Se endvidere Drifts- og plejeplan for Bredetved ... - Hjemmeværnet

Bredetved Skydeterræns nuværende anvendelse 13
Nedenstående botaniske beskrivelse er derfor baseret på ovenstående, samlede oplysninger.
Flora på overdrev
De tørre, ugødede græsarealer både oven og neden for kystskrænten har en rig og varieret
blomsterflora med mange typiske overdrevsplanter. Vegetationen er præget af Alm. Agermåne,
Alm. Brunelle, Alm. Hvene (dominerende), Alm. Knopurt, Alm. Kællingetand, Alm. Røllike,
Alm. Syre, Blåhat, Bugtet Kløver, Draphavre (dominerende), Dunet Vejbred, Gul Snerre,
Gul Fladbælg, Hjertegræs, Hulkravet Kodriver, Hvid Snerre, Lancetbladet Vejbred, Liden
Klokke, Prikbladet Perikon og Vild Gulerod.
Af særlig botanisk interesse er forekomsten af den ret sjældne Dunet Vejbred.
Af særlige "indikator-arter" for overdrev skal desuden fremhæves Alm. Hvene, Liden Klokke,
Gul Snerre, Hjertegræs og Hulkravet Kodriver.
På kystskrænten er der partier hvor vegetation bærer præg af næringsberigelse, måske naturlig
som følge af udsivende vand. Her er der dominans af Agersnerle, Agertidsel, Alm. Kvik, Gederams,
Grøn Bjørneklo og Stor Nælde. På de fugtige partier med udsivende vand vokser
Krybende Potentil, Kåltidsel, Lådden Dueurt, Tagrør og Vandmynte.
Floraen på eng
De fugtige græsarealer neden for kystskrænten bliver slået, og at dømme ud fra floraen kan
disse arealer nærmest betegnes som eng. Arterne er typisk fugtigbundsplanter. Partier er
domineret af Alm. Kvik, men ellers består floraen af Alm. Mjødurt, Bidende Ranunkel, Blæresmelde,
Gåsepotentil, Hjortetrøst, Kærtidsel, Kåltidsel, Mosebunke (tuer), Skov- Angelik,
Stor Nælde og Tagrør. Fra engpartiet op mod skoven er der tidligere registreret den sjældne
Engblomme. Muligvis findes denne endnu.
Floraen i vandhuller
Vandhullet "Ottetallet" er helt groet til i meterhøjt Tagrør. Herudover er der meget store
eksemplarer af den regionalt sjældne kurveplante Kærsvinemælk, samt Bredbladet Dunhammer.
Af særlige indikator-arter for ferskevådområder (søer, moser og enge) skal fremhæves Alm.
Mjødurt, Bidende Ranunkel, Bredbladet Dunhammer, Hjortetrøst og Skov-Angelik.
Floraen på strandeng og strandsump langs Isefjorden
I 2001 er der kun meget få strandengsplanter tilbage på strækningen langs kysten. Dette skyldes,
at hele partiet mellem kyststien og vandet er groet til i tæt, høj vegetation af Tagrør.
Udover tagrør vokser der høje urter som Kærtidsel, Strandsvingel og kæmpestore eksemplarer
af den regionalt sjældne strandsumpplante Kær-Svinemælk. Kun på en enkelt lille strækning
er der stadig oprindelig strandeng. Det er en friholdt sti fra kyststien ned til vandet. Her er
vegetationen domineret af et tykt tæppe af græsset Strand-Annelgræs, og af andre typiske
strandengsplanter ses Sandkryb, Stilk-Mælde, Strand-Asters, Strand-Malurt, Strand-Mælde og
Strand-Tusindgylden.
Tidligere er der på denne kyststrækning registreret Engelskgræs, Læge-Kokleare, den sjældne
bregne Slangetunge samt mælkebøtten Taraxacum balticum.
Af særlige indikatorarter for strandeng skal fremhæves Kær-Svinemælk, Strandsvingel,
Strand-Annelgræs, Sandkryb, Strand-Asters, Strand-Malurt og Strand-Tusindgylden.