Beskyttet beskæftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
Kommunen skal dokumentere spørgsmålet om arbejdsevnen også i de situationer, hvor
det er åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres og i de situationer, hvor borgeren
selv har bedt kommunen om at tage stilling til spørgsmålet om førtidspension ud fra
arbejdsevnebekendtgørelsen. Det betyder, at kommunen pr. definition kan tilkende
førtidspension til en person med udviklingshæmning, men kommunen skal dokumentere
via arbejdsevnemetoden, at det er åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.
Ud fra reglerne skal der altid foretages en vurdering af personens arbejdsevne, men i
særlige situationer, hvor det er åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres
ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger,
tager kommunen stilling til spørgsmålet om førtidspension, uden den praktiske
afprøvning af arbejdsevnen. I vejledningen er personer med udviklingshæmning nævnt
som eksempel på tilfælde, hvor en afprøvning af arbejdsevnen vil kunne anses for at
være åbenbar formålsløs.
3.2.3 Handleplaner
Det fremgår af servicelovens § 141 30 , at kommunalbestyrelsen som led i indsatsen over
for voksne, der modtager hjælp efter servicelovens afsnit V (heri indgår bl.a. beskyttet
beskæftigelse og botilbud) skal skønne om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at
udarbejde en handleplan for indsatsen. Ved vurderingen skal der tages hensyn til
borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen.
Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i
samarbejde med borgeren 31 .
Det fremgår dog af servicelovens § 141, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde at
udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til bl.a. personer med betydelig nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne. Af vejledning om formål og andre generelle bestemmelser i
serviceloven fremgår følgende:
"Bestemmelsen om obligatorisk tilbud om handleplaner omfatter både mennesker med
betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og mennesker med alvorlige sociale
problemer. Det drejer sig fx om nogle mennesker med udviklingshæmning, svært
sindslidende, mennesker med udviklingsforstyrrelser fx autister, svært hjerneskadede,
mennesker med stærkt nedsat fysisk funktionsevne og fx længerevarende hjemløse og
personer med et behandlingskrævende stof- eller alkoholmisbrugsproblem. Kravet om
tilbud om handleplaner gælder over for voksne inden for de nævnte grupper, der enten
har store problemer med at klare sig i egen bolig, eller for hvem der bør gøres en ekstra
og mere langsigtet indsats, fx for at kunne udvikle en positiv identitet, for at opøve eller
vedligeholde færdigheder, eller for at kunne mestre en aktiv livsudfoldelse i samspil
med andre." 32
30 Bekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007 om lov om social service, senest ændret ved lov nr. 293 af 27.
marts 2007 § 1.
31 Bekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007 om lov om social service, senest ændret ved lov nr. 293 af 27.
marts 2007 § 1, § 141, stk. 4.
32 Vejledning nr. 93 af 5. december 2006 om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven
(Vejledning nr. 1 til serviceloven).
- 28 -