Beskyttet beskæftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
ikke har mulighed for at følge op på en enkeltes trivsel i virksomheden på grund at det
øvrige arbejdspres.
At netop spørgsmålet om at finde de relevante tilbud, der matcher målgruppens behov
kan være en barriere i forhold til beskæftigelsesindsatsen, bekræftes af de interviewede
virksomheder. Det fremgår af svarene fra de interviewede værksteder, at de modtager
flere borgere med særlige behov/tunge behov, men at man ikke generelt kan sige noget
om, hvorvidt det er lettere at opnå beskæftigelse for bestemte handicapgrupper end for
andre. Et par af værkstederne svarer, at for personer med psykiske handicap, personer
med udviklingshæmning og til dels også personer med hjerneskader ligger muligheden
for at få beskæftigelse på arbejdsmarkedet langt væk.
Den overordnede konklusion er, at værkstederne vurderer at have et godt samarbejde
med virksomhederne. Men der kan være problemer med at matche målgruppen for den
beskyttede beskæftigelse med de krav, der stilles på en virksomhed. I forhold til de
visiterede til den beskyttede beskæftigelse så kræver det mange ressourcer at få det til at
fungere med ”udplacering” på virksomhederne og nogle af de beskyttede værksteder
mener ikke, at der er tilstrækkelige ressourcer til dette arbejde.
4.3.3 Redskaber til at vurdere arbejdsevnen
Der findes forskellige former for redskaber og mange forskellige arbejdsformer, som de
beskyttede værksteder kan anvende i forhold til beskæftigelsesindsatsen for de
visiterede personer.
I spørgeskemaet er værkstederne bedt om at angive, hvilke af følgende redskaber de
anvender til at vurdere arbejdsevnen hos de visiterede borgere: ”Udviklingssamtale”,
”Intern handleplan”, ”Praktik uden for det beskyttede værksted” og ”Andet”. Samtlige
værksteder har besvaret spørgsmålet. 70,6 % af værkstederne oplyser, at de afholder
udviklingssamtaler med de visiterede personer, 76,5 % af værkstederne udarbejder
interne handleplaner for den enkelte person, og 58,8 % bruger praktikophold uden for
det beskyttede værksted til at vurdere personernes arbejdsevne. Størstedelen af
værkstederne anvender således oftest udviklingssamtaler og interne handleplaner til at
vurdere arbejdsevnen, mens praktik udenfor det beskyttede værksted anvendes som
redskab på lidt over halvdelen af værkstederne.
Spørgeskemaundersøgelsen giver ikke mulighed for at vurdere, hvorfor værkstederne i
højere grad bruger udviklingssamtaler og interne handleplaner end praktik uden for det
beskyttede værksted benyttes som redskab til at vurdere arbejdsevnen. Nogle af de
interviewede værksteder vurderer, at for borgere i beskyttet beskæftigelse handler det
lige så meget om at fokusere på de personlige og sociale færdigheder, som den rent
faglige dimension af arbejdet, hvorfor praktikforløb er knapt så udbredt. Og det er
vigtigt, at borgerne kender deres egne styrker og svagheder, inden de påbegynder et
praktikforløb uden for værkstedet. Her nævner et værksted udviklingssamtalerne som et
vigtigt redskab til dette. Kun et enkelt værksted svarer, at det er vanskeligt at indgå
aftaler med private virksomheder i området og begrunder dette med, at praktikforløbene
kræver en del opfølgning for at fungere, og værkstedet vurderer derfor, at
udviklingssamtaler og interne handleplaner anvendes oftest.
- 42 -