Publikationen i pdf-format - Center for Ligebehandling af ...

EPILOG 

Det 

Europæiske 

Handicapår 2003 

festskrift.pmd 1 

10-02-2004, 09:02


10-02-2004, 09:02


10-02-2004, 09:02

Det Europæiske Handicapår 2003 

Udgiver: 

Handicapårets sekretariat 

Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 

1260 København K 

Telefon: 33 11 10 44 

Fax: 33 11 10 82 

Teksttelefon: 33 11 10 81 

Mail: 2003@handicapaar.dk 

Hjemmeside: www.handicapaar.dk 

Redaktion: 

Ansv. redaktør Mogens Wiederholt 

Ulrik Kampmann 

Christine Bendixen 

Kasper Egeberg 

Layout og redaktionel bearbejdelse: 

Christine Bendixen 

Kasper Egeberg 

Foto: 

Fotografens navn er angivet ved hvert enkelt billede i publikationen. 

Står der ikke noget navn, er billedet taget af medarbejdere ved handicapårets sekretariat. 

Tekst: 

Forord side 7 af socialminister Henriette Kjær 

Artiklerne side 12-13, 27-29 og 39-40 er skrevet af Lizette Ottensten, freelancejournalist 

Artiklen side 17 er skrevet af Annette Skov, frivillighedskoordinator i Gladsaxe Kommune og John René Petersen 

Artiklen side 18 er skrevet af Steen Christiansen, konsulent i Odense Kommune 

Artiklen side 19 er skrevet af Else Søjmark, udstillingskoordinator 

Artiklen side 30 er skrevet af Anders Reitov, kampagnekoordinator i DSI 

Al øvrig tekst er skrevet af medarbejdere ved handicapårets sekretariat. 

Februar 2004 

Oplag: 1000 

ISBN 87-91223-47-4 

Tryk: Scanprint a/s 


10-02-2004, 09:02


Indhold 

Forord 

7 

Visionstaler 

– hvad vil vi med handicapområdet 

26 

Året der gik 

– oversigtsartikel om handicapåret 

8 

Det handler om at være med 

– hvad brugte amterne pengene til 

27 

Åbning af Det Europæiske Handicapår 2003 

– åbningskonference, februar 2003 

10 

Den Europæiske Kampagnevogn 

– kampagnevognens besøg i Danmark 

30 

Vi må alle tage ansvar for ligebehandling 

– interview med Palle Simonsen 

12 

Ved du at det er handicapår i år 

– opmærksomhed og information om handicapåret 

31 

www.handicapaar.dk 

– handicapårets hjemmeside 

14 

Bøger i handicapåret 

– fire nye bøger om handicap 

34 

Lokale arrangementer 

– eksempler på lokale arrangementer i handicapåret 

16 

Handicappede og transport 

– transportkonference, november 2003 

35 

Findes der en nordisk handicappolitik 

– nordisk konference om handicappolitik, april 2003 

20 

Handicapugen 

– fem konferencer om rummelighed, september 2003 

36 

Buskaravanen 

– aktiviteter i handicapårets buskaravane 

22 

Åbent hus 

– uddrag af åbenthus-arrangementer den 3. december 

38 

Dagbogen 

– uddrag fra buskaravanens dagbog 

25 

Succes for Europa 

– interview med Stig Langvad 

39 

Tak til sponsorer 

41 


10-02-2004, 09:02



10-02-2004, 09:02


Forord 

2003 er gået, og handicapåret er afsluttet. Og året blev i vid udstrækning 

den markering, vi håbede på. 

Et af hovedformålene med handicapåret var at skabe opmærksomhed 

om handicappedes situation. Det er i høj grad lykkedes. 

På centralt, regionalt og lokalt niveau har et meget stort antal 

mennesker bidraget til at synliggøre handicappede og vilkårene 

for mennesker med handicap. Der har været tale om TV-reklamer, 

udstillinger, koncerter, teater- og filmfestivaler, idræts- og 

åbenthus-arrangementer, debatmøder, konferencer, bogudgivelser 

mv. Og ikke mindst har buskaravanen, som turnerede landet 

rundt, og den massive mediedækning alle disse mange arrangementer 

har affødt, hver på deres måde bidraget til at sætte 

handicapsagen på dagsordenen. 

Med handlingsplanen på handicapområdet, som blev præsenteret 

ved den officielle åbning af handicapåret, har regeringen benyttet 

handicapåret som anledning til at sætte yderligere fokus 

på handicappede. At handicappolitikken er et prioriteret indsatsområde 

har også fundet udtryk i finanslovs- og satspuljeaftalerne. 

Med handlingsplanen for handicapområdet præsenterede regeringen 

25 handicappolitiske initiativer inden for de centrale 

handicappolitiske problemstillinger: bolig, uddannelse, arbejde, 

fritid og tilgængelighed – både den fysiske og den elektroniske. 

Mennesker, som hver dag må leve med konsekvensen af en funktionsnedsættelse, 

synes forståeligt nok ofte, at det går for langsomt, 

og at vi måske ikke er vidtgående nok. Den redegørelse, 

som økonomi- og erhvervsministeren gav til Folketinget umiddelbart 

før jul om resultaterne af handicapåret, viser imidlertid, 

at handlingsplanen er resulteret i en lang række konkrete handi- 

cappolitiske initiativer, som på 

både kort og lidt længere sigt vil 

få en positiv effekt på handicappedes 

livssituation. Det gælder fx 

indsatsen for at skaffe flere og 

bedre boliger til handicappede, 

afskaffelsen af det dobbelte optag 

til de videregående uddannelser 

og ændringen af byggeloven, så 

den eksisterende bygningsmasse successivt får et tilgængelighedsløft. 

I regeringen er vi helt bevidste om, at vi ikke har løst alle problemer 

med handlingsplanen. Indsatsen over for mennesker med 

handicap kan ikke løses med et snuptag. Det er et langt sejt træk, 

hvor indsatsen i handicapåret 2003, har givet ny inspiration til 

det videre arbejde. 

Når vi med denne publikation markerer afslutningen på 

handicapåret, betyder det derfor ikke, at vi markerer afslutningen 

på arbejdet. Ved EU’s afsluttende konference i anledning af 

handicapåret blev det gang på gang understreget, at handicapåret 

ikke er en afslutning på en indsats over for mennesker med 

handicap, men derimod begyndelsen på en indsats. Jeg vil synes, 

denne publikation understreger, at vi nu har fundamentet 

til en rigtig god begyndelse. 

Henriette Kjær 

Foto: Steen Vedel 

7 


10-02-2004, 09:02


Året der gik 

Det Europæiske Handicapår 2003 er slut, og en bred vifte af aktiviteter 

har været afholdt over hele landet. Aktiviteterne har været 

arrangeret af meget forskellige aktører, og deltagerskaren har 

været om muligt endnu bredere sammensat. Alle aktiviteterne 

har haft en ting til fælles: De har alle været afholdt under overskriften 

Handicapår 2003. Det har i sit udgangspunkt appelleret 

til mange forskellige former for initiativer, hvilket har gjort året 

til en både festlig, men også meget seriøs markering af de problemer 

og udfordringer, der er for mennesker med handicap. Målsætningen 

med handicapåret har været at udvikle og styrke 

handicappedes integration, at styrke dialogen mellem handicappede 

og ikke-handicappede og at bekæmpe forskelsbehandling. 

Alle de aktiviteter, der har været afholdt, har på en flot facon og 

på hver deres måde søgt at medvirke til opfyldelsen af denne 

målsætning. 

Handicapårets nationalkomite 

Handicapårets øverste koordinerende organ var en national 

koordinationskomite. Denne nationalkomite var nedsat af socialminister 

Henriette Kjær og bestod af Det Centrale Handicapråd 

suppeleret med repræsentanter fra LO og DA. Center for Ligebehandling 

af Handicappede fungerede som sekretariat for 

nationalkomiteen med handicapårskoordinator Ulrik Kampmann 

som torvholder. Nationalkomiteen vedtog på sit første møde i 

marts 2002 en drejebog for afviklingen af handicapåret i Danmark. 

Når vi her ved vejs ende gør status over de aktiviteter, der 

har været afholdt i løbet af handicapåret, er det med en vis tilfredshed, 

at det kan konstateres, at stort set alle elementer i drejebogen 

er blevet realiseret. Det ændrer dog ikke ved, at der stadig 

ligger overordentligt mange handicappolitiske udfordringer 

8 


10-02-2004, 09:02


og venter på at blive løst. Men ud fra en kampagnemæssig synsvinkel 

er de konkrete initiativer, besluttet af nationalkomiteen i 

marts 2002, blevet ført ud i livet. 

Denne publikation indeholder artikler om de aktiviteter, nationalkomiteen 

har haft ansvaret for og været direkte eller indirekte, 

involveret i. Ud over hvad der er beskrevet i denne publikation, 

har der været lavet mangt og meget rundt om i landet. Alle disse 

aktiviteter har støttet op om målsætningen for handicapåret, men 

er igangsat på eget initiativ og uden nationalkomiteens medvirken. 

Specielt lokale handicap- og brugerråd, idrætsklubber, bosteder, 

forældreforeninger, specialskoler, lokale og regionale 

handicaporganisationer, kommuner og amter har været meget 

aktive. På handicapårets kalender kan man se de mange hundrede 

aktiviteter, der har været afholdt. 

For at undgå at enkelte handicapgrupper skulle føle sig forfordelt 

i handicapåret, valgte nationalkomiteen at sætte fokus på fællesnævnere 

og på generelle handicappolitiske og holdningsmæssige 

problemstillinger. De mere specifikke problemstillinger har det 

været op til handicaporganisationerne at markedsføre. 

Kampagnerne 

Nationalkomiteens aktiviteter koncentrerede sig om en generel 

holdningskampagne over for den brede befolkning og om en mere 

faglig kampagne over for professionelle, politikere samt øvrige 

beslutningstagere. Holdningskampagnens vigtigste element var 

den buskaravane, der kørte landet rundt i juni måned. Karavanen 

var den fysiske manifestation af målsætningen om at styrke 

dialogen mellem handicappede og ikke-handicappede. Derudover 

valgte nationalkomiteen at lancere en række initiativer, der 

i mere overført betydning skulle formidle mødet mellem handicappede 

og ikke-handicappede og gøre opmærksom på de generelle 

handicappolitiske problemstillinger. Blandt andet blev der 

i perioden op til karavanens start vist en tv-reklame på TV2. Samtidig 

blev der produceret en række radioindslag til alle landets 

lokalradioer. 

I forbindelse med holdningskampagnen blev der også produceret 

en række dokumentarudsendelser, der blev vist på TV2. Der 

blev endvidere udgivet undervisningsmateriale, og på den internationale 

handicapdag den 3. december blev der holdt national 

åbenthus-dag. Omkring åbenthus-dagen blev reklamefilmen 

vist endnu en gang, denne gang også på TV3, og der blev udsendt 

endnu en række indslag til lokalradioerne. 

Den mere faglige kampagne rettede sig mod beslutningstagere 

og fagpersoner. Den havde derfor et mere substantielt sigte set i 

forhold til de indholdsmæssige aspekter af de handicappolitiske 

problemstillinger. De aktiviteter, der blev igangsat i forbindelse 

med denne kampagne, skulle kunne formidle komplekse budskaber 

og kunne skabe en debat mellem fagpersoner og beslutningstagere. 

Nationalkomiteen har i denne sammenhæng stået 

som arrangør af ikke færre end syv konferencer i løbet af 2003. 

Herudover har handicapårets sekretariat stået som medarrangør 

af en række konferencer og været involveret i bogudgivelser, skrevet 

læserbreve og debatindlæg og afholdt foredrag. 

Ud over de aktiviteter, der er sat i værk for at indfri handicapårets 

målsætninger, har det løbende arbejde for at forbedre 

handicappedes vilkår heller ikke stået stille i 2003. Specielt har 

mange handicaporganisationer lokalt gjort en stor indsats for at 

få nedsat handicapråd og for at få formuleret lokale handicappolitikker. 

Alt i alt har årets aktivitetskalender været godt booket op. 

Handicapår 2003 har i Danmark været en succes, og der er rigtig 

mange mennesker, der har ydet en stor og flot indsats og har del 

i den succes – den indsats skal de hermed have tak for. 

9 


10-02-2004, 09:02


Åbning af Det Europæiske Handicapår 2003 

Jeremy Cooper 

Holger Kallehauge 

Henriette Kjær 

Lone Dybkjær 

Stig Langvad 

Bendt Bendtsen 

Den 5. februar 2003 blev den danske del af Det Europæiske 

Handicapår 2003 skudt i gang med en åbningskonference i 

Ingeniørforeningens Mødecenter på havnefronten i København. 

Arrangementet var ventet med spænding både som den officielle 

start på Handicapåret, og fordi regeringen havde valgt at fremlægge 

sin handlingsplan for handicapområdet netop på handicapårets 

åbningskonference. 

Cirka 200 mennesker var mødt op og blev budt velkommen af en 

veloplagt formand for handicapårets nationalkomite, Palle Simonsen. 

Han indledte med at præsentere handicapåret og formålet 

med at udråbe 2003 til europæisk handicapår. Palle Simonsen 

udtrykte samtidig sin forventning til regeringens handlingsplan, 

som senere på dagen skulle fremlægges af koordinatoren på det 

handicappolitiske område, økonomi- og erhvervsminister Bendt 

Bendtsen. 

Efter Palle Simonsens præsentation af de aktiviteter som nationalkomiteen 

havde planlagt for handicapåret, blev scenen overladt 

til orkesteret Karavana Band – et brugerband fra Århus, der på 

flotteste facon gav eksempler på deres musikalske kunnen. Efter 

en kort kaffepause gik økonomi- og erhvervsminister Bendt 

Bendtsen på talerstolen for at fremlægge regeringens handlingsplan. 

