Legepladsen_nr3-4_2010:Legepladsen 4_2005 - Dansk Legeplads ...
Legepladsen_nr3-4_2010:Legepladsen 4_2005 - Dansk Legeplads ...
Legepladsen_nr3-4_2010:Legepladsen 4_2005 - Dansk Legeplads ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
NR. 3-4 – NOVEMBER <strong>2010</strong><br />
TEMA: NATUR PÅ LEGEPLADSER – LEGEPLADSER I NATUREN
2<br />
LEGEPLADSEN<br />
ISSN 0907-9424<br />
Udgives af <strong>Dansk</strong> <strong>Legeplads</strong><br />
Selskab<br />
Nr. 3-4 – november <strong>2010</strong><br />
Tidsskriftet udkommer 4 gange<br />
årligt. Tidsskriftet sendes til medlemmer<br />
af <strong>Dansk</strong> <strong>Legeplads</strong> Selskab<br />
og abonnenter.<br />
Oplag: 800<br />
REDAKTION<br />
Benny Schytte (ansvh.), Helle<br />
Nebelong, Dina Ingerslev Heldt<br />
REDAKTIONENS ADRESSE<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Legeplads</strong> Selskab<br />
Klerkegade 10 B,<br />
1308 København K<br />
Tlf 20 20 63 70<br />
legepladsen@mail.dk<br />
www.dansklegepladsselskab.dk<br />
LAYOUT<br />
Karen Hedegaard<br />
TRYK<br />
Kailow Graphic<br />
ABONNEMENT<br />
Pris 220 kr. pr. årgang<br />
Abonnement kan tegnes hos<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Legeplads</strong> Selskab<br />
DEADLINE<br />
Artikler, annoncer o.lign. skal<br />
være redak tionen i hænde senest<br />
15. februar 2011.<br />
FORSIDEFOTO<br />
Bagsværd Børnehave<br />
WEBMASTER<br />
Martin Nebelong Henningsen,<br />
www.martinity.com<br />
ANNONCE EKSPEDITION<br />
Benny Schytte<br />
Tlf. 21 46 56 14<br />
E-mail: benny.schytte@mail.dk<br />
Kopiering og citater kun tilladt med<br />
kildeangivelse. Artikler må kun bruges<br />
andre steder med tilladelse fra skriben -<br />
ten. Synspunkter, der fremføres i ar tik -<br />
lerne, er skribentens og deles ikke nød -<br />
vendigvis af redak tionen eller DLS.<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
Leder<br />
Små,<br />
betydnings -<br />
fulde ting<br />
For nylig kunne man læse i avi sen<br />
om en undersøgelse, der viser, at<br />
børn har meget nemmere ved at<br />
få venner, hvis de har de rigtige mærkevarer.<br />
Det oplever hver tredje elev i<br />
4. klasse herhjemme. Hvert syvende<br />
barn oplever at blive holdt uden for<br />
fællesskabet, fordi de ikke har det hotteste<br />
hotte. Resultatet er måske ikke så<br />
overraskende, når man tænker på,<br />
hvor meget vores og vores børns tilværelse<br />
er præget af forbrug, og hvor<br />
meget vi eksponerer os selv gennem<br />
mærkevaretøj, nyeste mobil osv. Køb,<br />
køb og køb! – og køb så lige lidt mere.<br />
Det er dagens politik, hvis ”udviklingen”<br />
skal holdes i gang, og hvis vi fortsat<br />
skal have råd til vores højtskattede<br />
velfærdssamfund!<br />
Jo mere vi køber og forbruger, desto<br />
mere tærer vi samtidig på naturen. Det<br />
er for længst kommet for en dag, at de<br />
vestlige lande – og nu også andre dele<br />
af verden – bruger alt for mange naturressourcer<br />
i forhold til dem, der er, og i<br />
forhold til mennesket fremtidige overlevelse<br />
på kloden. Det er slet ikke bæ -<br />
re dygtigt. Hver dag uddør dyre- og<br />
plantearter. <strong>2010</strong> er af FN udnævnt til<br />
International Year of Biodiversity<br />
blandt andet for at gøre opmærksom<br />
på problemet med arternes forsvinden.<br />
I medierne er der mere fokus på opfindelsen<br />
af stadig smartere mobiltelefon -<br />
arter, nye medieafspillerracer og alverdens<br />
digitale mangfoldighed. Og vi<br />
køber og køber og synes bare, det er<br />
for fedt. Men det er da for vildt!<br />
For vildt er det, når vi på den ene<br />
side kender til klodens ikke-bæredygtige<br />
tilstand. Og når vi på den anden side<br />
gennem anden forskning får tudet<br />
ørerne fulde af, hvad vi sådan set hele<br />
tiden har vidst, men måske har glemt:<br />
vi mennesker trives bedst, hvis vi regelmæssigt,<br />
helst dagligt er i kontakt<br />
med naturen. Vi har slet ikke godt af<br />
den overdrevne brug af de mange,<br />
Foto: Amalie Nebelong<br />
”unaturlige” nyskabelser og for meget<br />
indeliv. I al fald er det vigtigt med<br />
udeliv og mentale mellemrum i vores<br />
moderne liv. World Health Organisa -<br />
tion, WHO, ser stress blandt børn og<br />
voksne som den største trussel mod<br />
folkesundheden i den vestlige verden.<br />
Samtidig himmelstormer graferne for,<br />
hvor mange børn, som får stillet diag -<br />
nosen ADHD med deraf følgende ordination<br />
af afhængighedsmedicin. Den<br />
udvikling er heller ikke bæredygtig.<br />
Når man lige er blevet forældre –<br />
eller bedsteforældre – eller gennem sit<br />
arbejde har med børn at gøre, så får<br />
man øje på de små, betydningsfulde<br />
ting. Som f.eks. at små børn naturligt<br />
drages af det nære, det enkle og dét,<br />
der lige er. Det har stor betydning, at<br />
de voksne er med, går foran. Hvis adgang<br />
til naturen er dét, der lige er, og<br />
hvis børn får tid og lov og fred og ro til<br />
at lege i naturen og naturlige omgivelser,<br />
så lærer de en masse om livet og<br />
om, hvordan ting hænger sammen.<br />
Og meget, meget andet. Det kunne<br />
jeg skrive side op og ned om. Men det<br />
behøver jeg ikke, for artiklerne i denne<br />
udgave af <strong><strong>Legeplads</strong>en</strong>, viser det meget<br />
bedre gennem konkrete eksempler i ord<br />
og billeder. Læs dem langsomt – det er<br />
de værd. De er skrevet med hjerteblod.<br />
Oprindeligt var tanken, at dette temanummer<br />
skulle handle om spørgsmålet<br />
om natur eller ikke-natur på legepladsen<br />
og om bæredygtighed. Vi vil<br />
følge op på dette brede og højaktuelle<br />
emne i kommende numre af <strong><strong>Legeplads</strong>en</strong>.<br />
Idéer og indlæg modtages gerne!<br />
Helle Nebelong<br />
Formand for <strong>Dansk</strong> <strong>Legeplads</strong> Selskab<br />
DLS vil gerne sige tak for i år og<br />
på gensyn i 2011 til vore mange<br />
artikel skribenter, samarbejds -<br />
partnere, annoncører m.fl.
