Publikationen i pdf-format - Center for Ligebehandling af ...

Det Europæiske Handicapår 2003
de nationale handlingsplaner, som drejer sig om social inklusion
og inklusion på arbejdsmarkedet. To handlingsplaner som de
enkelte lande skal lave. „EU har holdt lidt fast i de lande, som
skal implementere arbejdsdirektivet og har sendt signaler om, at
hvis vi ikke gør vores arbejde ordentligt, kommer de efter os.“
Samarbejdet er også blevet stærkere landene imellem. Og nu synes
Stig Langvad, at man kan tale om, at vi har fået en europæisk
tilgang til handicappolitikken i stedet for bare en national tilgang.
„Det er positivt, for så kan EU håndtere det. At have en fælles
sag har gjort, at vi er bedre til at formulere politiske krav og politiske
ønsker. Dermed er ikke sagt, at vi ikke talte sammen før,
men vi er kommet op i et højere gear. Vi ved mere om hinandens
vilkår og kan derfor nuancere vores politik.“
Stig Langvad mener i øvrigt, at busdirektivet, som betyder, at
alle nyindkøbte busser skal være handicapegnede, er det vigtigste
EU-tiltag overhovedet i forhold til handicappede, fordi det
har direkte indflydelse på de enkelte borgere i Aalborg, Odense
etc.
Positivt og negativt i det hjemlige
„Herhjemme har der i løbet af året været et stort antal aktiviteter
– både flere og bedre end jeg havde forventet. Amter, kommuner,
staten, organisationer m.fl. har grebet stafetten og lavet en
lang række ting under hatten af handicapår. Det har været legalt
at sætte fokus på området, og det har været svært at sige nej til at
lave noget,“ siger Stig Langvad, som dog har sine tvivl om, hvorvidt
det er nået ud til den brede danske befolkning.
„Det har været svært at slå igennem i forhold til befolkningen.
Jeg havde nok regnet med et lidt bedre resultat. Der er grupper
af handicappede, jeg kunne ønske var kommet mere i dialog, bl.a.
autister, mennesker med Asberger syndrom og udviklingshæmmede
generelt. Jeg havde også håbet, at man kunne engagere folk
lidt mere i diskussionerne, og at der havde været større efterspørgsel
efter vores filmfestival.“
Regeringens handlingsplan har haft og vil i de kommende år resultere
i positive resultater, mener Stig Langvad. Eksempelvis er
det meget positivt, at det såkaldte dobbelte optag af studerende
til de længerevarende uddannelser er blevet afskaffet. „Men vi
kunne godt have nået længere og haft ambitioner om handlingsplaner
på flere områder – fx er jeg skuffet over, at vi ikke er blevet
bedre til at inkludere handicappede i folkeskolen. Jeg synes
ikke, at vi som velfærdsduksen i Europa kommer ind på førstepladsen.
Vi plejer at sige, at vi kan det hele, men der er andre, der
rykker ind på os.“
Handlingsplanen var ikke god og ambitiøs nok. Der er punkter,
der ikke er blevet til noget, og andre er blevet til mindre end forventet.
Især er Stig Langvad meget skuffet over, at trafikministeren
i handlingsplanen sagde, der skulle laves ny lovgivning, der
forbedrede retssikkerheden og vilkårene for mennesker, der ikke
kan tage med den kollektive trafik. En uge senere tog ministeren
loven af programmet, fordi han ville afvente strukturkommissionen.
„De har brug for at blive kørt fra dør til dør, og de problemer var
blevet lovet løst. Hvad hjælper det, at de kan komme op i bussen,
hvis de ikke kan få jakken på eller komme fra lejligheden og ned“
I begyndelsen af året kaldte Stig Langvad handlingsplanen for
en Trabantmotor i en Jaguar. „Når jeg karakteriserer den i dag,
mener jeg stadig, at Jaguar er for meget, men Trabanten har da
været ude at køre og er også tunet lidt mere, end jeg havde forventet,“
siger han med et smil.
Han mener da heller ikke, at vi behøver et nyt handicapår i fremtiden.
„Vi burde have fået sået så meget, at vi kan høste hvert år.
Hvis vi har brug for et nyt handicapår om ti år, så har Handicapår
2003 båret mindre frugt, end jeg har håbet og tror. Jeg er sikker
på, at hvis vi kører fornuftigt frem og fortsætter dialogen, så når
vi mange af vore mål hen over tid.
40
festskrift.pmd 40
10-02-2004, 09:03