Frihed forudsætter et tilgængeligt samfund, hvor det at have 

et handicap „…ikke sætter unødige begrænsninger for det enkelte 

menneskes livsudfoldelse,“ sagde Bendt Bendtsen. Dagens 

samfund er ikke tilgængeligt, „…men det vil regeringens 

handlingsplan være med til at ændre,“ lovede Bendt Bendtsen. 

Han præsenterede derefter hovedtrækkene i regeringens 

handicappolitiske handlingsplan, der sætter ind på fem centrale 

områder: Bolig, beskæftigelse og uddannelse, fysisk tilgængelighed, 

kontakt til det offentlige samt kultur og fritid. 

Stig Langvad, formanden for De Samvirkende Invalideorganisationer, 

var dog ikke videre imponeret over regeringens 

handlingsplan. Han skulle give et bud på, hvad handicaporganisationerne 

forventede at få ud af et europæisk handicapår. 

Men handlingsplanen fik også et par ord med på vejen. „Det bliver 

præsenteret som en 12-cylindret Jaguar, men jeg tror, at når 

jeg går hen og løfter motorhjelmen, så ligner og lyder den mere 

som en renoveret og let tunet gammel østtysk Trabant,“ sagde 

han blandt andet. 

Efter det mere nationale perspektiv på handicapåret kom Lone 

Dybkjær i kraft af sin position som medlem af Europaparlamentet 

på podiet. Hun skulle give et bud på, hvordan den europæiske 

dimension skal bidrage til udvikling og kvalificering af den danske 

handicappolitik. Lone Dybkjær mente, at den forfatningstraktat, 

der udarbejdes i EU, er en god lejlighed til at indtænke 

handicapperspektivet. Men det gælder om at være med og sikre 

sig, at de gode ord og intentioner bliver omsat til konkrete tiltag, 

fremhævede hun. 

10 


10-02-2004, 09:02


Foto: Djon Eduard Petersen 

Palle Simonsen 

Da frokosten var indtaget, var overskriften på indlægget Dansk 

handicappolitik: Status og udviklingsperspektiver. Det var Holger 

Kallehauge, formand for Landsforeningen af Polio-, Trafikog 

Ulykkesskadede, der stod for dette oplæg. Han fremførte, at 

dansk handicappolitik er præget af pragmatiske løsninger, hvilket 

ofte fører til det, Kallehauge kaldte, velvillig planløshed. Han 

påpegede, at vi gennem årene er kommet langt med de gode 

viljers politik, men at målet nu må være at kombinere det med 

nogle rettigheder, som forstærker effekten af det arbejde, der er 

igangsat. 

Professor Jeremy Cooper fra Middlesex University skulle gøre 

status over og se udviklingsperspektiver i den europæiske 

handicappolitik. Jeremy Cooper koncentrerede sig især om de 

positive aspekter ved et europæisk samarbejde både i Europarådet, 

EU og Det Europæiske Handicapforum. Han fremlagde, 

hvordan både Europarådet og EU har flere forskellige redskaber 

til at fremme og sikre handicappedes rettigheder, fx Den Europæiske 

Menneskerettighedskonvention og EU-direktivet om ligebehandling 

på arbejdsmarkedet. 

Så var det tid til mere underholdning. Her var Karavana Band 

blevet suppleret med Dario Campeotto. Campeotte viste sig som 

en sand entertainer, der med sin bløde stemme lagde hele salen 

for sine fødder, og sammen med Karavana Band udgjorde det en 

stærk cocktail. 

Før Palle Simonsen skulle lukke konferencen, var det socialminister 

Henriette Kjærs opgave at give en perspektivering af regeringens 

handicappolitiske vision. Hun understregede, at regeringens 

vision også er en mission. „Der skal med andre ord være 

handling bag ordene,“ sagde hun. Og når der handles, er det 

vigtigt at inddrage mennesker med handicap, for der skal tages 

udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov. „Det gælder om 

at få skabt rammer, der giver mulighed for, at alle samfundets 

borgere kan deltage i og bidrage til samfundet ud fra egne ressourcer 

og forudsætninger,“ anførte socialministeren. I den forbindelse 

spiller handicaporganisationerne også en vigtig rolle, 

fordi de er med til at påpege, hvor og hvordan tingene kan gøres 

bedre. Et budskab der faldt i god jord, og der blev nikket bifaldende 

rundt i salen. 

Palle Simonsen rundede dagens konference af med at slå fast, at 

det, der skal stå i flammende neon i handicapårets aktiviteter, er 

tilgængelighed på alle områder og ligebehandling. Han understregede, 

at politikerne har et stort ansvar, men det har den enkelte borger 

også. Tingene skal ske i et fællesskab mellem beslutningstagere 

og borgere. 

Dagen blev rundet af med en reception, hvor deltagerne havde 

mulighed for at fordøje dagens indtryk i fællesskab og lufte synspunkter 

på konferencens indlæg. Startskuddet havde lydt – nu 

var Handicapår 2003 gået i gang for alvor. 

11 


10-02-2004, 09:02


Vi må alle tage ansvar 

for ligebehandling 

Foto: Nina Lemvigh-Müller 

Ved handicapårets afslutning er vi stadig et godt stykke fra 

målet om ligestilling mellem handicappede og ikke-handicappede 

i samfundet. Og regeringens handlingsplan er slet ikke 

ambitiøs nok til at ændre på det, mener formanden for Det 

Centrale Handicapråd, Palle Simonsen. Den enkelte borger må 

også tage sig sin del af ansvaret. 

„Aktivitetsniveauet har været højt i løbet af handicapåret. Det er 

positivt. Der er sket en række forbedringer, og der er fyrtårne, 

som stikker op. Derfor må vi helt klart kvittere for alt det, der er 

sket og er ved at ske. Men det ændrer ikke ved, at regeringens 

handlingsplan er for svag og ikke ambitiøs nok. Vi er i dag stadig 

et godt stykke fra målet om ligestilling mellem handicappede og 

ikke-handicappede i samfundet.“ Det siger formand for DCH, 

Palle Simonsen, som med sit blik og sin stemme tydeligt fortæller, 

at han mener, det er for dårligt. 

„De forbedringer, der er sket i handicapåret, er sket på enkeltområder 

– der mangler sammenhæng i vores handicappolitik. 

Indtil vi får det, vil en handicappet altid blive mindet om sit handicap, 

fordi samfundet ikke er indrettet, så den handicappede 

kan fungere som en ligeværdig borger på alle samfundsmæssige 

områder,“ mener Palle Simonsen. 

„Vi havde en række forventninger til handicapåret“, siger han 

og fortsætter: „Blandet andet skulle vi skabe så meget aktivitet 

som muligt, og det mål, synes jeg, er blevet indfriet, når man 

tager de økonomiske rammer i betragtning. Eksempelvis har vi 

haft en trafikkonference på Fyn. Konferencen var væsentlig, fordi 

den involverede både handicappede og ikke-handicappede og 

var med til at skabe bedre forståelse blandt planlæggerne for 

handicappedes problemer.“ 

„Et andet og meget vigtigt mål var at forbedre mødet mellem 

handicappede og ikke-handicappede – det har desværre ikke 

været let. Buskaravanen, som kørte landet rundt i sommer, skabte 

en masse opmærksomhed, men det var svært at få folk til at møde 

op på pladserne og deltage i aktiviteterne. Det er desværre en 

lære, man må drage: Det er svært at fange den almindelige borgers 

interesse.“ 

„Det er trist, fordi naturligvis er ligebehandling et anliggende for 

politikere og myndigheder, men det bliver aldrig rigtig en helhed, 

hvis den enkelte borger, den enkelte virksomhed og den 

enkelte institution ikke også er med. Man kan ikke nøjes med at 

lovgive sig ud af ligebehandling. Det er også hver enkelt borgers 

pligt at tage ansvar. Det er som om, folk siger, at det ikke er deres 

12 


10-02-2004, 09:02


bord. Men en meget vigtig del af handicappolitikken er sektoransvaret, 

som betyder, at hvert enkelt område har et ansvar. Så 

hører det også med, at det gælder hver enkelt borger.“ 

Interessen svigter 

Desværre fungerer vi stadig sådan, som Socialforskningsinstituttet 

fandt frem til for et par år siden: „Overordnet synes vi alle, 

at der skal gøres noget for handicappede – det er en slags barmhjertighedsgerning. 

Men når vi kommer ned på mikroplanet, hvor 

du bliver spurgt, om du vil arbejde sammen med en handicappet, 

vil sidde ved siden af en handicappet i et tog, eller hvad du 

vil sige til at få et handicappet medlem af familien, så begynder 

interessen at svigte,“ siger Palle Simonsen, og man er ikke i tvivl 

om, at han helst ville sige til os alle sammen, at nu skal vi tage os 

sammen. 

„Det er trist og på sin vis uforklarligt, at vi ikke kan fange folks 

interesse, for vi kan alle risikere at blive handicappede i løbet af 

livet ved en ulykke eller sygdom. Der er næsten en halv million 

handicappede i Danmark – naturligvis en broget flok – men det 

skulle give anledning til at tro, at interessen for handicappede 

ville være større. Alligevel er der en berøringsangst.“ 

„Jeg synes ikke, at ønsket om mødet mellem handicappede og 

ikke-handicappede, som var en vigtig del af formålet med 

handicapåret, har levet op til vores forhåbninger, men jeg tror 

alligevel, der er sået nogle frø. Naturligvis kan et enkelt 

handicapår ikke løse problemerne, men det er en god anledning 

til at tage fat på nogle initiativer og skabe opmærksomhed – og 

det, synes jeg, er lykkedes.“ 

Manglende ambitioner 

Politisk har vi opnået en række store sejre i løbet af året, mener 

Palle Simonsen: „Det er fx et rigtig godt eksempel på ligestilling, 

at handicappede nu ikke længere både skal godkendes af 

uddannelsesinstitutionerne og af Revalideringen, når de søger 

optagelse på en højere uddannelsesanstalt.“ 

Palle Simonsen mener også, det er væsentligt, at der er sat midler 

af til handicapboliger, at der er fremsat lovforslag om fysiske forbedringer 

til byggeri, og at vi har fået en forbedret ledsagerordning. 

„Det er dog bemærkelsesværdigt, at de fleste af tiltagene 

skal finansieres gennem den såkaldte satspulje. Til mig sender 

det et signal om, at området ikke er prioriteret højt nok til at 

komme på finansloven. Det er da lidt besynderligt!“ 

Palle Simonsen er også tilfreds med, at indholdet i regeringens 

handlingsplan for handicapområdet er i fuld gang med at blive 

realiseret. „Det ændrer dog ikke ved, at planen i sig selv var alt 

for svag, og at det er enkeltområder, der bliver taget fat i. Tiltagene 

viser, at der stadig er et behov for, at vi får en overskrift i 

dansk politik, der hedder ligebehandling. Der er ikke tilstrækkelig 

sammenhæng i handicappolitikken, og derfor bliver 

handicappedes problemer heller ikke løst forsvarligt,“ siger Palle 

Simonsen. Som eksempel nævner han trafikområdet, hvor vi får 

handicapegnede tog og busser, som er til at komme op i for fysisk 

handicappede. „Men hvad hjælper det, hvis tog og perron 

ikke passer sammen Det løser heller ikke problemet med, hvordan 

den handicappede kommer frem til busstoppestedet. Vi har 

virkelig et brændende ønske om en sammenhængende transportpolitik 

og overordnet ikke mindst et ønske om, at princippet om 

sektoransvar bliver taget alvorligt. Kun sådan kan vi få gennemført 

princippet om ligebehandling.“ 

I den forbindelse mener Palle Simonsen dog, at der er bevægelse 

i gang i kommunerne i forbindelse med at få nedsat handicapråd 

– og de er væsentlige. „Med det meget decentraliserede samfund 

vi har, skal mange opgaver jo løses på det kommunale plan. 

Strukturreformen vil nok forsinke udviklingen lidt, men med 

færre større kommuner er det endnu vigtigere at få taget fat på 

problemer lokalt. Derfor skal en tæt dialog mellem handicapråd 

og kommuner stå højt på listen i de kommende år. 

13 


10-02-2004, 09:02



Organisation 

Links 

Logo 

Mød mennesker med handicap 

Kontakt 

Handicapårets Sekretariat 

Bredgade 25 opg. F, 4 

1260 København K 

Tlf:33 11 10 44 

Fax:33 11 10 82 

Teksttlf:33 11 10 81 

E-mail:2003@handicapaar.dk 

HANDICAPÅR 2003 

Forside Åbning Projektstøtte Kalender Presse Handicapugen Buskaravane 

2003 er handicapår i Danmark og i resten af Europa. Her på 

handicapaar.dk kan du se og læse om de mange aktiviteter, der finder 

sted i løbet af handicapåret. Blandt andet giver kalenderen et godt overblik 

over samtlige aktiviteter. 

Handicapåret er en god anledning for alle - politikere, myndigheder, 

brugerorganisationer, virksomheder og det civile samfund i øvrigt - til at 

sætte yderligere fokus på handicappede menneskers vilkår. Handicapåret 

skal ikke mindst brugt til at styrke dialogen og forståelsen mellem 

handicappede og ikke-handicappede. 

„Sådan er jeg altså!“. Handicapårets sekretariat har udsendt tre 

dokumetarfilm om handicappede teenagere til skolebibliotekskonsulenter 

i hele landet. De tre film, som hedder „Sådan er jeg altså!“, 

blev vist på TV2 i foråret. Læs baggrundsinformation om de tre film og 

se hvor de kan bestilles. 

Handicapåret er en europæisk begivenhed, som EU-kommissionen har taget initiativ 

til. Handicapårets danske nationalkomite tilrettelægger og koordinerer handicapåret i 

Danmark. Komiteen består af repræsentanter fra Det Centrale Handicapråd, LO og 

DA. Nationalkomiteen har konstitueret sig med et præsidium, der repræsenterer disse 

organisationer: 

Handicapårets buskaravane 

Buskaravanen er den største begivenhed i den danske del af Det Europæiske 

Handicapår 2003. Karavanen kører rundt i Danmark fra den 2.-18. juni og gør stop 

på torvet i en af de større byer i hvert amt. 