Solvognen<br />
Natur, læring og<br />
sociale fællesskaber<br />
– om Solvognens legeplads i Gladsaxe<br />
Af Nina Lybke m.fl.<br />
Ide ca. 5 år, børn går i Solvognen, er<br />
de vel omkring 5.000 timer på legepladsen.<br />
Hvad de timer går med er<br />
afhængig af et tæt samspil mellem barnets<br />
egne personlige kompetencer, de<br />
fysiske rammer og de pædagogiske<br />
overvejelser. Lidt provokerende mener<br />
vi, at økonomien er underordnet, men<br />
at pædagogikken og personalets engagement<br />
er altovervejende, når det gælder<br />
børns livskvalitet på en legeplads.<br />
I denne artikel vil vi beskrive, hvordan<br />
et kvalitetsløft af en legeplads blev til,<br />
hvor fokus ikke handlede om nye legeredskaber,<br />
som pynter og giver en ”her<br />
og nu glæde”.<br />
Den indledende proces<br />
Det hele startede med et bestyrelsesmøde,<br />
hvor flere forældre oplevede<br />
legepladsen som forfalden. Det var 13<br />
år siden, institutionen blev bygget, og<br />
nu trængte den til en kærlig hånd. På<br />
samme tid var pædagoger og ledelse<br />
ved at afslutte udviklingsplanen for<br />
pædagogik og indretning indenfor.<br />
Derfor faldt det os helt naturligt at<br />
tænke pædagogik og indretning udenfor,<br />
samt sammenhæng mellem værksteder<br />
inde og ude. Lederen og en<br />
vuggestuepædagog startede med at<br />
holde bestyrelsesmødet udenfor på<br />
legepladsen. En forældre skrev alle de<br />
ønsker ned, der kom fra både forældre,<br />
pædagoger og leder. Brugerinno-<br />
vation og faglighed tog den aften ansvar<br />
for, at i Solvognen ville vi noget<br />
med vores uderum.<br />
Et opslag, hvor alle børn, forældre<br />
og alle faggrupper i Solvognen kunne<br />
skrive deres ønsker og ideer på, blev<br />
hængt op i huset. Forslagene viste, at<br />
der var stor interesse og fantasi fra<br />
mange andre end os, der sad i bestyrelsen.<br />
Overskriften på vores ny legeplads<br />
blev ”Heltelegepladsen”, et navn<br />
som en dreng på 4 år fandt på.<br />
Den pædagogiske proces<br />
og vores mål<br />
Planlægning og refleksion af projekter<br />
i børnehøjde foregår i dagtimerne mellem<br />
pædagogerne. I Solvognen har vi<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
3
4<br />
Solvognen<br />
normalt ikke aftenmøder mere, men<br />
når det drejer sig om større fælles projekter,<br />
er det rart med god tid. Derfor<br />
satte vi fire timer af på et aftenmøde,<br />
hvor hele projektet blev udarbejdet.<br />
Kodeordene var at udvikle og bevare<br />
børns medfødte nysgerrighed for deres<br />
omverden, innovation, ejerskab,<br />
læring og udfordringer.<br />
På aftenmødet gennemgik vi samtlige<br />
rum på legepladsen, og så på hvilke<br />
muligheder der var i de enkelte<br />
rum. Vi blev enige om følgende overordnede<br />
mål for vores sommerprojekt:<br />
Vi skal skabe nogle gode legerum på<br />
legepladsen, – overføre pædagogik<br />
og indretning, som vi arbejder med<br />
det indendørs, til legepladsen.<br />
Børnene skal inddrages i indretning<br />
af legerummene og introduceres<br />
grundigt til dem, så de efterfølgende<br />
føler ansvar for at passe på rummene.<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> skal udsmykkes og<br />
gøres sjov og spændende at være<br />
på.<br />
Da projektet gik i gang, arbejdede vi<br />
med mindre børnegrupper. Hver pæ -<br />
dagog havde ansvar for at introducere<br />
børnene for muligheder og regler i det<br />
enkelte rum. Børnene bød ind med<br />
idéer og forslag til nye muligheder. En<br />
overbliksseddel blev udarbejdet for at<br />
sikre, at alle medarbejdere efterfølgende<br />
ville kunne fastholde de pædagogiske<br />
rammer og overvejelser for rummet.<br />
Planlægning sikrede, at alle børn<br />
fik en introduktion til de forskellige<br />
rum.<br />
Alle børn, lige fra vuggestue til børnehave,<br />
var engagerede og interesserede<br />
i legepladsens nye muligheder. Vi<br />
oplevede en summen af aktivitet på le -<br />
gepladsen og kunne løbende se børnene<br />
og legepladsen udvikle sig sammen.<br />
Vi prioriterede desuden at introducere<br />
forældrene til den ”nye” legeplads<br />
ved at gøre den til tema for vo-<br />
DAGINSTITUTIONEN SOLVOGNEN<br />
Dickens Allé 13, 2860 Søborg<br />
Tlf. 39 69 46 54<br />
solvognen@gladsaxe.dk<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
res årlige sommerfest. Her kunne for -<br />
ældrene gå rundt på legepladsen med<br />
deres børn og afprøve de nye muligheder,<br />
f.eks. ved en diamantmine i gravehjørnet,<br />
sang ved det tændte bål,<br />
bowling på rampen, mikado i rondellen,<br />
landart ved de nye fliser eller<br />
fremstilling af ophæng til sansetræet.<br />
Efterfølgende oplever vi, at børnene<br />
bruger de nye rum på legepladsen<br />
og har godt styr på muligheder og regler.<br />
Vi oplever, at der hvor det fungerer<br />
allerbedst, er, når de voksne er til stede<br />
i rummene, både fysisk og psykisk, og<br />
