Beskyttet beskÃ¦ftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

More documents

Recommendations

Info

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken I spørgeskemaundersøgelsen spørger vi værkstederne, om de har indtryk af, om kommunen siden 1. januar 2003 har anvendt arbejdsevnemetoden ved visitation til beskyttet beskæftigelse. Ud af de 66 værksteder, som besvarer spørgsmålet svarer 42,4 % ”ja”, 28,8 % svarer ”nej” og 28,8 % svarer ”ved ikke”. På trods af den relativt lille svarprocent for spørgeskemaundersøgelsen, virker det bekymrende, at over 25 % af respondenterne ikke ved, om kommunen anvender arbejdsevnemetoden ved visitation til beskyttet beskæftigelse. Det er bekymrende, såfremt vi forudsætter, at de borgere, der visiteres til beskyttet beskæftigelse er tildelt førtidspension eller ikke kan opnå ansættelse i et løntilskudsjob og dermed burde have været igennem arbejdsevnemetoden. Man kan stille spørgsmål ved, om personen i givet fald er havnet på den rette hylde og om der er gjort de rette overvejelser i forhold til visitationen eller det ”bare” er sket pr. automatik, hvis personens arbejdsevne ikke er afprøvet efter arbejdsevnemetoden. 4.2.2 Er der sket ændringer i den visiterede målgruppe siden 1. januar 2003 På spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en ændring i gruppen af visiterede borgere efter 1. januar 2003 46 , svarer 33,8 % af værkstederne, at der er sket en ændring. 41,2 % svarer ”nej” og 25 % svarer ”ved ikke” på spørgsmålet. Der er tilsyneladende ikke forskel på værkstedernes opfattelse af ændringer i gruppen af visiterede borgere, hvis vi ser på, om der er forskel i svarene på de værksteder der svarer ja til at kommunen anvender arbejdsevnemetoden og de værksteder, der svarer nej til kommunens brug af arbejdsevnemetoden. Ud af de 19 værksteder, som ikke mener, at kommunen anvender arbejdsevnemetoden som grundlag for visitation til beskyttet beskæftigelse, svarer 12 ”nej” til, at der er sket ændringer i visiteringen af borgere til beskyttet beskæftigelse. Ud af de 28 værksteder, der svarer ”ja” til, at kommunen anvender arbejdsevnemetoden som grundlag for visitation til beskyttet beskæftigelse, svarer 11 værksteder ”nej”, 11 værksteder svarer ”ja” og 6 værksteder svarer ”ved ikke” til, at der er sket ændringer i visiteringen af borgere til beskyttet beskæftigelse efter 1. januar 2003. Men ser vi isoleret på de svar, som værkstederne har givet til spørgsmålet om, hvilke ændringer der er sket i gruppen af borgere, der er visiteret siden 1. januar 2003, så er der tale om en ændring. Størstedelen af de værksteder, som har benyttet sig af muligheden, angiver, at de modtager flere borgere med særlige behov/tunge behov, end de tidligere har gjort. Andre værksteder vurderer, at borgere med visse typer handicap, som tidligere er blevet visiteret til et tilbud om beskyttet beskæftigelse, får et beskæftigelsestilbud på det ordinære arbejdsmarked, fordi arbejdsmarkedet er blevet mere rummeligt. De gennemførte telefoninterview bekræfter dette billede. Flere af de interviewede værksteder angiver som forklaring på, at værkstederne i dag modtager flere personer med tungere behov, at det er de bedst fungerende i gruppen af visiterede borgere, der placeres direkte på arbejdsmarkedet. For de beskyttede værksteder betyder det, at de må omlægge produktionen til lettere montage/pakkeopgaver. Et af de interviewede 46 Tidligere var der ikke krav om brug af arbejdsevnekriteriet ved tilkendelse til førtidspension, fleksjob og revalidering - 36 -
Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken værksteder vurderer, at forklaringen både skal findes i manglen på arbejdskraft, og at mange virksomheders stigende sociale engagement også har betydning for beskæftigelsesmulighederne for borgere i beskyttet beskæftigelse. Inden for psykiatrien er det af stor betydning, at man arbejder for at psykiatribrugerne skal leve et så almindeligt liv som muligt, og det er indtrykket, at brugerne har langt større mulighed for at komme i beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked end tidligere. Værkstedet, hvis målgruppe er sindslidende og personer med udviklingshæmning, har den opfattelse, at personer med udviklingshæmning har lettere ved at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked end sindslidende, fordi denne gruppe udgør en meget stabil arbejdskraft, i modsætning til sindslidende, hvis "dagsform" svinger mere. Det kan derfor være sandsynligt, at flere borgere placeres direkte i beskæftigelsestilbud uden for det beskyttede værksted, og at dette har betydning for, at værkstederne oplever, at gruppen af personer med særlige behov er vokset i den beskyttede beskæftigelse. 4.2.3 Opfølgning Det fremgår af vejledningen 47 , at det kan anbefales at gøre visitationen af en person til et traditionelt fungerende beskyttet værksted tidsbegrænset, så det efter en periode tages op til vurdering, om personen efter en optræningsperiode vil kunne opnå beskyttet beskæftigelse i en almindelig virksomhed. Fortolkningen af lovgivningen lægger således op til, at man aktivt følger personen, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse for at ”holde øje med”, at personen stadig passer til det visiterede tilbud. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at ud af de 67 værksteder, der har besvaret spørgsmålet om kommunen løbende har opfølgning med henblik på at vurdere, om § 103 tilbuddet er det rette til borgeren svarer 65,7 % ”ja”, 23,9 % svarer ”nej” mens 10,4 % svarer ”ved ikke”. Da kommunen er forpligtet til at være orienteret om borgerne opfylder betingelserne for en bestemt ydelse, burde det ideelle resultat være, at samtlige værksteder havde svaret ”ja” til, at kommunen løbende har opfølgning på spørgsmålet om § 103 tilbuddet er det rette til borgeren. Det er derfor uheldigt, at kun 2/3 af værkstederne svarer, ja til, at kommunen foretager løbende opfølgning. 4.2.4 Opfølgning i form af handleplaner Det at udarbejde handleplaner for den enkelte borger, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse, kan være med til at sikre, at borgeren er i fokus og at der arbejdes med borgerens kompetencer og aktuelle behov. Det kan fungere som en slags opfølgning. Af vejledningen 1 , om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven fremgår følgende om servicelovens handleplaner efter § 141: "baggrunden for kravet om at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen er at klargøre målet med indsatsen, at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats og at tydeliggøre forpligtelsen for alle involverede personer, instanser og forvaltningsgrene. Samtidig bidrager udarbejdelse af en handleplan til at styrke borgerens indflydelse på sagsbehandlingen, idet handlingsplanen er en fælles plan for borgeren og kommunen om indsatsen over for den enkelte." 47 Vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud m.v. til voksne, punkt 226f - 37 -
Page 1 and 2: Beskyttet beskæftigelse - et overs
Page 3 and 4: Indhold ARTIKEL FRA STATUSBERETNING
Page 35: Beskyttet beskæftigelse - et overs

Beskyttet beskÃ¦ftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?