Handicapåret skal bruges til at styrke forståelsen mellem 

handicappede og ikke-handicappede og afmystificere 

det at have et handicap. Det gøres bedst gennem 

det personlige møde, og buskaravanen vil derfor 

stille mødepladser til rådighed, så du kan se og 

høre om, hvordan det er at leve med et handicap. 

Herudover er der taler, informationsstandere, idrætsaktiviteter 

samt musik og teater. Klik på Danmarkskortet 

for at få en beskrivelse af, hvad der sker i din by. 

Nyheder 

Forside Åbning Projektstøtte Kalender Presse Handicapugen Buskaravane 

Nyhedsarkiv 

Handicappede inviterer indenfor 

3. december er international 

handicapdag, og i den anledning 

holder mange specialskoler, beskyttede 

værksteder og institutioner 

åbent hus. (01.12) 

Tv-kampagne 

Den 19. maj lancerer vi en tv-kampagne. 

Med budskabet „Det er omgivelserne 

der gør det svært at 

leve med et handicap“ sætter vi 

fokus på handicapåret og holdningen 

til handicappede. (09.05) 

Nordisk konference 

Læs pressemeddelelsen fra Det 

Centrale Handicapråd om konferencen: 

„Findes der en nordisk 

handicappolitik“. Konferencen er 

i København og holdes i anledning 

af Handicapåret. (24.04) 

Startskud til Handicapår 2003 

Onsdag den 5. februar åbner vi officielt 

Handicapåret. (04.02) 

Forside Åbning Projektstøtte Kalender Presse Handicapugen 

Kalender 

Januar 

17. Januar 2003: Indflydelse, kommunikation & deltagelse 

20. Januar 2003: Foredrag med Lotte Rømer 

23. Januar 2003: Kunstens hæmninger - en 

temadag om kunst, funktionshæmmede og 

identitet 

27. Januar 2003: „At være ordblind - eller ikke at 

være“ med Tomas Møllehave 

28. Januar 2003: Idrætsdag for voksne udviklingshæmmede 

30. Januar 2003: Foredrag i anledning af Det 

europæiske handicapår 2003 

4. Februar 2003: Temadag om handicaprådgivningen 

i Nordjyllands Amt 

5. Februar 2003: Handicapårets åbningskonference 

5. Februar 2003: Åbent Hus hos Sahva 

15. Februar 2003: Åbning af projektet Handicapår 

2003: i Ejby Kommune 

17. Februar 2003: Hvad sker der på handicapområdet 

20. Februar 2003: Ret, respekt og rimelighed - 

retssikkerhed på handicapområdet 

24. Februar 2003: Temadag om den amtslige 

specialrådgivning på handicapområdet 

14 

25. Februar 2003: Lettere empatiforstyrrelser hos 

børn og unge 

26. Februar 2003: Handicap & Humor 


10-02-2004, 09:02


28. Februar 2003: Foredrag 

3. April 2003: Konference: Brugerinformation 6. Maj 2003: At få et barn med handicap 4. Juni 2003: Natur-tur den 4. juni 

og forskerintention 

28. Februar 2003: Matiné vedrørende projekt 

8. Maj 2003: Temadag om handicappede i job 5. Juni 2003: Teaterforestillingen „Ægget og 


Højskole, ide- og uddannelsescenter 4. April 2003: Om døve forældre med hørende 

vandpistolen“. 

børn 

8. Maj 2003: Retten til en ungdom 

1. Marts 2003: Bliv årets plakatkunstner 2003: 

6. Juni 2003: Handicap Idræts Festival 

5. April 2003: Safari Trio - koncert for børn 10. Maj 2003: Handicapdag i Gladsaxe 

3. Marts 2003: Service- og førerhunde - med 7. Juni 2003: Handicapdag 

hunde og handicappede 

10. Maj 2003: Temadag for amputerede børn 

8. April 2003: Når bror eller søster er handicappet 

og deres forældre 

10. Juni 2003: Klask i Odense centrum 

4. Marts 2003: Serviceloven - Børn med 

handicap. Vil du vide mere 

12. Maj 2003: Tilgængelighed for handicappede 

for infor- 

10. Juni 2003: Sølund Musik Festival 

Handicapårets 9. April hjemmeside 2003: Min arbejdsplads har fungeret - Dit hjem! som knudepunktet 

4. Marts 2003: Temamøde om koordineret mation om aktiviteter i handicapåret. Hjemmesiden opstod i maj 2002, 

12. Juni 2003: Ridestævne 

specialrådgivning 

men var indtil 9. April starten 2003: Djurslands af 2003 nærmest Folkehøjskole en tom holder skal, 15. der Maj 2003: primært Minimesse inde-holdt faktuelle oplysninger om formålet med året, hvem der arrange- 

om handicappede 

Åbent Hus 

børn 

12. Juni 2003: Værkstedernes Dag 

5. Marts 2003: Hva’ ska’ der til 

rede det, og 10. hvordan April 2003: man Ret, respekt kunne og søge rimelighed økonomisk - 19. støtte Maj 2003: til Nordisk projekter. Hjælpemiddel- 

13. Juni 2003: Indvielse af Præstbjerg 

5. Marts 2003: Et liv med autismeDa året for retssikkerhed alvor gik i på gang handicapområdet med åbningskonferencen - Odense 

den - Hjælpemidler 5. februar og lige muligheder Naturcenter 

2003, begyndte hjemmesiden også at få mere indhold, og herfra er den 

6. Marts 2003: Ret, respekt og rimelighed - 23. April 2003: Langs blindestien ved Bagsværd 

Sø 

og gemalerne 

20. Maj 2003: Rehab-messe 

14. Juni 2003: Kæmpefest med Birthe Kjær 

året igennem blevet udbygget i takt med, at forskellige aktiviteter i 

retsikkerhed på handicapområdet - Århus 

handicapåret har fundet sted. 

20. Maj 2003: Rehabilitering 2003: 

8. Marts 2003: Klassisk Forår, Sjælland 24. April 2003: Borgermøde om handicappedes 

15. Juni 2003: Invielse af Sansestii 

vilkår i hjemmesiden Ejby Kommune veludbyggede undersider 20. Maj 2003: om Art reach åbnin- 

Europe 

Således indeholder 

10. Marts 2003: Temadag om Vejle Kommunes 

Handicappolitik 

25. April 2003: Finns det en nordisk handikap- 

21. Maj 2003: Sjællandsfestival 

15. Juni 2003: Andersvingerjazz 

gen af året, buskaravanen og handicapugen. Undersiderne har haft to 

funktioner – politik i første omgang at præsentere de enkelte arrangementer, 

16. Juni 2003: Netværksmøde for forældre til 

10. Marts 2003: DI-KA’ - et fantastisk og derefter at dokumentere og beskrive hvad der 24. foregik. Maj 2003: På Handicap-disko-fest 

undersiden 

senhjerneskdede børn 

kursustilbud til handicappede 

om buskaravanen 25. April 2003: kan Nordisk man Konference derfor se forbilleder og læse dagbøger fra 

karavanens synskonsulenter besøg i de forskellige til småbørn byer. På handicapugens 24. Maj 2003: side „Gør er det der en forskel - Kan det 16. Juni 2003: Netværksmøde for forældre til 

13. Marts 2003: Specialskole på Plejehjem- 

nytte“. Udviklingshæmmet fortæller om sin senhjerneskdede børn 

Asnæshvile 

opsummerende 26. April artikler 2003: Handicapdag fra de fem på Frederiksberg konferencer uddannelse samt en lang fra skole række til voksen. 

indlæg i fuld længde fra de forskellige oplægsholdere. Hjemmesiden 

16. Juni 2003: Sommerbilledeskole 

14. Marts 2003: „Lev i nuet“ er også løbende 27. April blevet 2003: opdateret Fritidstilbud til med udviklingshæmmede 

nyheder om 26. handicapåret. 

Maj 2003: Konference om sammenhæng 

og kvalitet i amternes rådgivning til handicap- 

22. Juni 2003: Senhjerneskadede børn med 

19. Marts 2003: Serviceloven - Børn med 

pede 

familier 

Et centralt og vigtigt element i hjemmesiden er en kalender, der beskriver 

alle de aktiviteter og projekter, som blev afholdt 27. Maj 2003: på lokalt Handicappede plan på arbejdsmar- 

23. Juni 2003: Udviklingshæmmede viser hele 

handicap. Vil du vide mere 

3. Maj 2003: Døvblindedag i Odense 

24. Marts 2003: Foredrag og erfaringsudveksling 

rundt omkring 3. Maj i Danmark 2003: fernisering i løbet af Skulpturpark af året. Kalenderen kedet var selvkørende i 

paletten 

om skånejob 

den forstand, „Fugleskræmsler“ 

at arrangørerne af projekterne selv skulle tilmelde akti- 

30. Maj 2003: Weekendarrangement for børn 27. Juni 2003: Hærvejsmarch For Udviklingshæmmedviteter 

og arrangementer. Ved årets afslutning var der mere end 400 

25. Marts 2003: Vejen gennem bogstaverne 3. Maj 2003: Temadag om lettere 

med senhjerneskade 

arrangementer empatiforstyrrelser i kalenderen. hos På børn de næste sider kan du læse mere om 

26. Marts 2003: Kulturcafe de lokale arrangementer. 

1. Juni 2003: Handicap-Info - ny hjemmeside i 5. Juli 2003: Sommerlejr 2003: 

5. Maj 2003: Den nationale Autismekonference 

Vestsjællands Amt 

11. Juli 2003: Euro - Trailer 

27. Marts 2003: Ret, respekt og rimelighed - 

Hjemmesiden har i løbet af handicapåret haft over 86.000 besøgene. 

retssikkerhed på handicapområdet - Roskilde 

1. Juni 2003: Handicap-Info - ny hjemmeside i 

5. Maj 2003: Handicapforeningernes dag Vestsjællands Amt 

11. Juli 2003: Idrætsdag 

31. Marts 2003: Forår og påske - Vestfynsværkstederne 

i Ejby udstiller 

2. Juni 2003: Handicapårets Karavane 

1. April 2003: Kunst på Kalundborg Bibliotek 

3. April 2003: Klassisk Forår, Midtjylland 

5. Maj 2003: Netværksmøde for forældre til 

senhjerneskdede børn 

6. Maj 2003: Seksuelle overgreb på mennesker 

med handicap 

3. Juni 2003: Er du aktør i dit eget liv 

3. Juni 2003: Handisejl 2003: 


10-02-2004, 09:02 

20. Juli 2003: Andersvinger Harmonicatræf/ 

koncert 

4. August 2003: Mød en olympiade guldvinder!


LOKALE 

ARRANGEMENTER 

EU-Kommissionen har i forbindelse med Det 

Europæiske Handicapår 2003 stillet midler til 

rådighed for lokale arrangementer og projekter. 

Kravene til projekterne var, at de skulle 

fremme forståelsen for og opmærksomheden 

omkring de særlige forhold, mennesker med 

handicap lever under. Samtidig skulle projekterne 

ramme bredt og få budskabet ud til 

mennesker uden handicap. 

Det var Nationalkomiteen for handicapåret, 

der forvaltede de danske projektmidler. Den 

valgte at give støtte til 32 projekter. I udvælgelsen 

af projekterne lagde Nationalkomiteen 

vægt på, at projekterne havde en solid lokal 

forankring og blik for lokale problemstillinger. 

Projekterne har fundet sted løbende gennem 

året og spredt over hele landet. Tre forskellige 

arrangører af lokale projekter beskriver 

her de arrangementer, de fik støtte til. 

Plakat fra udstillingen Handicap – normalt eller specielt 

16 


10-02-2004, 09:02


Sol over handicapdag 

Sådan stod der tirsdagen efter vores handicapdag i den lokale avis. 

Og sådan var det – solen skinnede ned på vores arrangement – 

også i overført betydning. 

Foto: Udlånt af Gladsaxe Kommune 

I forbindelse med handicapår havde Gladsaxe Kommune inviteret 

lokale handicaporganisationer til at lave et arrangement, der 

kunne sætte fokus på handicappedes forhold. Resultatet blev bl.a. 

en stort anlagt festdag på Gladsaxe Rådhusplads. 

Festdagen 

På festdagen brugte vi en stor græsplæne, der ligger i forbindelse 

med Gladsaxe Rådhus, og opførte her et stort aktivitetsområde. 

Idéen var, at publikum gennem leg skulle få et indblik i forskellige 

situationer, handicappede kommer ud for i deres dagligdag. 

Vi havde derfor bl.a. lavet en „Tour de Handicapbane“, hvor man 

skulle køre på blødt græs i en manuel kørestol og komme fra kørestol 

til et toilet uden at røre jorden. Med bind for øjnene, udstyret 

med blindestok og ved hjælp af en ledelinje, skulle man gå 25 

meter og styre uden om forhindringer. Og med opbundet ben og 

krykker skulle man gå gennem en lille forhindringsbane. 

Kloge ord fra borgmesteren 

Præcis klokken 10 stillede vores konferencier Poul Erik Andersson 

sig op på scenen og bød de fremmødte velkommen til Gladsaxe 

Handicapdag. Borgmesteren, der stod for den officielle åbning af 

dagen, talte derefter om vigtigheden af, at handicappede ikke blev 

gemt af vejen, og at der, som det kunne ses ude i boderne på 

pladsen, ikke skulle så meget til, før handicappede kunne leve et 

næsten normalt liv. Borgmesteren sagde også, at det var et fantastisk 

syn at stå og kigge på pladsen med de 19 telte og i alt 24 

organisationers udstillinger og tænke over, at det var handicap- 

pede, der havde været de bærende ressourcer i planlægningen 

af festdagen. 

Underholdning 

Så var tiden inde til underholdning. Gladsaxe Pigegarde lagde 

for, og Keld og Hilda fik hele pladsen til at synge med på deres 

dansktopsange. 

