Beskyttet beskæftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
På spørgsmålet om værkstederne bidrager til borgerens handleplan efter serviceloven §
141 er der 68 værksteder, der svarer. 79,4 % af disse svarer ja, 13,2 % svarer nej og 7,4
% svarer ved ikke. Det ideelle svar på spørgsmålet burde være, at samtlige værksteder
havde svaret ja, idet det i vejledningen er nævnt at handleplaner skal bidrage til at sikre
en koordineret indsat mellem de forskellige instanser, der er involveret i den enkelte
persons liv. De forskellige instanser kan eksempelvis være de kommunale myndigheder,
botilbud og beskyttede værksteder.
67 af værkstederne har besvaret spørgsmålet om de udarbejder interne handleplaner 48
for borgerens forløb på det beskyttede værksted. 89,6 % svarer ja til spørgsmålet og
10,4 % svarer nej. Det er ganske positivt, at knap 90 % af værkstederne, udarbejder
sådanne interne handleplaner.
Samtlige interviewede værksteder udarbejder handleplaner, når en borger visiteres til et
beskyttet værksted. Formålet med de interne handleplaner er at afklare, hvilke ønsker
borgeren har for sit arbejdsliv, og hvilke aktiviteter der skal tilrettelægges for borgeren.
Desværre oplyser værkstederne også, at de ikke altid får de kommunale handleplaner
overdraget, og disse handleplaner er sjældent så detaljerede, at de kan bruges konkret i
værkstedets arbejde. Et værksted vurderer desuden, at:
”… selvom vi ikke deltager i kommunens handleplansmøder, så ville det gavne
kvaliteten af den kommunale handleplan for borgeren, hvis vi deltog i disse møder”.
Et værksted oplyser, at jo mere konkret den kommunale handleplan er, dvs. om formålet
med den beskyttede beskæftigelse er at afklare borgerens beskæftigelsesmuligheder
eller om det handler om at udvikle de sociale kompetencer, desto hurtigere kan
værkstedet tilrettelægge aktiviteterne for den enkelte borger. Men det er først og
fremmest borgerens ønsker for sit arbejdsliv, der styrer de interne handleplaner.
Et af de interviewede værksteder oplyser, at det bruger de faktuelle oplysninger fra den
kommunale handleplan i forbindelsen med udarbejdelsen af den interne handleplan,
hvor der også afholdes en brugerudviklingssamtale med borgeren for at afklare, hvilke
ønsker og drømme borgeren har for sit arbejdsliv. Et andet af de interviewede
værksteder oplyser, at udarbejdelsen af handleplaner sikrer, at man både kan afprøve,
hvilke funktioner borgeren bedst kan varetage, og at man efterfølgende kan evaluere
forløbet.
Nogle af de interviewede værksteder bruger også den interne handleplan til at
dokumentere indsatsen overfor kommunen, herunder hvad perspektivet for borgeren er,
og hvad værkstedet fokuserer på i deres arbejdet med borgeren.
4.2.5 Opfølgning i form af resultatafhængig aflønning
Man kan diskutere om resultatafhængig aflønning kan fungere som en slags katalysator
for, at værkstederne aktivt arbejder med de visiterede personer, med henblik på at skabe
tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Dermed kan den resultatafhængige
48 Ved en intern handleplan forstår vi en handleplan som udarbejdes af det beskyttede værksted og kun
rummer handlinger i forhold til den beskyttede beskæftigelse.
- 38 -