Publikationen i pdf-format - Center for Ligebehandling af ...

EPILOG
Det
Europæiske
Handicapår 2003
festskrift.pmd 1
10-02-2004, 09:02

festskrift.pmd 2
10-02-2004, 09:02

festskrift.pmd 3
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Udgiver:
Handicapårets sekretariat
Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal
1260 København K
Telefon: 33 11 10 44
Fax: 33 11 10 82
Teksttelefon: 33 11 10 81
Mail: 2003@handicapaar.dk
Hjemmeside: www.handicapaar.dk
Redaktion:
Ansv. redaktør Mogens Wiederholt
Ulrik Kampmann
Christine Bendixen
Kasper Egeberg
Layout og redaktionel bearbejdelse:
Christine Bendixen
Kasper Egeberg
Foto:
Fotografens navn er angivet ved hvert enkelt billede i publikationen.
Står der ikke noget navn, er billedet taget af medarbejdere ved handicapårets sekretariat.
Tekst:
Forord side 7 af socialminister Henriette Kjær
Artiklerne side 12-13, 27-29 og 39-40 er skrevet af Lizette Ottensten, freelancejournalist
Artiklen side 17 er skrevet af Annette Skov, frivillighedskoordinator i Gladsaxe Kommune og John René Petersen
Artiklen side 18 er skrevet af Steen Christiansen, konsulent i Odense Kommune
Artiklen side 19 er skrevet af Else Søjmark, udstillingskoordinator
Artiklen side 30 er skrevet af Anders Reitov, kampagnekoordinator i DSI
Al øvrig tekst er skrevet af medarbejdere ved handicapårets sekretariat.
Februar 2004
Oplag: 1000
ISBN 87-91223-47-4
Tryk: Scanprint a/s
festskrift.pmd 4
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Indhold
Forord
7
Visionstaler
– hvad vil vi med handicapområdet
26
Året der gik
– oversigtsartikel om handicapåret
8
Det handler om at være med
– hvad brugte amterne pengene til
27
Åbning af Det Europæiske Handicapår 2003
– åbningskonference, februar 2003
10
Den Europæiske Kampagnevogn
– kampagnevognens besøg i Danmark
30
Vi må alle tage ansvar for ligebehandling
– interview med Palle Simonsen
12
Ved du at det er handicapår i år
– opmærksomhed og information om handicapåret
31
www.handicapaar.dk
– handicapårets hjemmeside
14
Bøger i handicapåret
– fire nye bøger om handicap
34
Lokale arrangementer
– eksempler på lokale arrangementer i handicapåret
16
Handicappede og transport
– transportkonference, november 2003
35
Findes der en nordisk handicappolitik
– nordisk konference om handicappolitik, april 2003
20
Handicapugen
– fem konferencer om rummelighed, september 2003
36
Buskaravanen
– aktiviteter i handicapårets buskaravane
22
Åbent hus
– uddrag af åbenthus-arrangementer den 3. december
38
Dagbogen
– uddrag fra buskaravanens dagbog
25
Succes for Europa
– interview med Stig Langvad
39
Tak til sponsorer
41
festskrift.pmd 5
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
festskrift.pmd 6
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Forord
2003 er gået, og handicapåret er afsluttet. Og året blev i vid udstrækning
den markering, vi håbede på.
Et af hovedformålene med handicapåret var at skabe opmærksomhed
om handicappedes situation. Det er i høj grad lykkedes.
På centralt, regionalt og lokalt niveau har et meget stort antal
mennesker bidraget til at synliggøre handicappede og vilkårene
for mennesker med handicap. Der har været tale om TV-reklamer,
udstillinger, koncerter, teater- og filmfestivaler, idræts- og
åbenthus-arrangementer, debatmøder, konferencer, bogudgivelser
mv. Og ikke mindst har buskaravanen, som turnerede landet
rundt, og den massive mediedækning alle disse mange arrangementer
har affødt, hver på deres måde bidraget til at sætte
handicapsagen på dagsordenen.
Med handlingsplanen på handicapområdet, som blev præsenteret
ved den officielle åbning af handicapåret, har regeringen benyttet
handicapåret som anledning til at sætte yderligere fokus
på handicappede. At handicappolitikken er et prioriteret indsatsområde
har også fundet udtryk i finanslovs- og satspuljeaftalerne.
Med handlingsplanen for handicapområdet præsenterede regeringen
25 handicappolitiske initiativer inden for de centrale
handicappolitiske problemstillinger: bolig, uddannelse, arbejde,
fritid og tilgængelighed – både den fysiske og den elektroniske.
Mennesker, som hver dag må leve med konsekvensen af en funktionsnedsættelse,
synes forståeligt nok ofte, at det går for langsomt,
og at vi måske ikke er vidtgående nok. Den redegørelse,
som økonomi- og erhvervsministeren gav til Folketinget umiddelbart
før jul om resultaterne af handicapåret, viser imidlertid,
at handlingsplanen er resulteret i en lang række konkrete handi-
cappolitiske initiativer, som på
både kort og lidt længere sigt vil
få en positiv effekt på handicappedes
livssituation. Det gælder fx
indsatsen for at skaffe flere og
bedre boliger til handicappede,
afskaffelsen af det dobbelte optag
til de videregående uddannelser
og ændringen af byggeloven, så
den eksisterende bygningsmasse successivt får et tilgængelighedsløft.
I regeringen er vi helt bevidste om, at vi ikke har løst alle problemer
med handlingsplanen. Indsatsen over for mennesker med
handicap kan ikke løses med et snuptag. Det er et langt sejt træk,
hvor indsatsen i handicapåret 2003, har givet ny inspiration til
det videre arbejde.
Når vi med denne publikation markerer afslutningen på
handicapåret, betyder det derfor ikke, at vi markerer afslutningen
på arbejdet. Ved EU’s afsluttende konference i anledning af
handicapåret blev det gang på gang understreget, at handicapåret
ikke er en afslutning på en indsats over for mennesker med
handicap, men derimod begyndelsen på en indsats. Jeg vil synes,
denne publikation understreger, at vi nu har fundamentet
til en rigtig god begyndelse.
Henriette Kjær
Foto: Steen Vedel
7
festskrift.pmd 7
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Året der gik
Det Europæiske Handicapår 2003 er slut, og en bred vifte af aktiviteter
har været afholdt over hele landet. Aktiviteterne har været
arrangeret af meget forskellige aktører, og deltagerskaren har
været om muligt endnu bredere sammensat. Alle aktiviteterne
har haft en ting til fælles: De har alle været afholdt under overskriften
Handicapår 2003. Det har i sit udgangspunkt appelleret
til mange forskellige former for initiativer, hvilket har gjort året
til en både festlig, men også meget seriøs markering af de problemer
og udfordringer, der er for mennesker med handicap. Målsætningen
med handicapåret har været at udvikle og styrke
handicappedes integration, at styrke dialogen mellem handicappede
og ikke-handicappede og at bekæmpe forskelsbehandling.
Alle de aktiviteter, der har været afholdt, har på en flot facon og
på hver deres måde søgt at medvirke til opfyldelsen af denne
målsætning.
Handicapårets nationalkomite
Handicapårets øverste koordinerende organ var en national
koordinationskomite. Denne nationalkomite var nedsat af socialminister
Henriette Kjær og bestod af Det Centrale Handicapråd
suppeleret med repræsentanter fra LO og DA. Center for Ligebehandling
af Handicappede fungerede som sekretariat for
nationalkomiteen med handicapårskoordinator Ulrik Kampmann
som torvholder. Nationalkomiteen vedtog på sit første møde i
marts 2002 en drejebog for afviklingen af handicapåret i Danmark.
Når vi her ved vejs ende gør status over de aktiviteter, der
har været afholdt i løbet af handicapåret, er det med en vis tilfredshed,
at det kan konstateres, at stort set alle elementer i drejebogen
er blevet realiseret. Det ændrer dog ikke ved, at der stadig
ligger overordentligt mange handicappolitiske udfordringer
8
festskrift.pmd 8
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
og venter på at blive løst. Men ud fra en kampagnemæssig synsvinkel
er de konkrete initiativer, besluttet af nationalkomiteen i
marts 2002, blevet ført ud i livet.
Denne publikation indeholder artikler om de aktiviteter, nationalkomiteen
har haft ansvaret for og været direkte eller indirekte,
involveret i. Ud over hvad der er beskrevet i denne publikation,
har der været lavet mangt og meget rundt om i landet. Alle disse
aktiviteter har støttet op om målsætningen for handicapåret, men
er igangsat på eget initiativ og uden nationalkomiteens medvirken.
Specielt lokale handicap- og brugerråd, idrætsklubber, bosteder,
forældreforeninger, specialskoler, lokale og regionale
handicaporganisationer, kommuner og amter har været meget
aktive. På handicapårets kalender kan man se de mange hundrede
aktiviteter, der har været afholdt.
For at undgå at enkelte handicapgrupper skulle føle sig forfordelt
i handicapåret, valgte nationalkomiteen at sætte fokus på fællesnævnere
og på generelle handicappolitiske og holdningsmæssige
problemstillinger. De mere specifikke problemstillinger har det
været op til handicaporganisationerne at markedsføre.
Kampagnerne
Nationalkomiteens aktiviteter koncentrerede sig om en generel
holdningskampagne over for den brede befolkning og om en mere
faglig kampagne over for professionelle, politikere samt øvrige
beslutningstagere. Holdningskampagnens vigtigste element var
den buskaravane, der kørte landet rundt i juni måned. Karavanen
var den fysiske manifestation af målsætningen om at styrke
dialogen mellem handicappede og ikke-handicappede. Derudover
valgte nationalkomiteen at lancere en række initiativer, der
i mere overført betydning skulle formidle mødet mellem handicappede
og ikke-handicappede og gøre opmærksom på de generelle
handicappolitiske problemstillinger. Blandt andet blev der
i perioden op til karavanens start vist en tv-reklame på TV2. Samtidig
blev der produceret en række radioindslag til alle landets
lokalradioer.
I forbindelse med holdningskampagnen blev der også produceret
en række dokumentarudsendelser, der blev vist på TV2. Der
blev endvidere udgivet undervisningsmateriale, og på den internationale
handicapdag den 3. december blev der holdt national
åbenthus-dag. Omkring åbenthus-dagen blev reklamefilmen
vist endnu en gang, denne gang også på TV3, og der blev udsendt
endnu en række indslag til lokalradioerne.
Den mere faglige kampagne rettede sig mod beslutningstagere
og fagpersoner. Den havde derfor et mere substantielt sigte set i
forhold til de indholdsmæssige aspekter af de handicappolitiske
problemstillinger. De aktiviteter, der blev igangsat i forbindelse
med denne kampagne, skulle kunne formidle komplekse budskaber
og kunne skabe en debat mellem fagpersoner og beslutningstagere.
Nationalkomiteen har i denne sammenhæng stået
som arrangør af ikke færre end syv konferencer i løbet af 2003.
Herudover har handicapårets sekretariat stået som medarrangør
af en række konferencer og været involveret i bogudgivelser, skrevet
læserbreve og debatindlæg og afholdt foredrag.
Ud over de aktiviteter, der er sat i værk for at indfri handicapårets
målsætninger, har det løbende arbejde for at forbedre
handicappedes vilkår heller ikke stået stille i 2003. Specielt har
mange handicaporganisationer lokalt gjort en stor indsats for at
få nedsat handicapråd og for at få formuleret lokale handicappolitikker.
Alt i alt har årets aktivitetskalender været godt booket op.
Handicapår 2003 har i Danmark været en succes, og der er rigtig
mange mennesker, der har ydet en stor og flot indsats og har del
i den succes – den indsats skal de hermed have tak for.
9
festskrift.pmd 9
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Åbning af Det Europæiske Handicapår 2003
Jeremy Cooper
Holger Kallehauge
Henriette Kjær
Lone Dybkjær
Stig Langvad
Bendt Bendtsen
Den 5. februar 2003 blev den danske del af Det Europæiske
Handicapår 2003 skudt i gang med en åbningskonference i
Ingeniørforeningens Mødecenter på havnefronten i København.
Arrangementet var ventet med spænding både som den officielle
start på Handicapåret, og fordi regeringen havde valgt at fremlægge
sin handlingsplan for handicapområdet netop på handicapårets
åbningskonference.
Cirka 200 mennesker var mødt op og blev budt velkommen af en
veloplagt formand for handicapårets nationalkomite, Palle Simonsen.
Han indledte med at præsentere handicapåret og formålet
med at udråbe 2003 til europæisk handicapår. Palle Simonsen
udtrykte samtidig sin forventning til regeringens handlingsplan,
som senere på dagen skulle fremlægges af koordinatoren på det
handicappolitiske område, økonomi- og erhvervsminister Bendt
Bendtsen.
Efter Palle Simonsens præsentation af de aktiviteter som nationalkomiteen
havde planlagt for handicapåret, blev scenen overladt
til orkesteret Karavana Band – et brugerband fra Århus, der på
flotteste facon gav eksempler på deres musikalske kunnen. Efter
en kort kaffepause gik økonomi- og erhvervsminister Bendt
Bendtsen på talerstolen for at fremlægge regeringens handlingsplan.
Frihed forudsætter et tilgængeligt samfund, hvor det at have
et handicap „…ikke sætter unødige begrænsninger for det enkelte
menneskes livsudfoldelse,“ sagde Bendt Bendtsen. Dagens
samfund er ikke tilgængeligt, „…men det vil regeringens
handlingsplan være med til at ændre,“ lovede Bendt Bendtsen.