Suka – voksenundervisning for udviklingshæmmede – lavede 

en lille Grease-revy og afsluttede deres optræden med en fornem 

folkedans. Gladsaxes lokale brassband spillede op, og 

Parkinsonforeningen viste, til stor jubel for publikum, hvordan 

skottedans var en del af deres behandling for at holde sig mobile. 

TH-band fra Thorshøjgård i Ishøj, der er en gruppe af unge 

med psykiske problemer, spillede egne og kopinumre, og det var 

tydeligt, at dette band havde deres „hardcore fans“ med på pladsen. 

Som afrunding på underholdningen kom The Genetic Outlaws, 

et band med to blinde, en dværg og en spastiker, og „de er ikke 

for tøsedrenge,“ som Poul Erik Andersson konstaterede, da han 

præsenterede dem. Det kunne hurtigt konstateres! Men de fik 

fat i publikum med deres små „rammende“ bemærkninger og 

iørefaldende sange og tekster. Så nu gik pladsen amok. 

Klokken 16.00 gik de mere end 60 frivillige, der havde været den 

fysiske rygrad på dagen, i gang med at pakke sammen, mens 

publikum tog hjem efter en dag med mange oplevelser. 

17 


10-02-2004, 09:02


FRA HANDICAPPOLITIK 

TIL VIRKELIGHED 

På debataftenen kom der ca. 65 personer. De blev fordelt nogenlunde 

ligeligt i fire grupper bestående af udviklingshæmmede 

og pårørende, fysisk handicappede og pårørende, medarbejdere 

med direkte brugerkontakt samt politikere, embedsmænd og lignende. 

Grupperne skulle sidde ved små caféborde og diskutere 

konkrete historier fra handicappedes hverdag, hvor der var opstået 

et problem, der ikke blev løst, eller hvor løsningen var dårlig. 

Efter diskussion i grupper blev en række historier bragt til 

fællesdiskussion, og der blev udvalgt to historier, der skulle arbejdes 

videre med. 

Opgaven med at styre debatten var overladt til Dacapo Teatret, 

som ud over at være ordstyrere også præsenterede de diskuterede 

emner ved hjælp af teater. 

Diskussion og teater 

Den første historie, der blev udvalgt til fællesdiskussion, var fra 

gruppen af fysisk handicappede. Den handlede om en spastiker i 

kørestol, som gerne ville besøge en ven. Han tog spontant med 

DSB, og det var ikke anmeldt 48 timer før afrejse. Den historie 

spillede Dacapo Teatret igennem flere gange, så aftenens deltagere 

fik indblik i flere situationer, både i toget og efterfølgende 

hos socialrådgiveren i forbindelse med en klagesag til DSB. Deltagerne 

fik også indblik i de tanker og følelser, som forskellige 

personer i historien havde. Der var vinkler for den handicappede 

(både i toget og hos socialrådgiveren), konduktøren, medpassagererne 

og socialrådgiveren. 

Den anden historie, der skulle spilles, var fra gruppen af udviklingshæmmede 

og handlede om en ung mand med udviklingsforstyrrelser, 

der blev sendt frem og tilbage mellem flere kommunale 

kontorer for at få hjælp, og som ikke forstod alt, hvad 

Odense Handicapråd benyttede handicapåret til at sætte fokus 

på, hvor langt man er nået med at implementere Odense Kommunes 

handicappolitik. I samarbejde med Odense Kommunes 

Handicap- og Psykiatriafdeling blev der holdt en debataften for 

alle interesserede. 

Foto: Steen Christiansen 

socialrådgiverne sagde. Dermed havde han også behov for pårørende 

til at hjælpe sig, og endnu en vinkel på historien blev 

risikoen for, at den pårørende og socialrådgiveren taler hen over 

hovedet på den handicappede. I denne historie så man sagen fra 

både socialrådgivernes, den handicappedes og den pårørendes 

synsvinkel. 

Et godt indblik 

Kombinationen af debat og teater var meget velegnet til aftenens 

arrangement, da det gav deltagerne billeder på svære problematikker, 

og det blev dermed lettere at deltage i diskussionerne, 

samt lettere at huske efterfølgende. Samtidig spillede Dacapo 

Teatret scenerne flere gange, så man kunne eksperimentere med 

forskellige handlemuligheder og kunne se situationerne fra flere 

vinkler. Der blev afvejet for og imod forskellige synsvinkler, men 

væsentligst af alt skabte det en forståelse for andres holdninger. 

Det hele foregik i dialog med alle tilstedeværende deltagere, som 

kunne påvirke scenerne, hvis de ikke var realistiske, eller hvis 

de burde udbygges. 

Den samlede konklusion på arrangementet er, at det var en spændende 

aften, som gav indblik i forskellige synsvinkler. Dacapo 

Teatret var gode til at sikre, at de handicappede kom til orde, og 

det var tydeligt, at der er mange fælles problemstillinger, uanset 

hvilket handicap man har. Samtidig fik Odense Handicapråd en 

række input til arbejdet med at sikre, at Odense Kommunes 

handicappolitik bliver implementeret. 

18 


10-02-2004, 09:02


Flot åbning 

Startskuddet lød i Viborg Amt ved en åbningsreception den 9. 

september på Skive Bibliotek. Herefter skulle udstillingen til Viborg 

og Thisted biblioteker og så til Sønderjyllandshallen og Frederiksborg 

Amt, hvor den skulle åbne i december. 

Ved åbningsreceptionen på Skive Bibliotek var mange samarbejdspartnere 

mødt frem. Alex Lind, formand for U&K udvalget 

Viborg Amt, Thorben Koed Thomsen, formand for DSI Viborg 

Amt og Leif Andersen, LEV Viborg Amtskreds talte. 

I anledning af Det Europæiske Handicapår 2003 har Viborg Amt 

taget initiativ til udstillingen HANDICAP – normalt eller specielt 

Udstillingen, som er en vandreudstilling, sætter gennem tekst 

og foto fokus på handicappede børns, unges og voksnes vilkår 

og muligheder i Danmark. De mange sigende fotos er taget på 

skoler, institutioner, botilbud mv. i Viborg Amt og hos samarbejdspartnerne. 

Temaerne er barndommen, skoletiden, 

ungdomstiden, voksenlivet og alderdommen. Det er de gode eksempler 

og den gode historie, der er i fokus – og som kan tjene til 

debat og eftertanke. 

Udstillingen er produceret i samarbejde med Frederiksborg Amt, 

Sønderjyllands Amt og Nordborg Kommune, og udstillingen har 

fået økonomisk støtte fra forskellige bidragsydere. Institutioner, 

skoler, tilbud, brugerorganisationer m.m. i Viborg Amt og samarbejdspartnerne 

har i tilknytning til udstillingsperioden bidraget 

med lokale aktiviteter som fx åbent hus, videovisning og forskellige 

former for optræden. 

I tilknytning til udstillingen er der udarbejdet et katalog, som 

samtidig er tænkt anvendt som undervisningsmateriale til temaog 

projektarbejde i skolen fra 6. klasse og opefter. 

Alex Lind fremhævede i sin tale samarbejdet med amterne og 

Nordborg Kommune: „Måske skulle vi slå os sammen,“ sagde 

Alex Lind med et smil på læben og fortsatte, „udstillingen er med 

til at synliggøre handicapområdet. Det er der et stort behov for i 

disse besparelsestider. Jeg konstaterer med glæde, at udstillingen 

har skabt stor opmærksomhed hos pressen.“ Thorben Koed 

Thomsen takkede for initiativet og samarbejdet: „Vi er i DSI meget 

glade for initiativet og for samarbejdet. Udstillingen viser 

handicapområdet i helikopterperspektiv, den signalerer fællesskab. 

Den taler om holdninger og menneskelighed.“ Leif Andersen 

talte på Landsforeningens LEV’s vegne: „Vi er i LEV glade 

for at have været med i samarbejdet omkring produktionen af 

udstillingen og synes, det er blevet et flot resultat.“ 

Så kunne man gå rundt og se udstillingen og nyde et traktement, 

som køkkenet på Blåkærgård Kursuscenter havde sørget for. 

Som ringe i vandet 

Da gruppen bag udstillingen i december 2003 evaluerede projektet, 

var der bred enighed om, at udstillingen havde været en succes. 

Det brede samarbejde på tværs af amt, kommune og brugerorganisationer 

og de mange tilknyttede aktiviteter, herunder 

undervisningsmaterialet, har betydet, at udstillingens budskab 

er nået vidt omkring. Udstillingen er kendt af mange, og har skabt 

debat og givet stof til eftertanke. Sidst men ikke mindst er der 

rørt ved holdninger og skabt interesse for at arbejde videre med 

udstillingens temaer. 

19 


10-02-2004, 09:02


Findes der en nordisk handicappolitik 

Med dette spørgsmål som udgangspunkt var fem nordiske ministre 

og omkring 200 deltagere samlet til konference i København 

den 25. april. Noget entydigt svar genererede konferencen 

ikke, men ved dagens afslutning stod det klart, at de nordiske 

lande har en fælles grundholdning og et fundament, som kan 

bruges til at få indflydelse på den europæiske og internationale 

handicappolitik. 

Ministrene var i deres indlæg på konferencen meget enige om, at 

der er et stort gab mellem de mål, regeringerne har sat sig, og 

den virkelighed mennesker med handicap må leve med. I både 

Norge og Sverige er der lavet store udredninger om handicappolitikken. 

Det er med til at synliggøre, hvor problemerne og 

manglerne især er og kan bruges som instrument til at få 

handicappolitikken til at bevæge sig systematisk i den rigtige retning 

mod ligestilling og et inkluderende samfund. For ofte er 

hindringerne menneskeskabte og opstår, fordi handicappolitikken 

ikke er integreret i alle beslutninger. Resultatet er, at 

tilgængelighed både til bygninger, til kulturarrangementer og til 

it halter voldsomt bagefter. Alle ministre lagde da også vægt på, 

at tilgængelighed er en af de vigtigste prioriteringer i de kommende 

år. 

Blandt ministre og deltagere fra ministerier og organisationer var 

der også enighed om, at princippet om sektoransvar er godt. Hver 

enkelt myndighed får dermed ansvar for, at handicappede får 

ligebehandling. „Men sektoransvar er måske blevet den bedste 

undskyldning for ikke at gøre noget,“ sagde Finn Petrén, direktør 

for Nordiska samarbetsorganet för handikappfrågor (NSH) 

og Nordisk Handikappolitiska Rådet, i sit indlæg. Og Mogens 

Wiederholt, centerleder i Center for Ligebehandling af Handicappede, 

spurgte, om man kunne forestille sig, at der blev udarbejdet 

sektorhandlingsplaner som et instrument til, at de enkelte 

sektorer rent faktisk tog det ansvar, de skulle. 

Lovgivning om antidiskrimination eller rettigheder som i fx USA 

er blevet et mere og mere påtrængende krav i diskussionerne om, 

hvordan handicappolitikken skal se ud i fremtiden. Men på et så 

stort og vigtigt punkt ligger de nordiske lande et godt stykke fra 

hinanden. 

Den danske socialminister Henriette Kjær ser en lovgivning på 

området som en falliterklæring. I Norge er et udvalg ved at vurdere 

forslaget, og socialminister Ingjerd Schou ved derfor endnu 

ikke, om de beslutter sig for en egentlig lovgivning på området. 

Berit Andnor er ret sikker på, at Sverige vil få en udvidet lov. Páll 

Petursson mener ikke, der er diskrimination i Island, og Liisa 

Hyssälä udtrykker, at det ikke burde være nødvendigt med en 

antidiskriminationslovgivning, fordi det allerede står i grundloven, 

at alle skal være lige. 

LÆS MERE: Der er udgivet en afrapporteringsavis fra konferencen. Her kan man læse indlæg fra ministrene og øvrige oplægsholdere 

samt kommentarer fra forskellige deltagere. Avisen indeholder også interview med de fem ministre. Avisen fås hos Center 

for Ligebehandling af Handicappede (tlf.: 3311 1044) eller i elektronisk udgave på www.clh.dk. 

20 


10-02-2004, 09:02


Spørgsmål til ministrene: 

„Kan du nævne et område, hvor dit land er markant bagud“ 

Socialminister Henriette Kjær – Danmark: Transportområdet – jeg synes fx, det er flovt og pinligt, at det næsten er umuligt for en 

fysisk handicappet at komme med en bybus i Danmark sammenlignet med i fx USA og Portugal, hvor der er lift i alle busser, så der 

har vi virkelig et stort efterslæb. Mange gymnasier er heller ikke tilgængelige, og selvfølgelig burde fysisk handicappede kunne 

færdes på lige fod med alle andre på skoler og gymnasier. Det er ikke godt nok nu. 

Barn- og familieminister Berit Andor – Sverige: Vi er ikke nået tilstrækkelig langt. 

Socialminister Ingjerd Schou – Norge: Tilgængelighed – det er for dårligt. 

Socialminister Páll Petursson – Island: På boligområdet skal vi blive bedre. Men vi er i gang med et tiltag, som skal skaffe alle, som 

kan, mulighed for at bo alene i lejlighed. Eller et bofællesskab, hvis de er for handicappede. Det skal vi klare på de næste tre-fire år. 

Og så har vi masser af ældre bygninger, som ikke er tilgængelige, men det koster jo penge. 

Omsorgsminister Liisa Hyssälä – Finland: Vi har i cirka ti år haft meget høj arbejdsløshed og har ikke kunnet satse så meget på 

handicapområdet, som vi kunne ønske. Derfor er vi bagud sammenlignet med fx Sverige. Socialsektoren er meget ofte den første, 

som mærker det, når staten mangler penge. Men vores nye regeringsprogram skulle give gode muligheder, fx for at få flere handicappede 

i arbejde. 

