Beskyttet beskÃ¦ftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

More documents

Recommendations

Info

Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken der forhåbentlig vil sikre, at kommende visiterede personer til den beskyttede beskæftigelse ”klædes bedre på” til deres entré på arbejdsmarkedet. Beskæftigelse uden for matriklen Fra forskellige sider har centret forud for denne undersøgelse fået indtryk af, at mange værksteder opfatter indtjeningskravet som en barriere for værkstedernes muligheder for at finde beskæftigelse uden for værkstedets matrikel. Hovedparten af værkstederne vurderer dog, at indtjeningskravet ikke er en hindring i indsatsen for at få visiterede personer i beskæftigelse uden for rammerne af det beskyttede værksted. Dette stemmer overens med den opfattelse, centret har fået i forbindelse med vores besøg på beskyttede værksteder og møder med relevante aktører som led i at identificere relevante fokusområder og problemstillinger. En anden barriere for beskæftigelsesindsatsen kan være eventuelle problemer med at finde relevante tilbud, som er i stand til at imødekomme borgernes behov. Samlet set viser centrets undersøgelse dog, at værkstederne har et godt samarbejde med virksomhederne, og over 1/3 af værkstederne har allerede lokale virksomhedsaftaler. Men det er bemærkelsesværdigt, at kun godt 13% af værkstederne i den resterende gruppe har planer om at indgå aftale med lokale virksomheder om særlige beskæftigelsesforløb. Det er bekymrende få, når Socialministeriets vejledningen netop åbner for, at tilbud om beskyttet beskæftigelse kan etableres uden for rammerne af de beskyttede værksteder, som fx i private virksomheder. Flere værksteder oplyser, at der kan være problemer med at matche målgruppen for den beskyttede beskæftigelse med de krav, der stilles på virksomhederne. Det kræver mange ressourcer at få det til at fungere med ”udplacering” på virksomhederne, og nogle af de beskyttede værksteder mener ikke, at der er tilstrækkelige ressourcer til dette arbejde. Forsøgsprojekter og undersøgelser peger på, at en jobcoach eller mentor, som kan forberede, støtte og rådgive borgeren og arbejdspladsen, er vigtig i overgangen fra beskæftigelse på beskyttede værksteder til beskæftigelse inden for rammerne af det ordinære arbejdsmarked. Hvor finder værkstederne beskæftigelse Spørgeskemaundersøgelsen viser, at ¾ af værkstederne inden for de sidste to år har opprioriteret brugen af enkeltplacering og gruppeplacering. Borgerne er stadig visiteret til beskyttet beskæftigelse, men beskæftigelsen er flyttet væk fra det beskyttede værksteds matrikel. Det er især værksteder med lokale virksomhedsaftaler, der anvender enkelt- og gruppeplacering. Halvdelen af værkstederne, der har besvaret spørgsmålet, har opprioriteret brugen af job med løntilskud. Kun få værksteder har opprioriteret brug af fleksjob, og en forklaring er formentlig, at visitation til et fleksjob kræver en større arbejdsevne, end tilfældet er for personer, der i dag visiteres til beskyttet beskæftigelse. - 8 -
Beskyttet beskæftigelse – et overset tema i beskæftigelsespolitikken En anden forklaring kan være, at når en person ansættes i job med løntilskud eller fleksjob, er personen ikke længere visiteret til beskyttet beskæftigelse, men hører under lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lønmodtagerrettigheder Centret har undersøgt, i hvilket omfang personer i beskyttet beskæftigelse har samme lønmodtagerrettigheder som alle andre lønmodtagere. Personer i beskyttet beskæftigelse er ikke ansat på det beskyttede værksted, de er visiteret til det beskyttede værksted. Der er således formelt set tale om en social foranstaltning og ikke et ansættelsesforhold. Det betyder, at personer i beskyttet beskæftigelse ikke har de almindelige lønmodtagerrettigheder som fx sygedagpenge og feriepenge. Der er heller ikke mulighed for at få personlig assistance efter reglerne i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Reglerne om beskyttet beskæftigelse er placeret i sociallovgivningen, mens de almindelige lønmodtagerrettigheder findes i den arbejdsmarkedsrelaterede lovgivning. Netop denne lovgivningsmæssige og strukturelle opdeling mellem ”social foranstaltning” og ”rigtigt arbejde” udgør måske i virkeligheden kilden til den uligebehandling, der finder sted i forhold til de almindelige lønmodtagerrettigheder. For en del år siden blev en del lovgivning, som relaterer sig til personer med nedsat arbejdsevne, bl.a. job med løntilskud til førtidspensionister og fleksjob, overført fra socialområdet til beskæftigelsesområdet. Konsekvensen har været, at personer ansat i job med løntilskud til førtidspensionister og fleksjob i dag har mange af de samme lønmodtagerrettigheder, som personer ansat i job på ordinære vilkår. En løsning på den lønmodtagerretlige uligebehandling kunne derfor være at overføre reglerne om beskyttet beskæftigelse til arbejdsmarkedslovgivningen. Det vil være i overensstemmelse med sektoransvarlighedsprincippet. Eller man kunne, som en subsidiær løsning, indføre parallel-lovgivning, så der i Socialministeriets regelsæt om beskyttet beskæftigelse åbnes for muligheden for beregning af feriepenge m.v. Centrets anbefalinger På baggrund af undersøgelsen skal centret anbefale at: • Der iværksættes en udredning af, hvilke personer der i dag visiteres til beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103, samt deres forudsætninger og kompetencer. Det er afgørende at have et klart billede af målgruppen for at kunne tilrettelægge en relevant indsats. Det klare billede findes ikke i dag. - 9 -
Page 1 and 2: Beskyttet beskæftigelse - et overs
Page 3 and 4: Indhold ARTIKEL FRA STATUSBERETNING
Page 7: Beskyttet beskæftigelse - et overs

Beskyttet beskÃ¦ftigelse - Center for Ligebehandling af Handicappede

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?