har mulighed for at fordybe sig sammen<br />
med børnene f.eks. ved at tage en<br />
temakasse frem, lave bål, el.lign.<br />
En fantasifuld mariehøne<br />
Når man i dag kommer ind ad lågen til<br />
Solvognens legeplads, bydes man velkommen<br />
af ti fliser med et motiv af en<br />
fantasifuld mariehøne, en plantekasse<br />
med en sommerfuglebusk, en lille<br />
smuk bænk med et busstoppeskilt, børnene<br />
har lavet og en kasse med et sommerfuglenet.<br />
Går man til højre kommer<br />
man forbi tre tavler, der hænger på<br />
væggen.<br />
Lidt længere fremme rundt om<br />
hjørnet er der en stor legekasse med lås<br />
på, to legehuse med en smuk træterrasse,<br />
der går fra hus til hus. Deri er der<br />
mindre temakasser som kan lånes. Lige<br />
nu er der en med kridt, svampe og hinkestene<br />
til tavleområdet.<br />
Temakasser<br />
Legehusene bruges af børnene, og vores<br />
erfaring er, at når der er temakasser<br />
til at understøtte forskellige lege, sker<br />
der færre konflikter og mere kontakt<br />
mellem børnene. Temakasserne kan<br />
være: ting til bamses fødselsdag, fejekoster<br />
og malerpensler, så der kan vaskes<br />
og males (med vand), eller bagerlegen<br />
med trylledejbrød. Alle kasser<br />
”lånes under ansvar” af en voksen.<br />
Her til jul kommer der sikkert en ny<br />
kasse med julepynt til husene. Vores<br />
tanke er hele tiden at udvikle nye kasser<br />
i samarbejde med børnene.<br />
Sted til ro og rekreation<br />
Længere henne er der et træ med<br />
plads til ro og rekreation. En kasse<br />
med tæpper, pegebøger og bamser tages<br />
ud til de små, der er ved at starte i<br />
vuggestuen. I træet hænger der reflekterende<br />
CD’er, flasker med fjer og<br />
klokker for enden af perlesnoren. Inden<br />
for i huset, tæt på døren, er der en<br />
anden kasse med materialer til at lave<br />
nye ophæng til træet. Når man er ni<br />
måneder er det rart med et lille univers,<br />
og et kvashegn er med til at afskærme<br />
dette område.<br />
Multiunivers<br />
Vi har også et stort multiunivers for<br />
børn i alderen 1 1 ⁄2–6 år. Et stort legehus<br />
med en amøbeformet sandkasse, en<br />
stor trækasse med lige nu kun gule<br />
sandting, fordi der pt. arbejdes med<br />
projekt ”GUL”, en hængekøje til de<br />
vilde eller trætte kroppe, store sten der<br />
kan være varme eller kolde eller noget<br />
helt tredje, en sti med gemmemuligheder,<br />
hvor man kan grine med sin ven<br />
eller se en myre og gentage helteruten<br />
igen og igen og blive bedre og bedre<br />
motorisk.<br />
Landart – naturkunst<br />
Landart er en del af værkstederne<br />
udenfor. Det er naturens materialer,<br />
der laves kunst af udenfor; en blad -<br />
slange, et højt grenkvistetårn i balance.<br />
Landart sker oftest, uden vi har plan-
lagt det. Fotos af landart havde vi indenfor,<br />
og nu har børnene selv mange<br />
ideer til, hvad de vil lave af naturen i<br />
naturen. På vej op til bålpladsen findes<br />
krat, gemmeskov og et højbed med urter,<br />
solsikke og tomater. Der tælles og<br />
studeres mønstre ud fra planterne.<br />
Natur er mere end ord<br />
Jeg hører ofte mange sige, at de har en<br />
naturlegeplads i deres institution.<br />
Men natur er mere end et ord. Det er<br />
vigtigt at skabe et læringsrum for at<br />
forstå naturen, som vi lever med. Et<br />
æbletræs nedfaldne frugter kan børnene<br />
sortere og smide ud, eller lægge i<br />
en gammel cykelkurv, der hænger lige<br />
ved æble træet. Pludselig er der æbler<br />
nok til at koge på bålet. Bålet lader sig<br />
let ordne, fordi vores brændeskur har<br />
alt, hvad man måtte ønske sig til bålpladsen.<br />
Graver alle vegne<br />
Mange steder er pædagoger uenige,<br />
om børn må lege med mudder! Hos os<br />
måtte vi ønske en jordbunke, da de<br />
tegn vi så var, at børn graver alle vegne.<br />
Men hvordan bliver det ved med<br />
at være en spændende og meningsfuldt<br />
jordbunke, og hvordan stopper<br />
de med at grave andre steder? Igennem<br />
introduktion af gravehjørnet og<br />
børnenes medindflydelse, er der kommet<br />
baljer, faunabøger, lup og et telt,<br />
som indgår i ”naturlejr-legen”.<br />
Børnene var optaget af de sten, der<br />
kom op af jorden, og igen spurgte<br />
pædagogerne: ”Hvad kan vi bruge de<br />
sten til?” Stenene blev vasket og malet,<br />
og blev til landart på legepladsen. Der<br />
kom til at ligge en slange af sten i rød<br />
og gul, fordi børnene var optaget af<br />
VM i fodbold, og holdt med Spanien i<br />
finalen. Men der bliver jo ikke ved<br />
med at være sten, så nu fortæller vi en<br />
hemmelighed, som ingen børn må<br />
høre. Pædagoger nedgraver skeer og<br />
nøgler i pletsølv, diamanter, guldstykker<br />
og andre spændende ting, som<br />
børnene finder og leger med på legepladsen.<br />
Ledelsesopgaven<br />
Ledelsesopgaven har været at skabe<br />
rammer for, at pædagogerne kunne få<br />
tid til at udvikle legerummene med<br />
