Beskyttet beskæftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

Beskyttet beskæftigelse
- et overset område i beskæftigelsespolitikken
Center for Ligebehandling af Handicappede, januar 2008

Kolofon
Titel: Beskyttet beskæftigelse
Undertitel: Et overset område i beskæftigelsespolitikken
Forfattere: Tina Mou Jakobsen og Lene Maj Pedersen
Udgiver/forlægger: Center for Ligebehandling af Handicappede
Ansvarlig institution: Center for Ligebehandling af Handicappede
Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til:
Center for Ligebehandling af Handicappede
Bredgade 25, opg. F, 4. sal
1260 København K
Telefon: 33 11 10 44
Teksttelefon: 33 11 10 81
Telefax: 33 11 10 82
E-mail: clh@clh.dk
Hjemmeside: www.clh.dk
Rapporten findes også på www.clh.dk
Copyright: Center for Ligebehandling af Handicappede, 2007
Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse
ISBN 9788790985547

Indhold
ARTIKEL FRA STATUSBERETNING FOR LIGEBEHANDLING AF
HANDICAPPEDE 2007 ................................................................................................. 5
Beskyttet beskæftigelse................................................................................................ 5
1 INDLEDNING ........................................................................................................... 11
2. UNDERSØGELSENS DESIGN.............................................................................. 14
2.1 Forundersøgelse ................................................................................................... 14
2.2. Dataindsamling ................................................................................................... 14
2.2.1 Spørgeskemaundersøgelse......................................................................................... 15
2.2.2 Udvalgsmetode.......................................................................................................... 15
2.2.3 Telefoninterview ....................................................................................................... 16
2.2.4 Undersøgelsens udsagnskraft .................................................................................... 16
3. FORSTÅELSESRAMME........................................................................................ 18
3.1 Princippet om ligebehandling .............................................................................. 18
3.1.1 FN’s Handicapkonvention......................................................................................... 19
3.1.2 Ligebehandlingsperspektivet i denne undersøgelse .................................................. 19
3.1.3 Et arbejdsliv på lige fod med andre........................................................................... 20
3.1.4 Arbejdsliv og ligebehandling .................................................................................... 22
3.2 Lovgivning........................................................................................................... 22
3.2.1 Beskyttet beskæftigelse ............................................................................................. 23
3.2.2 Førtidspension ........................................................................................................... 27
3.2.3 Handleplaner ............................................................................................................. 28
3.2.4 Uddannelsestilbud efter folkeskolen ......................................................................... 29
4. ANALYSE AF OMRÅDET FOR BESKYTTET BESKÆFTIGELSE............... 34
4.1 Et broget og sammensat område .......................................................................... 34
4.2 Visitation og opfølgning ...................................................................................... 34
4.2.1 Visitation til beskyttet beskæftigelse – "måling" af arbejdsevnen ............................ 35
4.2.2 Er der sket ændringer i den visiterede målgruppe siden 1. januar 2003.................. 36
4.2.3 Opfølgning................................................................................................................. 37
4.2.4 Opfølgning i form af handleplaner ............................................................................ 37
4.2.5 Opfølgning i form af resultatafhængig aflønning...................................................... 38
4.3 Beskæftigelsesindsatsen....................................................................................... 40
4.3.1 Indtjeningskrav.......................................................................................................... 41
4.3.2 Relevante tilbud......................................................................................................... 41
4.3.3 Redskaber til at vurdere arbejdsevnen....................................................................... 42
4.3.4 Samarbejde med lokale virksomheder....................................................................... 44
4.3.5 Anvendelse af støtteperson........................................................................................ 45

4.4 De beskyttede værksteders vurdering af væsentlige udfordringer i forhold til
personer i beskyttet beskæftigelse ............................................................................. 47
BILAG ...........................................................................................................................48
Spørgeskemaundersøgelse om beskyttet beskæftigelse §103.................................... 48
LITTERATURLISTE .................................................................................................. 54

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
Artikel fra Statusberetning for Ligebehandling af
Handicappede 2007
Beskyttet beskæftigelse
”Beskyttet beskæftigelse skal ikke udelukkende give indhold i hverdagen. Det skal også
udvikle og skabe forbindelse til det øvrige arbejdsmarked. Målet er naturligvis at skabe
beskæftigelse og arbejdspladser på så normale vilkår som muligt. For det vil uden tvivl
være en gevinst for handicappede selv og for arbejdsmarkedet”.
Sådan sagde den daværende socialminister Eva Kjer Hansen i 2004 ved præsentationen
af regeringens strategiplan for ”Handicap og job – beskæftigelsesstrategi for personer
med handicap”. Målsætningen og argumenterne for flest mulige på arbejdsmarkedet har
vi hørt mange gange i de senere år, men det er første gang, regeringen har medtaget den
beskyttede beskæftigelse i en handlingsplan. Det kan der være mange årsager til; vi
mangler arbejdskraft, og vi ved, at arbejdslivets betydning ikke adskiller sig væsentlig
for personer med som uden handicap. Arbejdslivet har en betydning for alle – både for
de personligt udviklende dimensioner af arbejdslivet, for den sociale status, som
arbejdet giver, og for tilhørsforholdet til det omgivende samfund. Arbejdslivets
betydning og princippet om ligebehandling hænger sammen.
Beskyttet beskæftigelse og ligebehandling
Centret har i 2007 set nærmere på den beskyttede beskæftigelse på de institutioner, der
varetager tilbud om beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103. Undersøgelsen
kombinerer kvantitative og kvalitative metoder og giver et overordnet billede af,
hvordan området for beskyttet beskæftigelse ser ud. Den kvantitative del af
undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor samtlige beskyttede
værksteder, der på www.tilbudsportalen.dk har tilbud efter servicelovens § 103, har fået
tilsendt et spørgeskema. Svarprocenten var 29,7%. Centrets undersøgelse viser, at der
stadig er langt igen, før vi kan tale om reel ligebehandling.
Undersøgelsen peger på, at personer, der visiteres til beskyttet beskæftigelse, ikke har
de samme lønmodtagerrettigheder som personer, der er ansat på det ordinære
arbejdsmarked. Det er et markant ligebehandlingsproblem. Den holdningsmæssige
tendens på området lægger op til, at personer, der visiteres til beskyttet beskæftigelse,
ikke ”parkeres” på det beskyttede værksted på livstid, men at der skabes tilknytning til
arbejdsmarkedet. Indsatsen på nogle af de beskyttede værksteder fokuserer på at skabe
tilknytning til arbejdsmarkedet og på personens egne jobønsker, men det er vigtigt, at
alle værksteder har dette fokus. Det skal sikres, at værkstederne i højere grad arbejder
med de faglige og sociale kompetencer for personer, som visiteres til beskyttede
værksteder, så der i videst mulige omfang opnås tilknytning til arbejdsmarkedet for
- 5 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
disse personer. Den stigende integration mellem beskyttet beskæftigelse og ordinære
arbejdspladser kalder på en modernisering af reglerne, så ansatte i beskyttet
beskæftigelse opnår samme lønmodtagerrettigheder, som andre ansatte.
Målgruppen for tilbud om beskyttet beskæftigelse er personer under 65 år, som på
grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på
arbejdsmarkedet. For personer, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse, består
ligebehandlingen i at finde netop den beskæftigelsesform, som bidrager positivt til det
enkelte menneskes selvforståelse, (sociale) identitet, faglige og personlige udvikling og
samfundsmæssige tilhørsforhold. For nogle i målgruppen vil tilbuddet om beskyttet
beskæftigelse være det rigtige, men for andre vil det netop være meningsfuldt at
varetage et job på ordinære virksomheder. Desuden viser forskellige forsøgsprojekter, at
det med den rette opkvalificering, støtte og vejledning er muligt at opnå beskæftigelse
uden for de beskyttede værksteder for en stor del af målgruppen.
Handleplaner
Udarbejdelsen af handleplaner for personer, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse,
kan være med til at sikre en opdateret viden om den enkelte borgers ønsker,
kompetencer og udfordringer. Målgruppen for beskyttet beskæftigelse vil ofte være
omfattet af den skærpede bestemmelse i serviceloven (§ 141, stk. 2), hvor kommunen
skal tilbyde at udarbejde en handleplan. Af vejledning nr. 1 til serviceloven fremgår
følgende: "Baggrunden for kravet om at tilbyde at udarbejde en handleplan for
indsatsen er at klargøre målet med indsatsen, at sikre en sammenhængende og
helhedsorienteret indsats og at tydeliggøre forpligtelsen for alle involverede personer,
instanser og forvaltningsgrene." Centret har derfor spurgt værkstederne, om de bidrager
til borgerens kommunale handleplan efter serviceloven § 141.
Undersøgelsen viser, at godt 13% af værkstederne ikke bidrager til de kommunale
handleplaner, og godt 7% svarer "ved ikke". Ideelt set burde samtlige værksteder have
svaret ”Ja” til spørgsmålet. Centret har også spurgt, om værkstederne udarbejder interne
handleplaner for borgerens forløb på det beskyttede værksted, idet handleplanerne kan
sikre, at der arbejdes med den enkelte persons ønsker og kompetencer. Derfor er det
positivt, at knap 90% af værkstederne udarbejder sådanne handleplaner.
Kommunerne skal, når der visiteres til beskyttet beskæftigelse, tage hensyn til, at
tilbuddet opfylder de behov, som den pågældende person har, og det er derfor vigtigt at
følge op på, om beskyttet beskæftigelse er det rette tilbud til borgeren. Opfølgning kan
også sikre, at den enkelte borger ikke ”parkeres” i et tilbud om beskyttet beskæftigelse. I
undersøgelsen har kun 2/3 af værkstederne svaret ”ja” til, at kommunen foretager
løbende opfølgning.
- 6 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
Resultatafhængig aflønning
Resultatafhængig aflønning kan bruges som en slags gulerod for at opnå et bestemt mål
– både i værkstedernes indsats for at få borgere i beskæftigelse på det ordinære
arbejdsmarked og i forhold til borgernes motivation for at varetage et job uden for
værkstedets matrikel. Noget tyder på, at indgåelse af resultatkontrakter er meget lidt
anvendt, da kun godt 13% af værkstederne har indgået en aftale om resultatafhængig
aflønning, når en borger kommer i beskæftigelse, dvs. i fleksjob, job med løntilskud
som førtidspensionist eller i enkel- eller gruppeplacering uden for det beskyttede
værksted. Centret har bedt værkstederne om at vurdere, hvorvidt en resultatafhængig
aflønning kan fremme indsatsen for at få personer i beskæftigelse, sådan som
beskæftigelse er defineret ovenfor. Undersøgelsen viser, at der både er positive såvel
som negative argumenter for, at den resultatafhængige aflønning skulle virke som en
katalysator for at få visiterede personer i beskæftigelse uden for værkstedets matrikel.
Hvem visiteres
Centret har også spurgt de beskyttede værksteder, om der er sket en ændring af
visitationen af borgere til beskyttet beskæftigelse siden 1. januar 2003. Fra denne dato
blev reglerne om tilkendelse af førtidspension ændret, så anvendelsen af
arbejdsevnemetoden indgår som et led i undersøgelsen af, om den pågældende borger
opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension. Godt 40% af værkstederne
mener ikke, at der er sket en ændring. De værksteder, der mener, der er sket en ændring,
vurderer, at de modtager flere borgere med særlige/tunge behov end tidligere. Dette
bekræftes også i de telefoninterview med værkstedspersonale, som er lavet efter den
gennemførte spørgeskemaundersøgelse. Flere værksteder vurderer, at det rummelige
arbejdsmarked har haft betydning for, at flere borgere kommer direkte i
beskæftigelsestilbud uden for det beskyttede værksted, og gruppen af personer, der i dag
visiteres til beskyttet beskæftigelse, har derved en mindre arbejdsevne, end tilfældet var
tidligere.
Centrets undersøgelse definerer ikke nærmere, hvem der visiteres til beskyttet
beskæftigelse, og så vidt centret erfarer, findes et sådan materiale ikke. Der er derfor
brug for at undersøge, hvilke personer der i dag visiteres til beskyttet beskæftigelse,
herunder hvilke forudsætninger persongruppen har, og hvilken form for kompensation
der skal til for at støtte op om udplaceringen på arbejdsmarkedet.
Umiddelbart ved vi, at målgruppen består af personer med udviklingshæmning,
sindslidende og fysisk handicappede. Vi ved også, at en stor del af persongruppen
formentlig ikke har gennemført en ungdomsuddannelse forud for visitationen til den
beskyttede beskæftigelse. De har derfor ikke den ballast at bygge videre på, som mange
andre unge uden handicap har, før de gør deres entré på arbejdsmarkedet. Men vi ved, at
der er kommet nye regler om en ungdomsuddannelse med virkning fra 1. august 2007,
- 7 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
der forhåbentlig vil sikre, at kommende visiterede personer til den beskyttede
beskæftigelse ”klædes bedre på” til deres entré på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelse uden for matriklen
Fra forskellige sider har centret forud for denne undersøgelse fået indtryk af, at mange
værksteder opfatter indtjeningskravet som en barriere for værkstedernes muligheder for
at finde beskæftigelse uden for værkstedets matrikel. Hovedparten af værkstederne
vurderer dog, at indtjeningskravet ikke er en hindring i indsatsen for at få visiterede
personer i beskæftigelse uden for rammerne af det beskyttede værksted. Dette stemmer
overens med den opfattelse, centret har fået i forbindelse med vores besøg på beskyttede
værksteder og møder med relevante aktører som led i at identificere relevante
fokusområder og problemstillinger.
En anden barriere for beskæftigelsesindsatsen kan være eventuelle problemer med at
finde relevante tilbud, som er i stand til at imødekomme borgernes behov. Samlet set
viser centrets undersøgelse dog, at værkstederne har et godt samarbejde med
virksomhederne, og over 1/3 af værkstederne har allerede lokale virksomhedsaftaler.
Men det er bemærkelsesværdigt, at kun godt 13% af værkstederne i den resterende
gruppe har planer om at indgå aftale med lokale virksomheder om særlige
beskæftigelsesforløb. Det er bekymrende få, når Socialministeriets vejledningen netop
åbner for, at tilbud om beskyttet beskæftigelse kan etableres uden for rammerne af de
beskyttede værksteder, som fx i private virksomheder.
Flere værksteder oplyser, at der kan være problemer med at matche målgruppen for den
beskyttede beskæftigelse med de krav, der stilles på virksomhederne. Det kræver mange
ressourcer at få det til at fungere med ”udplacering” på virksomhederne, og nogle af de
beskyttede værksteder mener ikke, at der er tilstrækkelige ressourcer til dette arbejde.
Forsøgsprojekter og undersøgelser peger på, at en jobcoach eller mentor, som kan
forberede, støtte og rådgive borgeren og arbejdspladsen, er vigtig i overgangen fra
beskæftigelse på beskyttede værksteder til beskæftigelse inden for rammerne af det
ordinære arbejdsmarked.
Hvor finder værkstederne beskæftigelse
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at ¾ af værkstederne inden for de sidste to år har
opprioriteret brugen af enkeltplacering og gruppeplacering. Borgerne er stadig visiteret
til beskyttet beskæftigelse, men beskæftigelsen er flyttet væk fra det beskyttede
værksteds matrikel. Det er især værksteder med lokale virksomhedsaftaler, der anvender
enkelt- og gruppeplacering. Halvdelen af værkstederne, der har besvaret spørgsmålet,
har opprioriteret brugen af job med løntilskud. Kun få værksteder har opprioriteret brug
af fleksjob, og en forklaring er formentlig, at visitation til et fleksjob kræver en større
arbejdsevne, end tilfældet er for personer, der i dag visiteres til beskyttet beskæftigelse.
- 8 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
En anden forklaring kan være, at når en person ansættes i job med løntilskud eller
fleksjob, er personen ikke længere visiteret til beskyttet beskæftigelse, men hører under
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Lønmodtagerrettigheder
Centret har undersøgt, i hvilket omfang personer i beskyttet beskæftigelse har samme
lønmodtagerrettigheder som alle andre lønmodtagere. Personer i beskyttet beskæftigelse
er ikke ansat på det beskyttede værksted, de er visiteret til det beskyttede værksted. Der
er således formelt set tale om en social foranstaltning og ikke et ansættelsesforhold. Det
betyder, at personer i beskyttet beskæftigelse ikke har de almindelige
lønmodtagerrettigheder som fx sygedagpenge og feriepenge. Der er heller ikke
mulighed for at få personlig assistance efter reglerne i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.
Reglerne om beskyttet beskæftigelse er placeret i sociallovgivningen, mens de
almindelige lønmodtagerrettigheder findes i den arbejdsmarkedsrelaterede lovgivning.
Netop denne lovgivningsmæssige og strukturelle opdeling mellem ”social
foranstaltning” og ”rigtigt arbejde” udgør måske i virkeligheden kilden til den
uligebehandling, der finder sted i forhold til de almindelige lønmodtagerrettigheder.