Han præsenterede derefter hovedtrækkene i regeringens
handicappolitiske handlingsplan, der sætter ind på fem centrale
områder: Bolig, beskæftigelse og uddannelse, fysisk tilgængelighed,
kontakt til det offentlige samt kultur og fritid.
Stig Langvad, formanden for De Samvirkende Invalideorganisationer,
var dog ikke videre imponeret over regeringens
handlingsplan. Han skulle give et bud på, hvad handicaporganisationerne
forventede at få ud af et europæisk handicapår.
Men handlingsplanen fik også et par ord med på vejen. „Det bliver
præsenteret som en 12-cylindret Jaguar, men jeg tror, at når
jeg går hen og løfter motorhjelmen, så ligner og lyder den mere
som en renoveret og let tunet gammel østtysk Trabant,“ sagde
han blandt andet.
Efter det mere nationale perspektiv på handicapåret kom Lone
Dybkjær i kraft af sin position som medlem af Europaparlamentet
på podiet. Hun skulle give et bud på, hvordan den europæiske
dimension skal bidrage til udvikling og kvalificering af den danske
handicappolitik. Lone Dybkjær mente, at den forfatningstraktat,
der udarbejdes i EU, er en god lejlighed til at indtænke
handicapperspektivet. Men det gælder om at være med og sikre
sig, at de gode ord og intentioner bliver omsat til konkrete tiltag,
fremhævede hun.
10
festskrift.pmd 10
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Foto: Djon Eduard Petersen
Palle Simonsen
Da frokosten var indtaget, var overskriften på indlægget Dansk
handicappolitik: Status og udviklingsperspektiver. Det var Holger
Kallehauge, formand for Landsforeningen af Polio-, Trafikog
Ulykkesskadede, der stod for dette oplæg. Han fremførte, at
dansk handicappolitik er præget af pragmatiske løsninger, hvilket
ofte fører til det, Kallehauge kaldte, velvillig planløshed. Han
påpegede, at vi gennem årene er kommet langt med de gode
viljers politik, men at målet nu må være at kombinere det med
nogle rettigheder, som forstærker effekten af det arbejde, der er
igangsat.
Professor Jeremy Cooper fra Middlesex University skulle gøre
status over og se udviklingsperspektiver i den europæiske
handicappolitik. Jeremy Cooper koncentrerede sig især om de
positive aspekter ved et europæisk samarbejde både i Europarådet,
EU og Det Europæiske Handicapforum. Han fremlagde,
hvordan både Europarådet og EU har flere forskellige redskaber
til at fremme og sikre handicappedes rettigheder, fx Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og EU-direktivet om ligebehandling
på arbejdsmarkedet.
Så var det tid til mere underholdning. Her var Karavana Band
blevet suppleret med Dario Campeotto. Campeotte viste sig som
en sand entertainer, der med sin bløde stemme lagde hele salen
for sine fødder, og sammen med Karavana Band udgjorde det en
stærk cocktail.
Før Palle Simonsen skulle lukke konferencen, var det socialminister
Henriette Kjærs opgave at give en perspektivering af regeringens
handicappolitiske vision. Hun understregede, at regeringens
vision også er en mission. „Der skal med andre ord være
handling bag ordene,“ sagde hun. Og når der handles, er det
vigtigt at inddrage mennesker med handicap, for der skal tages
udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov. „Det gælder om
at få skabt rammer, der giver mulighed for, at alle samfundets
borgere kan deltage i og bidrage til samfundet ud fra egne ressourcer
og forudsætninger,“ anførte socialministeren. I den forbindelse
spiller handicaporganisationerne også en vigtig rolle,
fordi de er med til at påpege, hvor og hvordan tingene kan gøres
bedre. Et budskab der faldt i god jord, og der blev nikket bifaldende
rundt i salen.
Palle Simonsen rundede dagens konference af med at slå fast, at
det, der skal stå i flammende neon i handicapårets aktiviteter, er
tilgængelighed på alle områder og ligebehandling. Han understregede,
at politikerne har et stort ansvar, men det har den enkelte borger
også. Tingene skal ske i et fællesskab mellem beslutningstagere
og borgere.
Dagen blev rundet af med en reception, hvor deltagerne havde
mulighed for at fordøje dagens indtryk i fællesskab og lufte synspunkter
på konferencens indlæg. Startskuddet havde lydt – nu
var Handicapår 2003 gået i gang for alvor.
11
festskrift.pmd 11
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Vi må alle tage ansvar
for ligebehandling
Foto: Nina Lemvigh-Müller
Ved handicapårets afslutning er vi stadig et godt stykke fra
målet om ligestilling mellem handicappede og ikke-handicappede
i samfundet. Og regeringens handlingsplan er slet ikke
ambitiøs nok til at ændre på det, mener formanden for Det
Centrale Handicapråd, Palle Simonsen. Den enkelte borger må
også tage sig sin del af ansvaret.
„Aktivitetsniveauet har været højt i løbet af handicapåret. Det er
positivt. Der er sket en række forbedringer, og der er fyrtårne,
som stikker op. Derfor må vi helt klart kvittere for alt det, der er
sket og er ved at ske. Men det ændrer ikke ved, at regeringens
handlingsplan er for svag og ikke ambitiøs nok. Vi er i dag stadig
et godt stykke fra målet om ligestilling mellem handicappede og
ikke-handicappede i samfundet.“ Det siger formand for DCH,
Palle Simonsen, som med sit blik og sin stemme tydeligt fortæller,
at han mener, det er for dårligt.
„De forbedringer, der er sket i handicapåret, er sket på enkeltområder
– der mangler sammenhæng i vores handicappolitik.
Indtil vi får det, vil en handicappet altid blive mindet om sit handicap,
fordi samfundet ikke er indrettet, så den handicappede
kan fungere som en ligeværdig borger på alle samfundsmæssige
områder,“ mener Palle Simonsen.
„Vi havde en række forventninger til handicapåret“, siger han
og fortsætter: „Blandet andet skulle vi skabe så meget aktivitet
som muligt, og det mål, synes jeg, er blevet indfriet, når man
tager de økonomiske rammer i betragtning. Eksempelvis har vi
haft en trafikkonference på Fyn. Konferencen var væsentlig, fordi
den involverede både handicappede og ikke-handicappede og
var med til at skabe bedre forståelse blandt planlæggerne for
handicappedes problemer.“
„Et andet og meget vigtigt mål var at forbedre mødet mellem
handicappede og ikke-handicappede – det har desværre ikke
været let. Buskaravanen, som kørte landet rundt i sommer, skabte
en masse opmærksomhed, men det var svært at få folk til at møde
op på pladserne og deltage i aktiviteterne. Det er desværre en
lære, man må drage: Det er svært at fange den almindelige borgers
interesse.“
„Det er trist, fordi naturligvis er ligebehandling et anliggende for
politikere og myndigheder, men det bliver aldrig rigtig en helhed,
hvis den enkelte borger, den enkelte virksomhed og den
enkelte institution ikke også er med. Man kan ikke nøjes med at
lovgive sig ud af ligebehandling. Det er også hver enkelt borgers
pligt at tage ansvar. Det er som om, folk siger, at det ikke er deres
12
festskrift.pmd 12
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
bord. Men en meget vigtig del af handicappolitikken er sektoransvaret,
som betyder, at hvert enkelt område har et ansvar. Så
hører det også med, at det gælder hver enkelt borger.“
Interessen svigter
Desværre fungerer vi stadig sådan, som Socialforskningsinstituttet
fandt frem til for et par år siden: „Overordnet synes vi alle,
at der skal gøres noget for handicappede – det er en slags barmhjertighedsgerning.
Men når vi kommer ned på mikroplanet, hvor
du bliver spurgt, om du vil arbejde sammen med en handicappet,
vil sidde ved siden af en handicappet i et tog, eller hvad du
vil sige til at få et handicappet medlem af familien, så begynder
interessen at svigte,“ siger Palle Simonsen, og man er ikke i tvivl
om, at han helst ville sige til os alle sammen, at nu skal vi tage os
sammen.
„Det er trist og på sin vis uforklarligt, at vi ikke kan fange folks
interesse, for vi kan alle risikere at blive handicappede i løbet af
livet ved en ulykke eller sygdom. Der er næsten en halv million
handicappede i Danmark – naturligvis en broget flok – men det
skulle give anledning til at tro, at interessen for handicappede
ville være større. Alligevel er der en berøringsangst.“
„Jeg synes ikke, at ønsket om mødet mellem handicappede og
ikke-handicappede, som var en vigtig del af formålet med
handicapåret, har levet op til vores forhåbninger, men jeg tror
alligevel, der er sået nogle frø. Naturligvis kan et enkelt
handicapår ikke løse problemerne, men det er en god anledning
til at tage fat på nogle initiativer og skabe opmærksomhed – og
det, synes jeg, er lykkedes.“
Manglende ambitioner
Politisk har vi opnået en række store sejre i løbet af året, mener
Palle Simonsen: „Det er fx et rigtig godt eksempel på ligestilling,
at handicappede nu ikke længere både skal godkendes af
uddannelsesinstitutionerne og af Revalideringen, når de søger
optagelse på en højere uddannelsesanstalt.“
Palle Simonsen mener også, det er væsentligt, at der er sat midler
af til handicapboliger, at der er fremsat lovforslag om fysiske forbedringer
til byggeri, og at vi har fået en forbedret ledsagerordning.
„Det er dog bemærkelsesværdigt, at de fleste af tiltagene
skal finansieres gennem den såkaldte satspulje. Til mig sender
det et signal om, at området ikke er prioriteret højt nok til at
komme på finansloven. Det er da lidt besynderligt!“
Palle Simonsen er også tilfreds med, at indholdet i regeringens
handlingsplan for handicapområdet er i fuld gang med at blive
realiseret. „Det ændrer dog ikke ved, at planen i sig selv var alt
for svag, og at det er enkeltområder, der bliver taget fat i. Tiltagene
viser, at der stadig er et behov for, at vi får en overskrift i
dansk politik, der hedder ligebehandling. Der er ikke tilstrækkelig
sammenhæng i handicappolitikken, og derfor bliver
handicappedes problemer heller ikke løst forsvarligt,“ siger Palle
Simonsen. Som eksempel nævner han trafikområdet, hvor vi får
handicapegnede tog og busser, som er til at komme op i for fysisk
handicappede. „Men hvad hjælper det, hvis tog og perron
ikke passer sammen Det løser heller ikke problemet med, hvordan
den handicappede kommer frem til busstoppestedet. Vi har
virkelig et brændende ønske om en sammenhængende transportpolitik
og overordnet ikke mindst et ønske om, at princippet om
sektoransvar bliver taget alvorligt. Kun sådan kan vi få gennemført
princippet om ligebehandling.“
I den forbindelse mener Palle Simonsen dog, at der er bevægelse
i gang i kommunerne i forbindelse med at få nedsat handicapråd
– og de er væsentlige. „Med det meget decentraliserede samfund
vi har, skal mange opgaver jo løses på det kommunale plan.
Strukturreformen vil nok forsinke udviklingen lidt, men med
færre større kommuner er det endnu vigtigere at få taget fat på
problemer lokalt. Derfor skal en tæt dialog mellem handicapråd
og kommuner stå højt på listen i de kommende år.
13
festskrift.pmd 13
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
www.handicapaar.dk
Organisation
Links
Logo
Mød mennesker med handicap
Kontakt
Handicapårets Sekretariat
Bredgade 25 opg. F, 4
1260 København K
Tlf:33 11 10 44
Fax:33 11 10 82
Teksttlf:33 11 10 81
E-mail:2003@handicapaar.dk
HANDICAPÅR 2003
Forside Åbning Projektstøtte Kalender Presse Handicapugen Buskaravane
2003 er handicapår i Danmark og i resten af Europa. Her på
handicapaar.dk kan du se og læse om de mange aktiviteter, der finder
sted i løbet af handicapåret. Blandt andet giver kalenderen et godt overblik
over samtlige aktiviteter.
Handicapåret er en god anledning for alle - politikere, myndigheder,
brugerorganisationer, virksomheder og det civile samfund i øvrigt - til at
sætte yderligere fokus på handicappede menneskers vilkår. Handicapåret
skal ikke mindst brugt til at styrke dialogen og forståelsen mellem
handicappede og ikke-handicappede.
„Sådan er jeg altså!“. Handicapårets sekretariat har udsendt tre
dokumetarfilm om handicappede teenagere til skolebibliotekskonsulenter
i hele landet. De tre film, som hedder „Sådan er jeg altså!“,
blev vist på TV2 i foråret. Læs baggrundsinformation om de tre film og
se hvor de kan bestilles.
Handicapåret er en europæisk begivenhed, som EU-kommissionen har taget initiativ
til. Handicapårets danske nationalkomite tilrettelægger og koordinerer handicapåret i
Danmark. Komiteen består af repræsentanter fra Det Centrale Handicapråd, LO og
DA. Nationalkomiteen har konstitueret sig med et præsidium, der repræsenterer disse
organisationer:
Handicapårets buskaravane
Buskaravanen er den største begivenhed i den danske del af Det Europæiske
Handicapår 2003. Karavanen kører rundt i Danmark fra den 2.-18. juni og gør stop
på torvet i en af de større byer i hvert amt.