perspektiv til læreplaner og det barneog<br />
læringssyn, vi har i Solvognen. En<br />
god barndom er for os en tid med glade<br />
stunder og sjove og lærerige timer<br />
sammen med andre børn. Desuden er<br />
kravet til pædagogikken i Solvognen<br />
altid at indtænke børns livskvalitet. Vi<br />
definerer livskvalitet ud fra den norske<br />
psykolog og forsker Siri Næss.<br />
Livskvalitet for et menneske er i følge<br />
Siri Næss defineret igennem fire hovedområder.<br />
Hun mener, at livskvalitet<br />
er det samme som at have det godt. Og<br />
et menneske har det godt eller har livskvalitet<br />
i samme grad som det:<br />
er aktivt: engagement, indsats, selvaktualisering<br />
og frihed<br />
har samhørighed: nære relationer,<br />
venskab og har gode mellemmenneskelige<br />
relationer<br />
har selvfølelse: selvopfattelse, selvsikkerhed<br />
og selvaccept<br />
og har en grundstemning af glæde:<br />
oplevelse, glæde og tryghed<br />
Udviklingspsykologisk er det hovedsageligt<br />
den amerikanske psykolog<br />
Daniel Stern, som vi lader os inspirere<br />
af. Det interessante med Daniel Stern<br />
er blandt andet hans beviser på, at selv<br />
spædbarnet kan kede sig, hvis der ikke<br />
sker nye ting i omgivelserne. Denne<br />
indgangsvinkel har også hjerneforsker<br />
Steen Larsen sagt med andre ord ”sker<br />
der ikke noget uden for hovedet og<br />
kroppen, sker der heller ikke noget inden<br />
for hovedet og kroppen”. Ud fra<br />
denne kontekst har vi arbejdet med<br />
børnenes legerum som inspiration til<br />
både indretning og udvikling af vores<br />
liv på legepladsen.<br />
Nina Lybke er leder<br />
af daginstitutionen<br />
Solvognen.<br />
Artiklen er skrevet<br />
i samarbejde med<br />
pædagogerne Helle<br />
Wagtberg-Nielsen<br />
og Lene Munch.<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
5
6<br />
Skovbørnehuset<br />
Natur frem for<br />
legeredskaber<br />
Af Birgit Dürkop<br />
ISkovbørnehuset er det vigtigt at give<br />
børnene mulighed for leg, fordybelse<br />
og læring. Institutionen blev<br />
oprettet i 1993 af en gruppe engagerede<br />
forældre, som ønskede en skov børne -<br />
have, der samtidig skulle være en<br />
Rudolf Steiner institution. Skovbørnehave<br />
er vi, men pædagogikken er blevet<br />
ændret til at være Rudolf Steiner<br />
inspireret. Det betyder at naturens rytme<br />
er væsentlig og central for alle vores<br />
aktiviteter. Mange af vores aktiviteter<br />
har årstidsfesterne som baggrund.<br />
Udelivet spiller en afgørende rolle<br />
for vores pædagogik. Vi har 24 vuggestuebørn<br />
og 80 børnehavebørn. For 5<br />
år siden fik vi desuden en bus indrettet<br />
som grupperum til 22 børn. Vores<br />
institution er placeret på en 12.000 m2<br />
stor grund, hvor vi har indrette en naturlegeplads.<br />
Uden præfabrikerede<br />
legeredskaber<br />
Det var vigtigt for os, at legepladsen<br />
var uden præfabrikerede legeredskaber:<br />
cykler, mooncars, gynger og så videre.<br />
Vi har ikke plastiklegetøj, alt er i<br />
træ eller metal. Vi har arbejdet med<br />
legepladsen som et udviklingsprojekt,<br />
bl.a. i samarbejde med Hindholm se-<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
minarium. <strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> er indrettet<br />
løbende af engagerede forældre og<br />
personale på årlige legepladsdage. Vi<br />
har legepladsdage på en almindelig<br />
hverdagseftermiddag og aften, hvor<br />
der deltager ca. 150 børn og forældre.<br />
Vi værdsætter de kompetencer, forældrene<br />
har.<br />
Vegetationen skaber rummene<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> bliver aldrig færdig, den<br />
er altid i udvikling, og legepladsudvalget<br />
har langsigtede mål, vi arbejder<br />
hen imod. Vores legeplads er inddelt i<br />
rum, og det er overvejende vegetationen,<br />
der giver mange af disse rum.<br />
Dvs. enggæs, piletræer plantet som<br />
skov i flere områder, mange frugttræer,<br />
læhegn med forskellige træer og<br />
buske, områder med gran og fyr, cirkler<br />
med egetræer og få større solitær<br />
træer. Træerne og buskene er blevet<br />
meget store, så der er rig mulighed for<br />
at lave huler. Enkelte træer har vi givet<br />
børnene mulighed for at klatre i.<br />
Sansemotorisk udvikling<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> er anlagt i forhold til børnenes<br />
sansemotoriske udvikling. Der er<br />
ikke separat legeplads til vuggestue -<br />
børnene. <strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> er derfor indrettet,<br />
så der ikke er noget ”farligt” selv<br />
for små børn. I stedet er der rigtig man-<br />
ge udfordringer til alle aldersgrupper.<br />
Desuden indgår de fire elementer<br />
ild, jord, luft og ikke mindst vand. Den<br />
er bevidst anlagt med terrænforskelle,<br />
der giver børnene motoriske udfordringer.<br />
Der er anlagt høje med græs,<br />
hvor børnene har slidt stier, de bruger<br />
