunder 

Kilde: BUNDESOFFENE LANDESBERUFSSCHULE FÜR HÖRGERÄTEAKUSTIKER


Efterklangstid: 0.8 sekunder 



Efterklangstid: > 3.0 sekunder 


42 dBA 

10 m 

48 dBA 

5 m 

the distance problem 

54 dBA 

2,5 m 

60 dBA 

1 m 

A typical teacher’s voice m easures 

60-65dB at a distance of four feet – 

only enough for the front row to hear clearly!

FM FM-kommunikationsteknologi 

kommunikationsteknologi 

Løsningen, når det bare 

ikke er nok med 

høreapparat

Et trådløst FM FM-system system består 

af to basiskomponenter:

Fordele 

nFM FM-systemer systemer forbedrer signal signal-støj støj-forholdet forholdet 

med 12 til 20 dB 

nDe De trådløse kommunikationsteknologier 

forvandler høreapparater til 

kommunikationssystemer 

nDette Dette vil øge accepten af høreapparater - 

for det meste

Multi Multi-Mikrofon Mikrofon-Teknologi Teknologi 

VidVinkel


Zoom


SuperZoom

Hvid støj 

-3 3 dB 

Hørbart 

-6 6 dB 

Tydeligt 

-10 10 dB 

Halvering 

-20 20 dB 

Stor forskel

M EN…. 

nIndlæring Indlæring er mere end to –vejs vejs 

kommunikation

Grænseflade mikrofon 

n 2 vejs kommunikation er ikke godt nok 

n Den hørehæmmede skal også have de 

andre elever forstærket

*Carol Flexer 

n vær opmærksom på signal støjforhold 

n Udvikling af hjernen 

n Akustisk tilgang af forståelig tale er med til at 

udvikle hjernen 

n Så når jeg siger ”hører ”så tænk = udvikling af 

hjernen 

n Børn lytter ikke som voksne - alle børn har sværere 

ved at lytte i støj

Sound field system 

n En ting at kunne HØRE hvad der bliver sagt 

n Noget andet at kunne FORSTÅ, hvad der bliver 

sagt 

n + 12 12-20 20 dB

Aktivitets baseret skolemiljø * 

n Alm. klasselokale 

n Grupperum 

n Større hjemmeområder og fællesarealer 

n Værksteder 

n Stille rum 

n Pædagogisk servicecenter 

n Multimedierum 

n Gange til gruppearbejde 

* Ecophon

Hvor skal eleven med CI sidde?

Den moderne skole 

n Rum med flere funktioner 

n Flere taler samtidig 

n Mere cirkulation i klassen 

n Mere cirkulation ud og ind fra klassen 

n Stoleskrammel og trin 

n Støj som fokusområde 

n Regler og adfærd

100 

90 

100 dB 

80 

90 dB 

70 

80 dB 

60 

70 dB 

50 

60 dB 

40 

50 dB 

30 

40 dB 

20 

30 dB 

10 

20 dB 

10 dB 

0 

0 dB 

-10 

Høreprofiler 

31 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 16000 Hz 

Middelsvær 

hørenedsættelse 

Normalhørende

Lang efterklangstid og 

n Nedsat koncentration 

n Hører dårligt 

n Nedsat 

indlæringsevne 

n Stress 

n Nakkespændinger 

n Hovedpine 

n træthed 

baggrundstøj

Linakerskolen i Svalöv Sverige 

vægabsorbent 

akustikloft 

lavfrekvent absorbent

Normen er et CI i Danmark 

n Nogle børn vil kunne profitere af HA på 

andet øre 

n Mange af børnene er døve på det andet 

øre 

n Dette betyder ingen retningshørelse og 

mere overfølsomhed for støj 

n Tænk på hvor meget mere man drejer sit 

hoved for at se på den, der taler? 

Indkøb: kontorstol 

Placering af elev i klassen er uhyre vigtig

Støttetimer 

n Vil være meget individuelt fra elev til elev 

n Bør læses af klassens lærere 

n Fint med selvstyrende team, der kan være 

fleksible m.h.t. støtten 

n Forbearbejdning –indlæring indlæring af nye begreber / 

nye leges regler forklares

støttetimer 

n Mulighed for at dele klassen op i mindre grupper 

n Lettere at høre + mindre støj + bedre 

mundaflæsningsmulighed 

n Samarbejde med forældre –hvordan hvordan kan de støtte 

hjemme? 

n Efterbearbejdning - gerne sammen med et par 

andre elever

Visuel og auditiv støtte 

n Indkøb gode båndoptagere / dvd afspillere 

n Anskaf lydløs overhead 

n Kobling af TV , dvd m.v. til FM FM-udstyr udstyr 

n Filtdupper under stolene 

n Blødt underlag til støjende aktiviteter 

n Bløde opslagstavler på væggene 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

1. 

kvt. 

2. 

kvt. 

3. 

kvt. 

4. 

kvt. 

Vest 

Nord

At være teknisk ekspert 

n Lærerne til barnet med CI skal have 

grundig instruktion i alle tekniske 

aspekter og skal kunne få hurtig hjælp, 

hvis der opstår problemer 

n Teknikken skal ikke være så avanceret, 

så det stjæler tid på grund af 

kompleksitet

Støtte 

n Jeg er ikke bange for at lærere der ikke kender 

til hørehæmmede børn skal undervise dem - 

tværtimod 

n Som du råber i skoven får du svar –Rosenthal Rosenthal 

effekten lever endnu 

n Erfaringer om integration af hørehæmmede i 

1980`erne bør ikke bruges i dag som skræmme 

eks. 

