Beskyttet beskÃ¦ftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

More documents

Recommendations

Info

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken disse personer. Den stigende integration mellem beskyttet beskæftigelse og ordinære arbejdspladser kalder på en modernisering af reglerne, så ansatte i beskyttet beskæftigelse opnår samme lønmodtagerrettigheder, som andre ansatte. Målgruppen for tilbud om beskyttet beskæftigelse er personer under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet. For personer, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse, består ligebehandlingen i at finde netop den beskæftigelsesform, som bidrager positivt til det enkelte menneskes selvforståelse, (sociale) identitet, faglige og personlige udvikling og samfundsmæssige tilhørsforhold. For nogle i målgruppen vil tilbuddet om beskyttet beskæftigelse være det rigtige, men for andre vil det netop være meningsfuldt at varetage et job på ordinære virksomheder. Desuden viser forskellige forsøgsprojekter, at det med den rette opkvalificering, støtte og vejledning er muligt at opnå beskæftigelse uden for de beskyttede værksteder for en stor del af målgruppen. Handleplaner Udarbejdelsen af handleplaner for personer, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse, kan være med til at sikre en opdateret viden om den enkelte borgers ønsker, kompetencer og udfordringer. Målgruppen for beskyttet beskæftigelse vil ofte være omfattet af den skærpede bestemmelse i serviceloven (§ 141, stk. 2), hvor kommunen skal tilbyde at udarbejde en handleplan. Af vejledning nr. 1 til serviceloven fremgår følgende: "Baggrunden for kravet om at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen er at klargøre målet med indsatsen, at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats og at tydeliggøre forpligtelsen for alle involverede personer, instanser og forvaltningsgrene." Centret har derfor spurgt værkstederne, om de bidrager til borgerens kommunale handleplan efter serviceloven § 141. Undersøgelsen viser, at godt 13% af værkstederne ikke bidrager til de kommunale handleplaner, og godt 7% svarer "ved ikke". Ideelt set burde samtlige værksteder have svaret ”Ja” til spørgsmålet. Centret har også spurgt, om værkstederne udarbejder interne handleplaner for borgerens forløb på det beskyttede værksted, idet handleplanerne kan sikre, at der arbejdes med den enkelte persons ønsker og kompetencer. Derfor er det positivt, at knap 90% af værkstederne udarbejder sådanne handleplaner. Kommunerne skal, når der visiteres til beskyttet beskæftigelse, tage hensyn til, at tilbuddet opfylder de behov, som den pågældende person har, og det er derfor vigtigt at følge op på, om beskyttet beskæftigelse er det rette tilbud til borgeren. Opfølgning kan også sikre, at den enkelte borger ikke ”parkeres” i et tilbud om beskyttet beskæftigelse. I undersøgelsen har kun 2/3 af værkstederne svaret ”ja” til, at kommunen foretager løbende opfølgning. - 6 -
Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken Resultatafhængig aflønning Resultatafhængig aflønning kan bruges som en slags gulerod for at opnå et bestemt mål – både i værkstedernes indsats for at få borgere i beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked og i forhold til borgernes motivation for at varetage et job uden for værkstedets matrikel. Noget tyder på, at indgåelse af resultatkontrakter er meget lidt anvendt, da kun godt 13% af værkstederne har indgået en aftale om resultatafhængig aflønning, når en borger kommer i beskæftigelse, dvs. i fleksjob, job med løntilskud som førtidspensionist eller i enkel- eller gruppeplacering uden for det beskyttede værksted. Centret har bedt værkstederne om at vurdere, hvorvidt en resultatafhængig aflønning kan fremme indsatsen for at få personer i beskæftigelse, sådan som beskæftigelse er defineret ovenfor. Undersøgelsen viser, at der både er positive såvel som negative argumenter for, at den resultatafhængige aflønning skulle virke som en katalysator for at få visiterede personer i beskæftigelse uden for værkstedets matrikel. Hvem visiteres Centret har også spurgt de beskyttede værksteder, om der er sket en ændring af visitationen af borgere til beskyttet beskæftigelse siden 1. januar 2003. Fra denne dato blev reglerne om tilkendelse af førtidspension ændret, så anvendelsen af arbejdsevnemetoden indgår som et led i undersøgelsen af, om den pågældende borger opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension. Godt 40% af værkstederne mener ikke, at der er sket en ændring. De værksteder, der mener, der er sket en ændring, vurderer, at de modtager flere borgere med særlige/tunge behov end tidligere. Dette bekræftes også i de telefoninterview med værkstedspersonale, som er lavet efter den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. Flere værksteder vurderer, at det rummelige arbejdsmarked har haft betydning for, at flere borgere kommer direkte i beskæftigelsestilbud uden for det beskyttede værksted, og gruppen af personer, der i dag visiteres til beskyttet beskæftigelse, har derved en mindre arbejdsevne, end tilfældet var tidligere. Centrets undersøgelse definerer ikke nærmere, hvem der visiteres til beskyttet beskæftigelse, og så vidt centret erfarer, findes et sådan materiale ikke. Der er derfor brug for at undersøge, hvilke personer der i dag visiteres til beskyttet beskæftigelse, herunder hvilke forudsætninger persongruppen har, og hvilken form for kompensation der skal til for at støtte op om udplaceringen på arbejdsmarkedet. Umiddelbart ved vi, at målgruppen består af personer med udviklingshæmning, sindslidende og fysisk handicappede. Vi ved også, at en stor del af persongruppen formentlig ikke har gennemført en ungdomsuddannelse forud for visitationen til den beskyttede beskæftigelse. De har derfor ikke den ballast at bygge videre på, som mange andre unge uden handicap har, før de gør deres entré på arbejdsmarkedet. Men vi ved, at der er kommet nye regler om en ungdomsuddannelse med virkning fra 1. august 2007, - 7 -
Page 1 and 2: Beskyttet beskæftigelse - et overs
Page 3 and 4: Indhold ARTIKEL FRA STATUSBERETNING
Page 5: Beskyttet beskæftigelse - et overs

Beskyttet beskÃ¦ftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?