højene til at lege på, klatre, rutsje og<br />
trille ned af. Der rutsjes hele året, på<br />
sne eller mudder og på gamle stege -<br />
fade, når der ikke er sne ellers på<br />
”numseslæder” eller regnbukserne.<br />
Fællesmad<br />
Bålpladsen er et yndet sted at opholde<br />
sig. Hver fredag laver vi fællesmad<br />
over bålet. Ved bålet får børnene stimuleret<br />
og udviklet deres syns-, lugte-,<br />
føle- og smagssans. Børnene lærer også<br />
at omgås ild, hjælper de voksne<br />
med at lave bålet, men får også mulighed<br />
for at stikke en pind ind i ilden og<br />
eksperimentere under kyndig vejledning<br />
af en voksen.<br />
Kigger op i luften<br />
Da vi har fravalgt gynger, er der i stedet<br />
et stort område med hængekøjer<br />
og en stor hængebro. De bliver brugt i<br />
al slags vejr, der kan ligge et eller flere<br />
børn i en hængekøje. Her ligger de og<br />
kigger op i luften, følger skyernes vandring<br />
og formationer. De ligger så<br />
godt, selv når det regner, så de måske<br />
falder i søvn.<br />
Små ingeniører<br />
Vores sandkasse er opdelt i tre rum med
sand og grus, hvoraf det ene rum er<br />
overdækket. Børnene leger med skov le<br />
og spader og med genbrugs køkken -<br />
ting. I forbindelse med sandkassen er<br />
der en vandrende fra en tagrende. Her<br />
udvikles de første spirer til ingeniørarbejdet.<br />
Der bliver gravet kanaler, veje,<br />
huller og bjerge anlægges. Ikke mindst<br />
bliver der lavet rigtig meget mad.<br />
Fodboldbane som slås-arena<br />
En fodboldbane er der også blevet<br />
plads til, lige nu er der ikke så mange<br />
børn og voksne, der er optaget af boldspil.<br />
I stedet bliver den brugt som<br />
”Slås-arena”, hvor kampe bliver udlevet<br />
i forhold til de regler, der findes<br />
ved slåslege. Det er en rigtig god social<br />
læring, hvor børnene lærer at aflæse<br />
hinanden, tage hensyn og have en ansvarsfuld<br />
omgang med hinanden. Endelig<br />
bliver banen også brugt til samling<br />
ved vores årstidsfester.<br />
Huggehus, halmhus,<br />
værksted og hønsegård<br />
Udover de gængse legehuse, har vi et<br />
huggehus, der blev opført ved etablering<br />
af legepladsen, et smukt hus med<br />
stråtag. I årenes løb har det været anvendt<br />
på forskellig vis. Som værksted,<br />
til at søge læ og ly, når vi spiser, og<br />
scene til vores sommerfest. For en del<br />
år siden fik vi bygget et halmhus, desværre<br />
kunne børnene ikke modstå at<br />
hugge hul i lermuren. Nu er det be -<br />
klædt med kalmarbrædder, hvilket de<br />
fleste af vores huse er.<br />
Det hus og område, der har størst<br />
søgning er vores værksted, hvor børnene<br />
fra 3 års alderen sidder og snitter<br />
med dolke, hamrer og saver eller sidder<br />
på snittebænken ved den anlagte<br />
snitteplads Hønsegården er et aktiv.<br />
Det er rigtig godt at gå derhen, hvis<br />
man savner far eller mor. Hønsene bliver<br />
betroet mange ting. Der bliver<br />
samlet æg ind, og er vi heldige bliver<br />
der udruget kyllinger, det er spændende<br />
at følge deres udvikling og opvækst.<br />
Hver stue sit højbed<br />
Højbede og sansehave er også en del af<br />
legepladsen. Hver stue har et høj bed,<br />
hvor der dyrkes grøntsager og blomster.<br />
Endelig er der sansehaven som er<br />
det første, vi træder ud i fra huset. Her<br />
er blomstrende og duftende buske og<br />
blomster, krukker med krydderurter.<br />
Forskelligt underlag, vindspillet bevæger<br />
sig ved den mindste vind.<br />
Aktive børn – og vandpytterne<br />
Børnene er altid i gang, løber, vender<br />
sten og træstammer for at finde insekter<br />
og sidder stille og forundres over de<br />
fundne smådyr. Bygger huse, broer og<br />
andet af de brædder, der ligger rundt<br />
omkring. Kører rundt med trillebør eller<br />
skovvogne, ofte med flere vugge -<br />
stuebørn i vognen, de keder sig aldrig.<br />
Pinde og kæppe, som børnene finder<br />
i skoven og på legepladsen er også<br />
meget eftertragtet. En kæp kan bruges<br />
til mange ting, den kan blive til en<br />
flitsbue, en sav, et sværd, en fiske -<br />
stang, en lille hund i snor, ske til at<br />
røre i gryden eller tegne i jorden med.<br />
Det, de leger allerbedst med, er de<br />
mange vandpytter, der kommer efter<br />
en regnbyge. Børnene bruger hele dagen<br />
på at samle vand, grave kanaler<br />
og andre aktiviteter, som kun fantasien<br />
sætter grænser for. Der er kun mulighed<br />
for at lege med vandet fra regnen.<br />
Farvel til legepladsen<br />
Om et år skal vi sige farvel til vores<br />
skønne naturlegeplads. Slagelse Sygehus<br />
skal udvide og overtage vores<br />
grund. Vi starter forfra med en helt ny<br />
institution, desværre langt væk fra skoven,<br />
men i et område med mulighed for<br />
at bruge naturen. Vi vil skabe et eventyrligt<br />
legelandskab opbygget af de ideer<br />
og mange erfaringer vi fået gennem<br />
mange år på vores nuværende legeplads.<br />
