Beskyttet beskæftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
arbejdsmarkedet ikke vil være relevant eller meningsfuld, og for dem vil varetagelsen af
et arbejde kun kunne foregå på de beskyttede værksteder.
Ligebehandlingsprincippet betyder, at personer med funktionsnedsættelser kompenseres
for deres funktionsnedsættelser og gives mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet på
lige fod med andre. På lige fod betyder ikke på samme måde. Ligebehandling betyder, at
personer med funktionsnedsættelser bliver kompenseret, så det i videst mulige omfang
bliver muligt at varetage arbejdsopgaver på/eller i tilknytning til det ordinære
arbejdsmarked. Kompensationen kan ske på forskellige måder. Det kan fx være
tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver i en virksomhed, vejledning i at udføre bestemte
arbejdsopgaver eller vejledning i de mere sociale aspekter i at indgå på en arbejdsplads.
Princippet om sektoransvarlighed betyder i denne sammenhæng, at de myndigheder og
institutioner, som er involveret i varetagelsen af den beskyttede beskæftigelse, skal
inddrages og har et ansvar for at skabe størst mulig tilknytning til arbejdsmarkedet for
personer, som er visiteret til beskyttet beskæftigelse.
3.1.3 Et arbejdsliv på lige fod med andre
For de fleste personer i beskyttet beskæftigelse ligger deres relation til arbejdsmarkedet
i skæringspunktet mellem politiske målsætninger, juridiske rettigheder og markedets
mekanismer. De politiske målsætninger er dels nedfældet i socialpolitikken og dels i
regeringens beskæftigelsesstrategi for personer med handicap fra 2004. Rettighederne er
både forankret i den generelle ret til arbejde og i selektive rettigheder, som gælder
særligt personers ret til specielle støtteordninger og tiltag i forhold til indkomst i
arbejdslivet. Disse selektive rettigheder er bl.a. forankret i forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og velfærdsstatens indsats for at skabe tilbud for
personer, som ikke kan konkurrere på de vilkår, som er indbygget i det ordinære
arbejdsmarked.
At have adgang og tilknytning til det ordinære arbejdsmarkedet har også en betydning,
der rækker ud over retten til et arbejde. Arbejdet spiller en væsentlig rolle og funktion i
det enkelte menneskes tilværelse. Det gælder for personer i beskyttet beskæftigelse
såvel som for alle andre. Når arbejdets personlige og samfundsmæssige betydning
inddrages, er det fordi adgangen til arbejdsmarkedet for personer i målgruppen for
denne undersøgelse er relativt begrænset i forhold til deres ikke-funktionsnedsatte
medborgere. Personer i beskyttet beskæftigelse besidder i udgangspunktet ikke de
kvalifikationer og kompetencer, som kræves for at kunne indgå på arbejdsmarkedet på
ordinære vilkår. Fordi denne gruppe ikke har mulighed for at vælge det
beskæftigelsestilbud, der stemmer bedst overens med den enkeltes egne ønsker, behov
og evner, spiller den begrænsede adgang til arbejdsmarkedet derfor også ind på den
personlige udvikling og oplevelsen af samfundsmæssigt tilhørsforhold. Det er de
personlige og sociale aspekter af arbejdet, der skitseres her.
Udførelsen af et arbejde har betydning for to dimensioner af den menneskelige
tilværelse: Det enkelte menneskes selvforståelse – den personlige identitet – og dets
samfundsmæssige tilhørsforhold – den sociale identitet. Arbejdet er en af flere faktorer,
der indgår i den personlige udvikling, fordi arbejdet rummer nogle nødvendige
kvaliteter for, at det enkelte menneske udvikler sig og for menneskets velbefindende
- 20 -