Beskyttet beskÃ¦ftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

More documents

Recommendations

Info

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken 4.3.4 Samarbejde med lokale virksomheder I vejledningen 54 omfatter tilbud om beskyttet beskæftigelse ikke kun beskæftigelsesaktiviteter, der foregår på beskyttede værksteder, men også aktiviteter: ”… der kan etableres under andre organisatoriske rammer, som f.eks. i forbindelse med andre offentlige tilbud. Det kan være i tilknytning til boformer for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og det kan være i tilknytning til forsorgshjem, væresteder, varmestuer og sociale caféer m.v.”. Vejledningen giver også mulighed for, at beskyttet beskæftigelse organiseres: ”… i private virksomheder. Det kan ske ved at udstationere en gruppe personer fra et beskyttet værksted til en virksomhed i stedet for at flytte produktionen fra virksomheden til et beskyttet værksted, og det kan også ske ved at indgå en aftale med en virksomhed om oprettelsen af én eller flere beskyttede enkeltpladser i virksomheden på nærmere aftalte vilkår.” Centrets spørgeskemaundersøgelse viser, at 55,9% af værkstederne har lokale virksomhedsaftaler, 30,9% af værkstederne har ikke lokale virksomhedsaftaler, og 13,2% har ikke aftaler på nuværende tidspunkt, men har planer om det. Set i lyset af vejledningens opfordring om, at etablere beskæftigelse uden for det beskyttede værksted er det positivt, at lidt over halvdelen af værkstederne allerede har indgået aftaler med lokale virksomheder om specielle beskæftigelsesforløb. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at ud af den resterende gruppe er det kun 13,2% af værkstederne, der har planer om at indgå aftale med lokale virksomheder om særlige beskæftigelsesforløb, når vejledningen 55 netop åbner for, at tilbud om beskyttet beskæftigelse kan etableres uden for rammerne at de beskyttede værksteder, fx i private virksomheder. Forklaringen kan være, at den tidligere vejledning fra Socialministeriet, som havde virkning indtil 31. december 2006 ikke så direkte opfordrede til, at flytte den beskyttede beskæftigelse ud fra det beskyttede værksteds matrikel. I spørgeskemaundersøgelsen er værkstederne bedt om at angive, om de inden for de sidste to år har opprioriteret brugen af jobplacering uden for det beskyttede værksted for hver enkelt af følgende placeringsmuligheder: Job med løntilskud til førtidspensionister, fleksjob, enkeltplacering uden for det beskyttede værksted og gruppeplacering uden for det beskyttede værksted. Besvarelserne viser, at enkeltplacering og gruppeplacering er blevet opprioriteret hos 75% af værkstederne. Job med løntilskud er opprioriteret hos 50% af værkstederne, mens fleksjob er blevet opprioriteret på 16,7% af værkstederne. Her må det bemærkes, at såfremt der er tale om job med løntilskud og fleksjob, er personen ikke længere visiteret til beskytte beskæftigelse, men overført til bestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik om job med løntilskud til førtidspensionister og fleksjob. Af de værksteder, som har lokale virksomhedsaftaler, har 77,1% opprioriteret enkeltplacering inden for de sidste to år, og samme procentsats gør sig gældende for opprioriteringen af gruppeplacering. Godt halvdelen af værkstederne (51,4%) har desuden opprioriteret job med løntilskud til førtidspensionister inden for de sidste to år. 54 Vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud m.v. til voksne, punkt 226 55 Vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud m.v. til voksne, punkt 226 - 44 -
Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken Det er ikke så bemærkelsesværdigt, at størstedelen af værkstederne, 82,9%, svarer ”nej” til at have opprioriteret fleksjob som led i deres beskæftigelsesindsats for målgruppen, idet visitation til fleksjob kræver, at den pågældende person har minimum 1/3 arbejdsevne. Som tidligere nævnt svarer de fleste værksteder, at der er kommet en større fokus på, at arbejdsmarkedet skal være rummeligt, og at gruppen af borgere med særlige behov er vokset, fordi flere borgere nu placeres direkte i beskæftigelsestilbud uden for det beskyttede værksted. På denne baggrund virker det sandsynligt, at værkstederne ikke har valgt at prioritere fleksjob som en del af deres beskæftigelsesindsats, fordi de fleste borgere, som nu visiteres til et tilbud om beskyttet beskæftigelse, ikke vil være i stand til at varetage et fleksjob. Værkstedernes vurdering af, hvilke ændringer der er sket i gruppen af visiterede borgere, kan også være en forklaring på, at kun ca. halvdelen af værkstederne har valgt at opprioritere job med løntilskud til førtidspensionister som et led i deres beskæftigelsesindsats for målgruppen. Af de værksteder, som ikke har aftaler med lokale virksomheder om specielle beskæftigelsesforløb for målgruppen, har 71,4% opprioriteret enkeltplacering uden for det beskyttede værksted inden for de sidste to år. Den samme procentsats gør sig gældende for opprioriteringen af gruppeplacering. 71,4 % af disse værksteder har prioriteret job med løntilskud. Indsatsen for at få visiterede personer i fleksjob er lav (14,3%), hvilket også var tilfældet med værksteder, som har indgået aftaler med virksomheder i lokalområdet. Det er værd at bemærke, at procentsatserne for opprioritering af enkeltplacering på værksteder med lokale virksomhedsaftaler og uden lokale virksomhedsaftaler, ligger meget tæt på hinanden: 77,1% for enkeltplacering for værksteder med aftaler og 71,4% gruppeplacering for værksteder uden aftaler. Samme procentsatser gør sig gældende med hensyn til gruppeplacering. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at værksteder uden lokale virksomhedsaftaler i højere grad har opprioriteret job med løntilskud for førtidspensionister (71,4% af værkstederne) end værksteder med lokale virksomhedsaftaler (51,4 % af værkstederne). 4.3.5 Anvendelse af støtteperson Karakteristisk for gruppen af personer, som visiteres til beskyttet beskæftigelse er, at de ofte, for at kunne fungere i jobbet, har brug for en støttepersonordning. Lovgivningsmæssigt har der gennem en lang årrække i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. været mulighed for at bevilge personlig assistance i forbindelse med ordinær ansættelse på arbejdsmarkedet eller i forbindelse med ansættelse i en løntilskudsordning. Fra 1. juli 2007 er denne ordning ændret, så det nu også er muligt at bevilge personlig assistancen til personer med psykiske funktionsnedsættelser. Men der er ikke i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. mulighed for at bevilge personlig assistance til personer, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse. I spørgeskemaundersøgelsen er værkstederne spurgt, om de ofte, sjældent eller aldrig bruger støttepersoner, når visiterede personer placeres i job med løntilskud, fleksjob, enkeltplacering eller gruppeplacering. Undersøgelsen viser, at når værkstederne placerer borgere i beskæftigelse uden for det beskyttede værksted, anvendes støttepersoner oftest - 45 -
Page 1 and 2: Beskyttet beskæftigelse - et overs
Page 3 and 4: Indhold ARTIKEL FRA STATUSBERETNING
Page 43: Beskyttet beskæftigelse - et overs

Beskyttet beskÃ¦ftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?