Foto: Steen Vedel 


10-02-2004, 09:02


Buskaravanen 

Det største enkeltarrangement i handicapåret var buskaravanen, 

der kørte gennem Danmark fra den 2.-18. juni. Karavanen 

startede i Aalborg og indtog derefter 14 større byer i 

Danmark med en fin og meget velbesøgt afslutning på Rådhuspladsen 

i København. 

Turen gennem landet var begivenhedsrig og fuld af gode og 

sjove oplevelser. Handicapårets nationalkomite vil hermed 

gerne takke alle de, som deltog og bidrog til, at karavanen 

blev en succes. 

Formålet med buskaravanen var at skabe opmærksomhed 

omkring de problemstillinger, der knytter sig til det at have et 

handicap. Ideen var at give den ikke-handicappede del af befolkningen 

et lille indblik i, hvad det vil sige at leve med et 

handicap. 

Alle kan indse det problematiske i at krydse en fodgængerovergang 

som blind, men livets barske realiteter går først rigtig 

op for seende, når de selv står med bind for øjnene. Det var 

oplevelser som denne og andre, karavanen turnerede rundt i 

landet med. 

Når karavanen slog bremserne i på byens torve og åbnede for 

aktiviteterne, kunne man bl.a. prøve et handicap, se opvisning i 

handicapidræt, se teater, høre livemusik samt regionalpolitikernes 

såvel som handicappolitikkernes visioner på handicapområdet. 

I otte af de 14 byer besøgte buskaravanen en skole om formiddagen 

med et nærgående show/teaterstykke. Efter showet kunne 

eleverne stille spørgsmål og få afprøvet nogle af de forestillinger, 

de har om mennesker med handicap. Spørgelysten var stor og 

øjnene ligeså. Skolearrangementerne var en stor succes. 

Besøgstallet svingede meget fra by til by afhængig af vejre og 

karavanens placering i byen. Men karavanen var fra begyndelsen 

en mediebegivenhed for både tv, radio og aviser, hvilket også 

var med til at udbrede kendskabet til og skabe opmærksomhed 

omkring de vilkår, mennesker med handicap lever under. 

Det var derfor en alt i alt meget tilfreds formand for handicapårets 

nationalkomite, Palle Simonsen, der kunne se tilbage på 14 

begivenhedsrige – og hektiske – karavanedage, da buskaravanens 

deltagere sluttede af med velfortjente pandekager på Københavns 

Rådhus den 18. juni 2003. 

22 


10-02-2004, 09:02


Hvad fulgte med buskaravanen 

Handicapår 2003-bussen 

Den officielle Handicapår 2003-bus var en udstilling af en tilgængelig 

bus og fungerede som blikfang på pladsen. De besøgende 

kunne komme ind i bussen og se den an, og bussens 

chauffør Finn, stod til rådighed med informationer om bussen 

og dens indretning. Bus og chauffør var sponsoreret af Connex 

og Volvo. 

Huset Venture 

Huset Venture fulgte med i karavanen med en bus, der var indrettet 

med arbejdspladser for mennesker med handicap. Tanken 

med Ventures deltagelse i karavanen var at vise, at det kan 

lade sig gøre at integrere mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. 

Skolebesøg 

I otte ud af de byer, karavanen besøgte, tog tre af karavanens 

deltagere ud til en skole for at optræde for skolens elever. Deres 

show handlede om, hvad det vil sige for tre ganske almindelige 

fyre at leve med et handicap. Efterfølgende fik eleverne 

mulighed for at stille spørgsmål til de tre, og spørgelysten var 

ofte stor. 

Prøv et handicap 

Den helt store succes på karavanen var „Prøv et handicap“ arrangeret 

af DSI-ungdom. Her kunne publikum bl.a. prøve 

kørestolsræs i såvel elektrisk som manuel kørestol, en computer 

med talesyntese, at lære tegnsprog, at komme på tur med 

stok og bind for øjnene eller med svagtsynsbriller, og en seng 

med elektronisk sengelift. Aktiviteterne viste, hvordan det er at 

skulle støtte sig til hjælpemidler for at kunne klare sig i selv de 

mest dagligdags situationer. 

Blinde tandemcyklister 

Landevejens sande helte var en gruppe blinde tandemcyklister, 

som tilbagelagde samme rute som karavanen.Tandemkaravanen 

var et samarbejde mellem Dansk Handicap Idræts-Forbund og 

Dansk Blindesamfund. Tandemkaravanen skulle promovere 

tandemcyklingen og bandt samtidig torvemøderne sammen og 

skabte et flot skue, når den ankom til torvet. 

DSI-Tilgængelighedsgalleri 

De Samvirkende Invalideorganisationers amtsafdelinger deltog 

på pladserne med deres tilgængelighedsgalleri. Galleriet rummede 

en fotoudstilling med gode og dårlige eksempler på fysisk 

tilgængelighed i regionerne. 

Idrætsaktiviteter 

Ved buskaravanens tilrettelæggelse blev der etableret et tæt samarbejde 

med Dansk Handicap Idræts-Forbunds og Handicapidrættens 

Videnscenter. Her blev det aftalt, at handicapidræt 

skulle være en meget synlig del af karavanen. Derfor skulle der 

hver dag være forskellige former for idrætsaktiviteter. Der var 

tale om opvisningsaktiviteter såvel som muligheden for, at publikum 

kunne deltage. Der var alt lige fra boccia, tæppecurling 

og folkedans til el-hockey og kørestolsrugby. 

Visionstaler 

En tilbagevendende begivenhed på karavanen var visionstalerne. 

Den regionale DSI-formand samt en repræsentant fra 

amtet holdt en kort tale med deres bud på de handicappolitiske 

udfordringer i regionen. I forlængelse af talerne fik amtet overrakt 

en check på 10.000 kr. Med checken fulgte opdraget at etablere 

et samarbejde mellem amtet og DSI, så der kunne skabes 

noget af blivende karakter til gavn for regionens handicappede. 

23 


10-02-2004, 09:02


skolebesøg 

atelier karavanas staffeli 

idrætsopvisning 

Aalborg 

Rønne 

overrækkelse af check 

publikum 

Viborg 

bjørn og okey 

Ringkøbing 

Esbjerg 

Vejle 

Århus 

Odense 

Roskilde 

Sorø 

Hillerød 

København 

underholdning 

strip-show 

tandemkaravanen 

Aabenraa 

Nykøbing Falster 

rockmusik 

prøv et handicap 

24 

de tre skvat 

gymnastikopvisning 

lokale taler 


10-02-2004, 09:02


Dagbogen 

På turen rundt i landet med buskaravanen skrev handicapårets koordinator, Ulrik Kampmann og studentermedhjælper 

Anders Nørgaard, hver dag beretninger om, hvad dagen havde bragt af gode, dårlige, 

sjove, uheldige og forunderlige oplevelser. Dagbogen blev lagt ud på handicapårets hjemmeside og 

dokumenteret med billeder, så alle havde mulighed for at følge karavanens færd gennem det danske 

land. Her ses uddrag fra dagbogen. 

Aalborg den 2. juni 

Dagen i dag er den første i handicapårets karavane, hvorfor alt er 

nyt og uprøvet for alle deltagere på karavanen. Dagen begyndte 

tidligt klokken halvsyv med at få påført streamers på karavanebussen. 

De gamle streamers var røget af i vask. Efter en vellykket 

operation var bussen så god som ny. Hvad den rettelig også er. 

Viborg den 4. juni 

Humøret er højt, en god dag er veloverstået, og solen har skinnet. 

Dagen begyndte med et besøg på Søndre Skole, hvor Torben, 

Søren og Mikkel opførte deres show for ca. 60 elever fra skolens 

6. og 7. klasses-elever. Endnu en gang var skolebesøget en stor 

succes. Alt klappede som det skulle, og stemningen var rigtig god. 

Ringkøbing den 5. juni 

Mogens Wiederholt fra Det Centrale Handicapråd bød velkommen 

og overlod derefter scenen til dagens vel nok største trækplaster, 

nemlig dansktop-veteranerne fra Bjørn og Okay. Bandets repertoire 

bød på melodier fra fire årtier, og det var særdeles populært 

blandt de fremmødte. Der var en særlig hård kerne af Bjørn og 

Okay fans, der udviste meget stor entusiasme. 

Esbjerg den 6. juni 

Efter velkomsten var dagens første indslag folkedans af udviklingshæmmede. 

Det var et flot skue at se 20 dansere folde sig ud på 

torvets brosten. Akkompagneret af en harmonika udfoldede danserne 

sig i fem flotte danse. 

Aabenraa den 7. juni 

Dagens lokalt arrangerede aktiviteter bød på boccia, kørestolsdans 

og tandemcykling. Hvad sidst nævnte aktivitet angår, kunne man 

prøve en lille køretur og samtidig vise solidaritet med den hårdt 

arbejdende tandemkaravane. 

Vejle den 10. juni 

Dagens program blev vanen tro rundet af med tandemkaravanens 

ankomst, som havde haft en besværlig tur med mange defekter. 

Den første del af turen var plaget af flere punkteringer, men da de 

ankom, var det som altid et imponerende skue. 

Roskilde den 14. juni 

Amtsborgmester og formand for Amtsrådsforeningen Kristen 

Ebbensgaard havde brugt hele natten til at lave forlig med regeringen 

om den fremtidige økonomi i amterne. Den obligatoriske 

visionstale blev leveret og bagefter vovede amtsborgmesteren 

pelsen og tog en tur med Helge fra DSI-U ud på en tur med blindestok 

og bind for øjnene. 

Hillerød den 16. juni 

Dagen i dag vil være den, vi fortæller historier om, når vi tænker 

tilbage på karavanen. Indgangen til Fisketorvet skrånede fra vejen 

ned mod pladsen. Denne hældning var for stejl til, at busser kunne 

komme ned af den, de ville hænge fast på midten eller kradse 

bunden af busserne op. Dette var den eneste indgang til pladsen 

Til sidst fik vi fat i en lokal entreprenør og fik ham til at hælde to ton 

grus ud over hældningen og køre det fast – det virkede – busserne 

kom ned med bunden i behold. 

København den 18. juni 

Der var en helt særlig intensitet omkring dette sidste arrangement 

på Rådhuspladsen – familie og venner var på pladsen samt en del 

journalister. For at arrangementet på Rådhuspladsen skulle blive 

noget helt specielt, havde vi hyret Slappendales til en omgang 

strip. Det viste sig, at Slappendales valgte at gøre dette til deres 

sidste show. Vi skulle selvfølgelig også have tandemkaravanen i 

mål. Næsten 1.200 km har landevejens sande helte tilbagelagt – 

en stor præstation! 

Læs hele dagbogen på www.handicapaar.dk 

25 


10-02-2004, 09:02

„ 


Visionstaler – hvad vil vi med handicapområdet 

Et fast element i buskaravanens program var visionstaler fra en repræsentant fra 

amtet og fra den regionale DSI-formand. De skulle fortælle om deres handicappolitiske 

visioner for den pågældende region. Derefter fulgte overrækkelsen af checken på 

10.000 kroner. Frem for at bringe et udskrift af en hel tale har vi valgt at citere flere af 

talernes kloge ord. 

„Handicappede er arbejdere, forbrugere, skatteydere, politikere, 

studerende, naboer, familie og venner. Men handicappede behandles 

ikke altid som sådan.“ – Søren Grothe Petersen, næstformand 

Social- og Psykiatriudvalget Storstrøms Amt. 

„Da jeg startede med at være aktiv i handicaporganisationerne 

for ca. 25 år siden, spillede tilgængelighed også en stor rolle i de 

diskussioner, vi havde. Desværre er det ligeså aktuelt at snakke 

tilgængelighed nu som dengang.“ – John Sørensen, DSI Vejle Amt. 

„Vejen er ikke uden forhindringer. Der skal prioriteres af de til 

rådighed værende ressourcer, og her er der begrænsninger, som 

gør, at vi ikke altid kan opfylde vores hensigter i det tempo, vi 

gerne ville – og som kunne være ønskeligt. Væsentligst er det 

imidlertid, at vi kender den vej, vi gerne vil gå.“ – Jan Boye, amtsborgmester 

i Fyns Amt. 

„I et demokratisk samfund har alle mennesker lige mulighed for 

at fremføre ideer og synspunkter. Hvis personer med handicap 

forhindres i at gøre sig gældende på linje med andre borgere, så 

er demokratiet ufuldstændigt.“ – Grethe Jensen, DSI Vestsjællands 

Amt. 

„Alligevel må vi erkende, at der er et stort behov for at sætte 

fokus på, hvordan vi indretter vores samfund, så ingen, eller så 

få som muligt, holdes udenfor, ingen behandles uværdigt, og alle 

får så rig mulighed for at udfolde deres liv som muligt.“ – Knud 

Munk Nielsen, amtsborgmester i Ringkjøbing Amt. 

„Amtsrådet har for nylig vedtaget et sæt handicappolitiske 

hensigtserklæringer. Disse er, som sådan noget plejer at være, 

meget generelle, men vi tror på politikernes intentioner og på, at 

deres hensigter er at styre udviklingen bedst muligt – også for 

handicappede under de givne økonomiske muligheder. Men kald 

en spade for en spade og nedskæringer for nedskæringer. Det 

andet kommer tilbage som en boomerang.“ – Søren Grotum, DSI 

Københavns Amt. 

„Men det skal ikke skjules, at de egentlige handicappolitiske fremskridt 

ikke sker gennem dårlig samvittighed og røde øre, men i 

dialog og gennem målrettet samarbejde mellem netop brugere, 

embedsmænd og politikere.“ – Rie Christiansen, DSI Roskilde Amt. 

„Virkelige forandringer kan kun gennemføres, hvis hele befolkningen 

står bag. Det kræver holdningsændringer hos alle, hvis 

„Jeg vil slutte her med et håb om, at dialogen mellem handicappede 

og ikke-handicappede fortsætter langt ud over 2003.“ – funktionsnedsættelser ikke skal være tyngende handicap.“ – Otto 

“ 

Anne-Lise Steen, formand for DSI i Frederiksborg Amt. 