n Støtte fra PPR –talepædagog 

talepædagog 

n Fra regionerne 

n VISO

information 

n Fortæl om høretab på første 

forældremøde 

n Forklar om udstyr, 

n afspil filterbånd 

n Fortæl om hvad de ekstra støttetimer 

betyder for klassen 

n Undervis klassens elever om høretab 

og høretaktik

n Sprogfag 

Problemfelter 

n Abstrakt sprog omkring 4. 4.-5. 5. klasse 

n Mange fag, mange timer 7. klasse opefter 

n Faglærere, der ikke fokuserer på høretab 

n Dårlige overleveringsforretninger fra en lærer 

til en anden 

n Unge der hvisker og glemmer at tage hensyn 

n Man erkender ikke den hørehæmmes reelle 

høreproblem –bliver bliver ikke taget alvorligt nok 

p.g.a. det gode sprog 

n Sammenbragte 10. klasser

Sociale kompetencer er bl.a. : 

n At kunne tilpasse sig 

n At kunne tilpasse sig nye situationer 

n At kunne give klar besked 

n At turde stille særlige krav 

n At kunne sige til og fra 

n At kunne sige nej uden dårlig samvittighed 

n At kende sin egen styrke og begrænsning 

n At styrke sin personlige gennemslagskraft på en 

positiv måde 

n At kende nogen der er som en selv

Selvudvikling 

n Den man oplever man er 

n Den man ønsker at være 

n Den man er i den ene og den anden situation 

n Det man gør for at være som de andre 

n Hvad siger børnene selv?

Børn med høretab på lejrskole 

mener:

Baggrundstøj er dumt 

jeg skal kunne se munden på den, der taler 

det er svært, når mange snakker på en gang 

når flere snakker, er det svær at høre, 

hvem der snakker

Jeg skal have ekstra batterier med 

det er ikke alle, der gider gentage 

det er dumt, når læreren snakker ind i 

tavlen 

det kan være svært at høre alle 

kammeraterne

Svømmelæreren skal være god til at vise, 

hvad han siger 

nogle i klassen mumler 

det er anstrengende at lytte en hel dag

I gymnastik kan det være svært at høre 

læreren 

det er også svært at høre fodboldtræneren 

på lejrskole er det svært, hvis de hørende 

snakker i mørke

Det er svært at forklare det med at være 

hørehæmmet 

det er dejligt hvis talepædagogen vil 

fortælle klassen om høretabet 

- i hvert til fælde i de små klasser 

jeg bliver ikke 

drillet med høreappara

Det er træls med dårligt lys, så man 

ikke kan mundaflæse 

jeg hader, når læreren går rundt i 

klasse 

det er lidt svært at høre alle lydene i 

engelsk

Det er svært i engelsk, når de andre 

læser op, for så kan jeg ikke se deres 

mund 

lidt surt at skulle side på den samme 

plads altid 

min lærer glemmer tit at tage FM- 

udstyret på

Jeg har fået en bold på høreapparatet, 

det gjorde rigtig ondt 

når propperne bliver for små, så hyler de 

når jeg griner

Det er svært at høre på afstand 

jeg kan godt lide gruppearbejde, når jeg 

må være i det andet klasseværelse 

det er pinligt når man misforstår noget

Jeg kan bedst lide at lege med ikke så 

mange så er det lettere at høre 

det er godt at kende reglerne, før man skal 

spille et nyt spil 

eller lege en nye leg

Hvis læreren siger navnet og peger på den 

der skal svare 

det er bedst at sidde i hestesko 

det er lidt pinligt, hvis mit bord skal vende 

anderledes end de andres

Jeg gemmer aldrig mit høreapparat 

det skal man kunne se 

jeg vil gerne ha` at læreren gentager, hvad 

kammeraterne siger 

jeg skal turde spørge, jeg skal være stærk, for de 

gælder om at jeg får noget ud af det, 

det er min fortjeneste at turde træde frem

At kunne tale med de andre 

hørehæmmede, så bliver jeg stærk 

og tør gøre flere ting, der er gode 

for mig, når jeg kommer hjem

At kunne komme på lejrskole og 

snakke med andre, der også har 

høreproblemer, at kunne snakke 

med dem om de ting , der er svært 

for normalthørende at forstå

At være handicappet er at sidde i kørestol 

eller mangle et ben 

vi er ikke handicappede 

vi hører bare ikke så godt altid

Efterskoler hvor hørende og hørehæmmede 

er sammen 

n Det kan være en drøm at komme på 

efterskole, hvor der også er andre 

hørehæmmede unge: 

n Frijsenborg ungdomsskole den boglige 

efterskole 

n Brådskovgård den praktiske 

n Et nyt tilbud ???

Tak for i dag 

Tak for hjælp til tekniske slides til 

Ecophone og Phonic Ear.

dB 

80 

70 

60 

50 

40 

Afstand 

Baggrundsstøj 

0 1 

2 4 6 

Afstand (meter)

Lydstyrke (dB) 

Lydstyrke - dB 

0,00002 Newton/m 2 

70 

69 

68 

67 

66 

65 

64 

63 

62 

61 

60 

0

Selander og Malmstrøm spurgte 200 

hørehæmmede hvordan de mente hørende 

betragtede dem 

Balance mellem behov og almindelighed 

n Irriterende Besværlige 

n Krævende 

n Dumme 

n Mistænksomme 

n Kedelige 

n Simulanter 

n Enspændere

What are the characteristics 

of low and high tones? 

60 

50 

40 

low tones 

contain speech 

power 

1,2 meter 

high tones 



30 

125 250 500 1000 2000 4000 8000 

frequency in hertz 

60 dBA

What are the characteristics 

of low and high tones? 

60 

50 

40 

low tones 


power 

1,2 meter 

high tones 



30 

125 250 500 1000 2000 4000 8000 

frequency in hertz 

60 dBA

Som man råber i skoven, får man svar - Center for Ligebehandling af ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?