Beskyttet beskæftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
Resultatafhængig aflønning
Resultatafhængig aflønning kan bruges som en slags gulerod for at opnå et bestemt mål
– både i værkstedernes indsats for at få borgere i beskæftigelse på det ordinære
arbejdsmarked og i forhold til borgernes motivation for at varetage et job uden for
værkstedets matrikel. Noget tyder på, at indgåelse af resultatkontrakter er meget lidt
anvendt, da kun godt 13% af værkstederne har indgået en aftale om resultatafhængig
aflønning, når en borger kommer i beskæftigelse, dvs. i fleksjob, job med løntilskud
som førtidspensionist eller i enkel- eller gruppeplacering uden for det beskyttede
værksted. Centret har bedt værkstederne om at vurdere, hvorvidt en resultatafhængig
aflønning kan fremme indsatsen for at få personer i beskæftigelse, sådan som
beskæftigelse er defineret ovenfor. Undersøgelsen viser, at der både er positive såvel
som negative argumenter for, at den resultatafhængige aflønning skulle virke som en
katalysator for at få visiterede personer i beskæftigelse uden for værkstedets matrikel.
Hvem visiteres
Centret har også spurgt de beskyttede værksteder, om der er sket en ændring af
visitationen af borgere til beskyttet beskæftigelse siden 1. januar 2003. Fra denne dato
blev reglerne om tilkendelse af førtidspension ændret, så anvendelsen af
arbejdsevnemetoden indgår som et led i undersøgelsen af, om den pågældende borger
opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension. Godt 40% af værkstederne
mener ikke, at der er sket en ændring. De værksteder, der mener, der er sket en ændring,
vurderer, at de modtager flere borgere med særlige/tunge behov end tidligere. Dette
bekræftes også i de telefoninterview med værkstedspersonale, som er lavet efter den
gennemførte spørgeskemaundersøgelse. Flere værksteder vurderer, at det rummelige
arbejdsmarked har haft betydning for, at flere borgere kommer direkte i
beskæftigelsestilbud uden for det beskyttede værksted, og gruppen af personer, der i dag
visiteres til beskyttet beskæftigelse, har derved en mindre arbejdsevne, end tilfældet var
tidligere.
Centrets undersøgelse definerer ikke nærmere, hvem der visiteres til beskyttet
beskæftigelse, og så vidt centret erfarer, findes et sådan materiale ikke. Der er derfor
brug for at undersøge, hvilke personer der i dag visiteres til beskyttet beskæftigelse,
herunder hvilke forudsætninger persongruppen har, og hvilken form for kompensation
der skal til for at støtte op om udplaceringen på arbejdsmarkedet.
Umiddelbart ved vi, at målgruppen består af personer med udviklingshæmning,
sindslidende og fysisk handicappede. Vi ved også, at en stor del af persongruppen
formentlig ikke har gennemført en ungdomsuddannelse forud for visitationen til den
beskyttede beskæftigelse. De har derfor ikke den ballast at bygge videre på, som mange
andre unge uden handicap har, før de gør deres entré på arbejdsmarkedet. Men vi ved, at
der er kommet nye regler om en ungdomsuddannelse med virkning fra 1. august 2007,
- 7 -