Endnu en gang bliver der brug<br />
for et engageret personale og for ældre.<br />
Birgit Dürkop er<br />
pædagog og leder af<br />
Skov børne huset.<br />
SKOVBØRNEHUSET<br />
Stadionvej 5, 4200 Slagelse<br />
tlf. 58 53 15 72<br />
bidur@slagelse.dk<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
7
8<br />
Kvernhuset Ungdomsskole<br />
Naturen tilbage til tomta<br />
Pilotprojekt i Fredrikstad<br />
har fokus på bærekraft<br />
Af Per André Hansen<br />
Fredrikstad kommune hadde utformet<br />
et ambisiøst mål for<br />
Kvernhuset ungdomsskole, og<br />
for utomhusarealet lød det: “Skole -<br />
tomta skal bli et aktivt og variert<br />
bruksareal i undervisning og fritid.<br />
Den skal utvikles og pleies etter bærekraftige<br />
prinsipper. Den skal også være<br />
et læremiddel i seg selv og ikke bare<br />
et sted hvor undervisning foregår.”<br />
Som landskapsarkitekter konkretiserte<br />
vi dette nærmere gjennom arbeidet<br />
med oppgaven:<br />
Stedets naturkvaliteter beskyttes og<br />
sikres for fremtiden ved at eksisterende<br />
granskog skal bevares som tett bestand<br />
– som vegger rundt de åpne<br />
arealene – som skjerm mot trekk fra<br />
nord – og mot trafikk i vest – både visuelt<br />
og som skjerm mot støy og støv.<br />
Furutrær på kollene skal bevares helt<br />
inntil bygningene. Terrengprofilet skal<br />
i liten grad endres. Kvernhusbekken<br />
skal tilplantes med varmekjær edelløvskog<br />
slik den opprinnelig var og ikke<br />
KVERNHUSET UNGDOMSSKOLE<br />
Adresse: Kvernhusveien 1,<br />
1615 Fredrikstad, Norge<br />
Type anlegg: Ny ungdomsskole<br />
etter økologiske prinsipper<br />
Skoletrinn: ungdomstrinn<br />
Antall klasser: 16<br />
Bygherre: Fredrikstad kommune<br />
Byggeår: 2002<br />
Arkitekt: Pir II Arkitektkontor AS<br />
Landskapsarkitekt: Per André<br />
Hansen<br />
Hovedentrepenør: AS Brødr.<br />
Holstad<br />
Bruttoareal: 9800 m 2<br />
Totale byggekostnader: 205 mill.<br />
NOK<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
Gangbroa til midtre tun går over et lite søkk med bevart natur<br />
som i dag med sin plantasjeaktige<br />
granskog.<br />
Det biologiske mangfoldet etter<br />
utbygging skulle være større enn før<br />
utbygging a.h.t. naturen selv, opplevelsesfaktoren<br />
og tomtas verdi som læremiddel.<br />
Hovedgrep<br />
Et overordnet mål var at bærekraft<br />
skulle vektlegges. I tillegg kom kravene<br />
til funksjon og estetikk som i alle<br />
andre prosjekter.<br />
Arkitektens idé var å minimalisere<br />
inngrep og nytte stedlige materialer i<br />
røffe konstruksjoner med minst mulig<br />
bearbeidingsgrad: Naturen skulle få ta<br />
tomta tilbake.<br />
Bygningsmessig ledet dette til et<br />
sterkt todelt bygg der første etasje med<br />
alle fellesfunksjoner ble sprengt delvis<br />
inn i fjellet og utformet som tunge<br />
konstruksjoner med fasader kledt med<br />
steingabioner, mens de tre klasseromsfløyene<br />
én etasje høyere ble utformet<br />
som lette konstruksjoner som lå halvt<br />
svevende over etasjen under og i plan<br />
med det relativt flate topplatået med<br />
skrinn furuskog, lyngmark og bart<br />
fjell. Sprengstein fra tomta ble brukt<br />
både i innvendige konstruksjoner, som<br />
fasademateriale og i utomhusanlegget.<br />
Furutrær fra tomta ble nyttet både som<br />
kledning og som supplerende bærestolper<br />
i byggets hovedkonstruksjon.<br />
Oppgaven bød på mange ulike utfordringer.<br />
Dette resulterte i at hovedgrepet<br />
for utomhusarealet rent formmessig<br />
endte i en deling av tomta i to<br />
motsatte deler, der bekken foran bygget<br />
skiller mellom den naturdominerte<br />
delen i vest og det menneskeskapte<br />
anlegget (bygget) i øst.<br />
“Skolegårdene”<br />
Foran hver klasseromsfløy er det opparbeidet<br />
ulike uterom. Gul fløy i nord<br />
har grunntema energi, blå fløy har tema<br />
vann, og grønn fløy har tema biologisk<br />
liv. I nordre og midtre tun har<br />
kunstner Julie Arntzen dekorert asfaltarealene<br />
i tråd med de nevnte temaene.<br />
I nordre og midtre tun er arealene<br />
klart todelte mellom en oppholdssone<br />
i den solfylte delen i nord. Her er det<br />
tredekke langs hele fasaden med asfalt<br />
foran. Asfaltarealet avsluttes mot<br />
naturterreng og får en organisk linje -
Inngangsfasaden i nordre tun. Trebelegget følger byggets strenghet, mens asfalten som plastisk materiale avsluttes mot terrengets, organiske<br />
form<br />
føring som er terrengbestemt, mens<br />
tredekket følger byggets strenghet. I<br />
begge tunene skjer adkomsten via en<br />
gangbro fra tilliggende gangvei -<br />
system.<br />
Bevart natur tett inntil bygget<br />
Søndre fløy har fått en helt anner -<br />
ledes utforming fordi forutsetningene<br />
her var helt annerledes med fallende<br />
terreng og ingen bygning foran. Her<br />
er tredekket gjort mye større og av-<br />
Foto Per André Hansen landskapsarkitekter AS<br />
