Beskyttet beskÃ¦ftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

More documents

Recommendations

Info

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken Forløbet for unge udviklingshæmmede, der forlader folkeskolen, har tidligere været meget forskelligt alt efter geografisk tilhørsforhold. Det har indtil vedtagelsen af lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov 34 været op til kommunalbestyrelserne og de tidligere amter at beslutte og definere indholdet af et ungdomstilbud efter undervisningspligtens ophør til unge med generelle indlæringsvanskeligheder. Nedenstående gennemgang af lovgivningen vil dels beskrive forholdene før 1. august 2007, da målgruppen for undersøgelsen alle vil have modtaget et uddannelsestilbud efter de gældende regler. Reglerne om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov efter 1. august 2007 vil også blive beskrevet, da udgangspunktet for de kommende brugere af de beskyttede værksteder, vil være et tilbud om uddannelsestilbud efter disse regler. 3.2.4.1 Lovgivningen Efter den undervisningspligtige alder er det hensigten at unge fortsætter i et ungdomsuddannelsesforløb, der giver adgang til en kompetencegivende uddannelse og dermed for mange en senere indtræden på arbejdsmarkedet. Kommunerne har en forpligtelse til at varetage undervisningen af unge udviklingshæmmede efter undervisningspligten er ophørt. Dette er udgangspunktet både før og efter vedtagelsen af lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Indtil 1. august 2007 fulgte det af lov om kompenserende specialundervisning for voksne 35 og med ændringerne til loven som følge af udmøntningen af kommunalreformen 36 , at kommunalbestyrelsen (tidligere amtsrådet) sørgede for, at personer med fysiske eller psykiske handicap kunne få undervisning eller specialpædagogisk bistand efter undervisningspligtens ophør. Undervisningen skulle sigte mod at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap. I tilknytning hertil kunne der etableres undervisning, som blev tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap. Der var også mulighed for, at regionsrådet kunne oprette og drive særlige ungdomsuddannelsesforløb, hvis det fremgik af rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen. Tilbud til unge med generelle indlæringsvanskeligheder før 1. august 2007 Det fremgår af lovforslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, 37 at Undervisningsministeriet i 2005 som følge af regeringsaftalen fra juni 2004 om en strukturreform iværksatte en kortlægning af voksenspecialundervisningen. Kortlægningen resulterede i rapporten ”Kortlægning af specialundervisning for 34 Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. 35 Bekendtgørelse nr. nr. 658 af 3. juli 2000 af lov om specialundervisning for voksne, senest ændret ved lov nr. 592 af 24. juni 2005, § 2 36 Lov nr. 592 af 24. juni 2005, § 2 Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår specialundervisning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.) 37 L 196 2006-07 Forslag til lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. - 30 -
Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken voksne” 38 . Det fremgår af rapporten, at amtskommunernes tilbud om et ungdomsuddannelsesforløb i de fleste tilfælde var af et til tre års varighed med et ugentligt timetal på mellem 10 og 30 timer. De fleste amtskommuner (10 amtskommuner) havde dog tilbud med ugentlige timetal på over 21 timer. Nogle amtskommuner gav kun ungdomsuddannelsesforløbet som kortvarende kursustilbud eller tilbud i tilknytning til sociale tilbud. Tilbuddet om et ungdomsuddannelsesforløb er hovedsageligt givet til unge udviklingshæmmede. Herudover er tilbuddet givet til andre unge med særlige behov. Denne gruppe omfatter unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Med kommunalreformen overtog kommunalbestyrelserne amtsrådenes forpligtelse til at sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap efter undervisningspligtens ophør kan få specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap, I evalueringen ”Specialundervisning for voksne 39 ” evalueres de tidligere amters tilbud til unge med generelle indlæringsvanskeligheder, herunder udviklingshæmmede. Målgruppen er unge, som på ingen måde vil kunne følge nogle af de ordinære ungdomsuddannelser. Evalueringen viser, at der kun i tre af de tidligere amter har været en formuleret politik om, at unge med generelle indlæringsvanskeligheder har ret til et længerevarende ungdomstilbud. I syv af de tidligere amter har der været kombinerede undervisnings- og botilbud, som har været lands- eller landsdelsdækkende. Længden af ungdomstilbuddene varierede fra et etårigt forløb i Ribe Amt til et forløb på op imod fire år i Københavns Amt. Halvdelen af amterne har tilbudt et toårigt undervisningsforløb, hvor forløbene i nogle amter har været tilrettelagt efter en klippekortsmodel, der kan fordeles over en årrække. På tidspunktet for evalueringen fandtes der ingen fælles standarder for tilbuddet til unge med generelle indlæringsvanskeligheder, hvilket betød store forskelle på tilbuddenes indhold og længde amterne imellem. Derudover var der store forskelle i amternes definition af målgruppen for tilbuddene, og hvor stor en del af målgruppen der reelt var omfattet af tilbuddene i praksis. Tilbuddene i nogle amter kunne eksempelvis ikke rumme unge med multiple funktionsnedsættelser. Evalueringen viser, at amterne øst for Storebælt samt Viborg Amt har tilbud til unge mellem 16 og 21 år eller umiddelbart efter undervisningspligtens ophør. I Fyns, Ribe, Århus, Vejle og Ringkøbing Amter får unge først tilbud om undervisning ved det 18. år. Ribe Amt har eksplicit formuleret, at tilbuddet først skal gives ved det 18. år. I de amter, hvor tilbuddet til unge først gives ved det 18. år, opstår der et vakuum i undervisningsforløbet. Manglen på direkte overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse betyder, at mange unge aldrig har fået et ungdomstilbud. Og det faktum, at mange kommuner har valgt ikke at tilbyde et 11. skoleår, har kun bidraget til det eksisterende vakuum i undervisningsforløbet. 38 Rambøll, november 2005. 39 Danmarks Evalueringsinstitut, 2003, s.95-123 - 31 -
Page 1 and 2: Beskyttet beskæftigelse - et overs
Page 3 and 4: Indhold ARTIKEL FRA STATUSBERETNING
Page 29: Beskyttet beskæftigelse - et overs

Beskyttet beskÃ¦ftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?