Beskyttet beskæftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
beskyttede værksteder benytter sig af muligheden for at etablere beskæftigelsestilbud
uden for de beskyttede værksteder, hvilken indsats der gøres for at kvalificere borgere,
som er visiteret til beskyttet beskæftigelse, til at indgå på arbejdsmarkedet, samt i
hvilken udstrækning der gøres brug af de tilgængelige kompensationsordninger Dette
er nogle af de spørgsmål, som denne undersøgelse sætter fokus på.
Ifølge lovgivningen skal kommunerne i visitationen til beskyttet beskæftigelse tage
hensyn til, at tilbuddet opfylder de behov, som borgeren har, men kommunerne behøver
ikke at tage andre hensyn. Og det er ikke præciseret, hvilke behov der er tale om.
Derudover kan en del borgere i beskyttet beskæftigelse af forskellige årsager have svært
ved selv at udtrykke deres ønsker for indholdet af tilbuddet og tilknytningsgraden til det
ordinære arbejdsmarked. Spørgsmålet er derfor, i hvilken udstrækning borgere, som
visiteres til beskyttet beskæftigelse, kan vælge mellem forskelligartede tilbud og
tilkendegive deres ønsker for indholdet af tilbuddet. Det er dog ikke alle personer i
målgruppen for beskyttet beskæftigelse, som har en arbejdsevne, der gør dem i stand til
at varetage en jobfunktion på det ordinære arbejdsmarked. Derfor er det vigtigt, at der
fortsat er et beskyttet beskæftigelsestilbud til mennesker med handicap
Indsatsen for at skabe tilknytning til arbejdsmarkedet finder allerede sted i Danmark,
Norge og Sverige. Forsøgsprojekter viser, at det med opkvalificering, støtte og
vejledning er muligt at opnå beskæftigelse uden for de beskyttede værksteder for en stor
del af de borgere, som tidligere har arbejdet på beskyttede værksteder. Og langt
størstedelen heraf oplever det som positivt at komme ud på arbejdsmarkedet. 4
Nogle beskyttede værksteder har længe haft tilbud om beskyttet beskæftigelse uden for
de beskyttede rammer, og der er således allerede gjort en række erfaringer med, hvilke
hensyn der skal tages for at skabe og fastholde borgere i beskyttet beskæftigelse på det
ordinære arbejdsmarked; erfaringer som med Eva Kjer Hansens ord har udviklet og
skabt forbindelse til arbejdsmarkedet. Men det er uvist, i hvilken udstrækning sådanne
tiltag finder sted i alle kommuner og på alle beskyttede værksteder, og i hvilken
udstrækning lovgivningens muligheder er kendte og anvendte af det faglige personale
på værkstederne.
Det gælder generelt for området, at adgangen til arbejdsmarkedet ikke er den samme for
personer i beskyttet beskæftigelse som for alle andre. Ansættelsesvilkårene for personer
i beskyttet beskæftigelse er ikke de samme som for lønmodtagere generelt. Personer i
beskyttet beskæftigelse er visiteret til et tilbud i stedet for at være ansat hos en
arbejdsgiver. I forhold til aflønning og lønmodtagerrettigheder halter lovgivningen
stadig bagefter sammenlignet med de rettigheder, der gælder for lønmodtagere, som kan
fastholde job på ordinære vilkår. 5 Her er der brug for en revision af området, så det først
og fremmest kommer i samklang med det øvrige arbejdsmarked, og dernæst ikke
4 Elvang et al. (2004) Teori og Metodecentret, Ertmann og Sieling (2002), Teori og Metodecentret.
5 Beskyttet beskæftigelse var omdrejningspunkt for en temadrøftelse på et møde i Det Centrale
Handicapråd d. 20. september 2006, hvor særligt aflønning og lønmodtagerrettigheder blev diskuteret. Se
materiale fra mødet på: http://www.dch.dk/mat/dch-06-3.doc.
- 12 -