Handicapåret skal bruges til at styrke forståelsen mellem
handicappede og ikke-handicappede og afmystificere
det at have et handicap. Det gøres bedst gennem
det personlige møde, og buskaravanen vil derfor
stille mødepladser til rådighed, så du kan se og
høre om, hvordan det er at leve med et handicap.
Herudover er der taler, informationsstandere, idrætsaktiviteter
samt musik og teater. Klik på Danmarkskortet
for at få en beskrivelse af, hvad der sker i din by.
Nyheder
Forside Åbning Projektstøtte Kalender Presse Handicapugen Buskaravane
Nyhedsarkiv
Handicappede inviterer indenfor
3. december er international
handicapdag, og i den anledning
holder mange specialskoler, beskyttede
værksteder og institutioner
åbent hus. (01.12)
Tv-kampagne
Den 19. maj lancerer vi en tv-kampagne.
Med budskabet „Det er omgivelserne
der gør det svært at
leve med et handicap“ sætter vi
fokus på handicapåret og holdningen
til handicappede. (09.05)
Nordisk konference
Læs pressemeddelelsen fra Det
Centrale Handicapråd om konferencen:
„Findes der en nordisk
handicappolitik“. Konferencen er
i København og holdes i anledning
af Handicapåret. (24.04)
Startskud til Handicapår 2003
Onsdag den 5. februar åbner vi officielt
Handicapåret. (04.02)
Forside Åbning Projektstøtte Kalender Presse Handicapugen
Kalender
Januar
17. Januar 2003: Indflydelse, kommunikation & deltagelse
20. Januar 2003: Foredrag med Lotte Rømer
23. Januar 2003: Kunstens hæmninger - en
temadag om kunst, funktionshæmmede og
identitet
27. Januar 2003: „At være ordblind - eller ikke at
være“ med Tomas Møllehave
28. Januar 2003: Idrætsdag for voksne udviklingshæmmede
30. Januar 2003: Foredrag i anledning af Det
europæiske handicapår 2003
4. Februar 2003: Temadag om handicaprådgivningen
i Nordjyllands Amt
5. Februar 2003: Handicapårets åbningskonference
5. Februar 2003: Åbent Hus hos Sahva
15. Februar 2003: Åbning af projektet Handicapår
2003: i Ejby Kommune
17. Februar 2003: Hvad sker der på handicapområdet
20. Februar 2003: Ret, respekt og rimelighed -
retssikkerhed på handicapområdet
24. Februar 2003: Temadag om den amtslige
specialrådgivning på handicapområdet
14
25. Februar 2003: Lettere empatiforstyrrelser hos
børn og unge
26. Februar 2003: Handicap & Humor
festskrift.pmd 14
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
28. Februar 2003: Foredrag
3. April 2003: Konference: Brugerinformation 6. Maj 2003: At få et barn med handicap 4. Juni 2003: Natur-tur den 4. juni
og forskerintention
28. Februar 2003: Matiné vedrørende projekt
8. Maj 2003: Temadag om handicappede i job 5. Juni 2003: Teaterforestillingen „Ægget og
www.handicapaar.dk
Højskole, ide- og uddannelsescenter 4. April 2003: Om døve forældre med hørende
vandpistolen“.
børn
8. Maj 2003: Retten til en ungdom
1. Marts 2003: Bliv årets plakatkunstner 2003:
6. Juni 2003: Handicap Idræts Festival
5. April 2003: Safari Trio - koncert for børn 10. Maj 2003: Handicapdag i Gladsaxe
3. Marts 2003: Service- og førerhunde - med 7. Juni 2003: Handicapdag
hunde og handicappede
10. Maj 2003: Temadag for amputerede børn
8. April 2003: Når bror eller søster er handicappet
og deres forældre
10. Juni 2003: Klask i Odense centrum
4. Marts 2003: Serviceloven - Børn med
handicap. Vil du vide mere
12. Maj 2003: Tilgængelighed for handicappede
for infor-
10. Juni 2003: Sølund Musik Festival
Handicapårets 9. April hjemmeside 2003: Min arbejdsplads har fungeret - Dit hjem! som knudepunktet
4. Marts 2003: Temamøde om koordineret mation om aktiviteter i handicapåret. Hjemmesiden opstod i maj 2002,
12. Juni 2003: Ridestævne
specialrådgivning
men var indtil 9. April starten 2003: Djurslands af 2003 nærmest Folkehøjskole en tom holder skal, 15. der Maj 2003: primært Minimesse inde-holdt faktuelle oplysninger om formålet med året, hvem der arrange-
om handicappede
Åbent Hus
børn
12. Juni 2003: Værkstedernes Dag
5. Marts 2003: Hva’ ska’ der til
rede det, og 10. hvordan April 2003: man Ret, respekt kunne og søge rimelighed økonomisk - 19. støtte Maj 2003: til Nordisk projekter. Hjælpemiddel-
13. Juni 2003: Indvielse af Præstbjerg
5. Marts 2003: Et liv med autismeDa året for retssikkerhed alvor gik i på gang handicapområdet med åbningskonferencen - Odense
den - Hjælpemidler 5. februar og lige muligheder Naturcenter
2003, begyndte hjemmesiden også at få mere indhold, og herfra er den
6. Marts 2003: Ret, respekt og rimelighed - 23. April 2003: Langs blindestien ved Bagsværd
Sø
og gemalerne
20. Maj 2003: Rehab-messe
14. Juni 2003: Kæmpefest med Birthe Kjær
året igennem blevet udbygget i takt med, at forskellige aktiviteter i
retsikkerhed på handicapområdet - Århus
handicapåret har fundet sted.
20. Maj 2003: Rehabilitering 2003:
8. Marts 2003: Klassisk Forår, Sjælland 24. April 2003: Borgermøde om handicappedes
15. Juni 2003: Invielse af Sansestii
vilkår i hjemmesiden Ejby Kommune veludbyggede undersider 20. Maj 2003: om Art reach åbnin-
Europe
Således indeholder
10. Marts 2003: Temadag om Vejle Kommunes
Handicappolitik
25. April 2003: Finns det en nordisk handikap-
21. Maj 2003: Sjællandsfestival
15. Juni 2003: Andersvingerjazz
gen af året, buskaravanen og handicapugen. Undersiderne har haft to
funktioner – politik i første omgang at præsentere de enkelte arrangementer,
16. Juni 2003: Netværksmøde for forældre til
10. Marts 2003: DI-KA’ - et fantastisk og derefter at dokumentere og beskrive hvad der 24. foregik. Maj 2003: På Handicap-disko-fest
undersiden
senhjerneskdede børn
kursustilbud til handicappede
om buskaravanen 25. April 2003: kan Nordisk man Konference derfor se forbilleder og læse dagbøger fra
karavanens synskonsulenter besøg i de forskellige til småbørn byer. På handicapugens 24. Maj 2003: side „Gør er det der en forskel - Kan det 16. Juni 2003: Netværksmøde for forældre til
13. Marts 2003: Specialskole på Plejehjem-
nytte“. Udviklingshæmmet fortæller om sin senhjerneskdede børn
Asnæshvile
opsummerende 26. April artikler 2003: Handicapdag fra de fem på Frederiksberg konferencer uddannelse samt en lang fra skole række til voksen.
indlæg i fuld længde fra de forskellige oplægsholdere. Hjemmesiden
16. Juni 2003: Sommerbilledeskole
14. Marts 2003: „Lev i nuet“ er også løbende 27. April blevet 2003: opdateret Fritidstilbud til med udviklingshæmmede
nyheder om 26. handicapåret.
Maj 2003: Konference om sammenhæng
og kvalitet i amternes rådgivning til handicap-
22. Juni 2003: Senhjerneskadede børn med
19. Marts 2003: Serviceloven - Børn med
pede
familier
Et centralt og vigtigt element i hjemmesiden er en kalender, der beskriver
alle de aktiviteter og projekter, som blev afholdt 27. Maj 2003: på lokalt Handicappede plan på arbejdsmar-
23. Juni 2003: Udviklingshæmmede viser hele
handicap. Vil du vide mere
3. Maj 2003: Døvblindedag i Odense
24. Marts 2003: Foredrag og erfaringsudveksling
rundt omkring 3. Maj i Danmark 2003: fernisering i løbet af Skulpturpark af året. Kalenderen kedet var selvkørende i
paletten
om skånejob
den forstand, „Fugleskræmsler“
at arrangørerne af projekterne selv skulle tilmelde akti-
30. Maj 2003: Weekendarrangement for børn 27. Juni 2003: Hærvejsmarch For Udviklingshæmmedviteter
og arrangementer. Ved årets afslutning var der mere end 400
25. Marts 2003: Vejen gennem bogstaverne 3. Maj 2003: Temadag om lettere
med senhjerneskade
arrangementer empatiforstyrrelser i kalenderen. hos På børn de næste sider kan du læse mere om
26. Marts 2003: Kulturcafe de lokale arrangementer.
1. Juni 2003: Handicap-Info - ny hjemmeside i 5. Juli 2003: Sommerlejr 2003:
5. Maj 2003: Den nationale Autismekonference
Vestsjællands Amt
11. Juli 2003: Euro - Trailer
27. Marts 2003: Ret, respekt og rimelighed -
Hjemmesiden har i løbet af handicapåret haft over 86.000 besøgene.
retssikkerhed på handicapområdet - Roskilde
1. Juni 2003: Handicap-Info - ny hjemmeside i
5. Maj 2003: Handicapforeningernes dag Vestsjællands Amt
11. Juli 2003: Idrætsdag
31. Marts 2003: Forår og påske - Vestfynsværkstederne
i Ejby udstiller
2. Juni 2003: Handicapårets Karavane
1. April 2003: Kunst på Kalundborg Bibliotek
3. April 2003: Klassisk Forår, Midtjylland
5. Maj 2003: Netværksmøde for forældre til
senhjerneskdede børn
6. Maj 2003: Seksuelle overgreb på mennesker
med handicap
3. Juni 2003: Er du aktør i dit eget liv
3. Juni 2003: Handisejl 2003:
festskrift.pmd 15
10-02-2004, 09:02
20. Juli 2003: Andersvinger Harmonicatræf/
koncert
4. August 2003: Mød en olympiade guldvinder!

Det Europæiske Handicapår 2003
LOKALE
ARRANGEMENTER
EU-Kommissionen har i forbindelse med Det
Europæiske Handicapår 2003 stillet midler til
rådighed for lokale arrangementer og projekter.
Kravene til projekterne var, at de skulle
fremme forståelsen for og opmærksomheden
omkring de særlige forhold, mennesker med
handicap lever under. Samtidig skulle projekterne
ramme bredt og få budskabet ud til
mennesker uden handicap.
Det var Nationalkomiteen for handicapåret,
der forvaltede de danske projektmidler. Den
valgte at give støtte til 32 projekter. I udvælgelsen
af projekterne lagde Nationalkomiteen
vægt på, at projekterne havde en solid lokal
forankring og blik for lokale problemstillinger.
Projekterne har fundet sted løbende gennem
året og spredt over hele landet. Tre forskellige
arrangører af lokale projekter beskriver
her de arrangementer, de fik støtte til.
Plakat fra udstillingen Handicap – normalt eller specielt
16
festskrift.pmd 16
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Sol over handicapdag
Sådan stod der tirsdagen efter vores handicapdag i den lokale avis.
Og sådan var det – solen skinnede ned på vores arrangement –
også i overført betydning.
Foto: Udlånt af Gladsaxe Kommune
I forbindelse med handicapår havde Gladsaxe Kommune inviteret
lokale handicaporganisationer til at lave et arrangement, der
kunne sætte fokus på handicappedes forhold. Resultatet blev bl.a.
en stort anlagt festdag på Gladsaxe Rådhusplads.
Festdagen
På festdagen brugte vi en stor græsplæne, der ligger i forbindelse
med Gladsaxe Rådhus, og opførte her et stort aktivitetsområde.
Idéen var, at publikum gennem leg skulle få et indblik i forskellige
situationer, handicappede kommer ud for i deres dagligdag.
Vi havde derfor bl.a. lavet en „Tour de Handicapbane“, hvor man
skulle køre på blødt græs i en manuel kørestol og komme fra kørestol
til et toilet uden at røre jorden. Med bind for øjnene, udstyret
med blindestok og ved hjælp af en ledelinje, skulle man gå 25
meter og styre uden om forhindringer. Og med opbundet ben og
krykker skulle man gå gennem en lille forhindringsbane.
Kloge ord fra borgmesteren
Præcis klokken 10 stillede vores konferencier Poul Erik Andersson
sig op på scenen og bød de fremmødte velkommen til Gladsaxe
Handicapdag. Borgmesteren, der stod for den officielle åbning af
dagen, talte derefter om vigtigheden af, at handicappede ikke blev
gemt af vejen, og at der, som det kunne ses ude i boderne på
pladsen, ikke skulle så meget til, før handicappede kunne leve et
næsten normalt liv. Borgmesteren sagde også, at det var et fantastisk
syn at stå og kigge på pladsen med de 19 telte og i alt 24
organisationers udstillinger og tænke over, at det var handicap-
pede, der havde været de bærende ressourcer i planlægningen
af festdagen.
Underholdning
Så var tiden inde til underholdning. Gladsaxe Pigegarde lagde
for, og Keld og Hilda fik hele pladsen til at synge med på deres
dansktopsange.
Suka – voksenundervisning for udviklingshæmmede – lavede
en lille Grease-revy og afsluttede deres optræden med en fornem
folkedans. Gladsaxes lokale brassband spillede op, og
Parkinsonforeningen viste, til stor jubel for publikum, hvordan
skottedans var en del af deres behandling for at holde sig mobile.