Herskind Jørgensen, amtsborgmester i Vejle Amt. 

26 


10-02-2004, 09:02


 

Det handler om at være med 

Stiarealer, udsigtstårn, kursus for viceværter, køb af maleri og en uges projekt hvor handicappede 

tilbød deres arbejdskraft. Det er bare nogle af de ting, amterne i samarbejde 

med de lokale afdelinger af DSI har brugt de 10.000 kr. på, som de hver især har fået i 

anledning af handicapåret. 

Buskaravanen, som i sommer kørte rundt i store dele af Danmark, 

var bl.a. lastet med checks – en til hver af amterne og en til 

Københavns Kommune på hver 10.000 kr. Med checken fulgte 

en opfordring til at bruge pengene til noget, der har symbolsk 

eller konkret betydning for mennesker med handicap i regionen, 

og sådan at flest muligt får glæde af det etablerede. Pengene var 

sponsoreret af BG-fonden. 

Amtsgården kom et band af handicappede ud og spillede til 

morgensang, mens de lod hatten gå rundt og samlede 1300 kr. 

ind til projektet. Projektet var en stor succes, som betød, at de 

Hovederne har været lagt grundigt i blød og har fostret mange 

kreative tanker og drømme. Kun i nogle få amter er det endnu 

ikke helt besluttet, hvad pengene skal bruges til. Mange af amterne 

har brugt checken som udgangspunkt og har dertil fået store 

beløb oveni fra fonde og puljer. 

I Vestsjællands Amt ligefrem boblede de af begejstring, og den 

lokale DSI-formand var da også behørigt imponeret, da amtet 

kunne overrække hende en check på 63.387,30 kr. Så mange var 

pengene nemlig blevet til. 

Amtet lavede et projekt med temaet „Handicappede hjælper ikke-handicappede 

– sammen hjælper vi handicappede i Uganda.“ 

Pengene ynglede gennem Projekt Ugeværk, hvor handicappede 

fra amtets institutioner tilbød deres arbejdskraft til virksomheder 

og private en uge i oktober. Cirka 700 handicappede vaskede 

biler, pudsede vinduer og vaskede endda hår hos en frisør. På 

Bruno Mugumya fra Uganda modtager checken af amtsborgmester Hans Jørgen 

Holm og formand for DSI Vestsjælland Grethe Jensen 

Foto: Jens Wollense 

27 


10-02-2004, 09:02


10.000 kr. blev mere end seksdoblet og ikke mindst, at handicappede 

og ikke-handicappede mødtes. Samtidig var det en god 

mulighed for at vise erhvervslivet, at det altså ikke er så farligt at 

få handicappede ud i virksomheden. Og det er netop amtets mål, 

at handicappede i så stor udstrækning som muligt skal ud på det 

almindelige arbejdsmarked i stedet for at arbejde på beskyttede 

værksteder. Da Projekt Ugeværk var slut, kunne DSI videregive 

beløbet til deres kontor i Uganda. 

I Københavns Kommune er pengene blevet brugt til et meget stort 

maleri af Birgit Neja Jensen, som er udviklingshæmmet og i mange 

år har været elev på 

Kunstskolen i København. 

Billedet, som er malet i stærke 

farver, skal hænge på Københavns 

Rådhus, hvor det 

skal minde Borgerrepræsentationen 

om handicappede 

medborgere i kommunen. 

Natur og viden 

Mange af projekterne rundt 

omkring i landet drejer sig i 

virkeligheden om at give 

handicappede mulighed for 

at være med – om tilgængelighed 

både inden for og ikke 

mindst ude i naturen. 

Århus Amt og DSI fik næsten 

femdoblet beløbet og 

brugte pengene til at udvikle 

et værktøj, så de kunne undersøge, om seks aktivitetscentre og 

aftenskoler med mange handicappede brugere virkelig er til at 

komme ind i og rundt på for gangbesværede/kørestolsbrugere, 

synshandicappede og hørehæmmede. Det viste sig, at toiletforholdene, 

p-plads og skiltning nogle steder skal forbedres, men at 

der ikke var behov for meget dramatiske ændringer lige på det 

her område. I amtet var de dog klar over, at tilgængeligheden 

måske ikke var lige så god på andre områder. Pengene er også 

gået til, at Dansk Center for Tilgængelighed har udarbejdet et 

endagskursus, hvor 15 relevante personer fx viceværter på institutioner, 

byggesagsbehandlere var inviteret. Håbet er, at nøglepersoner 

i fremtiden bliver bevidste om, hvor vigtigt det er, at 

man tænker tilgængelighed ind i byggeriet. 

En del amter har lagt pengene 

ude i naturen. Alle med 

den begrundelse at alle skal 

have mulighed for at tage 

del i frilufts- og fritidsaktiviteter 

og komme rundt i naturen. 

Pengene er blevet 

brugt både til at forbedre stier 

og udsigtstårne og til en 

handicapriderampe, hvor 

gangbesværede og kørestolsbrugere 

kan blive løftet 

op på hesten. Også en sideby-sidecykel 

og aktiviteter 

som en idrætsdag er det blevet 

til. 

Enkelte har valgt at fokusere 

på uddannelse og viden 

ved at bruge pengene til at 

udvikle undervisningsmateriale 

til gymnasier og it- 

Billedet forestiller forældredagen i et klasseværelse fyldt med elever, forældre og lærere. Der 

er pyntet med blomster, og på bordene ligger der papir og tuscher. 

kurser for fysisk handicappede. 

Og et amt vil arrangere 

en konference for samtlige kommuner i amtet for at drøfte og 

siden nedskrive en decideret handicappolitik. Det er der nemlig 

kun én af kommunerne i området, der har. 

28 


10-02-2004, 09:02


Det har amterne brugt de 10.000 kr. til: 

Nordjyllands Amt 

Forbedring af stiareal i en park i Aalborg midtby. Nu er det 

kun ujævne grusstier, der fører derind, og de er meget 

ufremkommelige for kørestolsbrugere. I løbet af 2004 skulle der 

gerne være kommet en ny belægning, så kørestolsbrugerne også 

kan have glæde af parken. 

Århus Amt 

Værktøj til at gennemgå og nøje vurdere institutioner ud fra et 

tilgængelighedssynspunkt i forhold til gangbesværede/ 

kørestolsbrugere, synshandicappede og hørehæmmede samt 

et endagskursus for viceværter og byggesagsbehandlere om 

tilgængelighed. 

Viborg Amt 

Ønsker at lave et stort it-projekt for lidt ældre fysisk handicappede. 

Vil udvikle speciel uddannelse, som gør gruppen fortrolige 

med it. Mange af dem sidder nemlig meget isoleret og kunne 

have stor glæde af fx e-mail og internet. 

Københavns Amt 

Ønsker at udvikle undervisningsmateriale til gymnasier o.l., 

som illustrerer handicappedes hverdag, men mangler endnu 

ekstra midler. 

Ribe Amt 

Ønsker at bygge udsigts- og fugletårn, som er tilgængeligt for 

bl.a. kørestolsbrugere. Amtet håber, at kunne få sat gang i byggeriet 

af tårnet i fuglereservatet midt i 2004, men afventer stadig 

svar på en ansøgning hos Friluftsrådet. 

Sønderjyllands Amt 

Side-by-sidecykel til deling mellem de største institutioner og 

konstruktion af riderampe, så det bliver lettere for handicappede 

at komme op på en hest. 

Vejle Amt 

Flere ideer er til diskussion, men endnu er ingen vedtaget. 

Fyns Amt 

Forslag om handicaptoiletter i naturområde eller ny legeaktivitet 

for handicappede. 

Storstrøms Amt 

Vil sammen med DSI arrangere konference for samtlige kommuner 

i amtet for at drøfte og siden nedskrive en decideret 

handicappolitik. 

Vestsjællands Amt 

Projekt med temaet „Handicappede hjælper ikke-handicappede 

– sammen hjælper vi handicappede i Uganda.“ 

Roskilde Amt 

Vil købe kunst for at udsmykke et udvalg af amtets institutioner 

til glæde for brugerne. 

Frederiksborg Amt 

Har bl.a. arrangeret handicapidrætsdag og udstillinger med plakater 

og foldere. Amtet håber også at kunne blive enige med 

DSI om at lave en hjemmeside med alle informationer om aktiviteter 

for handicappede i amtet. 

Bornholms Regionskommune 

Uddeler tilgængelighedspris i forbindelse med handicapårets 

afslutning. 

Ringkøbing Amt 

Handicapgynge vil blive opstillet i naturcenter, som i forvejen 

er indrettet med aktivitetsmuligheder for handicappede. 

Københavns Kommune 

Maleri malet af udviklingshæmmet. Skal hænge på rådhuset. 

29 


10-02-2004, 09:02




For at skabe opmærksomhed omkring Det Europæiske Handicapår 2003, kørte en kampagnevogn rundt i alle EU-landene. Den 

startede i januar i Grækenland og sluttede i Italien i december. Hvad der skulle ske, når vognen besøgte et land, bestemte de 

nationale handicaporganisationer selv. Anders Reitov, kampagnekoordinator i DSI, skriver her om vognens besøg i Danmark. 

Krop, hoved og Grøn Koncert 

Handicapårets europæiske kampagnevogn kørte med Grøn Koncert rundt 

i juli. Publikum blev malet i regnbuens farver og fik masseret deres 

ømme muskler. De gik derfra med et stort smil, ud i den danske sommer, 

hvor musikken rockede. 

Hvor der findes glæde, er vejen åben. Nogenlunde sådan vil jeg 

beskrive den stemning, som gennemstrømmede Den Europæiske 

Kampagnevogn, da den deltog på Grøn Koncert. Oplægget 

til turen var, at der skulle være mere end verbal kontakt mellem 

ikke-handicappede og handicappede mennesker. Folk skulle gå 

fra kampagnevognen med en følelse, der sad fast i deres krop. 

De skulle udfordres, ikke spises af med tørre slogans og kampfattige, 

politiske budskaber, som ingen alligevel gider forholde 

sig til – når solen skinner, og øllet flyder. 

Kampagnevognens stab satsede på nærkontakt som hovedingrediens 

i kampagnevognens aktivitetsland. Og det var heldigvis 

en satsning, som viste sig at holde. To kreative spastikere, 

der var villige til at male på folks kroppe. En blind fysioterapeut, 

der kunne sit kram. Fede præmier, der gav folk lyst til at folde 

deres inderste vers ud, og gratis solcreme til hvide kroppe. Det 

var de simple elementer, der skabte et lille stykke historie. 

Det var en fornøjelse at se folk smide fordomme og hæmninger 

og kaste sig ud i en farvestrålende bodypaint eller en massage. 

Tilsvarende var det herligt at se publikum lade deres kreative 

kræfter råde og forsøge sig som ordsmede i en konkurrence om 

slogans om mennesker med handicap. 

Tilbage stod det forundrede crew, hvis frygt for fiasko og hånende 

grin blev gjort til skamme af folks eventyrlyst og udfordring 

af egne grænser. Det kræver altså en smule mod at smide 

overtøjet og lade sig male af en spastisk kvinde med pandepind 

foran en flok mennesker med store, opspilede øjne. 

Kampagnevognen rockede gennem det danske land, og som tiden 

gik, voksede følelsen af nærvær og en gedigen succes. En 

succes, som måske en dag kan gentages, hvis man tør. 

Det var en udfordring at være placeret som galionsfigur for 

handicapbevægelsen i Danmark på Grøn Koncert. Men vi viste, 

at vi kan være med, hvor det sker, og endda være toneangivende 

for et lille udsnit af den danske befolkning, der, når det kommer 

til stykket, alligevel ikke er bange for at lade sig berøre af et menneske 

med handicap. 

30 


10-02-2004, 09:02


Ved du at det er handicapår i år 

– opmærksomhed og information om handicapåret 

En vigtig del af handicapåret var at skabe opmærksomhed og gøre det klart for flest muligt danskere, at i 2003 var handicap på 

dagsordnen. En stor opgave var derfor at udbrede kendskabet til handicapåret – ikke så meget for handicapårets skyld, men mere for 

at benytte de mange aktiviteter i forbindelse med året til at sætte ekstra fokus på handicappede. 

Kampagnefilm 

Den 6. maj blev der optaget en 40 sekunders kampagnefilm på 

Valby station. Kampagnefilmen blev vist i ca. tre uger i juni i 

TV2’s reklameblok og over en periode på flere måneder i OBSudsendelserne 

på Danmarks Radio. Filmen blev desuden vist et 

par dage igen i december på TV2 og TV3. Hovedbudskabet i 

filmen er, at det er omgivelserne, der skaber barrierer for handicappede 

– barrierer der både kan være fysiske i form af høje kantsten 

og stejle trapper, men også holdningsmæssige. TV er et særdeles 

stærkt medie til at skabe opmærksomhed og få budskaber 

ud til mange mennesker. Det er naturligvis vanskeligt at måle, i hvor høj grad kampagnefilmens budskab er trængt ind og har flyttet 

holdninger hos folk, men der er ingen tvivl om, at kendskabet til handicapåret blev kraftigt forøget på grund af filmen. Kampagnefilmen 

kan ses på www.handicapaar.dk eller på den vedlagte dvd, der findes bagerst i dette hæfte. 

31 


10-02-2004, 09:02


Radiospots til lokalradioer 

Der er i løbet af handicapåret blevet produceret to cd’er med en række indslag om handicapåret, dansk 

handicappolitik og livet som handicappet i Danmark. Cd’erne er blevet udsendt til lokalradioer landet 

over, og indslagene er beregnet til at blive brugt som kortere radioindslag, der kan høres enkeltvis eller 

i forlængelse af hinanden. Med cd’erne fulgte forslag til, hvordan lokalradioerne kunne introducere 

indslagene, og hvordan indslagene kunne bruges i en lokal sammenhæng, fx som en introduktion til 

buskaravanens besøg eller som optakt til en lokal diskussion af handicappolitik i de enkelte kommuner. 

