Beskyttet beskæftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
En stor del af målgruppen er førtidspensionister og vil derfor modtage førtidspension
ved siden af indtjeningen ved den beskyttede beskæftigelse.
Personer, der ikke får førtidspension, aflønnes i de fleste tilfælde med den mindste
overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde, eller med den løn,
som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
Der kan dog være tilfælde hvor løn efter indsats ikke er et egnet aflønningsgrundlag, her
fremgår det af vejledningen, at man så anvender timeløn efter en arbejdsvurdering i det
enkelte tilfælde.
Det fremgår ligeledes af vejledningen, at personer der får løn for at udføre beskyttet
beskæftigelse selv skal afholde udgiften til den daglige befordring til og fra
virksomheden inden for en afstand af 10 kilometer fra virksomheden. Herudover skal
kommunen afholde de nødvendige merudgifter, der ligger inden for den billigste
befordringsmulighed. Hvis en person med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne både er visiteret til et aktivitets og samværstilbud efter servicelovens §
104 og beskyttet beskæftigelse skal kommunen afholde den fulde udgift til befordring.
3.2.1.5 Ferie og feriepenge i forbindelse med beskyttet beskæftigelse
Personer ansat i beskyttet beskæftigelse har ikke ret til udbetaling af feriepenge efter
ferieloven. Arbejdsdirektoratet har truffet afgørelse om, at man som bruger på et
beskyttet værksted ikke er lønmodtager i ferielovens forstand. Arbejdsdirektoratet har
vurderet, at beskæftigelse i et beskyttet værksted ikke var ” af erhvervsmæssig karakter,
da der ikke er tale om regulært lønarbejde med ansættelse på almindelige lønvilkår”.
Dette er afgørelsen uanset, at personen eventuelt kunne påtage sig andet arbejde på
almindelige løn- og arbejdsvilkår andetsteds. Afgørelsen er fastholdt af
Arbejdsmarkedets Ankenævnet, som vurderede, at der var tale om personligt arbejde,
som der blev modtaget vederlag for, men at der ikke var tale om et tjenesteforhold,
hvilket førte til, at der ikke var tale om et lønmodtagerforhold.
Ligebehandlingscentret skrev til Socialministeriet om sagen og anførte, at der ikke var
tale om ligebehandling af personer ansat i beskyttet beskæftigelse. Ministeriet har i sit
svar anført:
" I brev af 16. marts og fornyet henvendelse af 23. marts 2006 foreslår Centret, at
Socialministeriet i forbindelse med revision af bekendtgørelsen om aflønning mv. og
støtte til befordringsudgifter i beskyttet beskæftigelse m.m. medtager muligheden for at
beregne feriegodtgørelse på samme måde, som den beregnes efter ferielovens regler,
idet de ikke har ret til feriegodtgørelse efter ferielovens definition. Centret stiller
forslaget med henblik på at ligebehandle personer, der arbejder på beskyttede
værksteder med andre, der udfører personligt arbejde og får udbetalt vederlag for det.
Personer i beskyttet beskæftigelse har som oftest en social pension som
hovedforsørgelse. Herudover aflønnes de efter indsats og kan således have en beskeden
ekstra indtægt. Da vederlaget ikke kan sammenlignes med en lønmodtagerindtægt, og
det ikke skal kompensere for en lønindtægt, er ministeriet af den opfattelse, at der ikke
er grundlag for at medtage muligheden for at beregne en feriegodtgørelse på samme
måde, som den beregnes efter ferielovens bestemmelser”.
- 25 -