TH-band fra Thorshøjgård i Ishøj, der er en gruppe af unge
med psykiske problemer, spillede egne og kopinumre, og det var
tydeligt, at dette band havde deres „hardcore fans“ med på pladsen.
Som afrunding på underholdningen kom The Genetic Outlaws,
et band med to blinde, en dværg og en spastiker, og „de er ikke
for tøsedrenge,“ som Poul Erik Andersson konstaterede, da han
præsenterede dem. Det kunne hurtigt konstateres! Men de fik
fat i publikum med deres små „rammende“ bemærkninger og
iørefaldende sange og tekster. Så nu gik pladsen amok.
Klokken 16.00 gik de mere end 60 frivillige, der havde været den
fysiske rygrad på dagen, i gang med at pakke sammen, mens
publikum tog hjem efter en dag med mange oplevelser.
17
festskrift.pmd 17
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
FRA HANDICAPPOLITIK
TIL VIRKELIGHED
På debataftenen kom der ca. 65 personer. De blev fordelt nogenlunde
ligeligt i fire grupper bestående af udviklingshæmmede
og pårørende, fysisk handicappede og pårørende, medarbejdere
med direkte brugerkontakt samt politikere, embedsmænd og lignende.
Grupperne skulle sidde ved små caféborde og diskutere
konkrete historier fra handicappedes hverdag, hvor der var opstået
et problem, der ikke blev løst, eller hvor løsningen var dårlig.
Efter diskussion i grupper blev en række historier bragt til
fællesdiskussion, og der blev udvalgt to historier, der skulle arbejdes
videre med.
Opgaven med at styre debatten var overladt til Dacapo Teatret,
som ud over at være ordstyrere også præsenterede de diskuterede
emner ved hjælp af teater.
Diskussion og teater
Den første historie, der blev udvalgt til fællesdiskussion, var fra
gruppen af fysisk handicappede. Den handlede om en spastiker i
kørestol, som gerne ville besøge en ven. Han tog spontant med
DSB, og det var ikke anmeldt 48 timer før afrejse. Den historie
spillede Dacapo Teatret igennem flere gange, så aftenens deltagere
fik indblik i flere situationer, både i toget og efterfølgende
hos socialrådgiveren i forbindelse med en klagesag til DSB. Deltagerne
fik også indblik i de tanker og følelser, som forskellige
personer i historien havde. Der var vinkler for den handicappede
(både i toget og hos socialrådgiveren), konduktøren, medpassagererne
og socialrådgiveren.
Den anden historie, der skulle spilles, var fra gruppen af udviklingshæmmede
og handlede om en ung mand med udviklingsforstyrrelser,
der blev sendt frem og tilbage mellem flere kommunale
kontorer for at få hjælp, og som ikke forstod alt, hvad
Odense Handicapråd benyttede handicapåret til at sætte fokus
på, hvor langt man er nået med at implementere Odense Kommunes
handicappolitik. I samarbejde med Odense Kommunes
Handicap- og Psykiatriafdeling blev der holdt en debataften for
alle interesserede.
Foto: Steen Christiansen
socialrådgiverne sagde. Dermed havde han også behov for pårørende
til at hjælpe sig, og endnu en vinkel på historien blev
risikoen for, at den pårørende og socialrådgiveren taler hen over
hovedet på den handicappede. I denne historie så man sagen fra
både socialrådgivernes, den handicappedes og den pårørendes
synsvinkel.
Et godt indblik
Kombinationen af debat og teater var meget velegnet til aftenens
arrangement, da det gav deltagerne billeder på svære problematikker,
og det blev dermed lettere at deltage i diskussionerne,
samt lettere at huske efterfølgende. Samtidig spillede Dacapo
Teatret scenerne flere gange, så man kunne eksperimentere med
forskellige handlemuligheder og kunne se situationerne fra flere
vinkler. Der blev afvejet for og imod forskellige synsvinkler, men
væsentligst af alt skabte det en forståelse for andres holdninger.
Det hele foregik i dialog med alle tilstedeværende deltagere, som
kunne påvirke scenerne, hvis de ikke var realistiske, eller hvis
de burde udbygges.
Den samlede konklusion på arrangementet er, at det var en spændende
aften, som gav indblik i forskellige synsvinkler. Dacapo
Teatret var gode til at sikre, at de handicappede kom til orde, og
det var tydeligt, at der er mange fælles problemstillinger, uanset
hvilket handicap man har. Samtidig fik Odense Handicapråd en
række input til arbejdet med at sikre, at Odense Kommunes
handicappolitik bliver implementeret.
18
festskrift.pmd 18
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Flot åbning
Startskuddet lød i Viborg Amt ved en åbningsreception den 9.
september på Skive Bibliotek. Herefter skulle udstillingen til Viborg
og Thisted biblioteker og så til Sønderjyllandshallen og Frederiksborg
Amt, hvor den skulle åbne i december.
Ved åbningsreceptionen på Skive Bibliotek var mange samarbejdspartnere
mødt frem. Alex Lind, formand for U&K udvalget
Viborg Amt, Thorben Koed Thomsen, formand for DSI Viborg
Amt og Leif Andersen, LEV Viborg Amtskreds talte.
I anledning af Det Europæiske Handicapår 2003 har Viborg Amt
taget initiativ til udstillingen HANDICAP – normalt eller specielt
Udstillingen, som er en vandreudstilling, sætter gennem tekst
og foto fokus på handicappede børns, unges og voksnes vilkår
og muligheder i Danmark. De mange sigende fotos er taget på
skoler, institutioner, botilbud mv. i Viborg Amt og hos samarbejdspartnerne.
Temaerne er barndommen, skoletiden,
ungdomstiden, voksenlivet og alderdommen. Det er de gode eksempler
og den gode historie, der er i fokus – og som kan tjene til
debat og eftertanke.
Udstillingen er produceret i samarbejde med Frederiksborg Amt,
Sønderjyllands Amt og Nordborg Kommune, og udstillingen har
fået økonomisk støtte fra forskellige bidragsydere. Institutioner,
skoler, tilbud, brugerorganisationer m.m. i Viborg Amt og samarbejdspartnerne
har i tilknytning til udstillingsperioden bidraget
med lokale aktiviteter som fx åbent hus, videovisning og forskellige
former for optræden.
I tilknytning til udstillingen er der udarbejdet et katalog, som
samtidig er tænkt anvendt som undervisningsmateriale til temaog
projektarbejde i skolen fra 6. klasse og opefter.
Alex Lind fremhævede i sin tale samarbejdet med amterne og
Nordborg Kommune: „Måske skulle vi slå os sammen,“ sagde
Alex Lind med et smil på læben og fortsatte, „udstillingen er med
til at synliggøre handicapområdet. Det er der et stort behov for i
disse besparelsestider. Jeg konstaterer med glæde, at udstillingen
har skabt stor opmærksomhed hos pressen.“ Thorben Koed
Thomsen takkede for initiativet og samarbejdet: „Vi er i DSI meget
glade for initiativet og for samarbejdet. Udstillingen viser
handicapområdet i helikopterperspektiv, den signalerer fællesskab.
Den taler om holdninger og menneskelighed.“ Leif Andersen
talte på Landsforeningens LEV’s vegne: „Vi er i LEV glade
for at have været med i samarbejdet omkring produktionen af
udstillingen og synes, det er blevet et flot resultat.“
Så kunne man gå rundt og se udstillingen og nyde et traktement,
som køkkenet på Blåkærgård Kursuscenter havde sørget for.
Som ringe i vandet
Da gruppen bag udstillingen i december 2003 evaluerede projektet,
var der bred enighed om, at udstillingen havde været en succes.
Det brede samarbejde på tværs af amt, kommune og brugerorganisationer
og de mange tilknyttede aktiviteter, herunder
undervisningsmaterialet, har betydet, at udstillingens budskab
er nået vidt omkring. Udstillingen er kendt af mange, og har skabt
debat og givet stof til eftertanke. Sidst men ikke mindst er der
rørt ved holdninger og skabt interesse for at arbejde videre med
udstillingens temaer.
19
festskrift.pmd 19
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Findes der en nordisk handicappolitik
Med dette spørgsmål som udgangspunkt var fem nordiske ministre
og omkring 200 deltagere samlet til konference i København
den 25. april. Noget entydigt svar genererede konferencen
ikke, men ved dagens afslutning stod det klart, at de nordiske
lande har en fælles grundholdning og et fundament, som kan
bruges til at få indflydelse på den europæiske og internationale
handicappolitik.
Ministrene var i deres indlæg på konferencen meget enige om, at
der er et stort gab mellem de mål, regeringerne har sat sig, og
den virkelighed mennesker med handicap må leve med. I både
Norge og Sverige er der lavet store udredninger om handicappolitikken.
Det er med til at synliggøre, hvor problemerne og
manglerne især er og kan bruges som instrument til at få
handicappolitikken til at bevæge sig systematisk i den rigtige retning
mod ligestilling og et inkluderende samfund. For ofte er
hindringerne menneskeskabte og opstår, fordi handicappolitikken
ikke er integreret i alle beslutninger. Resultatet er, at
tilgængelighed både til bygninger, til kulturarrangementer og til
it halter voldsomt bagefter. Alle ministre lagde da også vægt på,
at tilgængelighed er en af de vigtigste prioriteringer i de kommende
år.
Blandt ministre og deltagere fra ministerier og organisationer var
der også enighed om, at princippet om sektoransvar er godt. Hver
enkelt myndighed får dermed ansvar for, at handicappede får
ligebehandling. „Men sektoransvar er måske blevet den bedste
undskyldning for ikke at gøre noget,“ sagde Finn Petrén, direktør
for Nordiska samarbetsorganet för handikappfrågor (NSH)
og Nordisk Handikappolitiska Rådet, i sit indlæg. Og Mogens
Wiederholt, centerleder i Center for Ligebehandling af Handicappede,
spurgte, om man kunne forestille sig, at der blev udarbejdet
sektorhandlingsplaner som et instrument til, at de enkelte
sektorer rent faktisk tog det ansvar, de skulle.
Lovgivning om antidiskrimination eller rettigheder som i fx USA
er blevet et mere og mere påtrængende krav i diskussionerne om,
hvordan handicappolitikken skal se ud i fremtiden. Men på et så
stort og vigtigt punkt ligger de nordiske lande et godt stykke fra
hinanden.
Den danske socialminister Henriette Kjær ser en lovgivning på
området som en falliterklæring. I Norge er et udvalg ved at vurdere
forslaget, og socialminister Ingjerd Schou ved derfor endnu
ikke, om de beslutter sig for en egentlig lovgivning på området.
Berit Andnor er ret sikker på, at Sverige vil få en udvidet lov. Páll
Petursson mener ikke, der er diskrimination i Island, og Liisa
Hyssälä udtrykker, at det ikke burde være nødvendigt med en
antidiskriminationslovgivning, fordi det allerede står i grundloven,
at alle skal være lige.
LÆS MERE: Der er udgivet en afrapporteringsavis fra konferencen. Her kan man læse indlæg fra ministrene og øvrige oplægsholdere
samt kommentarer fra forskellige deltagere. Avisen indeholder også interview med de fem ministre. Avisen fås hos Center
for Ligebehandling af Handicappede (tlf.: 3311 1044) eller i elektronisk udgave på www.clh.dk.
20
festskrift.pmd 20
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Spørgsmål til ministrene:
„Kan du nævne et område, hvor dit land er markant bagud“
Socialminister Henriette Kjær – Danmark: Transportområdet – jeg synes fx, det er flovt og pinligt, at det næsten er umuligt for en
fysisk handicappet at komme med en bybus i Danmark sammenlignet med i fx USA og Portugal, hvor der er lift i alle busser, så der
har vi virkelig et stort efterslæb. Mange gymnasier er heller ikke tilgængelige, og selvfølgelig burde fysisk handicappede kunne
færdes på lige fod med alle andre på skoler og gymnasier. Det er ikke godt nok nu.
Barn- og familieminister Berit Andor – Sverige: Vi er ikke nået tilstrækkelig langt.
Socialminister Ingjerd Schou – Norge: Tilgængelighed – det er for dårligt.
Socialminister Páll Petursson – Island: På boligområdet skal vi blive bedre. Men vi er i gang med et tiltag, som skal skaffe alle, som
kan, mulighed for at bo alene i lejlighed. Eller et bofællesskab, hvis de er for handicappede. Det skal vi klare på de næste tre-fire år.
Og så har vi masser af ældre bygninger, som ikke er tilgængelige, men det koster jo penge.
Omsorgsminister Liisa Hyssälä – Finland: Vi har i cirka ti år haft meget høj arbejdsløshed og har ikke kunnet satse så meget på
handicapområdet, som vi kunne ønske. Derfor er vi bagud sammenlignet med fx Sverige. Socialsektoren er meget ofte den første,
som mærker det, når staten mangler penge. Men vores nye regeringsprogram skulle give gode muligheder, fx for at få flere handicappede
i arbejde.
Foto: Steen Vedel
festskrift.pmd 21
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Buskaravanen
Det største enkeltarrangement i handicapåret var buskaravanen,
der kørte gennem Danmark fra den 2.-18. juni. Karavanen
startede i Aalborg og indtog derefter 14 større byer i
Danmark med en fin og meget velbesøgt afslutning på Rådhuspladsen
i København.
