Beskyttet beskæftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
Det er ikke så bemærkelsesværdigt, at størstedelen af værkstederne, 82,9%, svarer ”nej”
til at have opprioriteret fleksjob som led i deres beskæftigelsesindsats for målgruppen,
idet visitation til fleksjob kræver, at den pågældende person har minimum 1/3
arbejdsevne. Som tidligere nævnt svarer de fleste værksteder, at der er kommet en større
fokus på, at arbejdsmarkedet skal være rummeligt, og at gruppen af borgere med særlige
behov er vokset, fordi flere borgere nu placeres direkte i beskæftigelsestilbud uden for
det beskyttede værksted. På denne baggrund virker det sandsynligt, at værkstederne
ikke har valgt at prioritere fleksjob som en del af deres beskæftigelsesindsats, fordi de
fleste borgere, som nu visiteres til et tilbud om beskyttet beskæftigelse, ikke vil være i
stand til at varetage et fleksjob. Værkstedernes vurdering af, hvilke ændringer der er
sket i gruppen af visiterede borgere, kan også være en forklaring på, at kun ca.
halvdelen af værkstederne har valgt at opprioritere job med løntilskud til
førtidspensionister som et led i deres beskæftigelsesindsats for målgruppen.
Af de værksteder, som ikke har aftaler med lokale virksomheder om specielle
beskæftigelsesforløb for målgruppen, har 71,4% opprioriteret enkeltplacering uden for
det beskyttede værksted inden for de sidste to år. Den samme procentsats gør sig
gældende for opprioriteringen af gruppeplacering. 71,4 % af disse værksteder har
prioriteret job med løntilskud. Indsatsen for at få visiterede personer i fleksjob er lav
(14,3%), hvilket også var tilfældet med værksteder, som har indgået aftaler med
virksomheder i lokalområdet.
Det er værd at bemærke, at procentsatserne for opprioritering af enkeltplacering på
værksteder med lokale virksomhedsaftaler og uden lokale virksomhedsaftaler, ligger
meget tæt på hinanden: 77,1% for enkeltplacering for værksteder med aftaler og 71,4%
gruppeplacering for værksteder uden aftaler. Samme procentsatser gør sig gældende
med hensyn til gruppeplacering. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at værksteder
uden lokale virksomhedsaftaler i højere grad har opprioriteret job med løntilskud for
førtidspensionister (71,4% af værkstederne) end værksteder med lokale
virksomhedsaftaler (51,4 % af værkstederne).
4.3.5 Anvendelse af støtteperson
Karakteristisk for gruppen af personer, som visiteres til beskyttet beskæftigelse er, at de
ofte, for at kunne fungere i jobbet, har brug for en støttepersonordning.
Lovgivningsmæssigt har der gennem en lang årrække i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. været mulighed for at bevilge personlig assistance i
forbindelse med ordinær ansættelse på arbejdsmarkedet eller i forbindelse med
ansættelse i en løntilskudsordning. Fra 1. juli 2007 er denne ordning ændret, så det nu
også er muligt at bevilge personlig assistancen til personer med psykiske
funktionsnedsættelser. Men der er ikke i lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. mulighed for at bevilge personlig assistance til personer, der er visiteret til
beskyttet beskæftigelse.
I spørgeskemaundersøgelsen er værkstederne spurgt, om de ofte, sjældent eller aldrig
bruger støttepersoner, når visiterede personer placeres i job med løntilskud, fleksjob,
enkeltplacering eller gruppeplacering. Undersøgelsen viser, at når værkstederne placerer
borgere i beskæftigelse uden for det beskyttede værksted, anvendes støttepersoner oftest
- 45 -