For en del år siden blev en del lovgivning, som relaterer sig til personer med nedsat
arbejdsevne, bl.a. job med løntilskud til førtidspensionister og fleksjob, overført fra
socialområdet til beskæftigelsesområdet. Konsekvensen har været, at personer ansat i
job med løntilskud til førtidspensionister og fleksjob i dag har mange af de samme
lønmodtagerrettigheder, som personer ansat i job på ordinære vilkår. En løsning på den
lønmodtagerretlige uligebehandling kunne derfor være at overføre reglerne om beskyttet
beskæftigelse til arbejdsmarkedslovgivningen. Det vil være i overensstemmelse med
sektoransvarlighedsprincippet. Eller man kunne, som en subsidiær løsning, indføre
parallel-lovgivning, så der i Socialministeriets regelsæt om beskyttet beskæftigelse
åbnes for muligheden for beregning af feriepenge m.v.
Centrets anbefalinger
På baggrund af undersøgelsen skal centret anbefale at:
• Der iværksættes en udredning af, hvilke personer der i dag visiteres til beskyttet
beskæftigelse efter servicelovens § 103, samt deres forudsætninger og
kompetencer. Det er afgørende at have et klart billede af målgruppen for at
kunne tilrettelægge en relevant indsats. Det klare billede findes ikke i dag.
- 9 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
• Kommuner og de beskyttede værksteder opfordres til at indgå i et langt tættere
samarbejde om at udrede og kortlægge den visiterede borgers behov og ønsker i
forhold til inklusion på arbejdsmarkedet. Et samarbejde som bl.a. kan ske via
udarbejdelse af handleplaner. Det anbefales derfor, at handleplaner anvendes i
en større udstrækning, end tilfældet er i dag. Det gælder både handleplaner efter
servicelovens § 141 og de beskyttede værksteders interne handleplaner.
• Personer, som er visiteret til og arbejder i et tilbud om beskyttet beskæftigelse,
skal sikres de samme lønmodtagerrettigheder, som personer ansat på ordinære
vilkår på arbejdsmarkedet.
- 10 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
1 Indledning
”Beskyttede værksteder skal ikke udelukkede give indhold i hverdagen. De skal også
udvikle og skabe forbindelse til det øvrige arbejdsmarked. Målet er naturligvis at skabe
beskæftigelse og arbejdspladser på så normale vilkår som muligt. For det vil uden tvivl
være en gevinst for handicappede selv og for arbejdsmarkedet”. Sådan sagde
socialminister Eva Kjer Hansen i 2004 ved præsentationen af regeringens strategiplan
for ”Handicap og job – beskæftigelsesstrategi for personer med handicap”. 1
Området for beskyttet beskæftigelse er et broget og sammensat område, idet tilbud om
beskyttet beskæftigelse organiseres og udmøntes forskelligt. Det har ikke i nær samme
grad fulgt med udviklingen i arbejdsmarkedspolitikken, som har været kendetegnet ved
en bevægelse fra passiv forsørgelse til en aktiv arbejdsmarkedspolitik 2 . Området er
under langsom forvandling, men der er behov for revision og fornyelse, så området i
højere grad kommer i samklang med det øvrige arbejdsmarked, end tilfældet er i dag.
Ved præsentationen af strategiplanen pointerede Socialministeren at: ”Beskyttet
beskæftigelse er i dag den mulighed, der er tilbage, når alle andre jobmuligheder er
opgivet. Men sådan behøver det ikke at være. Beskyttet beskæftigelse kan også være
udgangspunktet for at lære nye funktioner, som kan kvalificere til beskæftigelse under
mindre beskyttende former – f.eks. i et job med løntilskud”.
Der er behov for at undersøge området for beskyttet beskæftigelse. Traditionelt har
tilbud om beskyttet beskæftigelse været forankret på de beskyttede værksteder, men
med kommunalreformen er de organisatoriske rammer for beskyttet beskæftigelse
ændret. Det fremgår af vejledningen til Lov om Social Service at beskyttet
beskæftigelse kan etableres i tilknytning til boformer for personer med handicap eller i
tilknytning til forsorgshjem, varmestuer, væresteder 3 . Det er også muligt at etablere
tilbud om beskyttet beskæftigelse i private virksomheder, enten ved at udplacere en
gruppe af personer på en virksomhed eller ved at indgå en aftale om enkeltplacering,
hvor der oprettes én eller flere beskyttede enkeltpladser i virksomheden. Der er desuden
mulighed for at supplere tilbud om beskyttet beskæftigelse med et tilbud om
specialundervisning efter Undervisningsministeriets regler. Kommunen har dermed
mulighed for at tilbyde undervisning med henblik på at opgradere kvalifikationerne hos
borgere i beskyttet beskæftigelse, så borgeren bliver i stand til varetage jobfunktioner på
det ordinære arbejdsmarked.
Inden for lovgivningens rammer kan kommunernes tilbud om beskyttet beskæftigelse
ikke kun organiseres på beskyttede værksteder, men arbejdstilbuddene kan også foregå
uden for de beskyttede rammer. Spørgsmålet er, i hvilket omfang kommunerne og de
1 Se Eva Kjer Hansens tale på:
http://socialminister.social.dk/Ministertaler/Praesentation_af_regeringens_handicapstrategi.html
2 Fra 1990`ernes ændres social- og arbejdsmarkedspolitikken, hvor der især skete et skifte fra passiv
forsørgelse til en mere aktiv politik. Virksomhedernes sociale engagement, et rummeligt arbejdsmarked,
de sociale kapitler og forskellige løntilskudsordninger har alle været midler, der er taget i anvendelse for
at sikre, at flere personer skal få mulighed for at bruge deres arbejdsevne på arbejdsmarkedet.
3 Vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud m.v. til voksne (Vejledning nr. 4 til serviceloven).
- 11 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
beskyttede værksteder benytter sig af muligheden for at etablere beskæftigelsestilbud
uden for de beskyttede værksteder, hvilken indsats der gøres for at kvalificere borgere,
som er visiteret til beskyttet beskæftigelse, til at indgå på arbejdsmarkedet, samt i
hvilken udstrækning der gøres brug af de tilgængelige kompensationsordninger Dette
er nogle af de spørgsmål, som denne undersøgelse sætter fokus på.
Ifølge lovgivningen skal kommunerne i visitationen til beskyttet beskæftigelse tage
hensyn til, at tilbuddet opfylder de behov, som borgeren har, men kommunerne behøver
ikke at tage andre hensyn. Og det er ikke præciseret, hvilke behov der er tale om.
Derudover kan en del borgere i beskyttet beskæftigelse af forskellige årsager have svært
ved selv at udtrykke deres ønsker for indholdet af tilbuddet og tilknytningsgraden til det
ordinære arbejdsmarked. Spørgsmålet er derfor, i hvilken udstrækning borgere, som
visiteres til beskyttet beskæftigelse, kan vælge mellem forskelligartede tilbud og
tilkendegive deres ønsker for indholdet af tilbuddet. Det er dog ikke alle personer i
målgruppen for beskyttet beskæftigelse, som har en arbejdsevne, der gør dem i stand til
at varetage en jobfunktion på det ordinære arbejdsmarked. Derfor er det vigtigt, at der
fortsat er et beskyttet beskæftigelsestilbud til mennesker med handicap
Indsatsen for at skabe tilknytning til arbejdsmarkedet finder allerede sted i Danmark,
Norge og Sverige. Forsøgsprojekter viser, at det med opkvalificering, støtte og
vejledning er muligt at opnå beskæftigelse uden for de beskyttede værksteder for en stor
del af de borgere, som tidligere har arbejdet på beskyttede værksteder. Og langt
størstedelen heraf oplever det som positivt at komme ud på arbejdsmarkedet. 4
Nogle beskyttede værksteder har længe haft tilbud om beskyttet beskæftigelse uden for
de beskyttede rammer, og der er således allerede gjort en række erfaringer med, hvilke
hensyn der skal tages for at skabe og fastholde borgere i beskyttet beskæftigelse på det
ordinære arbejdsmarked; erfaringer som med Eva Kjer Hansens ord har udviklet og
skabt forbindelse til arbejdsmarkedet. Men det er uvist, i hvilken udstrækning sådanne
tiltag finder sted i alle kommuner og på alle beskyttede værksteder, og i hvilken
udstrækning lovgivningens muligheder er kendte og anvendte af det faglige personale
på værkstederne.
Det gælder generelt for området, at adgangen til arbejdsmarkedet ikke er den samme for
personer i beskyttet beskæftigelse som for alle andre. Ansættelsesvilkårene for personer
i beskyttet beskæftigelse er ikke de samme som for lønmodtagere generelt. Personer i
beskyttet beskæftigelse er visiteret til et tilbud i stedet for at være ansat hos en
arbejdsgiver. I forhold til aflønning og lønmodtagerrettigheder halter lovgivningen
stadig bagefter sammenlignet med de rettigheder, der gælder for lønmodtagere, som kan
fastholde job på ordinære vilkår. 5 Her er der brug for en revision af området, så det først
og fremmest kommer i samklang med det øvrige arbejdsmarked, og dernæst ikke
4 Elvang et al. (2004) Teori og Metodecentret, Ertmann og Sieling (2002), Teori og Metodecentret.
5 Beskyttet beskæftigelse var omdrejningspunkt for en temadrøftelse på et møde i Det Centrale
Handicapråd d. 20. september 2006, hvor særligt aflønning og lønmodtagerrettigheder blev diskuteret. Se
materiale fra mødet på: http://www.dch.dk/mat/dch-06-3.doc.
- 12 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
konflikter med FN Konventionen for handicapområdet, som Danmark har tiltrådt.
Konventionen stiller krav til medlemslandene om, at personer med handicap, og dermed
personer i beskyttet beskæftigelse, skal sikres retten til at arbejde på lige vilkår med
andre på et arbejdsmarked som er integrerende og inkluderende.
Undersøgelsens formål
Formålet med denne undersøgelse er:
‣ At belyse forskelle og ligheder i organisering af beskyttet beskæftigelse i
henhold til Lov om Social Service §103.
‣ At belyse hvilke muligheder og barrierer der er tilstede i lovgivningen for at få
personer visiteret til beskyttet beskæftigelse ud på det ordinære arbejdsmarked.
- 13 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
2. Undersøgelsens design
Denne undersøgelse kombinerer kvantitative og kvalitative metoder. Undersøgelsen er
således baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt de værksteder, der varetager
tilbud om beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103, kvalitative interview med
fem udvalgte værksteder, studiebesøg på værksteder, møder med interessenter samt
inddragelse af dansk og udenlandske undersøgelser.
2.1 Forundersøgelse
I starten af 2007 blev der gennemført en forundersøgelse af området for beskyttet
beskæftigelse for at identificere relevante fokusområder og problemstillinger.
Forundersøgelsen har inkluderet dels en gennemgang af tidligere undersøgelser fra indog
udland 6 , og dels studiebesøg på tre værksteder for beskyttet beskæftigelse:
Revalideringsinstitutionen Trollesbro i Hillerød, VASAC i Nykøbing Sjælland og
Center for Beskæftigelse og Aktivitet i Frederiksberg Kommune. Derudover har centret
afholdt møder med Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), Landsforeningen LEV
samt en ansat 7 i Frederiksberg Kommune. Studiebesøgene og møderne har først og
fremmest givet indblik i de erfaringer, som værkstederne hver især har oparbejdet
gennem mange års udviklingsarbejde med personer i beskyttet beskæftigelse. Møderne
har givet indblik i, hvorledes ledere og medarbejdere vurderer udviklingen fra
beskæftigelse på beskyttede værksteder til beskæftigelse på eller i tilknytning til det
ordinære arbejdsmarked, og hvilke muligheder og barrierer værkstederne møder i deres
beskæftigelsesindsats. Sidst men ikke mindst har det givet et indblik i, hvordan borgere
i beskyttet beskæftigelse oplever arbejdet på et beskyttet værksted og forløbet fra
beskæftigelse på et beskyttet værksted til beskæftigelse på eller i tilknytning til det
ordinære arbejdsmarked.
2.2. Dataindsamling
Den kvantitative dataindsamling er foregået gennem en spørgeskemaundersøgelse
blandt institutioner, som varetager tilbud om beskyttet beskæftigelse. Den kvalitative
dataindsamling er foregået gennem studiebesøg, møder med to brugerorganisationer,
samt gennemlæsning af danske og udenlandske undersøgelser. Efter spørgeskemaundersøgelsen
har centret desuden gennemført interview med fem udvalgte værksteder
for at uddybe spørgeskemaundersøgelsen kvalitativt.
6 1) Der er plads til os derude – om beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked for mennesker med
udviklingshæmning - udarbejdet af Socialt Udviklingscenter (SUS), 2005. 2) Evaluering af Next Job,
Frederiksborg Amt, Teori og Metodecentret, 2002. 3) Evaluering af Next Job, Københavns Amt, Teori og
Metodecentret, 2004. 4) Recruitment to sheltered employment"Evidence from Samhall; a Swedish stateowned
company”, IFAU Institute for Labour Policy Evaluation, Working Paper 2003:1. 5) En helt vanlig
job Nordlandsforskning NF-rapport nr. 6/2006. 6) Supported Employment or Segregated Rehabilitation
Vocational Rehabilitation and the Idea of “Rapid Job Placement” – A literature review”, Work Research
Institute’s Occasional Papers, No. 2/2006
7 En ekspeditionssekretær i Frederiksberg Kommunes Socialfaglige afsnit.
- 14 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
2.2.1 Spørgeskemaundersøgelse
Studiebesøg, møder med interessenter samt gennemlæsning af danske og udenlandske
undersøgelser har dannet baggrund for udvælgelsen af spørgeskemaundersøgelsens
overordnede temaer. I forbindelse med gennemgangen af tidligere undersøgelser er der
udarbejdet et idékatalog over temaer og problemstillinger, som kunne være relevante at
inddrage i spørgeskemaundersøgelsen. Derudover har viden og indtryk fra studiebesøg
og møder med interessenter dannet baggrund for udarbejdelsen af spørgeskemaet. 8
Forundersøgelsen har både vist nogle generelle problemstillinger og har samtidig vist en
variation i, hvordan værkstederne varetaget tilbud om beskyttet beskæftigelse.
Udarbejdelsen af spørgeskemaet er sket under hensyntagen til, at spørgsmålene også
imødekommer denne variation. Undersøgelsens fokuspunkter er kommunens visitation
til tilbud om beskyttet beskæftigelse og opfølgning, samarbejde med kommunen,
institutionernes og virksomhedernes beskæftigelsesindsats og fremtidige udfordringer
for området.
Forud for selve spørgeskemaundersøgelsen er spørgeskemaet sendt til gennemsyn hos
udvalgte institutioner og virksomheder, som har foretaget en pilottest af spørgeskemaet
for at afgøre, om spørgsmålene blev opfattet som entydige, forståelige og meningsfulde
i forhold til den målgruppe, som tilbud om beskyttet beskæftigelse retter sig mod. De
tilbagemeldinger, som centret har modtaget, er blevet inkorporeret i spørgeskemaet,
herunder blev nogle spørgsmål omformuleret. Tilbagemeldingerne har dog ikke ændret
de overordnede problemstillinger og fokusområder, der blev udpeget som relevante
under forundersøgelsen.
2.2.2 Udvalgsmetode
Den kvantitative undersøgelse er gennemført blandt alle de institutioner, der varetager
tilbud om beskyttet beskæftigelse, i perioden medio juni til ultimo august 2007.
Gruppen af beskyttede værksteder er fundet via Tilbudsportalen, der er en offentlig
tilgængelig søgemaskine 9 . Spørgeskemaet er udsendt til samtlige beskyttede værksteder
der, ifølge Tilbudsportalen, varetager tilbud om beskyttet beskæftigelse efter
servicelovens § 103. Det kan ikke udelukkes, at der findes flere beskyttede værksteder,
end det fremgår af Tilbudsportalen. Ved henvendelse til Servicestyrelsen har centret fået
oplyst, at 90-95% af de samlede ydelser på det sociale område fremgår af Tilbudsportalen.
Værkstederne har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet elektronisk på Internettet.
For at få en så høj svarprocent som muligt, har centret efter svarfristens udløb sendt e-
mails ud ad to omgange til alle værksteder for at opfordre de værksteder, der endnu ikke
havde besvaret spørgeskemaet, til at deltage i undersøgelsen.
8 Se spørgeskema i bilag.
9 Tilbudsportalen er udviklet med henblik på at give borgere og kommuner et landsdækkende overblik
over regionale, kommunale og private tilbud på det sociale område, så indsatsen tilpasses den enkelte
borgeres behov. Tilbudsportalen indeholder bl.a. oplysninger om tilbud og ydelser til personer med
handicap. Servicestyrelsen administrerer Tilbudsportalen, jf. § 14 i Lov om Social Service. Se
http://www.tilbudsportalen.dk/portal
- 15 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
Den samlede svarprocent for spørgeskemaundersøgelsen er 29,7%. Forklaringen på den
relativt lave svarprocent kan være, at vi har henvendt os til institutionernes overordnede
e-mailadresse, men vi har ikke har haft mulighed for at kontakte hver enkelt leder af
institutionerne pr. e-mail. Det kan derfor ikke udelukkes, at nogle e-mails ikke er nået
frem til rette vedkommende. Det er også sandsynligt, at svarprocenten ville have været
højere, hvis vi havde udsendt spørgeskemaet til samtlige institutioner i papirform pr.
post. Nogle værksteder har desuden angivet som begrundelse for ikke at besvare
spørgeskemaet, at et af spørgsmålene vedrører kommunens politik i forhold til den
beskyttede beskæftigelse og da værkstederne modtager visiterede borger fra flere
forskellige kommuner er det ikke muligt at besvare spørgeskemaet.