Radioindslagene på de to cd’er blev produceret af HolmensKanal, og de kan høres på www.handicapaar.dk. 

TV-udsendelser om unge med handicap 

I 2003 blev der produceret tre dokumentarfilm om unge med handicap. Filmene blev produceret af Køster Film til 

TV2 med støtte fra Socialministeriet. De tre film, som alle hedder „Sådan er jeg altså!“, blev vist på TV2 i påsken og genudsendt i 

sommeren 2003. Handicapårets nationalkomite har støttet udbredelsen af filmene ved at finansiere kopiering og udsendelse til 

samtlige Amtscentre for Undervisning og skolebibliotekskonsulenter. Det er håbet, at de tre udsendelser vil være til inspiration og 

kan indgå i undervisningsforløb om mennesker med handicap. 

Filmene beskriver på en nærværende og troværdig måde tre typiske, og dermed forskellige unge, der lever med hver deres handicap. 

Det er tre beskrivelser af, hvordan dagligdagen hænger sammen, hvordan livet bliver besværliggjort af at have et handicap. 

Samtidig er det beskrivelser af tre unge mennesker med en evne til at se på sig selv udefra og reflektere over de vanskeligheder, der 

er ved at leve med et handicap. Filmene kan ses på den vedlagte dvd, der findes bagerst i dette hæfte. 

At være teenager og handicappet er ingen dans på roser, det skriver Sigrid på 14 år gerne under på. 

Sigrid er spastisk lammet og er bundet til sin rollator, for uden den kommer hun ingen vegne. Og 

det er svært, når de andre piger elsker at gå ud og shoppe på Strøget, eller løber ud i skolegården for 

at sladre, for inden Sigrid er nået fra stolen til rollatoren, så er frikvarteret over. 

Emil er 14 år og bidt af en gal håndbold. Han er målmand og elsker suset, spændingen og de 

stressende kampe. Det gør hans krop bare ikke. Emil er nemlig epileptiker, og hver gang han 

presser sig selv for hårdt, ikke får sin søvn eller ikke spiser sin medicin, så får han et epileptisk 

anfald. 

For Line er alt temmelig uskarpt. I hvert fald på det ene øje, på det andet er det helt mørkt. Line er 

nemlig synshandicappet. Hun er også 14 år og teenager, og den cocktail kan godt være noget af en 

mundfuld. Alligevel kæmper Line med sit handicap, for at det ikke skal begrænse hende i de ting, 

hun vil. Blandt andet går hun til selvforsvar og tegning, og så er hun nok noget af det sejeste til at 

spille Battle Field og Tekken 2 på computeren. 

32 


10-02-2004, 09:02


Pressedækning 

Omtale og dækning af handicapåret i pressen har stor betydning 

for kendskabet til handicapåret og dermed også de problemstillinger, 

som handicapåret har forsøgt at adressere. En vigtig opgave 

har derfor været at servicere pressen, hvilket bl.a. er blevet 

gjort gennem pressemeddelelser i forbindelse med større arrangementer. 

Eksempelvis blev der undervejs på buskaravanen lavet et meget 

stort stykke opsøgende arbejde i forholdt til den regionale og lokale 

presse i de byer, karavanen besøgte. Arbejdet med at udsende 

daglige pressemeddelelser og telefonisk at følge op på dem 

gav et klart og entydigt resultat – pressedækningen var en succes! 

Således blev karavanen og dermed handicapåret omtalt i 

mange lokal- og regionalaviser, regionalradioer og i stort set alle 

TV2’s regionalstationer. 

I 2002 og 2003 har handicapåret været omtalt i alt 1325 gange i 

skrevne og elektroniske medier. Omtalen fordeler sig på følgende 

måde: 

Landsdækkende aviser: 77 

Regionale aviser: 406 

Lokale aviser: 509 

Fagblade: 281 

Elektroniske medier (radio og tv): 52 

Kendskab til handicapåret 

Et af formålene med handicapåret har som sagt været at udbrede 

kendskabet blandt befolkningen til, at det har været handicapår. 

For at finde ud af hvor udbredt kendskabet til handicapåret var, 

bestilte handicapårets nationalkomite tre målinger hos analyseinstituttet 

AC Nielsen AIM. Målingerne blev lavet i maj, juni og 

december. Analyseinstituttet stillede et repræsentativt udsnit af 

befolkningen (mellem 1.000 og 1.100 personer) følgende spørgsmål: 

„Har De kendskab til, at det i år er handicapår“ 

Maj-målingen fandt sted, før handicapårets kampagnefilm blev 

sendt, og viste et kendskab til året på 24%. 

Juni-målingen blev udført efter, at kampagnefilmen var blevet 

vist, og samtidig med at buskaravanen kørte gennem landet. 

Kendskabet til handicapåret blev målt til hele 43%. 

Ved den sidste måling i december var kendskabet til handicapåret 

faldet til 37%. 

Målingerne viste også, at flere kvinder end mænd vidste, at det 

var handicapår, og at jo ældre man var, desto større var sandsynligheden 

for, at man vidste, at det var handicapår. 

Det lykkedes at få spredt kendskabet om handicapåret til en stor del af befolkningen. At 43% i juni 

måned vidste, at det var handicapår, er et godt resultat. Det høje kendskab viser også, hvor stor betydning 

pressen og især kampagnefilmen har haft for kendskabet til handicapåret. På trods af det høje 

kendskab har året imidlertid også vist, at det er vanskeligt at rejse en bred debat i befolkningen. Det er 

ikke nemt at få folk uden relationer til handicapområdet til at interessere sig for problemstillinger eller 

til at deltage i arrangementer, fx buskaravanen eller åbenthus-dagen den 3. december. Alt i alt har det 

dog været muligt at få spredt budskaberne bag handicapåret via den gode pressedækning og gennem 

den interesse og velvilje, vi har mødt – primært fra lokale og regionale medier. 

33 


10-02-2004, 09:02


Bøger i handicapåret 

Fra papir til praksis – kogebog med gode eksempler og 

ideer til en kommunal handicappolitik 

Bogen er skrevet med henblik på at få 

kommunerne til at formulere, udvikle og 

holde liv i egen handicappolitik. Bogen 

gennemgår de elementer, der er vigtige 

for at få lavet en god og brugbar handicappolitik. 

For at give en ide om, hvordan 

disse elementer kan se ud i virkeligheden, 

er der givet eksempler fra den kommunale 

virkelighed. 

Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse 

Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse 

er en antologi, udgivet i samarbejde 

mellem Amternes og Kommunernes 

Forskningsinstitut, Socialforskningsinstituttet 

og Center for Ligebehandling 

af Handicappede. Den består af artikler, 

der formidler viden og erfaringer fra en 

række af de seneste års forsknings- og 

udviklingsprojekter på handicapområdet. 

Et af omdrejningspunkterne i antologien 

er forholdet mellem forskning og praksisudvikling, 

og artiklerne giver derfor en indsigt i det komplekse 

samspil mellem politik, praksis og handicap. 

Her er mit arbejdsliv – 10 portrætter af handicappede 

på arbejdsmarkedet 

Handicappet – og hva’ så 

Bogen fortæller ti historier om handicap 

og arbejdsliv, og den behandler forskellige 

barrierer, som handicappede mennesker 

støder på i forbindelse med job. Historierne 

sætter fokus på handicappedes 

vilkår, og de må gerne aflive nogle af de 

fejlopfattelser og fordomme, der florerer 

om, at et handicap er lig med dårlig arbejdskraft 

og praktiske problemer. Bogen 

er tiltænkt arbejdsgivere, medarbejdere og 

alle andre aktører, der har med handicap 

og beskæftigelse at gøre. 

Center for Ligebehandling af Handicappede 

har i samarbejde med skolebogsforlaget 

Alinea udgivet en lærebog til folkeskolens 

4. og 5. klasser. Bogen indeholder 

med udgangspunkt i sagprosagenren 

artikler og information om det at være 

handicappet i dag og før i tiden. Bogen 

lægger samtidig op til forskellige aktiviteter 

og ideer til, hvordan eleverne kan arbejde 

videre med emnet handicap på egen 

hånd. 

34 


10-02-2004, 09:02


Handicappede 

og transport 

TØF-konferencen 

I anledning af det europæiske handicapår 2003 afholdt Transportøkonomisk 

Forening sin første konference nogensinde om handicappede 

og transport. Konferencen blev afholdt i samarbejde 

med handicapårets nationalkomité og Center for Ligebehandling 

af Handicappede den 13. november 2003 i Odense. 

Konferencen satte fokus på handicappedes transportbehov og 

transportmuligheder og blev åbnet af trafikminister Flemming 

Hansen. Ud over en række oplæg om handicappedes transportmuligheder 

og mangel på samme var der samtidig arrangeret 

perioder med workshops, hvor deltagerne havde mulighed for 

at diskutere specifikke transportmæssige problemer for handicappede. 

Sidst på dagens konference var der arrangeret en paneldebat, 

hvor de inviterede politikere desværre meldte afbud. 

På konferencen var kritikken af den professionelle persontransport 

omfattende og meget detaljeret fra en lang række handicappede 

trafikanter og deres organisationer. Kritikken gik på 

en lang række fysiske barrierer, men mest markant var de psykologiske 

og holdningsmæssige barrierer – handicappedes følelse 

af at være til besvær, ubehaget ved en ydmygende behandling 

samt manglende lydhørhed og forståelse for de reelle behov. Det 

var derfor tydeligt, at der er langt fra festtalerne om ligebehandling 

af handicappede til den meget inkonsekvente praksis på transportområdet. 

Formand for handicapårets nationalkomite, Palle 

Simonsen, pointerede derfor også i konferencens afslutningstale, 

at der skal satses på handlingsplaner og sektoransvar, hvis der 

skal ske en forbedring for handicappede på transportområdet – 

og det skal der! 

Hvordan sikres integration af handicappede i erhvervslivet 

Adecco-konferecen 

I Idrættens Hus i Brøndby den 26. november afholdt 

vikar- og rekrutteringsbureauet Adecco i 

samarbejde med handicapårets nationalkomite og 

DSI en konference om handicappedes adgang og 

tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Her var der blandt andet mulighed for at høre 

TDC’s koncerndirektør Henning Dyremose holde 

oplæg om TDC’s erfaringer med at fremme et 

mangfoldigt arbejdsmiljø. Senere på dagen var 

landspolitikere, formanden for DSI, Stig Langvad, 

samt repræsentanter for LO og DI samlet i en 

paneldebat om udfordringen for erhvervslivet 

ved ansættelse af mennesker med handicap. 

35 


10-02-2004, 09:02


Handicapugen – fem konferencer om rummelighed 

Fra den 22.- 26. september blev der afholdt fem konferencer, der alle havde rummelighed som det overordnede 

tema. De fem konferencer var den største politiske begivenhed i handicapåret med deltagere og oplægsholdere 

fra staten, amterne, kommunerne og forskellige handicaporganisationer. Konferencerne blev brugt til at diskutere 

nogle af de væsentligste problemstillinger og udfordringer inden for handicapområdet: Amternes tilbud på 

handicapområdet, Tilgængelighed til bygninger, Arbejdsmarkedet, Rummelighed i folkeskolen og brugen af FN’s 

Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. 

Amternes tilbud på handicapområdet 

Tilgængelighed til bygninger 

„Vi kan som samfund ikke være tjent med, at der er barrierer, der forhindrer handicappede i at deltage 

i samfundslivet.“ Socialminister Henriette Kjær i sin åbningstale til handicapugen 

„At amternes tilbud retter sig mod personer, der har behov for en specialiseret indsats, betyder at de 

rette tilbud i forhold til den enkeltes funktionsnedsættelse eller sociale vanskeligheder forudsætter en 

særlig viden og faglighed, som kun kan udvikles og fastholdes i faglige miljøer af en vis størrelse.“ 

Amtsborgmester i Nordjyllands Amt Orla Hav i sin åbningstale til handicapugen 

„Brugeren i centrum er nok den største opgave amterne står overfor. Dette at skabe rummelighed i de 

amtslige tilbud. At omfavne alle – uden at omklamre. At finde den rigtige balance og formå at støtte, 

motivere og inspirere, samtidig med at stille krav, udfordre og fungere som usynlige katalysatorer for 

en positiv udvikling af de enkelte brugere.“ Direktør Lars Mathiesen, Social- og psykiatriområdet, Nordjyllands 

Amt 

„DS 3028 fungerer som en lov, der indeholder anvisninger til, hvordan funktionskravene om tilgængelighed 

for handicappede kan opfyldes. Men der skal være plads til fortolkning og individuelle løsninger 

i de enkelte byggesager.“ Mogens Hansen, boligdirektør i Økonomi- og Erhvervsministeriet 

„Der findes mange hver for sig gode tilgængelighedsløsninger rundt omkring i landet, men de hænger 

overhovedet ikke sammen. En tilgængelig bygning her, nogle handicapegnede boliger der, en lavgulvsbus 

hist og et tog med lift pist, men de er spredte og tilfældigt placeret, og nybyggeri og nye 

anlæg er stadig ofte mangelfulde på en række ikke uvæsentlige områder. Tilgængeligheden er spredt 

som ø’er og tuer i et hav af utilgængelighed. Vi er som handicappede henvist til at springe fra tue til 

tue, og er der noget vi ikke er gode til, så er det jo sjovt nok netop at hoppe og springe.“ Holger Kallehauge, 

landsdommer, formand for PTU og for det udvalg, som udarbejdede DS 3028 

36 


10-02-2004, 09:02


Flere i arbejde – også med handicap 

Rummelighed i folkeskolen 

10 år med FN’s Standardregler 

„Vi lever i et samfund, der efterspørger viden og intelligens. Samtidig findes der en lang række forskellige 

kompensationsordninger, og derfor burde der ikke være nogle barrierer for, at handicappede kunne 

få arbejde – de burde tværtimod strømme ind på arbejdsmarkedet.“ 

Centerleder Mogens Wiederholt, Center for Ligebehandling af Handicappede 

„Personer med handicap, der vurderer, at de ikke har nedsat arbejdsevne, klarer sig lige så godt på 

arbejdsmarkedet som ikke-handicappede. Derimod giver et handicap og en selvvurderet nedsat arbejdsevne 

en mere udsat position på arbejdsmarkedet.“ Forskningsassistent Jane Greve Pedersen ved præsentationen 

af Socialforskningsinstituttes rapport: Barrierer for handicappedes beskæftigelsesmuligheder 