Turen gennem landet var begivenhedsrig og fuld af gode og
sjove oplevelser. Handicapårets nationalkomite vil hermed
gerne takke alle de, som deltog og bidrog til, at karavanen
blev en succes.
Formålet med buskaravanen var at skabe opmærksomhed
omkring de problemstillinger, der knytter sig til det at have et
handicap. Ideen var at give den ikke-handicappede del af befolkningen
et lille indblik i, hvad det vil sige at leve med et
handicap.
Alle kan indse det problematiske i at krydse en fodgængerovergang
som blind, men livets barske realiteter går først rigtig
op for seende, når de selv står med bind for øjnene. Det var
oplevelser som denne og andre, karavanen turnerede rundt i
landet med.
Når karavanen slog bremserne i på byens torve og åbnede for
aktiviteterne, kunne man bl.a. prøve et handicap, se opvisning i
handicapidræt, se teater, høre livemusik samt regionalpolitikernes
såvel som handicappolitikkernes visioner på handicapområdet.
I otte af de 14 byer besøgte buskaravanen en skole om formiddagen
med et nærgående show/teaterstykke. Efter showet kunne
eleverne stille spørgsmål og få afprøvet nogle af de forestillinger,
de har om mennesker med handicap. Spørgelysten var stor og
øjnene ligeså. Skolearrangementerne var en stor succes.
Besøgstallet svingede meget fra by til by afhængig af vejre og
karavanens placering i byen. Men karavanen var fra begyndelsen
en mediebegivenhed for både tv, radio og aviser, hvilket også
var med til at udbrede kendskabet til og skabe opmærksomhed
omkring de vilkår, mennesker med handicap lever under.
Det var derfor en alt i alt meget tilfreds formand for handicapårets
nationalkomite, Palle Simonsen, der kunne se tilbage på 14
begivenhedsrige – og hektiske – karavanedage, da buskaravanens
deltagere sluttede af med velfortjente pandekager på Københavns
Rådhus den 18. juni 2003.
22
festskrift.pmd 22
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Hvad fulgte med buskaravanen
Handicapår 2003-bussen
Den officielle Handicapår 2003-bus var en udstilling af en tilgængelig
bus og fungerede som blikfang på pladsen. De besøgende
kunne komme ind i bussen og se den an, og bussens
chauffør Finn, stod til rådighed med informationer om bussen
og dens indretning. Bus og chauffør var sponsoreret af Connex
og Volvo.
Huset Venture
Huset Venture fulgte med i karavanen med en bus, der var indrettet
med arbejdspladser for mennesker med handicap. Tanken
med Ventures deltagelse i karavanen var at vise, at det kan
lade sig gøre at integrere mennesker med handicap på arbejdsmarkedet.
Skolebesøg
I otte ud af de byer, karavanen besøgte, tog tre af karavanens
deltagere ud til en skole for at optræde for skolens elever. Deres
show handlede om, hvad det vil sige for tre ganske almindelige
fyre at leve med et handicap. Efterfølgende fik eleverne
mulighed for at stille spørgsmål til de tre, og spørgelysten var
ofte stor.
Prøv et handicap
Den helt store succes på karavanen var „Prøv et handicap“ arrangeret
af DSI-ungdom. Her kunne publikum bl.a. prøve
kørestolsræs i såvel elektrisk som manuel kørestol, en computer
med talesyntese, at lære tegnsprog, at komme på tur med
stok og bind for øjnene eller med svagtsynsbriller, og en seng
med elektronisk sengelift. Aktiviteterne viste, hvordan det er at
skulle støtte sig til hjælpemidler for at kunne klare sig i selv de
mest dagligdags situationer.
Blinde tandemcyklister
Landevejens sande helte var en gruppe blinde tandemcyklister,
som tilbagelagde samme rute som karavanen.Tandemkaravanen
var et samarbejde mellem Dansk Handicap Idræts-Forbund og
Dansk Blindesamfund. Tandemkaravanen skulle promovere
tandemcyklingen og bandt samtidig torvemøderne sammen og
skabte et flot skue, når den ankom til torvet.
DSI-Tilgængelighedsgalleri
De Samvirkende Invalideorganisationers amtsafdelinger deltog
på pladserne med deres tilgængelighedsgalleri. Galleriet rummede
en fotoudstilling med gode og dårlige eksempler på fysisk
tilgængelighed i regionerne.
Idrætsaktiviteter
Ved buskaravanens tilrettelæggelse blev der etableret et tæt samarbejde
med Dansk Handicap Idræts-Forbunds og Handicapidrættens
Videnscenter. Her blev det aftalt, at handicapidræt
skulle være en meget synlig del af karavanen. Derfor skulle der
hver dag være forskellige former for idrætsaktiviteter. Der var
tale om opvisningsaktiviteter såvel som muligheden for, at publikum
kunne deltage. Der var alt lige fra boccia, tæppecurling
og folkedans til el-hockey og kørestolsrugby.
Visionstaler
En tilbagevendende begivenhed på karavanen var visionstalerne.
Den regionale DSI-formand samt en repræsentant fra
amtet holdt en kort tale med deres bud på de handicappolitiske
udfordringer i regionen. I forlængelse af talerne fik amtet overrakt
en check på 10.000 kr. Med checken fulgte opdraget at etablere
et samarbejde mellem amtet og DSI, så der kunne skabes
noget af blivende karakter til gavn for regionens handicappede.
23
festskrift.pmd 23
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
skolebesøg
atelier karavanas staffeli
idrætsopvisning
Aalborg
Rønne
overrækkelse af check
publikum
Viborg
bjørn og okey
Ringkøbing
Esbjerg
Vejle
Århus
Odense
Roskilde
Sorø
Hillerød
København
underholdning
strip-show
tandemkaravanen
Aabenraa
Nykøbing Falster
rockmusik
prøv et handicap
24
de tre skvat
gymnastikopvisning
lokale taler
festskrift.pmd 24
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Dagbogen
På turen rundt i landet med buskaravanen skrev handicapårets koordinator, Ulrik Kampmann og studentermedhjælper
Anders Nørgaard, hver dag beretninger om, hvad dagen havde bragt af gode, dårlige,
sjove, uheldige og forunderlige oplevelser. Dagbogen blev lagt ud på handicapårets hjemmeside og
dokumenteret med billeder, så alle havde mulighed for at følge karavanens færd gennem det danske
land. Her ses uddrag fra dagbogen.
Aalborg den 2. juni
Dagen i dag er den første i handicapårets karavane, hvorfor alt er
nyt og uprøvet for alle deltagere på karavanen. Dagen begyndte
tidligt klokken halvsyv med at få påført streamers på karavanebussen.
De gamle streamers var røget af i vask. Efter en vellykket
operation var bussen så god som ny. Hvad den rettelig også er.
Viborg den 4. juni
Humøret er højt, en god dag er veloverstået, og solen har skinnet.
Dagen begyndte med et besøg på Søndre Skole, hvor Torben,
Søren og Mikkel opførte deres show for ca. 60 elever fra skolens
6. og 7. klasses-elever. Endnu en gang var skolebesøget en stor
succes. Alt klappede som det skulle, og stemningen var rigtig god.
Ringkøbing den 5. juni
Mogens Wiederholt fra Det Centrale Handicapråd bød velkommen
og overlod derefter scenen til dagens vel nok største trækplaster,
nemlig dansktop-veteranerne fra Bjørn og Okay. Bandets repertoire
bød på melodier fra fire årtier, og det var særdeles populært
blandt de fremmødte. Der var en særlig hård kerne af Bjørn og
Okay fans, der udviste meget stor entusiasme.
Esbjerg den 6. juni
Efter velkomsten var dagens første indslag folkedans af udviklingshæmmede.
Det var et flot skue at se 20 dansere folde sig ud på
torvets brosten. Akkompagneret af en harmonika udfoldede danserne
sig i fem flotte danse.
Aabenraa den 7. juni
Dagens lokalt arrangerede aktiviteter bød på boccia, kørestolsdans
og tandemcykling. Hvad sidst nævnte aktivitet angår, kunne man
prøve en lille køretur og samtidig vise solidaritet med den hårdt
arbejdende tandemkaravane.
Vejle den 10. juni
Dagens program blev vanen tro rundet af med tandemkaravanens
ankomst, som havde haft en besværlig tur med mange defekter.
Den første del af turen var plaget af flere punkteringer, men da de
ankom, var det som altid et imponerende skue.
Roskilde den 14. juni
Amtsborgmester og formand for Amtsrådsforeningen Kristen
Ebbensgaard havde brugt hele natten til at lave forlig med regeringen
om den fremtidige økonomi i amterne. Den obligatoriske
visionstale blev leveret og bagefter vovede amtsborgmesteren
pelsen og tog en tur med Helge fra DSI-U ud på en tur med blindestok
og bind for øjnene.
Hillerød den 16. juni
Dagen i dag vil være den, vi fortæller historier om, når vi tænker
tilbage på karavanen. Indgangen til Fisketorvet skrånede fra vejen
ned mod pladsen. Denne hældning var for stejl til, at busser kunne
komme ned af den, de ville hænge fast på midten eller kradse
bunden af busserne op. Dette var den eneste indgang til pladsen
Til sidst fik vi fat i en lokal entreprenør og fik ham til at hælde to ton
grus ud over hældningen og køre det fast – det virkede – busserne
kom ned med bunden i behold.
København den 18. juni
Der var en helt særlig intensitet omkring dette sidste arrangement
på Rådhuspladsen – familie og venner var på pladsen samt en del
journalister. For at arrangementet på Rådhuspladsen skulle blive
noget helt specielt, havde vi hyret Slappendales til en omgang
strip. Det viste sig, at Slappendales valgte at gøre dette til deres
sidste show. Vi skulle selvfølgelig også have tandemkaravanen i
mål. Næsten 1.200 km har landevejens sande helte tilbagelagt –
en stor præstation!
Læs hele dagbogen på www.handicapaar.dk
25
festskrift.pmd 25
10-02-2004, 09:02

„
Det Europæiske Handicapår 2003
Visionstaler – hvad vil vi med handicapområdet
Et fast element i buskaravanens program var visionstaler fra en repræsentant fra
amtet og fra den regionale DSI-formand. De skulle fortælle om deres handicappolitiske
visioner for den pågældende region. Derefter fulgte overrækkelsen af checken på
10.000 kroner. Frem for at bringe et udskrift af en hel tale har vi valgt at citere flere af
talernes kloge ord.
„Handicappede er arbejdere, forbrugere, skatteydere, politikere,
studerende, naboer, familie og venner. Men handicappede behandles
ikke altid som sådan.“ – Søren Grothe Petersen, næstformand
Social- og Psykiatriudvalget Storstrøms Amt.
„Da jeg startede med at være aktiv i handicaporganisationerne
for ca. 25 år siden, spillede tilgængelighed også en stor rolle i de
diskussioner, vi havde. Desværre er det ligeså aktuelt at snakke
tilgængelighed nu som dengang.“ – John Sørensen, DSI Vejle Amt.
„Vejen er ikke uden forhindringer. Der skal prioriteres af de til
rådighed værende ressourcer, og her er der begrænsninger, som
gør, at vi ikke altid kan opfylde vores hensigter i det tempo, vi
gerne ville – og som kunne være ønskeligt. Væsentligst er det
imidlertid, at vi kender den vej, vi gerne vil gå.“ – Jan Boye, amtsborgmester
i Fyns Amt.
„I et demokratisk samfund har alle mennesker lige mulighed for
at fremføre ideer og synspunkter. Hvis personer med handicap
forhindres i at gøre sig gældende på linje med andre borgere, så
er demokratiet ufuldstændigt.“ – Grethe Jensen, DSI Vestsjællands
Amt.
„Alligevel må vi erkende, at der er et stort behov for at sætte
fokus på, hvordan vi indretter vores samfund, så ingen, eller så
få som muligt, holdes udenfor, ingen behandles uværdigt, og alle
får så rig mulighed for at udfolde deres liv som muligt.“ – Knud
Munk Nielsen, amtsborgmester i Ringkjøbing Amt.
„Amtsrådet har for nylig vedtaget et sæt handicappolitiske
hensigtserklæringer. Disse er, som sådan noget plejer at være,
meget generelle, men vi tror på politikernes intentioner og på, at
deres hensigter er at styre udviklingen bedst muligt – også for
handicappede under de givne økonomiske muligheder. Men kald
en spade for en spade og nedskæringer for nedskæringer. Det
andet kommer tilbage som en boomerang.“ – Søren Grotum, DSI
Københavns Amt.
„Men det skal ikke skjules, at de egentlige handicappolitiske fremskridt
ikke sker gennem dårlig samvittighed og røde øre, men i
dialog og gennem målrettet samarbejde mellem netop brugere,
embedsmænd og politikere.“ – Rie Christiansen, DSI Roskilde Amt.
„Virkelige forandringer kan kun gennemføres, hvis hele befolkningen
står bag. Det kræver holdningsændringer hos alle, hvis
„Jeg vil slutte her med et håb om, at dialogen mellem handicappede
og ikke-handicappede fortsætter langt ud over 2003.“ – funktionsnedsættelser ikke skal være tyngende handicap.“ – Otto
“
Anne-Lise Steen, formand for DSI i Frederiksborg Amt.
Herskind Jørgensen, amtsborgmester i Vejle Amt.