trappet i en amfi rundt en naturlig<br />
kløft der gangveien kommer inn fra<br />
syd.<br />
Aktivitetsområder<br />
Foruten skolegårdene er det arealer for<br />
idrett og lek ulike steder. Vest for<br />
idrettshallen er det asfaltert en idrettsflate<br />
som skal kunne islegges. Helt<br />
vest er det anlagt en tradisjonell grusbane,<br />
og lengst syd ved bekken ligger<br />
spilleflater for ulike aktiviteter. I en<br />
grop i terrenget er utformet en naturlig<br />
ballbinge beregnet for sandvolley. En<br />
andre er utformet som en tradisjonell<br />
ballbinge med kunstgressdekke selv<br />
om landskapsarkitekten hadde en viss<br />
motforestilling til å nytte en slik ”ferdigkjøpt”<br />
og urban løsning på denne<br />
naturtomta.<br />
Foran sydfasaden på skolens underetasje<br />
utenfor kantina er det lagt til<br />
rette for opphold, basketspill, storsamlinger<br />
(17. mai m.m.).<br />
Estetik, læring og bærekraft<br />
I utomhusplanen er det pedagogiske<br />
elementet konsekvent forsøkt integrert<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
9
Kvernhuset Ungdomsskole<br />
i miljøaspektet uten at det medfører<br />
ekstra kostnader.<br />
Variert, naturtilpasset beplanting er<br />
miljøriktig og gir samtidig mulighet<br />
for læring.<br />
Bekken foran skolen er ikke bare en<br />
estetisk kvalitet, men nerven i et eget<br />
lite økosystem som omfatter også den<br />
vegetasjonen som passer spesielt til<br />
en bekkesone. Det er svært viktig at<br />
utomhusanlegget ikke betraktes som<br />
et statisk bilde, men et levende øko -<br />
system som utvikles og endres. Denne<br />
prosessen kan ledes slik at den blir<br />
mest mulig naturlig – komplettert med<br />
bevisst, menneskeskapte, artistiske<br />
innslag på utvalgte steder der dette<br />
passer.<br />
For å etterleve målsettingen er lokale<br />
materialer nyttet i betydelig grad:<br />
Utsprengt sten er nyttet til veier, plasser,<br />
forstøtninger, røyser, fasader og<br />
dekorasjoner. Tømmer fra rydningshogst<br />
er nyttet til kledning og bære -<br />
søyler i selve bygget, men også til<br />
broer, rekkverk, benker o.l. i utomhus -<br />
anlegget.<br />
Bærekraftig økonomi<br />
– i anleggskostnader<br />
Prosjektet totalt var kalkulert til snaut<br />
170 mill. med et utomhusanlegg til 10<br />
mill. inkl. alle veier, broer og plasser.<br />
Sluttkostnaden ble på drøye 200 mill.<br />
Oppdemmet dam i gammelt bekkeløp<br />
10 <strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
Kjørbar gangbro over Kvernhusbekken er samtidig en del av overordnet gang- og turveinett<br />
med et utomhusanlegg til 6-7 mill.<br />
Mens langsiktig miljøtenking i bygg<br />
ofte koster ekstra investeringer, kan<br />
miljøriktige valg i utomhusanlegget<br />
bety direkte besparelser i både anleggskostnader<br />
og vedlikeholdskost -<br />
nader.<br />
Kompetanseheving og reflektion<br />
Et slikt anlegg blir ikke til uten engasjement<br />
og interesse fra bruker, entu -<br />
siasme fra både planleggere og utfø-<br />
rende, samarbeid mellom aktørene<br />
her under leverandører, mye arbeid<br />
og tilpassing på stedet og mange ufakturerte<br />
timer som må settes på konto<br />
for faglig interesse og kompetanse -<br />
heving.<br />
Generelt kan vi si at det var meget<br />
høye ambisjoner og etter vår egen<br />
mening også høy kvalitet på landskapsplanen<br />
mht naturtilpassing, bruk<br />
av lokale ressurser i maksimal grad.<br />
Samtidig har det vært frustrerende å<br />
nedlegge så mye ubetalt arbeid og<br />
samtidig oppleve at utomhusanlegget<br />
blir salderingspost når totalbudsjettet<br />
sprekker kraftig. Dersom utomhus -<br />
delen hadde blitt fullført som planlagt,<br />
ville den vært eneste fagdel i prosjektet<br />
uten budsjettoverskridelse.<br />
Ved befaring må det faglige øyne til<br />
for å se at det har vært gode intensjoner,<br />
men som dessverre ikke er ført<br />
helt i mål.<br />
Per André Hansen er<br />
landskapsarkitekt MNLA<br />
og etablerte sitt firma<br />
som enkeltmannsforetak i<br />
1987 og endret det deretter<br />
til as 01.01.04.<br />
Per André Hansen landskapsarkitekter<br />
as har beliggenhet i Fredrikstad<br />
og Horten, Syd norge.<br />
www.lark.no
Den gode idé<br />
Et juletræs-eventyr<br />
Af Dina Ingerslev Heldt<br />
Børn skuer ud af vinduet. De har<br />
kikkerter. De ser på de fugle,<br />
der lystigt guffer solsikkefrø i<br />
sig. Sikke en oplevelse det er, når fuglene<br />
kommer på besøg på børnehavens<br />
legeplads. Børnene har selv bygget<br />
fuglefoderbrætter.<br />
Fem styk står rundt omkring på<br />
legepladsen. Og de er placeret således,<br />
at de også er synlige fra børnehavens<br />
stue. For børnehavens børn er det sjovt<br />
at studere fuglenes adfærd, at tælle<br />
dem og såmænd også artsbestemme<br />
dem. Børnenes foretrukne art er spætten.<br />
Derudover har der været besøg af<br />
krager, skader, skovduer, skovspurve,<br />
blåmejser og rødhalse! Og en gang<br />
