give helt op til 16 kg. svampe pr. kvm. I mods ætning til ved champignondyrkn ing skal man ikke komme kalk i dækjord en. Fra jorddækningen går der omkring fire uger, til de <strong>første</strong> frugtlegemer skyder op. Når dækjorden har ligget på i 14 dage, er det vigtigt at udlufte grundigt for at myceliet ikke skal nå helt op og dække jordoverflad en. Hvis det alligevel sker, kan det være at dækjorden er for tynd , og så må man tilføre ekstra. Szudyga (1978) tilråder, at man steriliserer dækjorden ved l Ofl grader i 15-20 min. for at dræbe eventuelle parasitter, mid er, rundorme og springhaler, men det er ikke bydende nødvendigt. Gramms (1975) påpeger at mangl end e frugtlegemsætning kan skyldes infektion <strong>med</strong> Trichoderma polysporum fra dækjord en, og man kan evt. behandl e dækjorden <strong>med</strong> benlate <strong>eller</strong> <strong>med</strong> formalin. Personligt er jeg meget imod, at man begynder at kom me giftstoffer i sit svampebed! Når frugtlegemerne dann es, skal mistbænkens låg stå på klem for at skaffe luft nok. Dækjorden skal holdes fugtig, så den måvandes ind imellem, men absolut ikke for kraftigt. Som på den åbne halmballe kommer svampene i bølger <strong>med</strong> 10-14 dages mellemrum, og der kan komme fra tre og helt op til syv bølger. Frugtlegemern e drejes op af jorden, og hullerne efter stokken fyldes <strong>med</strong> lidt dækjord . Man må ikke skære dem af, og lade stokbasis stå tilbage , og h<strong>eller</strong> rive dem op så dækjorden ødelægges. Når alt går bedst muligt til, kan udb yttet blive formidabelt. Joachim Piischel , der startede Bredblad-dyrkningen har stadig rekorden: 33 kg. svampe på en kvadratmeter bed. Så noget tyder på, at dyrkning i mist- Fig. 3. Rødbrun Bredblad tStropharia rugosoannulatai dyrket på halmballe i Danmark. Hatten er kastanierød brun og bliver gerne 20 cm i diameter. J U a""J 11 1 1 1.1. U;)\,..Jl\,..l , U\"... l ;:)lall. har stadig rekorden: 33 kg. svampe på en kvadratmet er bed . Så noget tyder på, at dyrkning i mist- Fig. 3. Rødbrun Bredblad (Stropharia rugosoannulatai dyrket på halmballe i Dan- bænk <strong>med</strong> dækjord er langt at foretrække frem for dyrkning på halmballe uden dækjord, hvis man har mulighed for det. Litteratur Benedix , E. H., 1959: - Westfålisehe Pilzbriefe 2: 49-5. Bresadola, G. , 1926: Seleeta Myeologiea II. Studi Trentini Ser. II. -Sei. Nat. ed Eeon. 7 (I): 51-81. Cetto, B., 1977: Der grosse Pilzfiihrer, Bd. I. 3. udg . - BLV Miinchen , 669 s. Chang, S. T. & W. A. Ha yes eds., 1978: Th e biology and eultivation of edible mu shrooms. - Ne w York, 819 s. Doll , R., 1975: Mykologisehe Notizen aus Meekl enburg II. -Mykologisehes Mitteilungsblatt 19 (2): 45-61 . Englbreeht, J., 1987: Pilzanbau in Haus und Garten. Stuttgart, 128 s. G ramss, G. , 1975: Konkurrenzpilze und Parasiten in den Kulturen holzbewohnender Speisepilze. - Zeitsehrift fiir Pilzkunde 4 1: 19-30, 165-16 8. Lelley, J., 1976: Kulturtrauschling. - Landwirtsehaftskammer Rheinland, Bonn. Lelley, J. & F.Sehmaus, 1976: Pilzanbau. - Stuttgart, 318 s. Murrill, W. A., 1922: Dark-spored Agaries. II. Gomphidius and Stropharia. - Myeologia 14: 121-142. Piischel , J., 1969: Der Riesen-Trauschling, ein neuer Kulturpilz. -Champignonanbau 19, Beilage zu Deutsehe Gartnerr ost , Nr. 42. Pus chel , J., 1970: Die Kulturtrauschling - ein Speisepilz von wachsende r Bedeutung. - Mykologisehes Mitteilungsblatt 14 (I ): 17-22. Piischel , J. & C. Lindstådt , 1970: Speisepilze aus dem eigenen Garten. - Champignonanbau 23, Beilage zu Deutsehe Gartnerpost. Szudyga, K., 1978: Strophariarugoso-annulata. - i Chang & Hayes eds. 1978. & Hayes eds. 1978.
Change language