26
festskrift.pmd 26
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Det handler om at være med
Stiarealer, udsigtstårn, kursus for viceværter, køb af maleri og en uges projekt hvor handicappede
tilbød deres arbejdskraft. Det er bare nogle af de ting, amterne i samarbejde
med de lokale afdelinger af DSI har brugt de 10.000 kr. på, som de hver især har fået i
anledning af handicapåret.
Buskaravanen, som i sommer kørte rundt i store dele af Danmark,
var bl.a. lastet med checks – en til hver af amterne og en til
Københavns Kommune på hver 10.000 kr. Med checken fulgte
en opfordring til at bruge pengene til noget, der har symbolsk
eller konkret betydning for mennesker med handicap i regionen,
og sådan at flest muligt får glæde af det etablerede. Pengene var
sponsoreret af BG-fonden.
Amtsgården kom et band af handicappede ud og spillede til
morgensang, mens de lod hatten gå rundt og samlede 1300 kr.
ind til projektet. Projektet var en stor succes, som betød, at de
Hovederne har været lagt grundigt i blød og har fostret mange
kreative tanker og drømme. Kun i nogle få amter er det endnu
ikke helt besluttet, hvad pengene skal bruges til. Mange af amterne
har brugt checken som udgangspunkt og har dertil fået store
beløb oveni fra fonde og puljer.
I Vestsjællands Amt ligefrem boblede de af begejstring, og den
lokale DSI-formand var da også behørigt imponeret, da amtet
kunne overrække hende en check på 63.387,30 kr. Så mange var
pengene nemlig blevet til.
Amtet lavede et projekt med temaet „Handicappede hjælper ikke-handicappede
– sammen hjælper vi handicappede i Uganda.“
Pengene ynglede gennem Projekt Ugeværk, hvor handicappede
fra amtets institutioner tilbød deres arbejdskraft til virksomheder
og private en uge i oktober. Cirka 700 handicappede vaskede
biler, pudsede vinduer og vaskede endda hår hos en frisør. På
Bruno Mugumya fra Uganda modtager checken af amtsborgmester Hans Jørgen
Holm og formand for DSI Vestsjælland Grethe Jensen
Foto: Jens Wollense
27
festskrift.pmd 27
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
10.000 kr. blev mere end seksdoblet og ikke mindst, at handicappede
og ikke-handicappede mødtes. Samtidig var det en god
mulighed for at vise erhvervslivet, at det altså ikke er så farligt at
få handicappede ud i virksomheden. Og det er netop amtets mål,
at handicappede i så stor udstrækning som muligt skal ud på det
almindelige arbejdsmarked i stedet for at arbejde på beskyttede
værksteder. Da Projekt Ugeværk var slut, kunne DSI videregive
beløbet til deres kontor i Uganda.
I Københavns Kommune er pengene blevet brugt til et meget stort
maleri af Birgit Neja Jensen, som er udviklingshæmmet og i mange
år har været elev på
Kunstskolen i København.
Billedet, som er malet i stærke
farver, skal hænge på Københavns
Rådhus, hvor det
skal minde Borgerrepræsentationen
om handicappede
medborgere i kommunen.
Natur og viden
Mange af projekterne rundt
omkring i landet drejer sig i
virkeligheden om at give
handicappede mulighed for
at være med – om tilgængelighed
både inden for og ikke
mindst ude i naturen.
Århus Amt og DSI fik næsten
femdoblet beløbet og
brugte pengene til at udvikle
et værktøj, så de kunne undersøge, om seks aktivitetscentre og
aftenskoler med mange handicappede brugere virkelig er til at
komme ind i og rundt på for gangbesværede/kørestolsbrugere,
synshandicappede og hørehæmmede. Det viste sig, at toiletforholdene,
p-plads og skiltning nogle steder skal forbedres, men at
der ikke var behov for meget dramatiske ændringer lige på det
her område. I amtet var de dog klar over, at tilgængeligheden
måske ikke var lige så god på andre områder. Pengene er også
gået til, at Dansk Center for Tilgængelighed har udarbejdet et
endagskursus, hvor 15 relevante personer fx viceværter på institutioner,
byggesagsbehandlere var inviteret. Håbet er, at nøglepersoner
i fremtiden bliver bevidste om, hvor vigtigt det er, at
man tænker tilgængelighed ind i byggeriet.
En del amter har lagt pengene
ude i naturen. Alle med
den begrundelse at alle skal
have mulighed for at tage
del i frilufts- og fritidsaktiviteter
og komme rundt i naturen.
Pengene er blevet
brugt både til at forbedre stier
og udsigtstårne og til en
handicapriderampe, hvor
gangbesværede og kørestolsbrugere
kan blive løftet
op på hesten. Også en sideby-sidecykel
og aktiviteter
som en idrætsdag er det blevet
til.
Enkelte har valgt at fokusere
på uddannelse og viden
ved at bruge pengene til at
udvikle undervisningsmateriale
til gymnasier og it-
Billedet forestiller forældredagen i et klasseværelse fyldt med elever, forældre og lærere. Der
er pyntet med blomster, og på bordene ligger der papir og tuscher.
kurser for fysisk handicappede.
Og et amt vil arrangere
en konference for samtlige kommuner i amtet for at drøfte og
siden nedskrive en decideret handicappolitik. Det er der nemlig
kun én af kommunerne i området, der har.
28
festskrift.pmd 28
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Det har amterne brugt de 10.000 kr. til:
Nordjyllands Amt
Forbedring af stiareal i en park i Aalborg midtby. Nu er det
kun ujævne grusstier, der fører derind, og de er meget
ufremkommelige for kørestolsbrugere. I løbet af 2004 skulle der
gerne være kommet en ny belægning, så kørestolsbrugerne også
kan have glæde af parken.
Århus Amt
Værktøj til at gennemgå og nøje vurdere institutioner ud fra et
tilgængelighedssynspunkt i forhold til gangbesværede/
kørestolsbrugere, synshandicappede og hørehæmmede samt
et endagskursus for viceværter og byggesagsbehandlere om
tilgængelighed.
Viborg Amt
Ønsker at lave et stort it-projekt for lidt ældre fysisk handicappede.
Vil udvikle speciel uddannelse, som gør gruppen fortrolige
med it. Mange af dem sidder nemlig meget isoleret og kunne
have stor glæde af fx e-mail og internet.
Københavns Amt
Ønsker at udvikle undervisningsmateriale til gymnasier o.l.,
som illustrerer handicappedes hverdag, men mangler endnu
ekstra midler.
Ribe Amt
Ønsker at bygge udsigts- og fugletårn, som er tilgængeligt for
bl.a. kørestolsbrugere. Amtet håber, at kunne få sat gang i byggeriet
af tårnet i fuglereservatet midt i 2004, men afventer stadig
svar på en ansøgning hos Friluftsrådet.
Sønderjyllands Amt
Side-by-sidecykel til deling mellem de største institutioner og
konstruktion af riderampe, så det bliver lettere for handicappede
at komme op på en hest.
Vejle Amt
Flere ideer er til diskussion, men endnu er ingen vedtaget.
Fyns Amt
Forslag om handicaptoiletter i naturområde eller ny legeaktivitet
for handicappede.
Storstrøms Amt
Vil sammen med DSI arrangere konference for samtlige kommuner
i amtet for at drøfte og siden nedskrive en decideret
handicappolitik.
Vestsjællands Amt
Projekt med temaet „Handicappede hjælper ikke-handicappede
– sammen hjælper vi handicappede i Uganda.“
Roskilde Amt
Vil købe kunst for at udsmykke et udvalg af amtets institutioner
til glæde for brugerne.
Frederiksborg Amt
Har bl.a. arrangeret handicapidrætsdag og udstillinger med plakater
og foldere. Amtet håber også at kunne blive enige med
DSI om at lave en hjemmeside med alle informationer om aktiviteter
for handicappede i amtet.
Bornholms Regionskommune
Uddeler tilgængelighedspris i forbindelse med handicapårets
afslutning.
Ringkøbing Amt
Handicapgynge vil blive opstillet i naturcenter, som i forvejen
er indrettet med aktivitetsmuligheder for handicappede.
Københavns Kommune
Maleri malet af udviklingshæmmet. Skal hænge på rådhuset.
29
festskrift.pmd 29
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Den Europæiske Kampagnevogn
Den Europæiske Kampagnevogn
For at skabe opmærksomhed omkring Det Europæiske Handicapår 2003, kørte en kampagnevogn rundt i alle EU-landene. Den
startede i januar i Grækenland og sluttede i Italien i december. Hvad der skulle ske, når vognen besøgte et land, bestemte de
nationale handicaporganisationer selv. Anders Reitov, kampagnekoordinator i DSI, skriver her om vognens besøg i Danmark.
Krop, hoved og Grøn Koncert
Handicapårets europæiske kampagnevogn kørte med Grøn Koncert rundt
i juli. Publikum blev malet i regnbuens farver og fik masseret deres
ømme muskler. De gik derfra med et stort smil, ud i den danske sommer,
hvor musikken rockede.
Hvor der findes glæde, er vejen åben. Nogenlunde sådan vil jeg
beskrive den stemning, som gennemstrømmede Den Europæiske
Kampagnevogn, da den deltog på Grøn Koncert. Oplægget
til turen var, at der skulle være mere end verbal kontakt mellem
ikke-handicappede og handicappede mennesker. Folk skulle gå
fra kampagnevognen med en følelse, der sad fast i deres krop.
De skulle udfordres, ikke spises af med tørre slogans og kampfattige,
politiske budskaber, som ingen alligevel gider forholde
sig til – når solen skinner, og øllet flyder.
Kampagnevognens stab satsede på nærkontakt som hovedingrediens
i kampagnevognens aktivitetsland. Og det var heldigvis
en satsning, som viste sig at holde. To kreative spastikere,
der var villige til at male på folks kroppe. En blind fysioterapeut,
der kunne sit kram. Fede præmier, der gav folk lyst til at folde
deres inderste vers ud, og gratis solcreme til hvide kroppe. Det
var de simple elementer, der skabte et lille stykke historie.
Det var en fornøjelse at se folk smide fordomme og hæmninger
og kaste sig ud i en farvestrålende bodypaint eller en massage.
Tilsvarende var det herligt at se publikum lade deres kreative
kræfter råde og forsøge sig som ordsmede i en konkurrence om
slogans om mennesker med handicap.
Tilbage stod det forundrede crew, hvis frygt for fiasko og hånende
grin blev gjort til skamme af folks eventyrlyst og udfordring
af egne grænser. Det kræver altså en smule mod at smide
overtøjet og lade sig male af en spastisk kvinde med pandepind
foran en flok mennesker med store, opspilede øjne.
Kampagnevognen rockede gennem det danske land, og som tiden
gik, voksede følelsen af nærvær og en gedigen succes. En
succes, som måske en dag kan gentages, hvis man tør.
Det var en udfordring at være placeret som galionsfigur for
handicapbevægelsen i Danmark på Grøn Koncert. Men vi viste,
at vi kan være med, hvor det sker, og endda være toneangivende
for et lille udsnit af den danske befolkning, der, når det kommer
til stykket, alligevel ikke er bange for at lade sig berøre af et menneske
med handicap.
30
festskrift.pmd 30
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Ved du at det er handicapår i år
– opmærksomhed og information om handicapåret
En vigtig del af handicapåret var at skabe opmærksomhed og gøre det klart for flest muligt danskere, at i 2003 var handicap på
dagsordnen. En stor opgave var derfor at udbrede kendskabet til handicapåret – ikke så meget for handicapårets skyld, men mere for
at benytte de mange aktiviteter i forbindelse med året til at sætte ekstra fokus på handicappede.
Kampagnefilm
Den 6. maj blev der optaget en 40 sekunders kampagnefilm på
Valby station. Kampagnefilmen blev vist i ca. tre uger i juni i
TV2’s reklameblok og over en periode på flere måneder i OBSudsendelserne
på Danmarks Radio. Filmen blev desuden vist et
par dage igen i december på TV2 og TV3. Hovedbudskabet i
filmen er, at det er omgivelserne, der skaber barrierer for handicappede
– barrierer der både kan være fysiske i form af høje kantsten
og stejle trapper, men også holdningsmæssige. TV er et særdeles
stærkt medie til at skabe opmærksomhed og få budskaber
ud til mange mennesker. Det er naturligvis vanskeligt at måle, i hvor høj grad kampagnefilmens budskab er trængt ind og har flyttet
holdninger hos folk, men der er ingen tvivl om, at kendskabet til handicapåret blev kraftigt forøget på grund af filmen. Kampagnefilmen
kan ses på www.handicapaar.dk eller på den vedlagte dvd, der findes bagerst i dette hæfte.
31
festskrift.pmd 31
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Radiospots til lokalradioer
Der er i løbet af handicapåret blevet produceret to cd’er med en række indslag om handicapåret, dansk
handicappolitik og livet som handicappet i Danmark. Cd’erne er blevet udsendt til lokalradioer landet
over, og indslagene er beregnet til at blive brugt som kortere radioindslag, der kan høres enkeltvis eller
i forlængelse af hinanden. Med cd’erne fulgte forslag til, hvordan lokalradioerne kunne introducere
indslagene, og hvordan indslagene kunne bruges i en lokal sammenhæng, fx som en introduktion til
buskaravanens besøg eller som optakt til en lokal diskussion af handicappolitik i de enkelte kommuner.
Radioindslagene på de to cd’er blev produceret af HolmensKanal, og de kan høres på www.handicapaar.dk.
