Se endvidere Drifts- og plejeplan for Bredetved ... - Hjemmeværnet

18
Bredetved Skydeterræns nuværende anvendelse
En anden måler, Purpurmåleren, Lythria cruentaria, er dagaktiv, og tiltrækker sig opmærksomhed
på grund af sine kraftigt røde tegninger, men et stort dyr er det jo ikke.
Store spektakulære dyr, som desværre er utroligt gode til at skjule sig er f.eks. Rosenplet,
Thyatira batis - Natsvalehale, Ourapteryx sambucaria - Måneplet, Phalera bucephala (her
ses larven ofte, da den er selskabelig og kan fylde et helt lille træ, især eg og birk),
- Bøgespinder, Stauropus fagi - lymantriden Arctornis l-nigrum - og naturligvis den "rigtige"
Bjørnespinder, Arctia caja.
Desuden kan nævnes forekomst af de store aftensværmere Aftenpåfugleøje, Poppelsværmer,
Til venstre. Dueurtssværmer – en stor, tung aftensværmer. Til højre. Græsrandøje hører til blandt de mest
almindelige sommerfugle på Bredetved Skydeterræn. (Fotos: Niels Lisborg)
Ligustersværmer, Dueurtsværmer samt Lille Vinsværmer.
Isefjordens marine dyreliv
Ifølge Hærhjemmeværnsdistriktets tilsynsførende er fjorden blevet meget renere inden for de
senere år. Fiskeriet er blevet ikke mindre end 50-doblet siden udbygningen og forbedringen af
rensningsanlæggene i hele oplandet er begyndt at slå igennem. Der fanges nu Makrel, Sild,
Ørred, Skrubbe, Rødspætte, Tunger, Hornfisk, Torsk og Multe. Eksempelvis blev der ved en
bestemt lejlighed i 2001 taget ikke mindre end 82 skrubber i 9 garn! Der er også Fjordrejer,
masser af muslinger samt krabber i tusindvis. Fiskeriet drives hovedsageligt som fritidsfiskeri,
men der er også enkelte erhvervsfiskere.
4.7 Kulturhistorie
Der findes ingen gravhøje eller tilsvarende fortidsminder på terrænet, men i terrænets sydøstlige
ende i skellet mellem Eriksholm Skov og Bredetved Skydeterræn ses et ældre dige langs
grøften. Diget kan have haft en funktion som skelmarkering eller måske endda en egentlig
hegnsfunktion: at holde husdyrene ude af skoven for at sikre dennes opvækst. Diget kan let
være over 100 år gammelt og er som sådan at betragte som fortidsminde.
På kortbilaget er diget fremhævet ved en fed, sort linie.
Mod Dragerup Skov i nordvesthjørnet af terrænet findes en dige-strækning på ca. 100 meter,
som danner skel.