2.2.3 Telefoninterview
På grund af den lave svarprocent har vi valgt at supplere spørgeskemaundersøgelsen
med telefoninterview med fem af de værksteder, som har besvaret spørgeskemaet.
Værkstederne er udvalgt, fordi deres besvarelser af spørgeskemaet, herunder
værkstedernes svar i de åbne svarkategorier, belyser området på forskellig vis.
Interviewene er gennemført efter bearbejdelsen af de kvantitative data og udarbejdelsen
af analysen. Formålet med interviewene har været at kvalificere spørgeskemaundersøgelsen
og kvalitativt at få uddybet dele af analysen, der fremstår som centrale
for området for beskyttet beskæftigelse: praktikforløb, det rummelige arbejdsmarked,
brugen af handleplaner og værkstedspersonalets ressourcer/kvalifikationer til at varetage
beskæftigelsesindsatsen.
2.2.4 Undersøgelsens udsagnskraft
Der er som tidligere nævnt opnået en svarprocent på 29,7% i spørgeskemaundersøgelsen.
Denne undersøgelse er derfor ikke en kortlægning af området for
beskyttet beskæftigelse, og ud fra spørgeskemaundersøgelsens resultater kan vi ikke
sige noget generelt om, hvordan det ser ud med den beskyttede beskæftigelse i
Danmark. Vi kan alene udtale os om, hvordan de 68 institutioner, som har besvaret
spørgeskemaet, varetager tilbud om beskyttet beskæftigelse. Den kvantitative og
kvalitative undersøgelse samt den brede afsøgning af feltet i form af studiebesøg, møder
med interessenter samt gennemgangen af danske og udenlandske rapporter tegner dog et
billede af området for beskyttet beskæftigelse, og hvilke overordnede problemstillinger
der gør sig gældende for området.
Det fremgår af de gennemførte studiebesøg, møder med interessenter og de eksisterende
undersøgelser af området, at den målgruppe, som er omfattet af tilbud om beskyttet
beskæftigelse, er en sammensat gruppe, og at mange forskelligartede problemstillinger
gør sig gældende i forhold til at varetage et arbejde. Derfor vil de forudsætninger, som
personerne i målgruppen har og de initiativer som er nødvendige for at skabe
tilknytning til arbejdsmarkedet, være forskellige, alt efter hvilke forudsætninger
personen har, og hvilket handicap der er tale om. Undersøgelsens formål er ikke at
belyse, hvilke specifikke foranstaltninger og initiativer, der vil være relevante at
iværksætte for at skabe tilknytning til arbejdsmarkedet for bestemte handicapgrupper,
som fx udviklingshæmmede, sindslidende, etc., og de indsamlede data giver ikke
grundlag for at drage konklusioner i den retning. Formålet er at undersøge, hvordan
- 16 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
institutioner, der har tilbud om beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103,
varetager dette tilbud, og at belyse hvilke muligheder og barrierer der er for, at personer,
som er visiteret til tilbud om beskyttet beskæftigelse, kan opnå tilknytning til det
ordinære arbejdsmarked.
- 17 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
3. Forståelsesramme
3.1 Princippet om ligebehandling
Tilbud om beskyttet beskæftigelse er målrettet personer under 65 år, som på grund af
fysiske eller psykiske vanskeligheder ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på
ordinære vilkår. Personer, som er visiteret til beskyttet beskæftigelse, udgør en yderst
sammensat målgruppe. Der findes personer i målgruppen, som ikke kan kompenseres på
en måde, så det bliver muligt at indgå på det ordinære arbejdsmarked, og derfor er det
vigtigt, at tilbud om beskyttet beskæftigelse stadig er en mulighed – som et parallelt
arbejdstilbud og som alternativ til et job på det ordinære arbejdsmarked. Men for de
personer, som har mulighed for at indgå på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at der i
tilbuddet om beskyttet beskæftigelse sker en bestræbelse på at skabe tilknytning til det
ordinære arbejdsmarked. Undersøgelsen baserer sig på princippet om ligebehandling for
at vurdere, hvilke barrierer, der gør sig gældende for, at personer med funktionsnedsættelser,
som er visiteret til et tilbud om beskyttet beskæftigelse, kan opnå
tilknytning til arbejdsmarkedet uden for det beskyttede værksteds rammer. I det
følgende beskrives princippet om ligebehandling, da det både udgør et centralt begreb i
dansk handicappolitik og et centralt begreb i denne undersøgelse.
Princippet om ligebehandling har siden 1993 været et vigtigt omdrejningspunkt i dansk
handicappolitik, hvor ligebehandlingsprincippet blev nedfældet i Folketingsbeslutning
B 43 fra 2. april 1993. Her fremgår det, at:
”Folketinget henstiller til alle statslige og kommunale myndigheder samt private
myndigheder med eller uden offentlig støtte at efterleve princippet om ligestilling og
ligebehandling af handicappede med andre borgere og at tage hensyn til og skabe
muligheder for hensigtsmæssige løsninger under hensyntagen til handicappedes behov i
forbindelse med forberedelse af beslutninger, hvor hensyntagen overhovedet kan
komme på tale”.
Ligebehandling betyder, at personer med handicap kompenseres for deres
funktionsnedsættelser, så de får mulighed for at deltage i samfundslivet i videst mulige
omfang. 10 Ligebehandling betyder ikke, at alle behandles ens, men at alle skal sikres
lige muligheder for at udvikle sig, for at gøre nytte af de potentialer, som det enkelte
menneske rummer, og at den enkelte får mulighed for at udvikle færdigheder i
overensstemmelse med sine evner.
Det handicapbegreb som danner baggrund for ligebehandlingsprincippet kaldes det
miljørelaterede handicapbegreb. En funktionsnedsættelse er det objektivt konstaterbare
hos en person, mens handicappet er de barrierer, personen møder i det omgivende
samfund, fordi samfundet er indrettet på en måde, som ikke modsvarer de behov og
ønsker personer med funktionsnedsættelser har. 11 Barrierer er ikke kun fysisk
10 Det Centrale Handicapråd, 2005.
11 Ibid.
- 18 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
tilgængelighed, men kan fx også dreje sig om holdninger til at ansætte personer med
funktionsnedsættelser.
Kompensationsprincippet er vigtigt i bestræbelsen på at skabe ligebehandling mellem
personer med handicap og deres ikke-handicappede medborgere. Hensigten er at skabe
et så lige udgangspunkt som muligt og imødekomme de samfundsskabte barrierer, som
personer med funktionsnedsættelser støder på. Kompensation skal ikke forstås som
privilegier eller ikke positiv særbehandling, men er forsøget på at udjævne et ulige
udgangspunkt. Ifølge kompensationsprincippet skal personer med funktionsnedsættelser
derfor tilbydes hjælp og støtte for at udligne virkningerne/konsekvenserne af deres
funktionsnedsættelse.
Med princippet om sektoransvarlighed påpeges det, at den ansvarlige myndighed,
organisation eller virksomhed inden for en bestemt sektor, skal stille den nødvendige
kompensation til rådighed og er ansvarlig for at afholde de udgifter, der er forbundet
hermed, for at personer med funktionsnedsættelser kompenseres i en sådan grad, at man
kan tale om, at ligebehandling finder sted.
3.1.1 FN’s Handicapkonvention
Ligebehandlingsperspektivet indgår ikke kun som en central del af den danske
handicappolitik. Linierne trækkes også op i FN’s Handicapkonvention i artikel 27 om
arbejde og beskæftigelse. Artiklen omhandler personer med handicap generelt, og kan
derfor også tolkes som gældende for personer i beskyttet beskæftigelse. Her fremgår
det, at medlemslandene skal sikre retten til frit at kunne arbejde på lige fod med andre,
og at medlemslandene skal sikre, at personer med handicap kan udøve deres ret til at
arbejde og organisere sig på lige fod med andre, og at der sker lige aflønning for lige
arbejde. Personer med handicap skal sikres adgang til uddannelses- og
erhvervsvejledning og jobtræning. Derudover fremgår det, at medlemslandene skal
ansætte personer med handicap i den offentlige sektor, at landene skal fremme
beskæftigelsen af personer med handicap i den private sektor, og at der skal gøres en
indsats for at fastholde personer med handicap i job.
3.1.2 Ligebehandlingsperspektivet i denne undersøgelse
I denne undersøgelse skal ligebehandling forstås som bestræbelsen på, at personer med
funktionsnedsættelser, som er visiteret til et tilbud om beskyttet beskæftigelse, får
mulighed for at udføre opgaver og varetage funktioner, som i videst muligt omfang
foregår inden for rammerne af eller i tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. I denne
bestræbelse skal der på den ene side tages hensyn til de evner og ønsker, den enkelte har
for sit arbejdsliv, og på den anden side de jobmuligheder som er realistiske for at
varetage en funktion på arbejdsmarkedet. Målgruppen for beskyttet beskæftigelse
besidder i udgangspunktet ikke de kvalifikationer og kompetencer, som kræves for at
indgå på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår, men samtidig er antallet af personer med
handicap, som udfører produktionsrettede opgaver eller varetager serviceorienterede
jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked, relativt lavt. Med den rette indsats er det
muligt at få flere i beskæftigelse, end tilfældet er i dag. Nogle personer i målgruppen har
dog så svære funktionsnedsættelser, at bestræbelsen på at skabe tilknytning til
- 19 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
arbejdsmarkedet ikke vil være relevant eller meningsfuld, og for dem vil varetagelsen af
et arbejde kun kunne foregå på de beskyttede værksteder.
Ligebehandlingsprincippet betyder, at personer med funktionsnedsættelser kompenseres
for deres funktionsnedsættelser og gives mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet på
lige fod med andre. På lige fod betyder ikke på samme måde. Ligebehandling betyder, at
personer med funktionsnedsættelser bliver kompenseret, så det i videst mulige omfang
bliver muligt at varetage arbejdsopgaver på/eller i tilknytning til det ordinære
arbejdsmarked. Kompensationen kan ske på forskellige måder. Det kan fx være
tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver i en virksomhed, vejledning i at udføre bestemte
arbejdsopgaver eller vejledning i de mere sociale aspekter i at indgå på en arbejdsplads.
Princippet om sektoransvarlighed betyder i denne sammenhæng, at de myndigheder og
institutioner, som er involveret i varetagelsen af den beskyttede beskæftigelse, skal
inddrages og har et ansvar for at skabe størst mulig tilknytning til arbejdsmarkedet for
personer, som er visiteret til beskyttet beskæftigelse.
3.1.3 Et arbejdsliv på lige fod med andre
For de fleste personer i beskyttet beskæftigelse ligger deres relation til arbejdsmarkedet
i skæringspunktet mellem politiske målsætninger, juridiske rettigheder og markedets
mekanismer. De politiske målsætninger er dels nedfældet i socialpolitikken og dels i
regeringens beskæftigelsesstrategi for personer med handicap fra 2004. Rettighederne er
både forankret i den generelle ret til arbejde og i selektive rettigheder, som gælder
særligt personers ret til specielle støtteordninger og tiltag i forhold til indkomst i
arbejdslivet. Disse selektive rettigheder er bl.a. forankret i forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og velfærdsstatens indsats for at skabe tilbud for
personer, som ikke kan konkurrere på de vilkår, som er indbygget i det ordinære
arbejdsmarked.
At have adgang og tilknytning til det ordinære arbejdsmarkedet har også en betydning,
der rækker ud over retten til et arbejde. Arbejdet spiller en væsentlig rolle og funktion i
det enkelte menneskes tilværelse. Det gælder for personer i beskyttet beskæftigelse
såvel som for alle andre. Når arbejdets personlige og samfundsmæssige betydning
inddrages, er det fordi adgangen til arbejdsmarkedet for personer i målgruppen for
denne undersøgelse er relativt begrænset i forhold til deres ikke-funktionsnedsatte
medborgere. Personer i beskyttet beskæftigelse besidder i udgangspunktet ikke de
kvalifikationer og kompetencer, som kræves for at kunne indgå på arbejdsmarkedet på
ordinære vilkår. Fordi denne gruppe ikke har mulighed for at vælge det
beskæftigelsestilbud, der stemmer bedst overens med den enkeltes egne ønsker, behov
og evner, spiller den begrænsede adgang til arbejdsmarkedet derfor også ind på den
personlige udvikling og oplevelsen af samfundsmæssigt tilhørsforhold. Det er de
personlige og sociale aspekter af arbejdet, der skitseres her.
Udførelsen af et arbejde har betydning for to dimensioner af den menneskelige
tilværelse: Det enkelte menneskes selvforståelse – den personlige identitet – og dets
samfundsmæssige tilhørsforhold – den sociale identitet. Arbejdet er en af flere faktorer,
der indgår i den personlige udvikling, fordi arbejdet rummer nogle nødvendige
kvaliteter for, at det enkelte menneske udvikler sig og for menneskets velbefindende
- 20 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
generelt. Det er i mødet mellem det enkelte menneskes forudsætninger og evner og
selve arbejdssituationen, at betingelserne for personlig udvikling skabes. 12 Arbejdet
bidrager til vores evne til mestring, dvs. de fremgangsmåder og strategier vi benytter os
af for at håndtere og beherske forskellige opgaver og situationer. Og den opfattelse, det
enkelte menneske har af sin evne til mestring, har betydning for, hvordan det ser sig i
stand til at klare forskellige situationer. 13 Arbejdet udvikler den enkelte gennem
relationer til kollegaer på arbejdspladsen. Arbejdet giver struktur i hverdagen – der er
noget at stå op til. Arbejdet giver også en vigtig form for personlig anerkendelse, når det
enkelte menneske indgår i forpligtende fællesskaber, hvor den enkeltes deltagelse og
engagement bliver anerkendt som en del af det at nå et fælles mål (Sylvestersen 2007).
Og når de aktiviteter, der udføres i arbejdssituationen, synes meningsfulde, bidrager
dette til at skabe overordnet mening i den enkeltes hverdagsliv og en oplevelse af
sammenhæng.
Arbejdets betydning relaterer sig ikke kun til den personlige udvikling. Arbejdslivet
handler også om muligheden for at indgå i sociale sammenhænge og at omgås andre
mennesker. Det har afgørende betydning for den måde, man integreres og inkluderes i
den samfundsmæssige kontekst. Evalueringer af danske forsøgsprojekter, der har haft til
formål at skabe tilknytning til arbejdsmarkedet for personer i beskyttet beskæftigelse,
peger på, at det har stor betydning for personer i beskyttet beskæftigelse at få arbejde
uden for det beskyttede værksteds rammer. 14 De personer i beskyttet beskæftigelse, som
har deltaget i projekterne, udtrykker stor tilfredshed med at indgå på det ordinære
arbejdsmarked. Først og fremmest har indgåelsen i "normale fællesskaber" på
arbejdspladsen, og dermed ændringen i social status, stor betydning for personer, som
gennem opkvalificeringskurser og vejledning fra en jobkonsulent, har opnået
beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Samtidig understreges det positive i at få
udbetalt løn for det udførte arbejde i tillæg til førtidspensionen, fordi det mindsker
oplevelsen af at være passivt forsørget. Der ligger en stor værdi i at blive kategoriseret
som lønmodtager og ikke som borger på overførselsindkomst. Samme konklusioner
drages også i et norsk studie af udviklingshæmmede i beskæftigelse på det ordinære
arbejdsmarked. 15 Arbejdet har en central placering for menneskets sociale status og
tilhørsforhold til omverdenen. Ved at udføre et arbejde skabes oplevelsen af, at det man
deltager i eller udfører er en reel værdi. Og at udføre et arbejde inden for rammerne af
det ordinære arbejdsmarked har en anden samfundsmæssig betydning og status end at
deltage i et aktivitetstilbud eller kun at modtage førtidspension. 16 Udførelsen af et
arbejde, som foregår isoleret fra det omgivende samfund, skaber til en vis grad
oplevelsen af at være anderledes og ekskluderet, mens tilknytningen til det ordinære
arbejdsmarked skaber en oplevelse af samfundsmæssig inklusion og integration. Set i
det lys tilfører arbejdet også værdi til det enkelte menneskes selvforståelse.
12 Rosenlund 2007.
13 Kielhofner 2001.
14 Ertmann 2002 og Elvang 2004.
15 Olsen 2006.
16 Hegdal og Thorsen 2007.
- 21 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
3.1.4 Arbejdsliv og ligebehandling
I denne undersøgelse bruges ligebehandlingsprincippet til at vurdere, om der sker
ligebehandling mellem personer i beskyttet beskæftigelse og deres ikke-handicappede
medborgere. Ligebehandling betyder, at personer i beskyttet beskæftigelse har samme
lønmodtagerrettigheder, som personer der er ansat på ordinære vilkår på
arbejdsmarkedet. Ligebehandling betyder, at de foranstaltninger som indgår i
lovgivningen bruges aktivt i bestræbelsen på at skabe tilknytning til det ordinære
arbejdsmarked, dvs. visitation, vurdering af arbejdsevnen og udarbejdelsen af
handleplaner. Ligebehandling betyder, at de aktiviteter, der foregår inden for rammerne
af den beskyttede beskæftigelse i videst mulige omfang skal have til hensigt at give
kompetence og kvalifikationer til at kunne varetage jobfunktioner. Sidst men ikke
mindst betyder ligebehandling, at personer i beskyttet beskæftigelse skal tilbydes den
fornødne kompensation og støtte for i videst mulige omfang at kunne varetage
arbejdsopgaver på eller i tilknytning til det ordinære arbejdsmarked.