TV-udsendelser om unge med handicap
I 2003 blev der produceret tre dokumentarfilm om unge med handicap. Filmene blev produceret af Køster Film til
TV2 med støtte fra Socialministeriet. De tre film, som alle hedder „Sådan er jeg altså!“, blev vist på TV2 i påsken og genudsendt i
sommeren 2003. Handicapårets nationalkomite har støttet udbredelsen af filmene ved at finansiere kopiering og udsendelse til
samtlige Amtscentre for Undervisning og skolebibliotekskonsulenter. Det er håbet, at de tre udsendelser vil være til inspiration og
kan indgå i undervisningsforløb om mennesker med handicap.
Filmene beskriver på en nærværende og troværdig måde tre typiske, og dermed forskellige unge, der lever med hver deres handicap.
Det er tre beskrivelser af, hvordan dagligdagen hænger sammen, hvordan livet bliver besværliggjort af at have et handicap.
Samtidig er det beskrivelser af tre unge mennesker med en evne til at se på sig selv udefra og reflektere over de vanskeligheder, der
er ved at leve med et handicap. Filmene kan ses på den vedlagte dvd, der findes bagerst i dette hæfte.
At være teenager og handicappet er ingen dans på roser, det skriver Sigrid på 14 år gerne under på.
Sigrid er spastisk lammet og er bundet til sin rollator, for uden den kommer hun ingen vegne. Og
det er svært, når de andre piger elsker at gå ud og shoppe på Strøget, eller løber ud i skolegården for
at sladre, for inden Sigrid er nået fra stolen til rollatoren, så er frikvarteret over.
Emil er 14 år og bidt af en gal håndbold. Han er målmand og elsker suset, spændingen og de
stressende kampe. Det gør hans krop bare ikke. Emil er nemlig epileptiker, og hver gang han
presser sig selv for hårdt, ikke får sin søvn eller ikke spiser sin medicin, så får han et epileptisk
anfald.
For Line er alt temmelig uskarpt. I hvert fald på det ene øje, på det andet er det helt mørkt. Line er
nemlig synshandicappet. Hun er også 14 år og teenager, og den cocktail kan godt være noget af en
mundfuld. Alligevel kæmper Line med sit handicap, for at det ikke skal begrænse hende i de ting,
hun vil. Blandt andet går hun til selvforsvar og tegning, og så er hun nok noget af det sejeste til at
spille Battle Field og Tekken 2 på computeren.
32
festskrift.pmd 32
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Pressedækning
Omtale og dækning af handicapåret i pressen har stor betydning
for kendskabet til handicapåret og dermed også de problemstillinger,
som handicapåret har forsøgt at adressere. En vigtig opgave
har derfor været at servicere pressen, hvilket bl.a. er blevet
gjort gennem pressemeddelelser i forbindelse med større arrangementer.
Eksempelvis blev der undervejs på buskaravanen lavet et meget
stort stykke opsøgende arbejde i forholdt til den regionale og lokale
presse i de byer, karavanen besøgte. Arbejdet med at udsende
daglige pressemeddelelser og telefonisk at følge op på dem
gav et klart og entydigt resultat – pressedækningen var en succes!
Således blev karavanen og dermed handicapåret omtalt i
mange lokal- og regionalaviser, regionalradioer og i stort set alle
TV2’s regionalstationer.
I 2002 og 2003 har handicapåret været omtalt i alt 1325 gange i
skrevne og elektroniske medier. Omtalen fordeler sig på følgende
måde:
Landsdækkende aviser: 77
Regionale aviser: 406
Lokale aviser: 509
Fagblade: 281
Elektroniske medier (radio og tv): 52
Kendskab til handicapåret
Et af formålene med handicapåret har som sagt været at udbrede
kendskabet blandt befolkningen til, at det har været handicapår.
For at finde ud af hvor udbredt kendskabet til handicapåret var,
bestilte handicapårets nationalkomite tre målinger hos analyseinstituttet
AC Nielsen AIM. Målingerne blev lavet i maj, juni og
december. Analyseinstituttet stillede et repræsentativt udsnit af
befolkningen (mellem 1.000 og 1.100 personer) følgende spørgsmål:
„Har De kendskab til, at det i år er handicapår“
Maj-målingen fandt sted, før handicapårets kampagnefilm blev
sendt, og viste et kendskab til året på 24%.
Juni-målingen blev udført efter, at kampagnefilmen var blevet
vist, og samtidig med at buskaravanen kørte gennem landet.
Kendskabet til handicapåret blev målt til hele 43%.
Ved den sidste måling i december var kendskabet til handicapåret
faldet til 37%.
Målingerne viste også, at flere kvinder end mænd vidste, at det
var handicapår, og at jo ældre man var, desto større var sandsynligheden
for, at man vidste, at det var handicapår.
Det lykkedes at få spredt kendskabet om handicapåret til en stor del af befolkningen. At 43% i juni
måned vidste, at det var handicapår, er et godt resultat. Det høje kendskab viser også, hvor stor betydning
pressen og især kampagnefilmen har haft for kendskabet til handicapåret. På trods af det høje
kendskab har året imidlertid også vist, at det er vanskeligt at rejse en bred debat i befolkningen. Det er
ikke nemt at få folk uden relationer til handicapområdet til at interessere sig for problemstillinger eller
til at deltage i arrangementer, fx buskaravanen eller åbenthus-dagen den 3. december. Alt i alt har det
dog været muligt at få spredt budskaberne bag handicapåret via den gode pressedækning og gennem
den interesse og velvilje, vi har mødt – primært fra lokale og regionale medier.
33
festskrift.pmd 33
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Bøger i handicapåret
Fra papir til praksis – kogebog med gode eksempler og
ideer til en kommunal handicappolitik
Bogen er skrevet med henblik på at få
kommunerne til at formulere, udvikle og
holde liv i egen handicappolitik. Bogen
gennemgår de elementer, der er vigtige
for at få lavet en god og brugbar handicappolitik.
For at give en ide om, hvordan
disse elementer kan se ud i virkeligheden,
er der givet eksempler fra den kommunale
virkelighed.
Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse
Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse
er en antologi, udgivet i samarbejde
mellem Amternes og Kommunernes
Forskningsinstitut, Socialforskningsinstituttet
og Center for Ligebehandling
af Handicappede. Den består af artikler,
der formidler viden og erfaringer fra en
række af de seneste års forsknings- og
udviklingsprojekter på handicapområdet.
Et af omdrejningspunkterne i antologien
er forholdet mellem forskning og praksisudvikling,
og artiklerne giver derfor en indsigt i det komplekse
samspil mellem politik, praksis og handicap.
Her er mit arbejdsliv – 10 portrætter af handicappede
på arbejdsmarkedet
Handicappet – og hva’ så
Bogen fortæller ti historier om handicap
og arbejdsliv, og den behandler forskellige
barrierer, som handicappede mennesker
støder på i forbindelse med job. Historierne
sætter fokus på handicappedes
vilkår, og de må gerne aflive nogle af de
fejlopfattelser og fordomme, der florerer
om, at et handicap er lig med dårlig arbejdskraft
og praktiske problemer. Bogen
er tiltænkt arbejdsgivere, medarbejdere og
alle andre aktører, der har med handicap
og beskæftigelse at gøre.
Center for Ligebehandling af Handicappede
har i samarbejde med skolebogsforlaget
Alinea udgivet en lærebog til folkeskolens
4. og 5. klasser. Bogen indeholder
med udgangspunkt i sagprosagenren
artikler og information om det at være
handicappet i dag og før i tiden. Bogen
lægger samtidig op til forskellige aktiviteter
og ideer til, hvordan eleverne kan arbejde
videre med emnet handicap på egen
hånd.
34
festskrift.pmd 34
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Handicappede
og transport
TØF-konferencen
I anledning af det europæiske handicapår 2003 afholdt Transportøkonomisk
Forening sin første konference nogensinde om handicappede
og transport. Konferencen blev afholdt i samarbejde
med handicapårets nationalkomité og Center for Ligebehandling
af Handicappede den 13. november 2003 i Odense.
Konferencen satte fokus på handicappedes transportbehov og
transportmuligheder og blev åbnet af trafikminister Flemming
Hansen. Ud over en række oplæg om handicappedes transportmuligheder
og mangel på samme var der samtidig arrangeret
perioder med workshops, hvor deltagerne havde mulighed for
at diskutere specifikke transportmæssige problemer for handicappede.
Sidst på dagens konference var der arrangeret en paneldebat,
hvor de inviterede politikere desværre meldte afbud.
På konferencen var kritikken af den professionelle persontransport
omfattende og meget detaljeret fra en lang række handicappede
trafikanter og deres organisationer. Kritikken gik på
en lang række fysiske barrierer, men mest markant var de psykologiske
og holdningsmæssige barrierer – handicappedes følelse
af at være til besvær, ubehaget ved en ydmygende behandling
samt manglende lydhørhed og forståelse for de reelle behov. Det
var derfor tydeligt, at der er langt fra festtalerne om ligebehandling
af handicappede til den meget inkonsekvente praksis på transportområdet.
Formand for handicapårets nationalkomite, Palle
Simonsen, pointerede derfor også i konferencens afslutningstale,
at der skal satses på handlingsplaner og sektoransvar, hvis der
skal ske en forbedring for handicappede på transportområdet –
og det skal der!
Hvordan sikres integration af handicappede i erhvervslivet
Adecco-konferecen
I Idrættens Hus i Brøndby den 26. november afholdt
vikar- og rekrutteringsbureauet Adecco i
samarbejde med handicapårets nationalkomite og
DSI en konference om handicappedes adgang og
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Her var der blandt andet mulighed for at høre
TDC’s koncerndirektør Henning Dyremose holde
oplæg om TDC’s erfaringer med at fremme et
mangfoldigt arbejdsmiljø. Senere på dagen var
landspolitikere, formanden for DSI, Stig Langvad,
samt repræsentanter for LO og DI samlet i en
paneldebat om udfordringen for erhvervslivet
ved ansættelse af mennesker med handicap.
35
festskrift.pmd 35
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Handicapugen – fem konferencer om rummelighed
Fra den 22.- 26. september blev der afholdt fem konferencer, der alle havde rummelighed som det overordnede
tema. De fem konferencer var den største politiske begivenhed i handicapåret med deltagere og oplægsholdere
fra staten, amterne, kommunerne og forskellige handicaporganisationer. Konferencerne blev brugt til at diskutere
nogle af de væsentligste problemstillinger og udfordringer inden for handicapområdet: Amternes tilbud på
handicapområdet, Tilgængelighed til bygninger, Arbejdsmarkedet, Rummelighed i folkeskolen og brugen af FN’s
Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede.
Amternes tilbud på handicapområdet
Tilgængelighed til bygninger
„Vi kan som samfund ikke være tjent med, at der er barrierer, der forhindrer handicappede i at deltage
i samfundslivet.“ Socialminister Henriette Kjær i sin åbningstale til handicapugen
„At amternes tilbud retter sig mod personer, der har behov for en specialiseret indsats, betyder at de
rette tilbud i forhold til den enkeltes funktionsnedsættelse eller sociale vanskeligheder forudsætter en
særlig viden og faglighed, som kun kan udvikles og fastholdes i faglige miljøer af en vis størrelse.“
Amtsborgmester i Nordjyllands Amt Orla Hav i sin åbningstale til handicapugen
„Brugeren i centrum er nok den største opgave amterne står overfor. Dette at skabe rummelighed i de
amtslige tilbud. At omfavne alle – uden at omklamre. At finde den rigtige balance og formå at støtte,
motivere og inspirere, samtidig med at stille krav, udfordre og fungere som usynlige katalysatorer for
en positiv udvikling af de enkelte brugere.“ Direktør Lars Mathiesen, Social- og psykiatriområdet, Nordjyllands
Amt
„DS 3028 fungerer som en lov, der indeholder anvisninger til, hvordan funktionskravene om tilgængelighed
for handicappede kan opfyldes. Men der skal være plads til fortolkning og individuelle løsninger
i de enkelte byggesager.“ Mogens Hansen, boligdirektør i Økonomi- og Erhvervsministeriet
„Der findes mange hver for sig gode tilgængelighedsløsninger rundt omkring i landet, men de hænger
overhovedet ikke sammen. En tilgængelig bygning her, nogle handicapegnede boliger der, en lavgulvsbus
hist og et tog med lift pist, men de er spredte og tilfældigt placeret, og nybyggeri og nye
anlæg er stadig ofte mangelfulde på en række ikke uvæsentlige områder. Tilgængeligheden er spredt
som ø’er og tuer i et hav af utilgængelighed. Vi er som handicappede henvist til at springe fra tue til
tue, og er der noget vi ikke er gode til, så er det jo sjovt nok netop at hoppe og springe.“ Holger Kallehauge,
landsdommer, formand for PTU og for det udvalg, som udarbejdede DS 3028
36
festskrift.pmd 36
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Flere i arbejde – også med handicap
Rummelighed i folkeskolen
10 år med FN’s Standardregler
„Vi lever i et samfund, der efterspørger viden og intelligens. Samtidig findes der en lang række forskellige
kompensationsordninger, og derfor burde der ikke være nogle barrierer for, at handicappede kunne
få arbejde – de burde tværtimod strømme ind på arbejdsmarkedet.“
Centerleder Mogens Wiederholt, Center for Ligebehandling af Handicappede
„Personer med handicap, der vurderer, at de ikke har nedsat arbejdsevne, klarer sig lige så godt på
arbejdsmarkedet som ikke-handicappede. Derimod giver et handicap og en selvvurderet nedsat arbejdsevne
en mere udsat position på arbejdsmarkedet.“ Forskningsassistent Jane Greve Pedersen ved præsentationen
af Socialforskningsinstituttes rapport: Barrierer for handicappedes beskæftigelsesmuligheder
„Vi skal have brudt med forestillingen om, at „lige børn leger bedst“, at det er synd for børn med
handicap at møde udfordringer, nederlag, normalitet, udstille anormalitet osv. Samfundet er mangfoldigt,
befolkningen er mangfoldig og forskellig i indstilling, interesser, normer, synsvinkler. Ingen andre
mennesker i vores samfund forventes at skulle fungere uden berøring med mangfoldigheden.“
Stig Langvad, formand for De Samvirkende Invalideorganisationer
„Inklusion er med til at mindske distancen i samfundet, når alle børn går i samme skole og har samme
udgangspunkt.“ Niels Bertelsen, direktør i KL’s afdeling for uddannelse og ledelse
„Den rummelige skole bruger ikke tid på at finde plads til et barn på en anden skole, men på at finde
plads inden for egne rammer.“ Uffe Toudal Pedersen, styrelseschef i Uddannelsesstyrelsen
„Indtil nu har vi endnu ikke set regeringens handlingsplanen som den løftestang, vi havde håbet på –
den mangler simpelthen konkrete handlinger, mål og økonomisk opbakning.“ Palle Simonsen, formand
for Det Centrale Handicapråd
„FN`s Standardregler har netop til formål at gøre op med opfattelsen af handicappede som en gruppe,
der skal ydes beskyttelse og omsorg. Standardreglerne bygger på lige muligheder og lige deltagelse i
samfundet. Desværre er der lang vej til opfyldelsen af dette mål.“ Palle Simonsen
„Det er ikke et spørgsmål om enten standardregler eller en handicapkonvention, men om både og. Vi
skal have flere muligheder, flere veje at gå. En konvention er et nyt trin på stigen til at nå et samfund for
alle, og den kan være med til at skabe den forpligtelse til handling og udvikling, der er udeblevet med
de etiske og moralske påbud, der ligger i standardreglerne.“ Stig Langvad, formand for DSI om en handicapkonvention
som mulig afløser for standardreglerne
LÆS MERE på www.handicapaar.dk om de enkelte konferencer og se flere af oplægsholdernes indlæg i deres fulde længde.
