Beskyttet beskæftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken
værksteder vurderer, at forklaringen både skal findes i manglen på arbejdskraft, og at
mange virksomheders stigende sociale engagement også har betydning for
beskæftigelsesmulighederne for borgere i beskyttet beskæftigelse. Inden for psykiatrien
er det af stor betydning, at man arbejder for at psykiatribrugerne skal leve et så
almindeligt liv som muligt, og det er indtrykket, at brugerne har langt større mulighed
for at komme i beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked end tidligere. Værkstedet,
hvis målgruppe er sindslidende og personer med udviklingshæmning, har den
opfattelse, at personer med udviklingshæmning har lettere ved at opnå beskæftigelse på
det ordinære arbejdsmarked end sindslidende, fordi denne gruppe udgør en meget stabil
arbejdskraft, i modsætning til sindslidende, hvis "dagsform" svinger mere. Det kan
derfor være sandsynligt, at flere borgere placeres direkte i beskæftigelsestilbud uden for
det beskyttede værksted, og at dette har betydning for, at værkstederne oplever, at
gruppen af personer med særlige behov er vokset i den beskyttede beskæftigelse.
4.2.3 Opfølgning
Det fremgår af vejledningen 47 , at det kan anbefales at gøre visitationen af en person til
et traditionelt fungerende beskyttet værksted tidsbegrænset, så det efter en periode tages
op til vurdering, om personen efter en optræningsperiode vil kunne opnå beskyttet
beskæftigelse i en almindelig virksomhed. Fortolkningen af lovgivningen lægger
således op til, at man aktivt følger personen, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse
for at ”holde øje med”, at personen stadig passer til det visiterede tilbud.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at ud af de 67 værksteder, der har besvaret
spørgsmålet om kommunen løbende har opfølgning med henblik på at vurdere, om §
103 tilbuddet er det rette til borgeren svarer 65,7 % ”ja”, 23,9 % svarer ”nej” mens 10,4
% svarer ”ved ikke”. Da kommunen er forpligtet til at være orienteret om borgerne
opfylder betingelserne for en bestemt ydelse, burde det ideelle resultat være, at samtlige
værksteder havde svaret ”ja” til, at kommunen løbende har opfølgning på spørgsmålet
om § 103 tilbuddet er det rette til borgeren. Det er derfor uheldigt, at kun 2/3 af
værkstederne svarer, ja til, at kommunen foretager løbende opfølgning.
4.2.4 Opfølgning i form af handleplaner
Det at udarbejde handleplaner for den enkelte borger, der er visiteret til beskyttet
beskæftigelse, kan være med til at sikre, at borgeren er i fokus og at der arbejdes med
borgerens kompetencer og aktuelle behov. Det kan fungere som en slags opfølgning. Af
vejledningen 1 , om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven fremgår
følgende om servicelovens handleplaner efter § 141:
"baggrunden for kravet om at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen er at
klargøre målet med indsatsen, at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret
indsats og at tydeliggøre forpligtelsen for alle involverede personer, instanser og
forvaltningsgrene. Samtidig bidrager udarbejdelse af en handleplan til at styrke
borgerens indflydelse på sagsbehandlingen, idet handlingsplanen er en fælles plan for
borgeren og kommunen om indsatsen over for den enkelte."
47 Vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud m.v. til voksne, punkt 226f
- 37 -