Arbejdslivets betydning adskiller sig ikke væsentlig for personer med handicap og deres
ikke-handicappede medborgere. For nogle personer med særligt svære handicap kan
spørgsmålet om at varetage et arbejde på det ordinære arbejdsmarked være mindre
væsentligt; herunder for de personer som ikke kan kompenseres på en måde, som gør
det muligt at varetage et arbejde, og for hvem et tilbud om beskyttet beskæftigelse
udgør eneste alternativ til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Men
arbejdslivet har en betydning for alle – både for de personligt udviklende dimensioner af
arbejdslivet, for den sociale status som arbejdet giver adgang til og for tilhørsforholdet
til det omgivende samfund. Og arbejdslivets betydning og princippet om ligebehandling
hænger sammen. I denne undersøgelse betyder ligebehandling, at det enkelte menneske
skal have mulighed for at udnytte sine potentialer, for at udvikle sig, og at enhver får
mulighed for at udvikle færdigheder i overensstemmelse med sine evner.
Ligebehandling betyder, at personer i beskyttet beskæftigelse så vidt muligt har et
arbejdsliv med de udviklende dimensioner, som arbejdslivet indeholder – både
personligt og socialt – fordi arbejdslivet er af afgørende betydning for den enkeltes
selvforståelse og selvværd. Ligebehandlingsperspektivet påpeger vigtigheden af, at de
aktiviteter, der foregår inden for rammerne af den beskyttede beskæftigelse, giver
mulighed for personlig udvikling og i videst mulige omfang muligheden for at være
integreret og inkluderet i det omgivende samfund.
3.2 Lovgivning
I lov om social service § 103 er der hjemmel til at oprette beskyttede værksteder. Men
de borgere, som visiteres til beskyttede værksteder vil som oftest også være omfattet af
reglerne om førtidspension, handleplaner m.v., hvorfor vi i dette afsnit også kort vil
redegøre for disse regler.
- 22 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
3.2.1 Beskyttet beskæftigelse
Det fremgår af § 103 i lov om social service 17 , at kommunalbestyrelsen skal tilbyde
beskyttet beskæftigelse.
3.2.1.1 Målgruppen for beskyttet beskæftigelse
Målgruppen er personer under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer 18 , og som ikke kan opnå eller
fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Det er ligeledes et
kriterium, at målgruppen ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.
Ifølge lov om socialservice § 103 er der også mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan
tilbyde særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale
problemer. Det fremgår af vejledningen 19 , at disse beskæftigelsesforløb kan have
karakter af oplæring eller optræning. Beskæftigelsesforløbene kan kun tilbydes personer
med ophold i en boform efter servicelovens § 110, stk. 1, hvilket vil sige forsorgshjem
og lignende. Beskæftigelsesforløbene kan imidlertid også etableres uafhængigt af
botilbud, men i forbindelse med aktivitets- og samværstilbud efter lov om social service
§ 104. Denne undersøgelser vedrører dog kun den del af § 103, der omhandler beskyttet
beskæftigelse.
3.2.1.2 Hvad skal man forstå ved beskyttet beskæftigelse
Tidligere var beskyttet beskæftigelse karakteriseret ved beskæftigelsesaktiviteter, der
var organiseret på de beskyttede værksteder. Men i dag kan man også ved betegnelsen
beskyttet beskæftigelse forstå 20 beskæftigelse, som kan etableres under andre
organisatoriske ramme i forbindelse med andre offentlig tilbud som fx boformer for
personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, forsorgshjem m.v. Et tilbud om
beskyttet beskæftigelse vil også kunne kombineres med tilbud om specialundervisning
efter Undervisningsministeriets regler.
Den beskyttede beskæftigelse kan flyttes fra selve det beskyttede værksted og ud på en
virksomhed, i stedet for at flytte produktionen fra virksomhed til det beskyttede
værksted. Det kan ske ved at placere en gruppe personer fra det beskyttede værksted på
en virksomhed. Eller det kan ske ved at indgå en aftale med en virksomhed om at
oprette én eller flere beskyttede enkeltpladser i virksomheden.
Beskyttet beskæftigelse består i udførelsen af opgaver, der indgår som et led i en
produktion af varer eller tjenesteydelser. Det kan fx. være montage- og pakkearbejde.
Men det kan også være varetagelsen af servicefunktioner i forbindelse med kantinedrift,
cafedrift eller opgaver af kontormæssig karakter.
17 Bekendtgørelsen nr. 58 af 18. januar 2007 om lov om social service
18 Det fremgår af Vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud m.v. til voksne, punkt 224, at
personer med særlige problemer kan være hjemløse, sindslidende og misbrugere.
19 Vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud m.v. til voksne, punkt 228
20 Vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud m.v. til voksne, punkt 226 og 227
- 23 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
3.2.1.3 Visitation til beskyttet beskæftigelse
En betingelse for visitation til beskyttet beskæftigelse er, at man tilhører målgruppen.
Denne er personer under 65 år med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
og personer med særlige sociale problemer, som fx hjemløse. Det er ligeledes en
forudsætning, at de visiterede personer har begrænsninger i arbejdsevne og ikke er i
stand til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Det fremgår af vejledningen 21 , at tilbuddet om beskyttet beskæftigelse retter sig mod
personer, som har social pension som forsørgelsesgrundlag og til personer på
kontanthjælp og starthjælp med særlige sociale problemer, som ikke kan påtage sig et
ordinært arbejde eller deltage i et tilbud om aktivering eller revalidering eller opnå
ansættelse i et fleksjob eller i job til førtidspensionister med løntilskud efter reglerne i
lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Der står intet om, at personen skal have afprøvet arbejdsevnen efter reglerne om
arbejdsevnemetoden, før de visiteres til beskyttet beskæftigelse. Men man må forvente,
at personer, der har fået tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003 22 får afprøvet
arbejdsevnen efter arbejdsevnemetoden, idet tilkendelse af førtidspension efter denne
dato forudsætter, at arbejdsevnemetoden anvendes.
Det fremgår af vejledningen 23 , at det kan anbefales at gøre visitationen af en person til
et traditionelt fungerende beskyttet værksted tidsbegrænset, sådan at det efter en periode
tages op til vurdering, om personen efter en optræningsperiode vil kunne opnå beskyttet
beskæftigelse i en almindelig virksomhed.
Man kan ikke som borger frit vælge, hvilket beskyttet værksted man ønsker at arbejde
på. Kommunerne skal, når der visiteres til ordningerne, tage hensyn til, at tilbuddet
opfylder de behov, som den pågældende person har, men det fremgår af vejledningen, at
kommunerne ikke behøver at tage andre hensyn. I lovgivningen eller i vejledningen er
det dog ikke præciseret, hvad det er for behov, som kommunen skal tage hensyn til.
3.2.1.4 Aflønning i beskyttet beskæftigelse
Reglerne om aflønning af personer visiteret til beskyttet beskæftigelse findes i
bekendtgørelse nr. 628 af 15. juni 2006 om aflønning og befordringsudgifter mv. i
beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og
samværstilbud.
Hovedreglen er, at personer i beskyttet beskæftigelse i videst muligt omfang får løn
efter indsats. I tilfælde hvor en person, der på grund af betydelig nedsat funktionsevne
kun kan yde en indsats, som giver en meget beskeden indtjening, kan der fastsættes en
arbejdsdusør på mindst 5 pct. af den mindste overenskomstmæssige løn på det
pågældende arbejdsområde.
21 Vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud m.v. til voksne, punkt 224
22
På dette tidspunkt blev reglerne om tilkendelse af førtidspension ændret, så anvendelsen af
arbejdsevnemetoden i dag indgår som et led i undersøgelsen af, om den pågældende borger opfylder
betingelserne for tilkendelse af førtidspension.
23 Vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud m.v. til voksne, punkt 226f
- 24 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
En stor del af målgruppen er førtidspensionister og vil derfor modtage førtidspension
ved siden af indtjeningen ved den beskyttede beskæftigelse.
Personer, der ikke får førtidspension, aflønnes i de fleste tilfælde med den mindste
overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde, eller med den løn,
som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
Der kan dog være tilfælde hvor løn efter indsats ikke er et egnet aflønningsgrundlag, her
fremgår det af vejledningen, at man så anvender timeløn efter en arbejdsvurdering i det
enkelte tilfælde.
Det fremgår ligeledes af vejledningen, at personer der får løn for at udføre beskyttet
beskæftigelse selv skal afholde udgiften til den daglige befordring til og fra
virksomheden inden for en afstand af 10 kilometer fra virksomheden. Herudover skal
kommunen afholde de nødvendige merudgifter, der ligger inden for den billigste
befordringsmulighed. Hvis en person med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne både er visiteret til et aktivitets og samværstilbud efter servicelovens §
104 og beskyttet beskæftigelse skal kommunen afholde den fulde udgift til befordring.
3.2.1.5 Ferie og feriepenge i forbindelse med beskyttet beskæftigelse
Personer ansat i beskyttet beskæftigelse har ikke ret til udbetaling af feriepenge efter
ferieloven. Arbejdsdirektoratet har truffet afgørelse om, at man som bruger på et
beskyttet værksted ikke er lønmodtager i ferielovens forstand. Arbejdsdirektoratet har
vurderet, at beskæftigelse i et beskyttet værksted ikke var ” af erhvervsmæssig karakter,
da der ikke er tale om regulært lønarbejde med ansættelse på almindelige lønvilkår”.
Dette er afgørelsen uanset, at personen eventuelt kunne påtage sig andet arbejde på
almindelige løn- og arbejdsvilkår andetsteds. Afgørelsen er fastholdt af
Arbejdsmarkedets Ankenævnet, som vurderede, at der var tale om personligt arbejde,
som der blev modtaget vederlag for, men at der ikke var tale om et tjenesteforhold,
hvilket førte til, at der ikke var tale om et lønmodtagerforhold.
Ligebehandlingscentret skrev til Socialministeriet om sagen og anførte, at der ikke var
tale om ligebehandling af personer ansat i beskyttet beskæftigelse. Ministeriet har i sit
svar anført:
" I brev af 16. marts og fornyet henvendelse af 23. marts 2006 foreslår Centret, at
Socialministeriet i forbindelse med revision af bekendtgørelsen om aflønning mv. og
støtte til befordringsudgifter i beskyttet beskæftigelse m.m. medtager muligheden for at
beregne feriegodtgørelse på samme måde, som den beregnes efter ferielovens regler,
idet de ikke har ret til feriegodtgørelse efter ferielovens definition. Centret stiller
forslaget med henblik på at ligebehandle personer, der arbejder på beskyttede
værksteder med andre, der udfører personligt arbejde og får udbetalt vederlag for det.
Personer i beskyttet beskæftigelse har som oftest en social pension som
hovedforsørgelse. Herudover aflønnes de efter indsats og kan således have en beskeden
ekstra indtægt. Da vederlaget ikke kan sammenlignes med en lønmodtagerindtægt, og
det ikke skal kompensere for en lønindtægt, er ministeriet af den opfattelse, at der ikke
er grundlag for at medtage muligheden for at beregne en feriegodtgørelse på samme
måde, som den beregnes efter ferielovens bestemmelser”.
- 25 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
3.2.1.6 Sygedagpenge i beskyttet beskæftigelse
Sygedagpenge kan ydes til lønmodtagere. For at få udbetalt sygedagpenge fra
arbejdsgiveren skal den sygemeldte have været ansat i otte uger og have arbejdet 74
timer hos arbejdsgiveren. Hvis beskæftigelseskravet over for arbejdsgiveren ikke kan
opfyldes, er der mulighed for at få udbetalt sygedagpenge fra kommunen.
Arbejdsdirektoratet har vejledende oplyst, at en person skal indgå i et almindeligt
lønmodtagerforhold i arbejdsretslig forstand for at være berettiget til sygedagpenge.
Arbejdsdirektoratet vurderer, at dette ikke vil være tilfældet for brugere i beskyttet
beskæftigelse, som derfor ikke vil være berettigede til sygedagpenge.
3.2.1.7 Orlov og dagpenge ved barsel i forbindelse med beskyttet beskæftigelse
Alle forældre har ret til fravær fra arbejde i forbindelse med barsel. Der udbetales
dagpenge til lønmodtagere, som har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de
sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse og i denne periode har været beskæftiget
i mindst 120 timer. I 13-ugersperioden indgår eksempelvis også perioder, hvor der er
modtaget sygedagpenge. Familiestyrelsen har tilkendegivet, at såfremt, der er tale om et
lønmodtagerforhold i arbejdsretslig forstand, vil en person i beskyttet beskæftigelse
være berettiget til barselsdagpenge i forhold til den indtægt, der tjenes ved
arbejdsforholdet.
3.2.1.8 Kompensationsordninger i forhold til arbejdsmarkedet til personer i beskyttet
beskæftigelse
Personer i beskyttet beskæftigelse har ikke mulighed for at få hjælp til mindre
ændringer af arbejdspladsen, arbejdsredskaber eller mentorordning. Der er heller ikke
mulighed for at få personlig assistance efter reglerne i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. Det betyder, at personer i beskyttet beskæftigelse ikke har
mulighed for at få hjælp efter de regelsæt, som normalt anvendes i forbindelse med
personer med funktionsnedsættelsers adgang til arbejdsmarkedet.
Et beskyttet værksted er forpligtet til at indrette arbejdspladsen i overensstemmelse med
arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser om indretning af faste arbejdspladser. Hvis
ansøgerens lidelse ikke kan tilgodeses med et hjælpemiddel inden for
arbejdsmiljølovens rammer, skal kommunen vurdere sagen efter servicelovens regler
om hjælpemidler og forbrugsgoder. Ankestyrelsen har fastslået, at beskyttede
værksteder ikke har en særlig forpligtelse til at stille hjælpemidler, der er til fælles brug
eller i øvrigt er basisinventar, til rådighed for brugerne.
3.2.1.9 Revalideringsmuligheder for personer i beskyttet beskæftigelse
Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at det er muligt for personer, der modtager
førtidspension og har brug for opkvalificering, at få tilbud om forrevalidering,
revalidering m.v. Betingelsen er, at personen har begrænsninger i arbejdsevnen, og at
der er en realistisk mulighed for, at revalidering kan føre til hel eller delvis
selvforsørgelse. Betingelsen er ligeledes, at andre tilbud ikke er tilstrækkelige til at give
en tilknytning til arbejdsmarkedet. Formålet kan eksempelvis være, at en person
efterfølgende kan ansættes i et job med løntilskud.
- 26 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
3.2.1.10 Konkurrence i forhold til andre virksomheder
Det fremgår af lov om social service § 106, at en produktion, der udføres ved beskyttet
beskæftigelse ikke må påføre andre virksomheder en ubillig konkurrence.
Kommunernes Landsforening har udarbejdet en vejledning om kalkulationsregler på
området.
3.2.2 Førtidspension
Reglerne om førtidspension findes i bekendtgørelse 484 af 29. maj 2007 om lov om
social pension, senest ændret ved lov nr. 1586 af 20. december 2006, § 1.
Ifølge reglerne om førtidspension er dokumentationsgrundlaget for at træffe afgørelse
om førtidspension altid, at reglerne i arbejdsevnebekendtgørelsen 24 er overholdt. Det vil
sige, at der skal udarbejdes en ressourceprofil. Ressourceprofilen skal udarbejdes dels
for at sikre, at de relevante forhold er undersøgt og dels for at sikre den nødvendige
dokumentation til brug for begrundelse og afgørelse. Dette gælder også i sager, hvor
kommunen finder det helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres 25 og i de
situationer, hvor borgeren selv har bedt kommunen om at tage stilling til spørgsmålet
om førtidspension.
Ifølge reglerne om førtidspension 26 , er det en betingelse for tilkendelse af førtidspension,
at personens arbejdsevne er varigt nedsat. Nedsættelsen af arbejdsevnen skal
være af et sådan omfang, at personen ikke kan blive selvforsørgende ved
indtægtsgivende arbejde også selvom der ydes støtte efter den sociale eller anden
lovgivning som fx fleksjob.
Når det er dokumenteret eller det på grund af helt særlige forhold er åbenbart, at
personens arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og
behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, tager kommunen stilling til
spørgsmålet om førtidspension 27 . Netop personer med udviklingshæmning er nævnt i
vejledningen 28 til reglerne om førtidspension, som eksempel på tilfælde, hvor en
afprøvning af arbejdsevnen vil kunne anses for at være åbenbar formålsløs.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at en kommune altid skal behandle en sag om
førtidspension ud fra samtlige muligheder i sociallovgivningen for at yde hjælp. En
person har dog mulighed for alene at bede kommunen om at tage stilling til, om
vedkommende er berettiget til førtidspension eller ej. I disse situationer tager
kommunen stilling ud fra det foreliggende dokumentationsmateriale 29 .
24 Bekendtgørelse nr. 1402 af 13. december 2006 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne.
25 SM P-4-06
26 Bekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005 om lov om social pension, senest ændret ved lov nr. 293 af
27. marts 2007, § 16.
27 Bekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005 om lov om social pension, senest ændret ved lov nr. 293 af
27. marts 2007, § 18.