37
festskrift.pmd 37
10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003
Åbent hus
3. december var det international handicapdag og handicapårets
nationalkomite besluttede, at dagen i Danmark skulle være „det
nødvendige mødes dag“. I den anledning blev en lang række
specialskoler og –børnehaver, beskyttede værksteder, bosteder
og andre institutioner med relation til mennesker med handicap
opfordret til at holde åbent hus og invitere naboer, brugere, pårørende
samt alle andre interesserede indenfor.
Tanken var, at det er nødvendigt, at handicappede og ikke-handicappede
mødes, hvis nogle af de barrierer og fordomme, der
er omkring mennesker med handicap, skal brydes.
Opfordringen til at åbne dørene blev fulgt ved omkring 170 åbenthus-arrangementer
landet over. Det følgende er en beskrivelse
af fire arrangementer.
John F. Kennedy Instituttet
John F. Kennedy Instituttet er en sektorforskningsinstitution, der især beskæftiger
sig med diagnostik, rådgivning og behandling samt forebyggelse
af medfødte handicap, især mental retardering. Åbenthus-arrangementet
foregik mellem kl. 17-20, hvor der var mulighed for rundvisning
på instituttets forskellige afdelinger. De mange besøgende kunne bl.a. høre
om arbejdet med den genetiske sygdom Rett syndrom, om PKU, som er
en arvelig sygdom i aminosyrestofskiftet, og om hvad en neuropsykologisk
undersøgelse er, og hvad den kan bruges til. Teknikken bag DNAanalyser
blev også forklaret, og det blev vist, hvordan man undersøger
fostre for kromosomfejl. Til slut holdt professor Thomas G. Jensen et oplæg
om fremtidens behandlingsmetoder, specielt i relation til genterapi
og mental retardering.
Bofællesskab, Thisted
Fire bofæller i et kommunalt bofællesskab havde inviteret
familie, venner og folk, der ellers betyder noget
for dem til at se, hvordan de bor. Niels Serup,
Poul Bjerre, John Gisberg og Per Bjerg bor sammen i
en stor villa, hvor de har hver deres værelse, men
deler stue, bad og køkken.
Tre Birke, Herning
Det beskyttede værksted slog dørene
op for omkring 100 besøgene.
De fik et indblik i, hvad brugerne,
som er fysisk handicappede og senhjerneskadede,
laver på værkstedet.
Suså Hestesportscenter
En ridefysioterapeut forklarede
om ridefysioterapi, som er en
lægeordineret behandling. Der
var også mulighed for at få en
ridetur.
38
festskrift.pmd 38
10-02-2004, 09:03

Det Europæiske Handicapår 2003
Succes for Europa
Foto: Udlånt af DSI
Handicapåret har været en succes, som har medvirket til, at vi
bliver bedre til at forstå hinanden. Men succesen har hovedsagelig
ligget på det europæiske plan – nationalt har de politiske
ambitioner ikke været store nok. Det mener Stig Langvad, formand
for De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI.
Det europæiske fokus som handicapåret har medført, vil få betydning
i årene fremover. Det har været et stort plus ved året, der
nu er forbi, mener Stig Langvad. „Jeg tror, at den europæiske
opmærksomhed på området vil medføre, at nationale lovgivninger,
som de enkelte lande ellers ville have svært ved selv at beslutte,
bliver tvunget igennem. Og der vil komme afrapporteringer
og samarbejder, der ville have været utopi tidligere. Så hvis vi er
i stand til at holde opmærksomheden på handicapområdet, tror
jeg, det kommer til at have en enorm betydning, at EU står stærkere
end nogensinde på det område,“ siger Stig Langvad.
Handicapåret har i det hele taget kunnet betale sig, mener han.
„Der er blevet sat fokus på handicappede, og det virker som en
generator. Vi bliver bedre til at forstå hinanden, når vi har et helt
år at gøre godt med. Når vi blot har en enkelt handicapdag, bliver
den et jubelarrangement, hvor alle stiller sig op og siger noget
klogt. Bagefter går vi hjem og gør, som vi plejer. Når vi har et
helt år, kommer vi til at diskutere problemerne flere gange, og
det resulterer i, at folk ændrer opfattelse.“
Det har Stig Langvad også selv gjort. „Mine mange møder med
politikere har givet mig en større forståelse for deres problemstillinger.
Ikke fordi problemerne skal løses langsommere, men
man kan bedre forstå mekanismerne,“ siger han.
Europa rykker
Det er dog ikke den danske handicappolitik, der har gjort størst
indtryk på ham i løbet af året. Den europæiske politik rykker til
gengæld, og det har været en stor og positiv overraskelse. Den
græske EU-kommissær med ansvar for beskæftigelse og sociale
anliggender, Anna Diamantopoulou, har i løbet af året bevæget
sig fra de meget overordnede forhold til et konkret handicapdirektiv,
som fokuserer på tilgængelighed, adgang til it og
hjemmesider, transport, anvendelse af sociale klausuler etc. „Jeg
synes, at udmeldingerne er blevet mere retningsgivende i løbet
af året. Ikke at vi har høstet vældig meget endnu, men vi må
håbe, at den vintersæd, som vi nu har smidt i jorden, på et tidspunkt
kommer op. Selvfølgelig må vi da være bevidste om, at
noget kommer op som tidlig høst, andet sent, og at noget visner
undervejs,“ udtrykker Stig Langvad det med sin forkærlighed
for at tale i billeder.
Eksempelvis mener Stig Langvad, at selv om meldingerne fra
Kommissionen ikke er håndfaste, så har de haft indflydelse på
39
festskrift.pmd 39
10-02-2004, 09:03

Det Europæiske Handicapår 2003
de nationale handlingsplaner, som drejer sig om social inklusion
og inklusion på arbejdsmarkedet. To handlingsplaner som de
enkelte lande skal lave. „EU har holdt lidt fast i de lande, som
skal implementere arbejdsdirektivet og har sendt signaler om, at
hvis vi ikke gør vores arbejde ordentligt, kommer de efter os.“
Samarbejdet er også blevet stærkere landene imellem. Og nu synes
Stig Langvad, at man kan tale om, at vi har fået en europæisk
tilgang til handicappolitikken i stedet for bare en national tilgang.
„Det er positivt, for så kan EU håndtere det. At have en fælles
sag har gjort, at vi er bedre til at formulere politiske krav og politiske
ønsker. Dermed er ikke sagt, at vi ikke talte sammen før,
men vi er kommet op i et højere gear. Vi ved mere om hinandens
vilkår og kan derfor nuancere vores politik.“
Stig Langvad mener i øvrigt, at busdirektivet, som betyder, at
alle nyindkøbte busser skal være handicapegnede, er det vigtigste
EU-tiltag overhovedet i forhold til handicappede, fordi det
har direkte indflydelse på de enkelte borgere i Aalborg, Odense
etc.
Positivt og negativt i det hjemlige
„Herhjemme har der i løbet af året været et stort antal aktiviteter
– både flere og bedre end jeg havde forventet. Amter, kommuner,
staten, organisationer m.fl. har grebet stafetten og lavet en
lang række ting under hatten af handicapår. Det har været legalt
at sætte fokus på området, og det har været svært at sige nej til at
lave noget,“ siger Stig Langvad, som dog har sine tvivl om, hvorvidt
det er nået ud til den brede danske befolkning.
„Det har været svært at slå igennem i forhold til befolkningen.
Jeg havde nok regnet med et lidt bedre resultat. Der er grupper
af handicappede, jeg kunne ønske var kommet mere i dialog, bl.a.
autister, mennesker med Asberger syndrom og udviklingshæmmede
generelt. Jeg havde også håbet, at man kunne engagere folk
lidt mere i diskussionerne, og at der havde været større efterspørgsel
efter vores filmfestival.“
Regeringens handlingsplan har haft og vil i de kommende år resultere
i positive resultater, mener Stig Langvad. Eksempelvis er
det meget positivt, at det såkaldte dobbelte optag af studerende
til de længerevarende uddannelser er blevet afskaffet. „Men vi
kunne godt have nået længere og haft ambitioner om handlingsplaner
på flere områder – fx er jeg skuffet over, at vi ikke er blevet
bedre til at inkludere handicappede i folkeskolen. Jeg synes
ikke, at vi som velfærdsduksen i Europa kommer ind på førstepladsen.
Vi plejer at sige, at vi kan det hele, men der er andre, der
rykker ind på os.“
Handlingsplanen var ikke god og ambitiøs nok. Der er punkter,
der ikke er blevet til noget, og andre er blevet til mindre end forventet.
Især er Stig Langvad meget skuffet over, at trafikministeren
i handlingsplanen sagde, der skulle laves ny lovgivning, der
forbedrede retssikkerheden og vilkårene for mennesker, der ikke
kan tage med den kollektive trafik. En uge senere tog ministeren
loven af programmet, fordi han ville afvente strukturkommissionen.
„De har brug for at blive kørt fra dør til dør, og de problemer var
blevet lovet løst. Hvad hjælper det, at de kan komme op i bussen,
hvis de ikke kan få jakken på eller komme fra lejligheden og ned“
I begyndelsen af året kaldte Stig Langvad handlingsplanen for
en Trabantmotor i en Jaguar. „Når jeg karakteriserer den i dag,
mener jeg stadig, at Jaguar er for meget, men Trabanten har da
været ude at køre og er også tunet lidt mere, end jeg havde forventet,“
siger han med et smil.
Han mener da heller ikke, at vi behøver et nyt handicapår i fremtiden.
„Vi burde have fået sået så meget, at vi kan høste hvert år.
Hvis vi har brug for et nyt handicapår om ti år, så har Handicapår
2003 båret mindre frugt, end jeg har håbet og tror. Jeg er sikker
på, at hvis vi kører fornuftigt frem og fortsætter dialogen, så når
vi mange af vore mål hen over tid.
40
festskrift.pmd 40
10-02-2004, 09:03

Det Europæiske Handicapår 2003
Tak til sponsorer
Handicapårets Nationalkomite takker de bidragsydere og sponsorer, der har gjort det muligt
at afholde handicapår i Danmark. Den støtte, der er blevet tildelt, økonomisk såvel som
materiel, har været af uvurderlige betydning og er fundamentet for de aktiviteter, der er
beskrevet på de forgående sider.
EU-komissionen
Sahva
Socialministeriet
Augustinusfonden
BG-fonden
A.P. Møller og Hustru Chastine MC-
Kinney Møllers Fond til Almene Formål
Connex
Volvo Personvogne
& Volvo Lastvogne
og Busser
41
festskrift.pmd 41
10-02-2004, 09:03

festskrift.pmd 42
10-02-2004, 09:03

festskrift.pmd 43
10-02-2004, 09:03

Det Europæiske Handicapår 2003 har gennem en lang
række aktiviteter søgt at styrke integrationen af handicappede,
udvikle dialogen mellem handicappede og
ikke-handicappede og bekæmpe forskelsbehandling.
I dette hæfte kan du læse om de aktiviteter, der er
iværksat og støttet af handicapårets nationalkomite.
festskrift.pmd 44
10-02-2004, 09:03