Beskyttet beskÃ¦ftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

More documents

Recommendations

Info

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken 3.2.1.3 Visitation til beskyttet beskæftigelse En betingelse for visitation til beskyttet beskæftigelse er, at man tilhører målgruppen. Denne er personer under 65 år med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer, som fx hjemløse. Det er ligeledes en forudsætning, at de visiterede personer har begrænsninger i arbejdsevne og ikke er i stand til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Det fremgår af vejledningen 21 , at tilbuddet om beskyttet beskæftigelse retter sig mod personer, som har social pension som forsørgelsesgrundlag og til personer på kontanthjælp og starthjælp med særlige sociale problemer, som ikke kan påtage sig et ordinært arbejde eller deltage i et tilbud om aktivering eller revalidering eller opnå ansættelse i et fleksjob eller i job til førtidspensionister med løntilskud efter reglerne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Der står intet om, at personen skal have afprøvet arbejdsevnen efter reglerne om arbejdsevnemetoden, før de visiteres til beskyttet beskæftigelse. Men man må forvente, at personer, der har fået tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003 22 får afprøvet arbejdsevnen efter arbejdsevnemetoden, idet tilkendelse af førtidspension efter denne dato forudsætter, at arbejdsevnemetoden anvendes. Det fremgår af vejledningen 23 , at det kan anbefales at gøre visitationen af en person til et traditionelt fungerende beskyttet værksted tidsbegrænset, sådan at det efter en periode tages op til vurdering, om personen efter en optræningsperiode vil kunne opnå beskyttet beskæftigelse i en almindelig virksomhed. Man kan ikke som borger frit vælge, hvilket beskyttet værksted man ønsker at arbejde på. Kommunerne skal, når der visiteres til ordningerne, tage hensyn til, at tilbuddet opfylder de behov, som den pågældende person har, men det fremgår af vejledningen, at kommunerne ikke behøver at tage andre hensyn. I lovgivningen eller i vejledningen er det dog ikke præciseret, hvad det er for behov, som kommunen skal tage hensyn til. 3.2.1.4 Aflønning i beskyttet beskæftigelse Reglerne om aflønning af personer visiteret til beskyttet beskæftigelse findes i bekendtgørelse nr. 628 af 15. juni 2006 om aflønning og befordringsudgifter mv. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud. Hovedreglen er, at personer i beskyttet beskæftigelse i videst muligt omfang får løn efter indsats. I tilfælde hvor en person, der på grund af betydelig nedsat funktionsevne kun kan yde en indsats, som giver en meget beskeden indtjening, kan der fastsættes en arbejdsdusør på mindst 5 pct. af den mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende arbejdsområde. 21 Vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud m.v. til voksne, punkt 224 22 På dette tidspunkt blev reglerne om tilkendelse af førtidspension ændret, så anvendelsen af arbejdsevnemetoden i dag indgår som et led i undersøgelsen af, om den pågældende borger opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension. 23 Vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud m.v. til voksne, punkt 226f - 24 -
Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken En stor del af målgruppen er førtidspensionister og vil derfor modtage førtidspension ved siden af indtjeningen ved den beskyttede beskæftigelse. Personer, der ikke får førtidspension, aflønnes i de fleste tilfælde med den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde, eller med den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Der kan dog være tilfælde hvor løn efter indsats ikke er et egnet aflønningsgrundlag, her fremgår det af vejledningen, at man så anvender timeløn efter en arbejdsvurdering i det enkelte tilfælde. Det fremgår ligeledes af vejledningen, at personer der får løn for at udføre beskyttet beskæftigelse selv skal afholde udgiften til den daglige befordring til og fra virksomheden inden for en afstand af 10 kilometer fra virksomheden. Herudover skal kommunen afholde de nødvendige merudgifter, der ligger inden for den billigste befordringsmulighed. Hvis en person med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne både er visiteret til et aktivitets og samværstilbud efter servicelovens § 104 og beskyttet beskæftigelse skal kommunen afholde den fulde udgift til befordring. 3.2.1.5 Ferie og feriepenge i forbindelse med beskyttet beskæftigelse Personer ansat i beskyttet beskæftigelse har ikke ret til udbetaling af feriepenge efter ferieloven. Arbejdsdirektoratet har truffet afgørelse om, at man som bruger på et beskyttet værksted ikke er lønmodtager i ferielovens forstand. Arbejdsdirektoratet har vurderet, at beskæftigelse i et beskyttet værksted ikke var ” af erhvervsmæssig karakter, da der ikke er tale om regulært lønarbejde med ansættelse på almindelige lønvilkår”. Dette er afgørelsen uanset, at personen eventuelt kunne påtage sig andet arbejde på almindelige løn- og arbejdsvilkår andetsteds. Afgørelsen er fastholdt af Arbejdsmarkedets Ankenævnet, som vurderede, at der var tale om personligt arbejde, som der blev modtaget vederlag for, men at der ikke var tale om et tjenesteforhold, hvilket førte til, at der ikke var tale om et lønmodtagerforhold. Ligebehandlingscentret skrev til Socialministeriet om sagen og anførte, at der ikke var tale om ligebehandling af personer ansat i beskyttet beskæftigelse. Ministeriet har i sit svar anført: " I brev af 16. marts og fornyet henvendelse af 23. marts 2006 foreslår Centret, at Socialministeriet i forbindelse med revision af bekendtgørelsen om aflønning mv. og støtte til befordringsudgifter i beskyttet beskæftigelse m.m. medtager muligheden for at beregne feriegodtgørelse på samme måde, som den beregnes efter ferielovens regler, idet de ikke har ret til feriegodtgørelse efter ferielovens definition. Centret stiller forslaget med henblik på at ligebehandle personer, der arbejder på beskyttede værksteder med andre, der udfører personligt arbejde og får udbetalt vederlag for det. Personer i beskyttet beskæftigelse har som oftest en social pension som hovedforsørgelse. Herudover aflønnes de efter indsats og kan således have en beskeden ekstra indtægt. Da vederlaget ikke kan sammenlignes med en lønmodtagerindtægt, og det ikke skal kompensere for en lønindtægt, er ministeriet af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at medtage muligheden for at beregne en feriegodtgørelse på samme måde, som den beregnes efter ferielovens bestemmelser”. - 25 -
Page 1 and 2: Beskyttet beskæftigelse - et overs
Page 3 and 4: Indhold ARTIKEL FRA STATUSBERETNING
Page 23: Beskyttet beskæftigelse - et overs

Beskyttet beskÃ¦ftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?