28 Vejledning nr. 105 23 oktober 2002 om førtidspension fra 1. januar 2003, punkt 12.
29 Bekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005 om lov om social pension, senest ændret ved lov nr. 293 af
27. marts 2007, § 17
- 27 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
Kommunen skal dokumentere spørgsmålet om arbejdsevnen også i de situationer, hvor
det er åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres og i de situationer, hvor borgeren
selv har bedt kommunen om at tage stilling til spørgsmålet om førtidspension ud fra
arbejdsevnebekendtgørelsen. Det betyder, at kommunen pr. definition kan tilkende
førtidspension til en person med udviklingshæmning, men kommunen skal dokumentere
via arbejdsevnemetoden, at det er åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.
Ud fra reglerne skal der altid foretages en vurdering af personens arbejdsevne, men i
særlige situationer, hvor det er åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres
ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger,
tager kommunen stilling til spørgsmålet om førtidspension, uden den praktiske
afprøvning af arbejdsevnen. I vejledningen er personer med udviklingshæmning nævnt
som eksempel på tilfælde, hvor en afprøvning af arbejdsevnen vil kunne anses for at
være åbenbar formålsløs.
3.2.3 Handleplaner
Det fremgår af servicelovens § 141 30 , at kommunalbestyrelsen som led i indsatsen over
for voksne, der modtager hjælp efter servicelovens afsnit V (heri indgår bl.a. beskyttet
beskæftigelse og botilbud) skal skønne om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at
udarbejde en handleplan for indsatsen. Ved vurderingen skal der tages hensyn til
borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen.
Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i
samarbejde med borgeren 31 .
Det fremgår dog af servicelovens § 141, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde at
udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til bl.a. personer med betydelig nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne. Af vejledning om formål og andre generelle bestemmelser i
serviceloven fremgår følgende:
"Bestemmelsen om obligatorisk tilbud om handleplaner omfatter både mennesker med
betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og mennesker med alvorlige sociale
problemer. Det drejer sig fx om nogle mennesker med udviklingshæmning, svært
sindslidende, mennesker med udviklingsforstyrrelser fx autister, svært hjerneskadede,
mennesker med stærkt nedsat fysisk funktionsevne og fx længerevarende hjemløse og
personer med et behandlingskrævende stof- eller alkoholmisbrugsproblem. Kravet om
tilbud om handleplaner gælder over for voksne inden for de nævnte grupper, der enten
har store problemer med at klare sig i egen bolig, eller for hvem der bør gøres en ekstra
og mere langsigtet indsats, fx for at kunne udvikle en positiv identitet, for at opøve eller
vedligeholde færdigheder, eller for at kunne mestre en aktiv livsudfoldelse i samspil
med andre." 32
30 Bekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007 om lov om social service, senest ændret ved lov nr. 293 af 27.
marts 2007 § 1.
31 Bekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007 om lov om social service, senest ændret ved lov nr. 293 af 27.
marts 2007 § 1, § 141, stk. 4.
32 Vejledning nr. 93 af 5. december 2006 om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven
(Vejledning nr. 1 til serviceloven).
- 28 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
3.2.3.1 Handleplanen skal angive:
1) formålet med indsatsen
2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, fx spørgsmålet om uddannelse
og beskæftigelse
3) den forventede varighed af indsatsen og
4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling,
hjælpemidler m.v.
Det fremgår af vejledning om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven 33 ,
at "baggrunden for kravet om at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen er at
klargøre målet med indsatsen, at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret
indsats og at tydeliggøre forpligtelsen for alle involverede personer, instanser og
forvaltningsgrene. Samtidig bidrager udarbejdelse af en handleplan til at styrke
borgerens indflydelse på sagsbehandlingen, idet handlingsplanen er en fælles plan for
borgeren og kommunen om indsatsen over for den enkelte."
Handleplaner skal bidrage til at sikre en koordineret indsat mellem de forskellige
instanser, der er involveret i den enkelte persons liv. Det vil eksempelvis sige de
kommunale myndigheder, botilbud og beskyttede værksteder.
En eventuel pædagogisk plan som gælder for beboere i botilbud efter serviceloven og en
jobplan udarbejdet af jobcentret vil kunne indgå som et delelement i handleplanen efter
servicelovens § 141. Samtidig er det vigtigt, at der løbende følges op på handlingsplanerne.
Følgende fremgår af vejledningens punkt 100 om overgangen mellem ung og voksen:
"En handleplan kan også være et godt og nødvendigt redskab i forbindelse med
overgangen til voksenalderen. Handleplanen kan medvirke til, at lette tilrettelæggelsen
af indsatsen, når den unge går fra ydelser efter reglerne om børn og unge til ydelser
efter voksenreglerne. Handleplanen kan bidrage til, at kommunen sikrer den
nødvendige rådgivning af den unge og hans familie, i forbindelse med at støtte ikke
længere udmåles til forældremyndighedens indehaver, men tildeles den unge selv.
Herudover er handleplanen af stor betydning med henblik på at fastlægge mål for den
unges fortsatte uddannelse, beskæftigelse, botilbud, udviklingsmuligheder og
muligheder for livsudfoldelse m.v."
3.2.4 Uddannelsestilbud efter folkeskolen
Da vi i denne undersøgelse ser nærmere på, hvordan man kan undgå at "parkere"
borgere på de beskyttede værksteder, kan det være nødvendigt at vide lidt om, hvordan
personer, der visiteres til de beskyttede værksteder "klædes på" forud for visitationen til
det beskyttede værksted. Får disse unge som alle andre unge et tilbud om en
ungdomsuddannelse
33 Vejledning nr. 93 af 5. december 2006 om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven
(Vejledning nr. 1 til serviceloven).
- 29 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
Forløbet for unge udviklingshæmmede, der forlader folkeskolen, har tidligere været
meget forskelligt alt efter geografisk tilhørsforhold. Det har indtil vedtagelsen af lov om
ungdomsuddannelse til unge med særlige behov 34 været op til kommunalbestyrelserne
og de tidligere amter at beslutte og definere indholdet af et ungdomstilbud efter
undervisningspligtens ophør til unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Nedenstående gennemgang af lovgivningen vil dels beskrive forholdene før 1. august
2007, da målgruppen for undersøgelsen alle vil have modtaget et uddannelsestilbud
efter de gældende regler. Reglerne om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov
efter 1. august 2007 vil også blive beskrevet, da udgangspunktet for de kommende
brugere af de beskyttede værksteder, vil være et tilbud om uddannelsestilbud efter disse
regler.
3.2.4.1 Lovgivningen
Efter den undervisningspligtige alder er det hensigten at unge fortsætter i et
ungdomsuddannelsesforløb, der giver adgang til en kompetencegivende uddannelse og
dermed for mange en senere indtræden på arbejdsmarkedet.
Kommunerne har en forpligtelse til at varetage undervisningen af unge udviklingshæmmede
efter undervisningspligten er ophørt. Dette er udgangspunktet både før og
efter vedtagelsen af lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Indtil 1.
august 2007 fulgte det af lov om kompenserende specialundervisning for voksne 35 og
med ændringerne til loven som følge af udmøntningen af kommunalreformen 36 , at
kommunalbestyrelsen (tidligere amtsrådet) sørgede for, at personer med fysiske eller
psykiske handicap kunne få undervisning eller specialpædagogisk bistand efter
undervisningspligtens ophør. Undervisningen skulle sigte mod at afhjælpe eller
begrænse virkningerne af disse handicap. I tilknytning hertil kunne der etableres
undervisning, som blev tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap. Der var
også mulighed for, at regionsrådet kunne oprette og drive særlige ungdomsuddannelsesforløb,
hvis det fremgik af rammeaftalen mellem regionsrådet og
kommunalbestyrelserne i regionen.
Tilbud til unge med generelle indlæringsvanskeligheder før 1. august 2007
Det fremgår af lovforslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, 37
at Undervisningsministeriet i 2005 som følge af regeringsaftalen fra juni 2004 om en
strukturreform iværksatte en kortlægning af voksenspecialundervisningen.
Kortlægningen resulterede i rapporten ”Kortlægning af specialundervisning for
34 Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
35 Bekendtgørelse nr. nr. 658 af 3. juli 2000 af lov om specialundervisning for voksne, senest ændret ved
lov nr. 592 af 24. juni 2005, § 2
36 Lov nr. 592 af 24. juni 2005, § 2 Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning
for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love
(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår specialundervisning, forberedende
voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.)
37 L 196 2006-07 Forslag til lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov.
- 30 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
voksne” 38 . Det fremgår af rapporten, at amtskommunernes tilbud om et
ungdomsuddannelsesforløb i de fleste tilfælde var af et til tre års varighed med et
ugentligt timetal på mellem 10 og 30 timer. De fleste amtskommuner (10
amtskommuner) havde dog tilbud med ugentlige timetal på over 21 timer. Nogle
amtskommuner gav kun ungdomsuddannelsesforløbet som kortvarende kursustilbud
eller tilbud i tilknytning til sociale tilbud. Tilbuddet om et ungdomsuddannelsesforløb er
hovedsageligt givet til unge udviklingshæmmede. Herudover er tilbuddet givet til andre
unge med særlige behov. Denne gruppe omfatter unge med svære bevægelseshandicap,
multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske
lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Med kommunalreformen overtog
kommunalbestyrelserne amtsrådenes forpligtelse til at sørge for, at personer med fysiske
eller psykiske handicap efter undervisningspligtens ophør kan få specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse
virkningerne af disse handicap,
I evalueringen ”Specialundervisning for voksne 39 ” evalueres de tidligere amters tilbud
til unge med generelle indlæringsvanskeligheder, herunder udviklingshæmmede.
Målgruppen er unge, som på ingen måde vil kunne følge nogle af de ordinære
ungdomsuddannelser. Evalueringen viser, at der kun i tre af de tidligere amter har været
en formuleret politik om, at unge med generelle indlæringsvanskeligheder har ret til et
længerevarende ungdomstilbud. I syv af de tidligere amter har der været kombinerede
undervisnings- og botilbud, som har været lands- eller landsdelsdækkende. Længden af
ungdomstilbuddene varierede fra et etårigt forløb i Ribe Amt til et forløb på op imod
fire år i Københavns Amt. Halvdelen af amterne har tilbudt et toårigt
undervisningsforløb, hvor forløbene i nogle amter har været tilrettelagt efter en
klippekortsmodel, der kan fordeles over en årrække.
På tidspunktet for evalueringen fandtes der ingen fælles standarder for tilbuddet til unge
med generelle indlæringsvanskeligheder, hvilket betød store forskelle på tilbuddenes
indhold og længde amterne imellem. Derudover var der store forskelle i amternes
definition af målgruppen for tilbuddene, og hvor stor en del af målgruppen der reelt var
omfattet af tilbuddene i praksis. Tilbuddene i nogle amter kunne eksempelvis ikke
rumme unge med multiple funktionsnedsættelser.
Evalueringen viser, at amterne øst for Storebælt samt Viborg Amt har tilbud til unge
mellem 16 og 21 år eller umiddelbart efter undervisningspligtens ophør. I Fyns, Ribe,
Århus, Vejle og Ringkøbing Amter får unge først tilbud om undervisning ved det 18. år.
Ribe Amt har eksplicit formuleret, at tilbuddet først skal gives ved det 18. år. I de amter,
hvor tilbuddet til unge først gives ved det 18. år, opstår der et vakuum i undervisningsforløbet.
Manglen på direkte overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse betyder,
at mange unge aldrig har fået et ungdomstilbud. Og det faktum, at mange kommuner
har valgt ikke at tilbyde et 11. skoleår, har kun bidraget til det eksisterende vakuum i
undervisningsforløbet.
38 Rambøll, november 2005.
39 Danmarks Evalueringsinstitut, 2003, s.95-123
- 31 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
Visitationen til tilbuddene er sket på baggrund af en konkret henvendelse enten fra den
afgivende institution (specialskole) eller fra den unges netværk, dvs. forældre,
sagsbehandler, bosted eller lignende. Institutionerne afdækker elevens forudsætninger,
færdigheder og behov og udarbejder derefter en individuel undervisningsplan for hver
enkelt elev.
Institutionernes udslusningsindsats er begrænset. Den primære indsats består for nogle
institutioners vedkommende af etableringen af en virksomhedspraktik med henblik på at
afklare den enkelte elevs fremtidsperspektiver. Den begrænsede udslusningsindsats
hænger sammen med opfattelsen af manglende udslusningsmuligheder og dermed en
mangel på overførsel af de kompetencer, som eleven har opnået gennem
undervisningsforløbet og til den efterfølgende hverdag.
Det er altså op til kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning eller
specialpædagogisk støtte til personer med fysiske eller psykiske handicap efter
undervisningspligtens ophør. Loven definerer imidlertid ikke, hvor omfangsrig
specialundervisningen eller den specialpædagogiske støtte skal være, og giver ej heller
retningslinier for længden af tilbuddene. Loven fastsætter også, at regionsrådene kan
tilrettelægge et ungdomsuddannelsesforløb, hvis kommunalbestyrelsen finder at den
unges udvikling fordrer særligt vidtgående hensyntagen eller støtte. Som det fremgår af
ovenstående to undersøgelser, så har der været stor forskel på , hvordan og hvilke tilbud
unge med særlige behov har fået, alt afhængig af, hvor i landet den unge har været
bosat. Dette står i modsætning til unge uden funktionsnedsættelser, der umiddelbart har
den samme lovgivningsmæssige "ret" til en ungdomsuddannelse. Man kan sige, at
manglen på vejledningsindsatsen overfor denne gruppen er særlig betænkelig, fordi det
har afgørende betydning for fx mulighederne for efterfølgende at bestride et job med
løntilskud.
Tilbud til unge med generelle indlæringsvanskeligheder efter 1. august 2007
Med vedtagelsen af lov om ungdomsuddannelser til unge med særlige behov, der fik
virkning fra 1. august 2007 sikres unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige
behov efter undervisningspligtens ophør et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse
Det er en forudsætning for at kunne modtage den nye ungdomsuddannelse, at den unge,
ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes
den unge specialpædagogisk støtte.
Det fremgår af § 1 i lov om ungdomsuddannelse, at: "Formålet med ungdomsuddannelsen
er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår
personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i
voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse."
Adgangen til ungdomsuddannelsen sker gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Uddannelsen indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den
unges ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. I forbindelse
med afklaringsforløbet udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning sammen med
den unge og forældrene en individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over
de aktiviteter, som den unge skal tilbydes under uddannelsen. Ungdommens
- 32 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
Uddannelsesvejledning skal justere uddannelsesplanen efter behov, dog mindst en gang
om året.
Ungdomsuddannelsen skal bestå af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter,
herunder praktik i virksomheder og institutioner 40 .
Ungdomsuddannelsen skal indeholde fag og aktiviteter, herunder boundervisning, der
• fremmer den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt
og aktivt i samfundslivet
• fremmer den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et
selvstændigt og aktivt fritidsliv og
• er rettet mod udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- eller
beskæftigelsessituationer.
Praktik i virksomheder og institutioner skal bidrage til at opfylde målene i
uddannelsesplanen ved at bibringe den unge
• arbejdserfaring og anden erfaring, der sikrer kvalifikationer, som er relevante på
arbejdsmarkedet eller for udviklingen af de personlige kompetencer
• erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere
tilknytning til arbejdsmarkedet og for at deltage i et aktivt voksenliv, og
• indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.
Uddannelsen afsluttes med et kompetencepapir (afgangsbevis) for de opnåede
færdigheder og kompetencer.
Man må formode, at der fremover kommer et mere ensartet uddannelsesforløb af unge
med særlige behov, så det ikke længere vil være afgørende, hvor i landet man bor.
Samtidig fremgår det tydeligt af lovgivningen, at uddannelsesforløbet skal være med til
at socialisere den unge til en plads på arbejdsmarkedet i en eller anden form.
40 Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, § 6
- 33 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
4. Analyse af området for beskyttet
beskæftigelse
4.1 Et broget og sammensat område
Som tidligere beskrevet er området for beskyttet beskæftigelse broget og sammensat.
Det gør sig både gældende for de ca. 12.000 41 borgere, som er visiteret til tilbud om
beskyttet beskæftigelse og de værksteder, som varetager tilbuddet.
Det har ikke været undersøgelsens formål at beskrive, hvilke typer af funktionsnedsættelser
og hvilket funktionsevneniveau, de visiterede borgere til den beskyttede
beskæftigelse har. Men ud fra undersøgelsens materiale er det brogede billede fastholdt.
Gruppen af personer visiteret til beskyttet beskæftigelse er en sammensat målgruppe,
som har vidt forskellige behov for støtte og som kan have vidt forskellige ønsker til den
beskyttede beskæftigelse.
Det er ligeledes indtrykket, at de beskyttede værksteder, der indgår i undersøgelsen også
er meget bredt sammensat. For de beskyttede værksteder, der indgår i undersøgelsen, er
der stor variation i antallet af medarbejdere, der er tilknyttet værkstederne – fra et
værksted med én fast medarbejder til et værksted med 105 faste medarbejdere. Der er
gennemsnitligt 24,7 faste medarbejder pr. værksted. I forhold til antallet af visiterede
personer på værkstederne, er fire personer det laveste antal visiterede borgere til et
værksted, mens det største antal visiterede personer til et værksted er 320 borgere.