„Vi skal have brudt med forestillingen om, at „lige børn leger bedst“, at det er synd for børn med 

handicap at møde udfordringer, nederlag, normalitet, udstille anormalitet osv. Samfundet er mangfoldigt, 

befolkningen er mangfoldig og forskellig i indstilling, interesser, normer, synsvinkler. Ingen andre 

mennesker i vores samfund forventes at skulle fungere uden berøring med mangfoldigheden.“ 

Stig Langvad, formand for De Samvirkende Invalideorganisationer 

„Inklusion er med til at mindske distancen i samfundet, når alle børn går i samme skole og har samme 

udgangspunkt.“ Niels Bertelsen, direktør i KL’s afdeling for uddannelse og ledelse 

„Den rummelige skole bruger ikke tid på at finde plads til et barn på en anden skole, men på at finde 

plads inden for egne rammer.“ Uffe Toudal Pedersen, styrelseschef i Uddannelsesstyrelsen 

„Indtil nu har vi endnu ikke set regeringens handlingsplanen som den løftestang, vi havde håbet på – 

den mangler simpelthen konkrete handlinger, mål og økonomisk opbakning.“ Palle Simonsen, formand 

for Det Centrale Handicapråd 

„FN`s Standardregler har netop til formål at gøre op med opfattelsen af handicappede som en gruppe, 

der skal ydes beskyttelse og omsorg. Standardreglerne bygger på lige muligheder og lige deltagelse i 

samfundet. Desværre er der lang vej til opfyldelsen af dette mål.“ Palle Simonsen 

„Det er ikke et spørgsmål om enten standardregler eller en handicapkonvention, men om både og. Vi 

skal have flere muligheder, flere veje at gå. En konvention er et nyt trin på stigen til at nå et samfund for 

alle, og den kan være med til at skabe den forpligtelse til handling og udvikling, der er udeblevet med 

de etiske og moralske påbud, der ligger i standardreglerne.“ Stig Langvad, formand for DSI om en handicapkonvention 

som mulig afløser for standardreglerne 

LÆS MERE på www.handicapaar.dk om de enkelte konferencer og se flere af oplægsholdernes indlæg i deres fulde længde. 

37 


10-02-2004, 09:02


Åbent hus 

3. december var det international handicapdag og handicapårets 

nationalkomite besluttede, at dagen i Danmark skulle være „det 

nødvendige mødes dag“. I den anledning blev en lang række 

specialskoler og –børnehaver, beskyttede værksteder, bosteder 

og andre institutioner med relation til mennesker med handicap 

opfordret til at holde åbent hus og invitere naboer, brugere, pårørende 

samt alle andre interesserede indenfor. 

Tanken var, at det er nødvendigt, at handicappede og ikke-handicappede 

mødes, hvis nogle af de barrierer og fordomme, der 

er omkring mennesker med handicap, skal brydes. 

Opfordringen til at åbne dørene blev fulgt ved omkring 170 åbenthus-arrangementer 

landet over. Det følgende er en beskrivelse 

af fire arrangementer. 

John F. Kennedy Instituttet 

John F. Kennedy Instituttet er en sektorforskningsinstitution, der især beskæftiger 

sig med diagnostik, rådgivning og behandling samt forebyggelse 

af medfødte handicap, især mental retardering. Åbenthus-arrangementet 

foregik mellem kl. 17-20, hvor der var mulighed for rundvisning 

på instituttets forskellige afdelinger. De mange besøgende kunne bl.a. høre 

om arbejdet med den genetiske sygdom Rett syndrom, om PKU, som er 

en arvelig sygdom i aminosyrestofskiftet, og om hvad en neuropsykologisk 

undersøgelse er, og hvad den kan bruges til. Teknikken bag DNAanalyser 

blev også forklaret, og det blev vist, hvordan man undersøger 

fostre for kromosomfejl. Til slut holdt professor Thomas G. Jensen et oplæg 

om fremtidens behandlingsmetoder, specielt i relation til genterapi 

og mental retardering. 

Bofællesskab, Thisted 

Fire bofæller i et kommunalt bofællesskab havde inviteret 

familie, venner og folk, der ellers betyder noget 

for dem til at se, hvordan de bor. Niels Serup, 

Poul Bjerre, John Gisberg og Per Bjerg bor sammen i 

en stor villa, hvor de har hver deres værelse, men 

deler stue, bad og køkken. 

Tre Birke, Herning 

Det beskyttede værksted slog dørene 

op for omkring 100 besøgene. 

De fik et indblik i, hvad brugerne, 

som er fysisk handicappede og senhjerneskadede, 

laver på værkstedet. 

Suså Hestesportscenter 

En ridefysioterapeut forklarede 

om ridefysioterapi, som er en 

lægeordineret behandling. Der 

var også mulighed for at få en 

ridetur. 

38 


10-02-2004, 09:03


Succes for Europa 

Foto: Udlånt af DSI 

Handicapåret har været en succes, som har medvirket til, at vi 

bliver bedre til at forstå hinanden. Men succesen har hovedsagelig 

ligget på det europæiske plan – nationalt har de politiske 

ambitioner ikke været store nok. Det mener Stig Langvad, formand 

for De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI. 

Det europæiske fokus som handicapåret har medført, vil få betydning 

i årene fremover. Det har været et stort plus ved året, der 

nu er forbi, mener Stig Langvad. „Jeg tror, at den europæiske 

opmærksomhed på området vil medføre, at nationale lovgivninger, 

som de enkelte lande ellers ville have svært ved selv at beslutte, 

bliver tvunget igennem. Og der vil komme afrapporteringer 

og samarbejder, der ville have været utopi tidligere. Så hvis vi er 

i stand til at holde opmærksomheden på handicapområdet, tror 

jeg, det kommer til at have en enorm betydning, at EU står stærkere 

end nogensinde på det område,“ siger Stig Langvad. 

Handicapåret har i det hele taget kunnet betale sig, mener han. 

„Der er blevet sat fokus på handicappede, og det virker som en 

generator. Vi bliver bedre til at forstå hinanden, når vi har et helt 

år at gøre godt med. Når vi blot har en enkelt handicapdag, bliver 

den et jubelarrangement, hvor alle stiller sig op og siger noget 

klogt. Bagefter går vi hjem og gør, som vi plejer. Når vi har et 

helt år, kommer vi til at diskutere problemerne flere gange, og 

det resulterer i, at folk ændrer opfattelse.“ 

Det har Stig Langvad også selv gjort. „Mine mange møder med 

politikere har givet mig en større forståelse for deres problemstillinger. 

Ikke fordi problemerne skal løses langsommere, men 

man kan bedre forstå mekanismerne,“ siger han. 

Europa rykker 

Det er dog ikke den danske handicappolitik, der har gjort størst 

indtryk på ham i løbet af året. Den europæiske politik rykker til 

gengæld, og det har været en stor og positiv overraskelse. Den 

græske EU-kommissær med ansvar for beskæftigelse og sociale 

anliggender, Anna Diamantopoulou, har i løbet af året bevæget 

sig fra de meget overordnede forhold til et konkret handicapdirektiv, 

som fokuserer på tilgængelighed, adgang til it og 

hjemmesider, transport, anvendelse af sociale klausuler etc. „Jeg 

synes, at udmeldingerne er blevet mere retningsgivende i løbet 

af året. Ikke at vi har høstet vældig meget endnu, men vi må 

håbe, at den vintersæd, som vi nu har smidt i jorden, på et tidspunkt 

kommer op. Selvfølgelig må vi da være bevidste om, at 

noget kommer op som tidlig høst, andet sent, og at noget visner 

undervejs,“ udtrykker Stig Langvad det med sin forkærlighed 

for at tale i billeder. 

Eksempelvis mener Stig Langvad, at selv om meldingerne fra 

Kommissionen ikke er håndfaste, så har de haft indflydelse på 

39 


10-02-2004, 09:03


de nationale handlingsplaner, som drejer sig om social inklusion 

og inklusion på arbejdsmarkedet. To handlingsplaner som de 

enkelte lande skal lave. „EU har holdt lidt fast i de lande, som 

skal implementere arbejdsdirektivet og har sendt signaler om, at 

hvis vi ikke gør vores arbejde ordentligt, kommer de efter os.“ 

Samarbejdet er også blevet stærkere landene imellem. Og nu synes 

Stig Langvad, at man kan tale om, at vi har fået en europæisk 

tilgang til handicappolitikken i stedet for bare en national tilgang. 

„Det er positivt, for så kan EU håndtere det. At have en fælles 

sag har gjort, at vi er bedre til at formulere politiske krav og politiske 

ønsker. Dermed er ikke sagt, at vi ikke talte sammen før, 

men vi er kommet op i et højere gear. Vi ved mere om hinandens 

vilkår og kan derfor nuancere vores politik.“ 

Stig Langvad mener i øvrigt, at busdirektivet, som betyder, at 

alle nyindkøbte busser skal være handicapegnede, er det vigtigste 

EU-tiltag overhovedet i forhold til handicappede, fordi det 

har direkte indflydelse på de enkelte borgere i Aalborg, Odense 

etc. 

Positivt og negativt i det hjemlige 

„Herhjemme har der i løbet af året været et stort antal aktiviteter 

– både flere og bedre end jeg havde forventet. Amter, kommuner, 

staten, organisationer m.fl. har grebet stafetten og lavet en 

lang række ting under hatten af handicapår. Det har været legalt 

at sætte fokus på området, og det har været svært at sige nej til at 

lave noget,“ siger Stig Langvad, som dog har sine tvivl om, hvorvidt 

det er nået ud til den brede danske befolkning. 

„Det har været svært at slå igennem i forhold til befolkningen. 

Jeg havde nok regnet med et lidt bedre resultat. Der er grupper 

af handicappede, jeg kunne ønske var kommet mere i dialog, bl.a. 

autister, mennesker med Asberger syndrom og udviklingshæmmede 

generelt. Jeg havde også håbet, at man kunne engagere folk 

lidt mere i diskussionerne, og at der havde været større efterspørgsel 

efter vores filmfestival.“ 

Regeringens handlingsplan har haft og vil i de kommende år resultere 

i positive resultater, mener Stig Langvad. Eksempelvis er 

det meget positivt, at det såkaldte dobbelte optag af studerende 

til de længerevarende uddannelser er blevet afskaffet. „Men vi 

kunne godt have nået længere og haft ambitioner om handlingsplaner 

på flere områder – fx er jeg skuffet over, at vi ikke er blevet 

bedre til at inkludere handicappede i folkeskolen. Jeg synes 

ikke, at vi som velfærdsduksen i Europa kommer ind på førstepladsen. 

Vi plejer at sige, at vi kan det hele, men der er andre, der 

rykker ind på os.“ 

Handlingsplanen var ikke god og ambitiøs nok. Der er punkter, 

der ikke er blevet til noget, og andre er blevet til mindre end forventet. 

Især er Stig Langvad meget skuffet over, at trafikministeren 

i handlingsplanen sagde, der skulle laves ny lovgivning, der 

forbedrede retssikkerheden og vilkårene for mennesker, der ikke 

kan tage med den kollektive trafik. En uge senere tog ministeren 

loven af programmet, fordi han ville afvente strukturkommissionen. 

„De har brug for at blive kørt fra dør til dør, og de problemer var 

blevet lovet løst. Hvad hjælper det, at de kan komme op i bussen, 

hvis de ikke kan få jakken på eller komme fra lejligheden og ned“ 

I begyndelsen af året kaldte Stig Langvad handlingsplanen for 

en Trabantmotor i en Jaguar. „Når jeg karakteriserer den i dag, 

mener jeg stadig, at Jaguar er for meget, men Trabanten har da 

været ude at køre og er også tunet lidt mere, end jeg havde forventet,“ 

siger han med et smil. 

Han mener da heller ikke, at vi behøver et nyt handicapår i fremtiden. 

„Vi burde have fået sået så meget, at vi kan høste hvert år. 

Hvis vi har brug for et nyt handicapår om ti år, så har Handicapår 

2003 båret mindre frugt, end jeg har håbet og tror. Jeg er sikker 

på, at hvis vi kører fornuftigt frem og fortsætter dialogen, så når 

vi mange af vore mål hen over tid. 

40 


10-02-2004, 09:03


Tak til sponsorer 

Handicapårets Nationalkomite takker de bidragsydere og sponsorer, der har gjort det muligt 

at afholde handicapår i Danmark. Den støtte, der er blevet tildelt, økonomisk såvel som 

materiel, har været af uvurderlige betydning og er fundamentet for de aktiviteter, der er 

beskrevet på de forgående sider. 

EU-komissionen 

Sahva 

Socialministeriet 

Augustinusfonden 

BG-fonden 

A.P. Møller og Hustru Chastine MC- 

Kinney Møllers Fond til Almene Formål 

Connex 

Volvo Personvogne 

& Volvo Lastvogne 

og Busser 

41 


10-02-2004, 09:03


10-02-2004, 09:03


10-02-2004, 09:03

Det Europæiske Handicapår 2003 har gennem en lang 

række aktiviteter søgt at styrke integrationen af handicappede, 

udvikle dialogen mellem handicappede og 

ikke-handicappede og bekæmpe forskelsbehandling. 

I dette hæfte kan du læse om de aktiviteter, der er 

iværksat og støttet af handicapårets nationalkomite. 


10-02-2004, 09:03

Publikationen i pdf-format - Center for Ligebehandling af ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?