Beskyttet beskæftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
1 Indledning
”Beskyttede værksteder skal ikke udelukkede give indhold i hverdagen. De skal også
udvikle og skabe forbindelse til det øvrige arbejdsmarked. Målet er naturligvis at skabe
beskæftigelse og arbejdspladser på så normale vilkår som muligt. For det vil uden tvivl
være en gevinst for handicappede selv og for arbejdsmarkedet”. Sådan sagde
socialminister Eva Kjer Hansen i 2004 ved præsentationen af regeringens strategiplan
for ”Handicap og job – beskæftigelsesstrategi for personer med handicap”. 1
Området for beskyttet beskæftigelse er et broget og sammensat område, idet tilbud om
beskyttet beskæftigelse organiseres og udmøntes forskelligt. Det har ikke i nær samme
grad fulgt med udviklingen i arbejdsmarkedspolitikken, som har været kendetegnet ved
en bevægelse fra passiv forsørgelse til en aktiv arbejdsmarkedspolitik 2 . Området er
under langsom forvandling, men der er behov for revision og fornyelse, så området i
højere grad kommer i samklang med det øvrige arbejdsmarked, end tilfældet er i dag.
Ved præsentationen af strategiplanen pointerede Socialministeren at: ”Beskyttet
beskæftigelse er i dag den mulighed, der er tilbage, når alle andre jobmuligheder er
opgivet. Men sådan behøver det ikke at være. Beskyttet beskæftigelse kan også være
udgangspunktet for at lære nye funktioner, som kan kvalificere til beskæftigelse under
mindre beskyttende former – f.eks. i et job med løntilskud”.
Der er behov for at undersøge området for beskyttet beskæftigelse. Traditionelt har
tilbud om beskyttet beskæftigelse været forankret på de beskyttede værksteder, men
med kommunalreformen er de organisatoriske rammer for beskyttet beskæftigelse
ændret. Det fremgår af vejledningen til Lov om Social Service at beskyttet
beskæftigelse kan etableres i tilknytning til boformer for personer med handicap eller i
tilknytning til forsorgshjem, varmestuer, væresteder 3 . Det er også muligt at etablere
tilbud om beskyttet beskæftigelse i private virksomheder, enten ved at udplacere en
gruppe af personer på en virksomhed eller ved at indgå en aftale om enkeltplacering,
hvor der oprettes én eller flere beskyttede enkeltpladser i virksomheden. Der er desuden
mulighed for at supplere tilbud om beskyttet beskæftigelse med et tilbud om
specialundervisning efter Undervisningsministeriets regler. Kommunen har dermed
mulighed for at tilbyde undervisning med henblik på at opgradere kvalifikationerne hos
borgere i beskyttet beskæftigelse, så borgeren bliver i stand til varetage jobfunktioner på
det ordinære arbejdsmarked.
Inden for lovgivningens rammer kan kommunernes tilbud om beskyttet beskæftigelse
ikke kun organiseres på beskyttede værksteder, men arbejdstilbuddene kan også foregå
uden for de beskyttede rammer. Spørgsmålet er, i hvilket omfang kommunerne og de
1 Se Eva Kjer Hansens tale på:
http://socialminister.social.dk/Ministertaler/Praesentation_af_regeringens_handicapstrategi.html
2 Fra 1990`ernes ændres social- og arbejdsmarkedspolitikken, hvor der især skete et skifte fra passiv
forsørgelse til en mere aktiv politik. Virksomhedernes sociale engagement, et rummeligt arbejdsmarked,
de sociale kapitler og forskellige løntilskudsordninger har alle været midler, der er taget i anvendelse for
at sikre, at flere personer skal få mulighed for at bruge deres arbejdsevne på arbejdsmarkedet.
3 Vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud m.v. til voksne (Vejledning nr. 4 til serviceloven).
- 11 -