4.2 Visitation og opfølgning
Spørgeskemaundersøgelsen, studiebesøgene og det øvrige indsamlede materiale peger
på, at der er stor forskel på den måde, de beskyttede værksteder arbejder på og på
kommunernes forventninger til de beskyttede værksteders arbejde med de visiterede
personer. Den politiske prioritering af den beskyttede beskæftigelse kan have
indflydelse på, hvilke forhold som visiterede personer møder på værkstederne. Vi har
derfor spurgt værkstederne, om kommunen efter deres vurdering har en klar politisk
linie for personer i beskyttet beskæftigelse. Samtlige værksteder har besvaret
spørgsmålet, men 29,4% har svaret ”ved ikke”. Forklaringerne herpå kan være, at
mange af værkstederne modtagere borgere fra forskellige kommuner, som har
forskellige politiske udmeldinger for området. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen
er vi gjort opmærksom på, at det derfor er svært at besvare spørgsmålet.
Nogle værksteder har endog angivet dette som begrundelse for ikke at besvare det
samlede spørgeskema.
Herudover er der 32,4% af værkstederne, der svarer ”ja” på spørgsmålet, og 14, 7 %
svarer ”nej”. Hele 23,5 % svarer ”nej, endnu ikke”. At knap en fjerdedel af
værkstederne svarer ”nej, endnu ikke”, og at knap en tredjedel af værkstederne svarer
41 Ca. 12.000 borgere var i 2005 visiteret til beskyttet beskæftigelse, Danmarks Statistik, 2006,
Statistikbanken.
- 34 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
”ved ikke” kan skyldes strukturreformen og de ændringer som denne har medført for
værkstederne. Efter 1. januar 2007 har ansvaret for den beskyttede beskæftigelse som
følge af strukturreformen påhvilet kommunerne, og de amtslige værksteder er overgået
til kommunerne.
4.2.1 Visitation til beskyttet beskæftigelse – "måling" af arbejdsevnen
Ifølge lov om social service § 103 er det en betingelse for visitation til beskyttet
beskæftigelse, at personen er under 65 år og har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller der er tale om personer under 65 år med særlige sociale problemer,
som fx hjemløse. Det er en forudsætning, at de visiterede personer har begrænsninger i
arbejdsevne og ikke er i stand til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår
på arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er, hvordan måler man, om der er begrænsninger i
arbejdsevnen og i givet fald, hvor stor begrænsningen er i forhold til personens
muligheder for at opnå hel eller delvis selvforsørgelse
Den 1. januar 2003 blev arbejdsevnekriteriet indført som tildelingskriterium ved
afgørelse om revalidering, fleksjob og førtidspension. 42 Ved arbejdsevne forstås evnen
til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre
forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på hel eller delvis
selvforsørgelse. Men kriteriet anvendes ikke som et lovkrav ved visitation til beskyttet
beskæftigelse. Det fremgår af vejledningen 43 , at tilbuddet om beskyttet beskæftigelse
retter sig mod personer, som har social pension som forsørgelsesgrundlag og til
personer på kontanthjælp og starthjælp med særlige sociale problemer, som ikke kan
påtage sig et ordinært arbejde eller deltage i et tilbud om aktivering eller revalidering
eller opnå ansættelse i et fleksjob eller i job til førtidspensionister med løntilskud efter
reglerne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Derfor må man forvente, at
persongruppen, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse siden 1. januar 2003, alligevel
har fået afprøvet arbejdsevnen efter reglerne om arbejdsevnemetoden, fordi man som
udgangspunkt ikke kan tildele førtidspension eller give afslag på fleksjob m.v. uden en
vurdering af arbejdsevnen efter arbejdsevnemetoden. Dog fremgår det af vejledningen
om førtidspension, at der kan være helt særlige forhold, hvor det er åbenbart, at
personens arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og
behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger. I disse tilfælde kan kommunen tage
stilling til spørgsmålet om førtidspension 44 , uden afprøvning af arbejdsevnen. Netop
personer med udviklingshæmning er nævnt i vejledningen 45 til reglerne om
førtidspension, som eksempel på tilfælde, hvor en afprøvning af arbejdsevnen vil kunne
anses for at være åbenbar formålsløs.
42 Arbejdsevnekriteriet er et fremadrettet begreb, der fokuserer på evner og muligheder.
Arbejdsevnekriteriet indebærer en helhedsbedømmelse af en persons samlede situation og muligheder i
forhold til arbejdsmarkedet. http://www.ff.dk/Site/Juridisk_bistand/Det+rummelige+arbejdsmarked/Arbejdsevnemetoden.htm
43 Vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud m.v. til voksne, punkt 224
44 Bekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005 om lov om social pension, senest ændret ved lov nr. 293 af
27. marts 2007, § 18.
45 Vejledning nr. 105 23 oktober 2002 om førtidspension fra 1. januar 2003, punkt 12.
- 35 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
I spørgeskemaundersøgelsen spørger vi værkstederne, om de har indtryk af, om
kommunen siden 1. januar 2003 har anvendt arbejdsevnemetoden ved visitation til
beskyttet beskæftigelse. Ud af de 66 værksteder, som besvarer spørgsmålet svarer 42,4
% ”ja”, 28,8 % svarer ”nej” og 28,8 % svarer ”ved ikke”. På trods af den relativt lille
svarprocent for spørgeskemaundersøgelsen, virker det bekymrende, at over 25 % af
respondenterne ikke ved, om kommunen anvender arbejdsevnemetoden ved visitation
til beskyttet beskæftigelse. Det er bekymrende, såfremt vi forudsætter, at de borgere, der
visiteres til beskyttet beskæftigelse er tildelt førtidspension eller ikke kan opnå
ansættelse i et løntilskudsjob og dermed burde have været igennem arbejdsevnemetoden.
Man kan stille spørgsmål ved, om personen i givet fald er havnet på den rette
hylde og om der er gjort de rette overvejelser i forhold til visitationen eller det ”bare” er
sket pr. automatik, hvis personens arbejdsevne ikke er afprøvet efter arbejdsevnemetoden.
4.2.2 Er der sket ændringer i den visiterede målgruppe siden 1. januar 2003
På spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en ændring i gruppen af visiterede borgere efter
1. januar 2003 46 , svarer 33,8 % af værkstederne, at der er sket en ændring. 41,2 %
svarer ”nej” og 25 % svarer ”ved ikke” på spørgsmålet.
Der er tilsyneladende ikke forskel på værkstedernes opfattelse af ændringer i gruppen af
visiterede borgere, hvis vi ser på, om der er forskel i svarene på de værksteder der svarer
ja til at kommunen anvender arbejdsevnemetoden og de værksteder, der svarer nej til
kommunens brug af arbejdsevnemetoden. Ud af de 19 værksteder, som ikke mener, at
kommunen anvender arbejdsevnemetoden som grundlag for visitation til beskyttet
beskæftigelse, svarer 12 ”nej” til, at der er sket ændringer i visiteringen af borgere til
beskyttet beskæftigelse. Ud af de 28 værksteder, der svarer ”ja” til, at kommunen
anvender arbejdsevnemetoden som grundlag for visitation til beskyttet beskæftigelse,
svarer 11 værksteder ”nej”, 11 værksteder svarer ”ja” og 6 værksteder svarer ”ved ikke”
til, at der er sket ændringer i visiteringen af borgere til beskyttet beskæftigelse efter 1.
januar 2003.
Men ser vi isoleret på de svar, som værkstederne har givet til spørgsmålet om, hvilke
ændringer der er sket i gruppen af borgere, der er visiteret siden 1. januar 2003, så er der
tale om en ændring. Størstedelen af de værksteder, som har benyttet sig af muligheden,
angiver, at de modtager flere borgere med særlige behov/tunge behov, end de tidligere
har gjort. Andre værksteder vurderer, at borgere med visse typer handicap, som tidligere
er blevet visiteret til et tilbud om beskyttet beskæftigelse, får et beskæftigelsestilbud på
det ordinære arbejdsmarked, fordi arbejdsmarkedet er blevet mere rummeligt.
De gennemførte telefoninterview bekræfter dette billede. Flere af de interviewede
værksteder angiver som forklaring på, at værkstederne i dag modtager flere personer
med tungere behov, at det er de bedst fungerende i gruppen af visiterede borgere, der
placeres direkte på arbejdsmarkedet. For de beskyttede værksteder betyder det, at de må
omlægge produktionen til lettere montage/pakkeopgaver. Et af de interviewede
46 Tidligere var der ikke krav om brug af arbejdsevnekriteriet ved tilkendelse til førtidspension, fleksjob
og revalidering
- 36 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
værksteder vurderer, at forklaringen både skal findes i manglen på arbejdskraft, og at
mange virksomheders stigende sociale engagement også har betydning for
beskæftigelsesmulighederne for borgere i beskyttet beskæftigelse. Inden for psykiatrien
er det af stor betydning, at man arbejder for at psykiatribrugerne skal leve et så
almindeligt liv som muligt, og det er indtrykket, at brugerne har langt større mulighed
for at komme i beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked end tidligere. Værkstedet,
hvis målgruppe er sindslidende og personer med udviklingshæmning, har den
opfattelse, at personer med udviklingshæmning har lettere ved at opnå beskæftigelse på
det ordinære arbejdsmarked end sindslidende, fordi denne gruppe udgør en meget stabil
arbejdskraft, i modsætning til sindslidende, hvis "dagsform" svinger mere. Det kan
derfor være sandsynligt, at flere borgere placeres direkte i beskæftigelsestilbud uden for
det beskyttede værksted, og at dette har betydning for, at værkstederne oplever, at
gruppen af personer med særlige behov er vokset i den beskyttede beskæftigelse.
4.2.3 Opfølgning
Det fremgår af vejledningen 47 , at det kan anbefales at gøre visitationen af en person til
et traditionelt fungerende beskyttet værksted tidsbegrænset, så det efter en periode tages
op til vurdering, om personen efter en optræningsperiode vil kunne opnå beskyttet
beskæftigelse i en almindelig virksomhed. Fortolkningen af lovgivningen lægger
således op til, at man aktivt følger personen, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse
for at ”holde øje med”, at personen stadig passer til det visiterede tilbud.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at ud af de 67 værksteder, der har besvaret
spørgsmålet om kommunen løbende har opfølgning med henblik på at vurdere, om §
103 tilbuddet er det rette til borgeren svarer 65,7 % ”ja”, 23,9 % svarer ”nej” mens 10,4
% svarer ”ved ikke”. Da kommunen er forpligtet til at være orienteret om borgerne
opfylder betingelserne for en bestemt ydelse, burde det ideelle resultat være, at samtlige
værksteder havde svaret ”ja” til, at kommunen løbende har opfølgning på spørgsmålet
om § 103 tilbuddet er det rette til borgeren. Det er derfor uheldigt, at kun 2/3 af
værkstederne svarer, ja til, at kommunen foretager løbende opfølgning.
4.2.4 Opfølgning i form af handleplaner
Det at udarbejde handleplaner for den enkelte borger, der er visiteret til beskyttet
beskæftigelse, kan være med til at sikre, at borgeren er i fokus og at der arbejdes med
borgerens kompetencer og aktuelle behov. Det kan fungere som en slags opfølgning. Af
vejledningen 1 , om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven fremgår
følgende om servicelovens handleplaner efter § 141:
"baggrunden for kravet om at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen er at
klargøre målet med indsatsen, at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret
indsats og at tydeliggøre forpligtelsen for alle involverede personer, instanser og
forvaltningsgrene. Samtidig bidrager udarbejdelse af en handleplan til at styrke
borgerens indflydelse på sagsbehandlingen, idet handlingsplanen er en fælles plan for
borgeren og kommunen om indsatsen over for den enkelte."
47 Vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud m.v. til voksne, punkt 226f
- 37 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
På spørgsmålet om værkstederne bidrager til borgerens handleplan efter serviceloven §
141 er der 68 værksteder, der svarer. 79,4 % af disse svarer ja, 13,2 % svarer nej og 7,4
% svarer ved ikke. Det ideelle svar på spørgsmålet burde være, at samtlige værksteder
havde svaret ja, idet det i vejledningen er nævnt at handleplaner skal bidrage til at sikre
en koordineret indsat mellem de forskellige instanser, der er involveret i den enkelte
persons liv. De forskellige instanser kan eksempelvis være de kommunale myndigheder,
botilbud og beskyttede værksteder.
67 af værkstederne har besvaret spørgsmålet om de udarbejder interne handleplaner 48
for borgerens forløb på det beskyttede værksted. 89,6 % svarer ja til spørgsmålet og
10,4 % svarer nej. Det er ganske positivt, at knap 90 % af værkstederne, udarbejder
sådanne interne handleplaner.
Samtlige interviewede værksteder udarbejder handleplaner, når en borger visiteres til et
beskyttet værksted. Formålet med de interne handleplaner er at afklare, hvilke ønsker
borgeren har for sit arbejdsliv, og hvilke aktiviteter der skal tilrettelægges for borgeren.
Desværre oplyser værkstederne også, at de ikke altid får de kommunale handleplaner
overdraget, og disse handleplaner er sjældent så detaljerede, at de kan bruges konkret i
værkstedets arbejde. Et værksted vurderer desuden, at:
”… selvom vi ikke deltager i kommunens handleplansmøder, så ville det gavne
kvaliteten af den kommunale handleplan for borgeren, hvis vi deltog i disse møder”.
Et værksted oplyser, at jo mere konkret den kommunale handleplan er, dvs. om formålet
med den beskyttede beskæftigelse er at afklare borgerens beskæftigelsesmuligheder
eller om det handler om at udvikle de sociale kompetencer, desto hurtigere kan
værkstedet tilrettelægge aktiviteterne for den enkelte borger. Men det er først og
fremmest borgerens ønsker for sit arbejdsliv, der styrer de interne handleplaner.
Et af de interviewede værksteder oplyser, at det bruger de faktuelle oplysninger fra den
kommunale handleplan i forbindelsen med udarbejdelsen af den interne handleplan,
hvor der også afholdes en brugerudviklingssamtale med borgeren for at afklare, hvilke
ønsker og drømme borgeren har for sit arbejdsliv. Et andet af de interviewede
værksteder oplyser, at udarbejdelsen af handleplaner sikrer, at man både kan afprøve,
hvilke funktioner borgeren bedst kan varetage, og at man efterfølgende kan evaluere
forløbet.
Nogle af de interviewede værksteder bruger også den interne handleplan til at
dokumentere indsatsen overfor kommunen, herunder hvad perspektivet for borgeren er,
og hvad værkstedet fokuserer på i deres arbejdet med borgeren.
4.2.5 Opfølgning i form af resultatafhængig aflønning
Man kan diskutere om resultatafhængig aflønning kan fungere som en slags katalysator
for, at værkstederne aktivt arbejder med de visiterede personer, med henblik på at skabe
tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Dermed kan den resultatafhængige
48 Ved en intern handleplan forstår vi en handleplan som udarbejdes af det beskyttede værksted og kun
rummer handlinger i forhold til den beskyttede beskæftigelse.
- 38 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
aflønning fungere som en slags opfølgning eller måske snarere en slags sikring for, at
der ”holdes øje” med personens behov.
Værkstederne er derfor spurgt om, hvorvidt der er indgået aftale med kommunen om
resultatafhængig aflønning, når en borger kommer i beskæftigelse uden for
værkstedet 49 . 85,3 % af værkstederne svarer ”nej” til spørgsmålet om resultatafhængig
aflønning, mens 13,2 % af værkstederne svarer ”ja”. Spørgeskemaundersøgelsens lave
svarprocent kan være en indikation på, at indgåelse af resultatkontrakter på dette
område er meget lidt anvendt.
I spørgeskemaet er værkstederne bedt om at vurdere, hvorvidt en resultatafhængig
aflønning kan fremme indsatsen for at få de visiterede borgere i arbejde inden for
rammerne af det ordinære arbejdsmarked. I alt har 98,5 % af værkstederne besvaret
spørgsmålet. Men ved den efterfølgende analyse af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen
kan vi desværre se, at spørgsmålet om resultatafhængig aflønning er
opfattet forskelligt. Nogle har opfattet spørgsmålet sådan, at opfyldelsen af
resultatkontrakten medfører et større afkast til værkstedet. Andre har opfattet
spørgsmålet sådan, at en resultatafhængig aflønning kan være en motiverende faktor for,
at borgerne ønsker ansættelse på det ordinære arbejdsmarked. Her går aflønningen altså
på den løn, som udbetales til borgeren.
22,1 % af værkstederne svarer ”ja” til, at resultatafhængig aflønning kan fremme
beskæftigelsesindsatsen. 36,8 % af værkstederne mener ikke, at resultatafhængig løn
kan fremme indsatsen, og 39,7 % af værkstederne svarer ”ved ikke”.
I spørgeskemaet har værkstederne haft mulighed for at uddybe deres svar på
spørgsmålet om, hvorvidt resultatafhængig aflønning kan fremme indsatsen. Det er især
de værksteder, som har svaret ”nej” til at resultatafhængig aflønning kan fremme
beskæftigelsesindsatsen, der har brugt muligheden for at give uddybende svar. Nogle af
disse værksteder svarer, at den personlige motivation i arbejdet og muligheder for at
opnå en arbejdsidentitet er langt vigtigere grunde til at komme i arbejde uden for det
beskyttede værksted end de økonomiske gevinster ved arbejdet. Resultatafhængig
aflønning kan derfor ikke i sig selv fremme etablering af job uden for det beskyttede
værksted. Andre svarer, at målgruppen for beskæftigelsestilbuddet ikke vil kunne
varetage et job på selvstændige vilkår eller at målgruppen i forvejen har store
vanskeligheder og kræver en kontinuerlig indsats, hvorfor værkstederne svarer ”nej” på
spørgsmålet. Det fremgår også af værkstedernes svar, at økonomiske incitamenter vil
have en kortsigtet virkning i indsatsen for at få borgere i beskæftigelse uden for
rammerne af de beskyttede værksteder. Nogle af de værksteder, som har
beskæftigelsestilbud til sindslidende, påpeger, at resultatafhængig aflønning ikke kan
bruges som beskæftigelsesfremmende instrument, fordi disse job vil være på
arbejdsmarkedsvilkår, som betyder uhensigtsmæssig stress, som målgruppen ikke vil
kunne håndtere.
