Publikationen i pdf-format - Center for Ligebehandling af ...

Det Europæiske Handicapår 2003
bord. Men en meget vigtig del af handicappolitikken er sektoransvaret,
som betyder, at hvert enkelt område har et ansvar. Så
hører det også med, at det gælder hver enkelt borger.“
Interessen svigter
Desværre fungerer vi stadig sådan, som Socialforskningsinstituttet
fandt frem til for et par år siden: „Overordnet synes vi alle,
at der skal gøres noget for handicappede – det er en slags barmhjertighedsgerning.
Men når vi kommer ned på mikroplanet, hvor
du bliver spurgt, om du vil arbejde sammen med en handicappet,
vil sidde ved siden af en handicappet i et tog, eller hvad du
vil sige til at få et handicappet medlem af familien, så begynder
interessen at svigte,“ siger Palle Simonsen, og man er ikke i tvivl
om, at han helst ville sige til os alle sammen, at nu skal vi tage os
sammen.
„Det er trist og på sin vis uforklarligt, at vi ikke kan fange folks
interesse, for vi kan alle risikere at blive handicappede i løbet af
livet ved en ulykke eller sygdom. Der er næsten en halv million
handicappede i Danmark – naturligvis en broget flok – men det
skulle give anledning til at tro, at interessen for handicappede
ville være større. Alligevel er der en berøringsangst.“
„Jeg synes ikke, at ønsket om mødet mellem handicappede og
ikke-handicappede, som var en vigtig del af formålet med
handicapåret, har levet op til vores forhåbninger, men jeg tror
alligevel, der er sået nogle frø. Naturligvis kan et enkelt
handicapår ikke løse problemerne, men det er en god anledning
til at tage fat på nogle initiativer og skabe opmærksomhed – og
det, synes jeg, er lykkedes.“
Manglende ambitioner
Politisk har vi opnået en række store sejre i løbet af året, mener
Palle Simonsen: „Det er fx et rigtig godt eksempel på ligestilling,
at handicappede nu ikke længere både skal godkendes af
uddannelsesinstitutionerne og af Revalideringen, når de søger
optagelse på en højere uddannelsesanstalt.“
Palle Simonsen mener også, det er væsentligt, at der er sat midler
af til handicapboliger, at der er fremsat lovforslag om fysiske forbedringer
til byggeri, og at vi har fået en forbedret ledsagerordning.
„Det er dog bemærkelsesværdigt, at de fleste af tiltagene
skal finansieres gennem den såkaldte satspulje. Til mig sender
det et signal om, at området ikke er prioriteret højt nok til at
komme på finansloven. Det er da lidt besynderligt!“
Palle Simonsen er også tilfreds med, at indholdet i regeringens
handlingsplan for handicapområdet er i fuld gang med at blive
realiseret. „Det ændrer dog ikke ved, at planen i sig selv var alt
for svag, og at det er enkeltområder, der bliver taget fat i. Tiltagene
viser, at der stadig er et behov for, at vi får en overskrift i
dansk politik, der hedder ligebehandling. Der er ikke tilstrækkelig
sammenhæng i handicappolitikken, og derfor bliver
handicappedes problemer heller ikke løst forsvarligt,“ siger Palle
Simonsen. Som eksempel nævner han trafikområdet, hvor vi får
handicapegnede tog og busser, som er til at komme op i for fysisk
handicappede. „Men hvad hjælper det, hvis tog og perron
ikke passer sammen Det løser heller ikke problemet med, hvordan
den handicappede kommer frem til busstoppestedet. Vi har
virkelig et brændende ønske om en sammenhængende transportpolitik
og overordnet ikke mindst et ønske om, at princippet om
sektoransvar bliver taget alvorligt. Kun sådan kan vi få gennemført
princippet om ligebehandling.“
I den forbindelse mener Palle Simonsen dog, at der er bevægelse
i gang i kommunerne i forbindelse med at få nedsat handicapråd
– og de er væsentlige. „Med det meget decentraliserede samfund
vi har, skal mange opgaver jo løses på det kommunale plan.
Strukturreformen vil nok forsinke udviklingen lidt, men med
færre større kommuner er det endnu vigtigere at få taget fat på
problemer lokalt. Derfor skal en tæt dialog mellem handicapråd
og kommuner stå højt på listen i de kommende år.
13
festskrift.pmd 13
10-02-2004, 09:02