49 I spørgeskemaet er beskæftigelse defineret som fleksjob, job med løntilskud samt enkel- og
gruppeplacering.
- 39 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
Nogle af de værksteder, som har svaret ”ja” til, at resultatafhængig aflønning fremmer
beskæftigelsesindsatsen mener, at en højere løn vil øge motivationen for at komme i
arbejde uden for det beskyttede værksted. Andre mener, at resultatafhængig aflønning
vil gøre beskæftigelsesindsatsen for borgerne mere individuel, og at det vil sikre
borgerne en bedre løn for deres arbejdsindsats.
Endelig fremgår også af begrundelserne, at resultatafhængig aflønning kan bidrage til at
ændre de personalemæssige holdninger til beskæftigelsesindsatsen, som findes på
værkstederne.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kun godt 10 % af de værksteder, der har besvaret
spørgsmålet, har indgået aftale med kommunerne om resultatafhængig aflønning. At så
få har indgået aftale om resultatafhængig aflønning afspejles måske i, at knap 40 % af
værkstederne svarer ”ved ikke” på spørgsmålet om, hvorvidt resultatafhængig aflønning
kan fremme indsatsen med at etablere job uden for det beskyttede værksted. Ingen af
disse værksteder, har uddybet deres svar på dette spørgsmål.
Godt 1/5 af værkstederne mener, at resultatafhængig aflønning kan fremme indsatsen
med at etablere job uden for det beskyttede værksted 50 . Hovedparten af værkstederne er
altså negative overfor eller usikre på, om resultatafhængig aflønning kan fremme
indsatsen med at etablere job uden for det beskyttede værksted. Dette kan illustreres ved
følgende udtalelse fra et værksted: ”Fordi, vi arbejder med mennesker, ikke maskiner
og vores indsats skal ikke være bundet op på antal job vi skaber men kvaliteten af vores
arbejde.”
4.3 Beskæftigelsesindsatsen
Der findes forskellige virkemidler i forhold til at få personer visiteret til beskyttet
beskæftigelse placeret på arbejdsmarkedet uden for det beskyttede værksteds matrikel
eller ansat i job med løntilskud på det ordinære arbejdsmarked. Men en forudsætning
herfor er, at man kender de rette virkemidler og at kommunerne vil betale for dem. Et af
de interviewede værksteder siger, at så snart en borger er tilkendt førtidspension, gøres
der ikke en indsats for at skabe mulighed for, at borgeren udvikler sine kompetencer
med henblik på at opnå beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Værkstederne har allerede
ressourcerne til at arbejde med borgeren og skabe tilknytning til arbejdsmarkedet, men
hvis der kræves tilskud, for at etablere en ansættelse, eller hvis der skal føres tilsyn med
borgeren, oplever værkstedet ofte manglende opbakning fra det kommunale system til
at finde de nødvendige midler og paragraffer, der skal til for at støtte op om
beskæftigelsesindsatsen. I det kommende afsnit ser vi nærmere på muligheder og
barrierer i lovgivningen i forhold til at flytte personer visiteret til beskyttet
beskæftigelse ud på det ordinære arbejdsmarked
50 I spørgeskemaet er beskæftigelse defineret som fleksjob, job med løntilskud samt enkel- og
gruppeplacering.
- 40 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
4.3.1 Indtjeningskrav
Da vi forud for undersøgelsen havde hørt, at der i lovgivningens indtjeningskrav 51 til
virksomhederne, evt. kunne være en barriere, stillede vi i spørgeskemaundersøgelsen
værkstederne spørgsmålet om, de mener, at indtjeningskrav til værkstederne kan udgøre
en sådan barriere. Alle værksteder har besvaret spørgsmålet, og her vurderer 25% af
værkstederne, at indtjeningskrav til institutionerne kan udgøre en barriere, mens 69,1%
ikke mener, at indtjeningskravet udgør en barriere. 5,9% af værkstederne har svaret
”ved ikke”. Størstedelen af værkstederne mener således ikke, at indtjeningskravet er en
hindring i indsatsen for at få visiterede personer i beskæftigelse uden for rammerne af
det beskyttede værksteds matrikel. Denne vurdering stemmer overens med den
opfattelse, som vi har fået i forbindelse med vores studiebesøg forud for undersøgelsen.
4.3.2 Relevante tilbud
En anden barriere for beskæftigelsesindsatsen kan være, hvis de beskyttede værksteder
har problemer med at finde relevante tilbud, som er i stand til at imødekomme de
visiterede personers behov. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 16,9% af værkstederne
ikke har problemer med at finde relevante beskæftigelsestilbud til målgruppen. De har
et bredt samarbejde med det lokale erhvervsliv, og virksomhederne, som værkstederne
kontakter, er meget positivt indstillede overfor at ansætte personer i job med løntilskud.
Dernæst kommer, at 29,2% af værkstederne oplyser, at de i ringe grad har problemer
med at finde et tilbud. De værksteder, som har benyttet muligheden for at uddybe deres
svar, angiver, at de har få placeringer uden for systemet, bl.a. fordi mange af de
visiterede borgere ikke er interesserede i at komme i beskæftigelse uden for rammerne
af det beskyttede værksted. Det skaber et mindre behov for at finde virksomheder uden
for det beskyttede værksted. En anden begrundelse for i ringe grad at have problemer
med at finde relevante tilbud, er, at værkstederne er placeret i lokalområdet, hvor der er
stor interesse for at indgå samarbejdsaftaler eller at lokalområderne er kendetegnet ved
stor rummelighed.
16,9% af værkstederne vurderer, at de i høj grad har problemer med at finde relevante
tilbud. De værksteder, som har uddybet deres svar, angiver, at stort set alle visiterede
borgere har brug for store pædagogiske ressourcer for at producere noget på
arbejdsmarkedet. Det fremgår også af værkstedernes svar, at der i forhold til
sindslidende, som er en del af målgruppen for den beskyttede beskæftigelse, stadig er
mange fordomme om, hvad en sindslidelse er, og at der mangler ressourcer til at skabe
og vedligeholde kontakt til lokale virksomheder, der måske ville være villige til at indgå
en aftale om et beskæftigelsestilbud.
29,2% af værkstederne har i nogen grad problemer med at finde relevante tilbud. Her
fremgår det, at nogle værksteder har et godt samarbejde med erhvervslivet, men at kun
få visiterede borgere kan magte at komme i praktik eller job uden for det beskyttede
værksted. Andre værksteder angiver, at det kan være svært at finde virksomheder, som
kan rumme målgrupperne for tilbud om beskyttet beskæftigelse og at arbejdsgiverne
51 Lov om social service § 106, stk. 1. og 2
- 41 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
ikke har mulighed for at følge op på en enkeltes trivsel i virksomheden på grund at det
øvrige arbejdspres.
At netop spørgsmålet om at finde de relevante tilbud, der matcher målgruppens behov
kan være en barriere i forhold til beskæftigelsesindsatsen, bekræftes af de interviewede
virksomheder. Det fremgår af svarene fra de interviewede værksteder, at de modtager
flere borgere med særlige behov/tunge behov, men at man ikke generelt kan sige noget
om, hvorvidt det er lettere at opnå beskæftigelse for bestemte handicapgrupper end for
andre. Et par af værkstederne svarer, at for personer med psykiske handicap, personer
med udviklingshæmning og til dels også personer med hjerneskader ligger muligheden
for at få beskæftigelse på arbejdsmarkedet langt væk.
Den overordnede konklusion er, at værkstederne vurderer at have et godt samarbejde
med virksomhederne. Men der kan være problemer med at matche målgruppen for den
beskyttede beskæftigelse med de krav, der stilles på en virksomhed. I forhold til de
visiterede til den beskyttede beskæftigelse så kræver det mange ressourcer at få det til at
fungere med ”udplacering” på virksomhederne og nogle af de beskyttede værksteder
mener ikke, at der er tilstrækkelige ressourcer til dette arbejde.
4.3.3 Redskaber til at vurdere arbejdsevnen
Der findes forskellige former for redskaber og mange forskellige arbejdsformer, som de
beskyttede værksteder kan anvende i forhold til beskæftigelsesindsatsen for de
visiterede personer.
I spørgeskemaet er værkstederne bedt om at angive, hvilke af følgende redskaber de
anvender til at vurdere arbejdsevnen hos de visiterede borgere: ”Udviklingssamtale”,
”Intern handleplan”, ”Praktik uden for det beskyttede værksted” og ”Andet”. Samtlige
værksteder har besvaret spørgsmålet. 70,6 % af værkstederne oplyser, at de afholder
udviklingssamtaler med de visiterede personer, 76,5 % af værkstederne udarbejder
interne handleplaner for den enkelte person, og 58,8 % bruger praktikophold uden for
det beskyttede værksted til at vurdere personernes arbejdsevne. Størstedelen af
værkstederne anvender således oftest udviklingssamtaler og interne handleplaner til at
vurdere arbejdsevnen, mens praktik udenfor det beskyttede værksted anvendes som
redskab på lidt over halvdelen af værkstederne.
Spørgeskemaundersøgelsen giver ikke mulighed for at vurdere, hvorfor værkstederne i
højere grad bruger udviklingssamtaler og interne handleplaner end praktik uden for det
beskyttede værksted benyttes som redskab til at vurdere arbejdsevnen. Nogle af de
interviewede værksteder vurderer, at for borgere i beskyttet beskæftigelse handler det
lige så meget om at fokusere på de personlige og sociale færdigheder, som den rent
faglige dimension af arbejdet, hvorfor praktikforløb er knapt så udbredt. Og det er
vigtigt, at borgerne kender deres egne styrker og svagheder, inden de påbegynder et
praktikforløb uden for værkstedet. Her nævner et værksted udviklingssamtalerne som et
vigtigt redskab til dette. Kun et enkelt værksted svarer, at det er vanskeligt at indgå
aftaler med private virksomheder i området og begrunder dette med, at praktikforløbene
kræver en del opfølgning for at fungere, og værkstedet vurderer derfor, at
udviklingssamtaler og interne handleplaner anvendes oftest.
- 42 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
Samtlige af de interviewede værksteder har eller har haft personer i praktik uden for det
beskyttede værksteds rammer. Værkstederne vurderer, at praktikforløbet bidrager til at
afklare, hvilke arbejdsopgaver borgeren er i stand til at varetage, og hvilke faglige såvel
som sociale aspekter af borgerens arbejdsliv, som personalet på værkstederne skal
fokusere på. Derudover vurderer værkstederne samstemmigt, at praktikforløbet også er
en god måde hvorpå borgeren bliver bekendt med, hvad det vil sige at indgå på en
arbejdsplads, og om de ønsker vedkommende har for sit arbejdsliv i det hele taget er
realistiske.
Forsøgsprojektet NextJob 52 , der blev gennemført i de tidligere Frederiksborg og
Københavns Amter, viser, at praktikforløb uden for rammerne af det beskyttede
værksted, kan udgøre et væsentligt delelement i forhold til afklaring og udvikling, i
bestræbelsen på at opkvalificere den enkelte borger til at varetage et arbejde inden for
rammerne af det ordinære arbejdsmarked. Evalueringen af Projekt NextJob 53 i det
tidligere Frederiksborg Amt, viser imidlertid, at vejen fra det beskyttede værksted til det
ordinære arbejdsmarked ikke nødvendigvis er en lineær proces, hvor medarbejderen går
fra kursus til praktik til job på arbejdsmarkedet. Det kan til tider være nødvendigt at
vende tilbage til det beskyttede værksted for en tidsbegrænset periode inden evt. næste
praktikophold, hvilket kan indikere et behov for og ønske hos de visiterede borgere om
et fleksibelt system, hvor der er mulighed for at tilrettelægge kursus og praktikforløb, så
den enkelte borger kan udvikle sig i eget tempo.
På spørgsmålet om, hvilke redskaber der anvendes i vurderingen af arbejdsevnen, har
19,1% af værkstederne benyttet svarmuligheden ”Andet”. Her angives følgende:
• Interne praktikforløb til at vurdere personens arbejdsevne
• Medarbejdersamtaler med henblik på udarbejdelse af en individuel handleplan
eller med henblik på det psykiske arbejdsmiljø
• Udarbejdelse af ressourceprofiler eller skemaer for personens arbejdsevne,
herunder også i samarbejde med borgeren
• Udarbejdelse af kompetencebeviser
• Observationer af arbejdsduelighed og sociale kompetencer
• Arbejdsprøvning, etablering af job med løntilskud eller uddannelse af
personalet til jobkonsulenter
• Et enkelt værksted angiver undervisning af medarbejderne individuelt eller i
grupper som redskaber til at vurdere arbejdsevnen.
52 Elvang et al. 2004 & Ertmann og Sieling 2002
53 Omfatter en registreringsundersøgelse af de 93 borgere som har deltaget i projektet,
- 43 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
4.3.4 Samarbejde med lokale virksomheder
I vejledningen 54 omfatter tilbud om beskyttet beskæftigelse ikke kun beskæftigelsesaktiviteter,
der foregår på beskyttede værksteder, men også aktiviteter:
”… der kan etableres under andre organisatoriske rammer, som f.eks. i forbindelse med
andre offentlige tilbud. Det kan være i tilknytning til boformer for personer med nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, og det kan være i tilknytning til forsorgshjem,
væresteder, varmestuer og sociale caféer m.v.”. Vejledningen giver også mulighed for,
at beskyttet beskæftigelse organiseres: ”… i private virksomheder. Det kan ske ved at
udstationere en gruppe personer fra et beskyttet værksted til en virksomhed i stedet for
at flytte produktionen fra virksomheden til et beskyttet værksted, og det kan også ske ved
at indgå en aftale med en virksomhed om oprettelsen af én eller flere beskyttede
enkeltpladser i virksomheden på nærmere aftalte vilkår.”
Centrets spørgeskemaundersøgelse viser, at 55,9% af værkstederne har lokale
virksomhedsaftaler, 30,9% af værkstederne har ikke lokale virksomhedsaftaler, og
13,2% har ikke aftaler på nuværende tidspunkt, men har planer om det. Set i lyset af
vejledningens opfordring om, at etablere beskæftigelse uden for det beskyttede værksted
er det positivt, at lidt over halvdelen af værkstederne allerede har indgået aftaler med
lokale virksomheder om specielle beskæftigelsesforløb. Det er samtidig
bemærkelsesværdigt, at ud af den resterende gruppe er det kun 13,2% af værkstederne,
der har planer om at indgå aftale med lokale virksomheder om særlige
beskæftigelsesforløb, når vejledningen 55 netop åbner for, at tilbud om beskyttet
beskæftigelse kan etableres uden for rammerne at de beskyttede værksteder, fx i private
virksomheder. Forklaringen kan være, at den tidligere vejledning fra Socialministeriet,
som havde virkning indtil 31. december 2006 ikke så direkte opfordrede til, at flytte den
beskyttede beskæftigelse ud fra det beskyttede værksteds matrikel.
I spørgeskemaundersøgelsen er værkstederne bedt om at angive, om de inden for de
sidste to år har opprioriteret brugen af jobplacering uden for det beskyttede værksted for
hver enkelt af følgende placeringsmuligheder: Job med løntilskud til førtidspensionister,
fleksjob, enkeltplacering uden for det beskyttede værksted og gruppeplacering uden for
det beskyttede værksted. Besvarelserne viser, at enkeltplacering og gruppeplacering er
blevet opprioriteret hos 75% af værkstederne. Job med løntilskud er opprioriteret hos
50% af værkstederne, mens fleksjob er blevet opprioriteret på 16,7% af værkstederne.
Her må det bemærkes, at såfremt der er tale om job med løntilskud og fleksjob, er
personen ikke længere visiteret til beskytte beskæftigelse, men overført til
bestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik om job med løntilskud til
førtidspensionister og fleksjob.
Af de værksteder, som har lokale virksomhedsaftaler, har 77,1% opprioriteret
enkeltplacering inden for de sidste to år, og samme procentsats gør sig gældende for
opprioriteringen af gruppeplacering. Godt halvdelen af værkstederne (51,4%) har
desuden opprioriteret job med løntilskud til førtidspensionister inden for de sidste to år.
54 Vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud m.v. til voksne, punkt 226
55 Vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud m.v. til voksne, punkt 226
- 44 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
Det er ikke så bemærkelsesværdigt, at størstedelen af værkstederne, 82,9%, svarer ”nej”
til at have opprioriteret fleksjob som led i deres beskæftigelsesindsats for målgruppen,
idet visitation til fleksjob kræver, at den pågældende person har minimum 1/3
arbejdsevne. Som tidligere nævnt svarer de fleste værksteder, at der er kommet en større
fokus på, at arbejdsmarkedet skal være rummeligt, og at gruppen af borgere med særlige
behov er vokset, fordi flere borgere nu placeres direkte i beskæftigelsestilbud uden for
det beskyttede værksted. På denne baggrund virker det sandsynligt, at værkstederne
ikke har valgt at prioritere fleksjob som en del af deres beskæftigelsesindsats, fordi de
fleste borgere, som nu visiteres til et tilbud om beskyttet beskæftigelse, ikke vil være i
stand til at varetage et fleksjob. Værkstedernes vurdering af, hvilke ændringer der er
sket i gruppen af visiterede borgere, kan også være en forklaring på, at kun ca.
halvdelen af værkstederne har valgt at opprioritere job med løntilskud til
førtidspensionister som et led i deres beskæftigelsesindsats for målgruppen.
Af de værksteder, som ikke har aftaler med lokale virksomheder om specielle
beskæftigelsesforløb for målgruppen, har 71,4% opprioriteret enkeltplacering uden for
det beskyttede værksted inden for de sidste to år. Den samme procentsats gør sig
gældende for opprioriteringen af gruppeplacering. 71,4 % af disse værksteder har
prioriteret job med løntilskud. Indsatsen for at få visiterede personer i fleksjob er lav
(14,3%), hvilket også var tilfældet med værksteder, som har indgået aftaler med
virksomheder i lokalområdet.
Det er værd at bemærke, at procentsatserne for opprioritering af enkeltplacering på
værksteder med lokale virksomhedsaftaler og uden lokale virksomhedsaftaler, ligger
meget tæt på hinanden: 77,1% for enkeltplacering for værksteder med aftaler og 71,4%
gruppeplacering for værksteder uden aftaler. Samme procentsatser gør sig gældende
med hensyn til gruppeplacering. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at værksteder
uden lokale virksomhedsaftaler i højere grad har opprioriteret job med løntilskud for
førtidspensionister (71,4% af værkstederne) end værksteder med lokale
virksomhedsaftaler (51,4 % af værkstederne).
4.3.5 Anvendelse af støtteperson
Karakteristisk for gruppen af personer, som visiteres til beskyttet beskæftigelse er, at de
ofte, for at kunne fungere i jobbet, har brug for en støttepersonordning.
Lovgivningsmæssigt har der gennem en lang årrække i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. været mulighed for at bevilge personlig assistance i
forbindelse med ordinær ansættelse på arbejdsmarkedet eller i forbindelse med
ansættelse i en løntilskudsordning. Fra 1. juli 2007 er denne ordning ændret, så det nu
også er muligt at bevilge personlig assistancen til personer med psykiske
funktionsnedsættelser. Men der er ikke i lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. mulighed for at bevilge personlig assistance til personer, der er visiteret til
beskyttet beskæftigelse.
I spørgeskemaundersøgelsen er værkstederne spurgt, om de ofte, sjældent eller aldrig
bruger støttepersoner, når visiterede personer placeres i job med løntilskud, fleksjob,
enkeltplacering eller gruppeplacering. Undersøgelsen viser, at når værkstederne placerer
borgere i beskæftigelse uden for det beskyttede værksted, anvendes støttepersoner oftest
- 45 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
i forbindelse med job med løntilskud til førtidspensionister eller ved enkeltplaceringer
(hhv. 50% og 43,6%). Derimod svarer 58,3% af værkstederne, at de aldrig bruger
støttepersoner i forbindelse med fleksjob, og 51,3% af værkstederne svarer, at de aldrig
bruger støttepersoner i forbindelse med gruppeplaceringer.
To danske forsøgsprojekter 56 peger også på, at støttepersoner har en afgørende
betydning for, hvordan udplaceringen af borgere visiteret til beskyttet beskæftigelse på
det ordinære arbejdsmarked forløber. I disse projektet har jobkonsulenter stået for at
etablere praktikaftaler med virksomheder, og de har stået for at opkvalificere den
enkelte borger til gennem kurser at kunne varetage forskellige arbejdsopgaver.
Projekterne, der har haft til formål at understøtte muligheden for, at borgere i beskyttet
beskæftigelse har opnået tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, peger på, at
jobkonsulenten har en vigtig funktion i at forberede, støtte og rådgive den enkelte
borger og selve arbejdspladsen. Jobkonsulenterne har afgørende betydning for, hvordan
de borgere, som har været i praktik, er blevet integreret. Jobkonsulenterne har desuden
stor betydning for, at arbejdsgiverne får den rette information om borgerens
funktionsniveau, og at arbejdsgiveren kan henvende sig på et senere tidspunkt, hvis der
opstår problemer af forskellig art. Samme konklusioner drages i en norsk rapport 57 , der
har til formål at undersøge hvilke faktorer og betingelser, der har indflydelse på
muligheden for at finde og fastholde job for personer med udviklingshæmning. Her har
casestudier af personer med udviklingshæmning i ordinært arbejde vist, at kontinuerlig
vejledning og opfølgning fra en jobcoach ikke kun er vigtig i den første fase på det
ordinære arbejdsmarked, men også senere, når arbejdstageren er "kørt ind."
En støtteperson er således først og fremmest vigtig for, at borgeren modtager støtte og
rådgivning for at kunne varetage et arbejde inden for rammerne af det ordinære
arbejdsmarked, men er også vigtig i forhold til at "klæde arbejdsgiverne på" til at
ansætte borgere fra beskyttede værksteder.
Et af de interviewede værksteder påpeger også betydningen af at have jobkonsulenter
tilknyttet den beskyttede beskæftigelse. Værkstedet har to jobkonsulenter ansat til at
varetage beskæftigelsesindsatsen, som varetager et udvidet tilsyn med de borgere, som
er i beskæftigelse uden for værkstedet. De samme jobkonsulenter, som har skabt
kontakt til virksomheden, er også kontaktperson mellem den enkelte borger og
virksomheden, og både borgere og arbejdsgivere kan altid henvende sig til
jobkonsulenten, hvis der opstår spørgsmål eller konkrete problemer. Værkstedet
vurderer desuden, at en vigtig forudsætning for, at borgere, som tidligere har haft
beskæftigelse på et beskyttet værksted, kan fastholde beskæftigelse på det ordinære
arbejdsmarked, er, at de indgår i netværk med borgere fra samme værksted. Værkstedet
arrangerer derfor netværksmøder for de borgere, som tidligere har været på det
beskyttede værksted, men som nu er i beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Det
at være sammen med andre i samme situation som en selv, er meget vigtigt for denne
gruppe borgere:
56 Elvang et al. 2004 & Ertmann og Sieling 2002
57 Olsen, Terje (2006): ”En helt vanlig jobb En studie av utviklingshemmede i arbeidslivet”,
Nordlandsforskning NF-rapport nr. 6/2006.
- 46 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
”Netværket bliver også brugt til at diskutere forskellige ting. På et netværksmøde
diskuterede vi uskrevne regler på arbejdspladsen, fx at man skal huske at sige
godmorgen, eller hvilke hensyn man skal tage, når man spiser i kantinen, for nogle af
brugerne er præget af den institutionskultur, de kommer fra. Og det at man bare er
sammen med andre i samme situation som en selv, er meget vigtigt.”
4.4 De beskyttede værksteders vurdering af væsentlige udfordringer
i forhold til personer i beskyttet beskæftigelse
Spørgsmålet er, hvad der skal til for at sikre, at personer i beskyttet beskæftigelse ikke
placeres på et beskyttet værksted for livstid, men tilbydes de udfordringer og tilbud,
som er de rette set i forhold til personernes udvikling, behov og arbejdsevne. Vi har
derfor bedt værkstederne forholde sig til nedenstående udsagn og prioritere dem i
forhold til hinanden.
62,1 % af virksomhederne vurderer, at det at finde eller udvikle tilbud, som egner sig til
målgruppen, er en meget væsentlig udfordring. 63,1 % af værkstederne vurderer, at det
at finde virksomheder, som er tilstrækkelige rummelige til målgruppen er en meget
væsentlig udfordring.
I forhold til udsagnet om at finde medarbejdere til at varetage beskæftigelsen, finder
værkstederne ikke, at dette er så væsentlig en udfordring, idet hovedparten af
værkstederne giver dette en middelværdi. Der er stor forskel på, hvordan de enkelte
værksteder vurderer udsagnet om at opkvalificere medarbejdere til at varetage
beskæftigelsesindsatsen. Her er der en generel spredning blandt værkstederne fra at
tillægge det en stor værdi til at tillægge det en middelværdi. Kun ganske få værksteder
anser det for at have en meget ringe værdi.
De interviewede værksteder giver forskellige vurderinger af, hvorvidt personalet har de
rette kvalifikationer til at varetage beskæftigelsesindsatsen. De værksteder, som
vurderer at personalet mangler kvalifikationer, giver forskellige begrundelser for dette.
Et værksted svarer, at det er nødvendigt at efteruddanne personalet for at sikre
ressourcerne til at varetage beskæftigelsesindsatsen. Tidligere handlede det udelukkende
om at varetage et beskæftigelsestilbud, men når borgerne skal i praktik, er det
nødvendigt også at arbejde med andre aspekter af det at have et arbejde. Tidligere havde
en stor del af personalet en håndværksmæssig baggrund, men hvis beskæftigelsesindsatsen
skal lykkes, skal personalet også være uddannet i at arbejde med de sociale
aspekter af arbejdslivet. Vurderingen er også, at arbejdsmarkedsrettet indsats er noget
nyt for personalet på de beskyttede værksteder, og personalegruppen med tiden vil
oparbejde flere erfaringer, som vil kvalificere indsatsen yderligere. Et andet værksted
svarer, at personalet delvist er klædt på til at varetage indsatsen, men at der også er brug
for kompetenceudvikling med henblik på at ansætte handicapguider og at etablere
jobkonsulentordninger.
- 47 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
Bilag
Spørgeskemaundersøgelse om beskyttet beskæftigelse §103
Arbejdssted
1. Hvad er dit navn___________________(evt. kontaktoplysninger)
2 Hvor er du ansat ___________________ (institutionens navn)
3.
Hvor mange faste medarbejdere er der tilknyttet dit arbejdssted __________
(fuldtidsansatte)
4. Hvor mange borgere er visiteret til det beskyttede værksted_______________
Visitation og opfølgning
5. Har du indtryk af, at kommunen anvender arbejdsevnemetoden som grundlag for visitationen
til beskyttet beskæftigelse (kun borgere visiteret efter 1. januar 2003)
□ Ja □ Nej □ Ved ikke
6. Har kommunen løbende opfølgning med henblik på at vurdere, om §103 tilbuddet er det rette
til borgeren
Ja □, hvis ja, hvor ofte_____ (mdr.) □ Nej □ Ved ikke
Hvis ja, hvor ofte
- 48 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
7.
Udarbejder I internt handleplaner for borgerens forløb på det beskyttede værksted
□ Ja
□ Nej
8. Bidrager I til borgerens kommunale handleplan (Servicelovens §141)
□ Ja □ Nej □ Ved ikke
Samarbejde med kommunen
9. Har kommunen efter din vurdering en klar politisk linie for personer i beskyttet beskæftigelse
□ Ja □ Nej □ Nej, har endnu ikke udfærdiget politikken □ Ved ikke
10. Hvilke af nedenstående tiltag kendetegner bedst den kommunal politiske udmelding om jeres
indsats over for borgere i beskyttet beskæftigelse (Du bedes vægte udsagnene i forhold til
hinanden fra 1 – 4, hvor 1 er den vigtigste ).
□
□
□
□
□
□
Enkeltplacering
Gruppeplacering
Fleksjob
Ansættelse med løntilskud
Ingen
Ved ikke
11. Er der efter din vurdering sket en ændring efter 1. januar 2003 i visiteringen af borgere til
beskyttet beskæftigelse (persongruppens arbejdsevne)
□ Ja □ Nej □ Ved ikke
- 49 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
Hvis ja, hvordan:______________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
12. Er der indgået aftale med kommunen om resultatafhængig aflønning, når I får en borger i
beskæftigelse (Ved beskæftigelse skal forstås fleksjob, job med løntilskud, enkelt – og
gruppeplacering).
□ Ja □ Nej
13. Vurderer du, at resultatafhængig aflønning kan fremme indsatsen med at etablere job inden for
områderne job med løntilskud og fleksjob
□ Ja □ Nej □ Ved ikke
Uddyb gerne hvorfor/hvorfor ikke: ____________________________________________
___________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________
Beskæftigelsesindsats
14. Hvilke af følgende redskaber anvender I til at vurdere den enkelte borgers arbejdsevne
□
□
□
Udviklingssamtale
Intern handleplan
Praktik uden for det beskyttede værksted
□ Andet__________________
Uddyb gerne hvordan__________________________________________________________
____________________________________________________________________________
- 50 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
____________________________________________________________________________
15. Har I aftaler med virksomheder i lokalområdet om specielle beskæftigelsesforløb i jeres indsats
over for målgruppen, fx enkelt - eller gruppeplacering
□
□
□ Nej
Ja
Nej, men har planer om det
16. Har I opprioriteret brugen af jobplacering uden for det beskyttede værksted inden for de
seneste 2 år
Job med løntilskud til førtidspensionister □ Ja □
Nej
Fleksjob □ Ja □ Nej
Enkeltplacering uden for det beskyttede værksted (matriklen) □ Ja □
Nej
Gruppeplacering uden for det beskyttede værksted (matriklen) □ Ja □
Nej
Andet____________________
17. Er værkstedets indtjeningskrav en barriere for at bringe borgere i beskæftigelse uden for
institutionens beskyttede værksted (matriklen)
□ Ja
□ Nej □ Ved ikke
18. Hvor ofte anvender I støtteperson, fx coach eller mentor, ved placering af borgere uden for det
beskyttede værksted (matriklen)
Job med løntilskud til førtidspensionister □ Ofte □ Sjældent □ Aldrig
Fleksjob
Enkeltplacering
□ Ofte □ Sjældent □ Aldrig
□ Ofte □ Sjældent □ Aldrig
- 51 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
Gruppeplacering
□ Ofte □ Sjældent □ Aldrig
19. Har I problemer med at finde relevante tilbud, som er i stand til at imødekomme borgernes
behov
□
□
□
□
□
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
Uddyb gerne hvorfor:___________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
Fremtidige udfordringer
20. I hvilken grad vurderer I følgende forhold som væsentlige udfordringer i forhold til
borgere i beskyttet beskæftigelse (Du bedes vægte udsagnene i forhold til
hinanden fra 1 - 4, hvor 1 er den vigtigste).
□ At finde eller udvikle tilbud, som egner sig til målgruppen
□ At finde virksomheder, som er tilstrækkelig rummelige til målgruppen
□ At finde medarbejdere til at varetage beskæftigelsesindsatsen
□ At opkvalificere medarbejderne til at varetage beskæftigelsesindsatsen
Du har nu været igennem alle spørgsmålene i spørgeskemaet. Tusind tak for din
deltagelse i vores undersøgelse.
- 52 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
Nedenfor kan du frit sige din mening og uddybe dine svar om dine oplevelser og
vurderinger af området for beskyttet beskæftigelse. Vi er meget interesseret i uddybende
kommentarer om beskyttet beskæftigelse. Kommentarer kan også sendes som e-mail til:
Tina Mou Jacobsen tmj@clh.k eller Lene Maj Pedersen på lmp@clh.dk.
______________________________________________________________________
__________
______________________________________________________________________
Tak for hjælpen
Center for Ligebehandling af Handicappede
Bredgade 25 F, 4. sal
1260 København K
- 53 -

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
Litteraturliste
Det Centrale Handicapråd (2005): ”Dansk Handicappolitiks Grundprincipper”.
Elvang, Birgit, Sigrid Hansen, Mai-Britt Herslund og Bo Ertmann (2004): ”Evaluering
af projekt Nextjob i Københavns Amt”, Teori og Metodecentret.
Ertmann, Bo og Vicki Sieling (2002): ”Evaluering af projekt Nextjob”, Teori og
Metodecentret.
Hegdal, Unni og Kirsten Thorsen (2007): ”Om betydningen av arbeid, dagsenter- og
aktivitetstilbud for mennesker med utviklingshemning”, SOR Rapport nr. 1, 2007.
Kielhofner, Gary (2001): ”Ergoterapi – det begrebsmæssig grundlag”, FADLs Forlag.
Nyberg, John og Puk Draiby, Socialt Udviklingscenter SUS (2005): ”Der er plads til os
derude. Brugernes mulighed for beskæftigelse uden for dagtilbuddets rammer”.
Olsen, Terje (2006): ”En helt vanlig jobb En studie av utviklingshemmede i
arbeidslivet”, Nordlandsforskning NF-rapport nr. 6/2006.
Rosenlund, Line (2007): ”Arbejdets betydning for identiteten” i ”VIPU Viden”, 1/2007,
Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning.
Sylvestersen, Janna (2007): ”Arbejdets betydning”, s. 279-296 i Liselotte Jensen, Lotte
Petersen og Gitte Stokholm (red.): ”Rehabilitering”, FADLs Forlag, 2007.
IFAU Institute for Labour Policy Evaluation: “Recruitment to sheltered employment.
Evidence from Samhall; a Swedish state-owned company”, Working Paper 2003:1.
Work Research Institute’s Occasional Papers: “Supported Employment or Segregated
Rehabilitation Vocational Rehabilitation and the Idea of “Rapid Job Placement” – A
literature review”, No. 2/2006.
- 54 -