imellem lander der en fugl, som børnene<br />
ikke kender!<br />
At fodre fugle er en opgave, der<br />
passes! Da børnene nu er gået i gang,<br />
må de fortsætte gennem vinteren og<br />
indtil fuglene selv kan finde føde i naturen.<br />
Til hvert fuglefoderbræt er knyttet<br />
et gruppe på fire ansvarlige børn.<br />
Gruppen sikrer, at der hele tiden er<br />
mad nok. Foder måles op og noteres<br />
i skema. Selve serveringen er en ren<br />
balanceøvelse. Fuglefoderbrætterne<br />
er så høje, at børnene må finde noget<br />
at kravle op på, for overhovedet at<br />
kunne nå.<br />
Juletræer til mange formål<br />
Forhistorien er lige så sjov, som det<br />
er at have sig eget fuglefoderbræt.<br />
Det hele startede i januar, da børnene<br />
kom fra juleferie. I flok gik børn og<br />
voksne veje op og veje ned. Mange<br />
gode jule træer blev fundet, og i fællesskab<br />
blev træerne bragt hjem til legepladsen.<br />
For en tid blev legepladen forvandlet<br />
til en granskov, hvor man kunne<br />
forsvinde, lave huler og meget mere.<br />
Ganske langsomt svandt granskoven<br />
ind og legepladsen dukkede atter<br />
frem. Grangrene blev klippet af stammerne,<br />
som blev til nye hulebygge -<br />
elementer. Da sommeren gik på hæld,<br />
var det tid til at bygge fuglefoderbrætter<br />
af stammerne.<br />
Først blev der tegnet og tænkt.<br />
Hvordan skal sådan et bræt se ud.<br />
Hvad skal man bruge for at lave det!<br />
Værktøj blev fundet frem og kom i<br />
brug. Der blev savet og hamret og<br />
vips! Så en dag var fuglefoderbrætterne<br />
klar! Børn og voksne kan nu se<br />
frem til en ny og spændende vinter<br />
med fugle og fodring både før og<br />
efter jul.<br />
Ideen er hentet fra Bagsværd Børnehave,<br />
Taxvej 13, 2880 Bagsværd<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
11
Naturlegepladsen Gåsebjergsand<br />
Porten<br />
til Troldeland<br />
Af Ingelise Jespersen<br />
Bussen er fyldt op med 27 5–6<br />
årige børn og tre voksne fra den<br />
private daginstitution Børne -<br />
centret Trekanten, Odense. Vi har kurs<br />
mod Svanninge Bakker ved Fåborg,<br />
som vi besøger flere gange i løbet af<br />
året. I dag er vores mål naturlegepladsen,<br />
Gåsebjergsand.<br />
Naturlegepladsen er en del af det<br />
bakkede område i Svanninge Bakker,<br />
som er dannet i slutningen af den sidste<br />
istid for 20.000 år siden. Området byder<br />
på spændende naturoplevelser og mange<br />
fysiske udfordringer, hvad enten vi<br />
har sommerkasket eller uldhue på.<br />
Da vi ved titiden triller ned af den<br />
smalle Rallebæksgyde til naturlegepladsen<br />
genkender børnene omgivel-<br />
12 <strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
– Naturlegepladsen Gåsebjergsand ved Fåborg<br />
Formålet med naturlegepladser<br />
er at give flere børn større glæde<br />
for naturen og større indsigt i<br />
naturens sammenhænge. Naturlegepladser<br />
er et middel til at<br />
skabe naturforståelse, så pladserne<br />
lægger op til, at man<br />
søger videre ud i naturen. De<br />
skal fungere som første stop ud i<br />
det fri.<br />
Naturlegepladsen har mange<br />
brugere: familier, institutioner<br />
og foreninger. For nylig blev<br />
Gåsebjergsand benyttet som scene<br />
for en svensk skovidyl i forbindelse<br />
med indspilningen af<br />
en ’Far til fire film’.<br />
Et forsigtigt bud fra natur -<br />
vejleder Jesper Vagn Christensen<br />
lyder på, at 50.000 besøger<br />
naturlegepladsen årligt. Han pointerer,<br />
at pladsen fungerer godt<br />
selv med mange besøgende.<br />
serne, og det kan ikke gå hurtigt nok<br />
med at komme ud og af bussen, da vi<br />
har parkeret.<br />
Naturlegepladsen ligger på et 4<br />
hektar stort område, som førhen var<br />
grusgrav. Udgravningerne har skabt<br />
lommer, som er anvendt i udformningen<br />
af naturlegepladsen.<br />
Tre forskellige lande<br />
Området er inddelt i tre forskellige<br />
lande, som byder på forskellige udfordringer:<br />
Troldeland som er rettet mod de<br />
7–12 årige med cirka 25 forskellige legeredskaber.<br />
Alfeland som ligger på<br />
den anden side af bakken er rettet<br />
mod de 3-6 årige med cirka 10 legeredskaber<br />
samt Huleland, hvor man selv<br />
kan konstruere med naturens egne materialer.<br />
Gang i kroppen<br />
Alt dette ænser børnene ikke. De bare<br />
skal have gang i kroppen oven på<br />
køreturen. Det første, vi møder, er det<br />
store åbne græsareal i Troldeland, som<br />
minder om en kæmpe arena omgivet<br />
af legeredskaber. Alt dette er omkranset<br />
af en høj skrænt.<br />
Skrænten byder sig til. Den må bare<br />
bestiges, og det er første mål for<br />
samtlige børn. De klatrer op af skrænten<br />
med eller uden hjælp fra de tov -<br />
baner, der er spændt op. De modige<br />
løber ned af skrænten i fuld fart for<br />
straks at løbe op igen. Andre løber<br />
langs kanten af skrænten og kommunikerer<br />
ved hjælp af fagter og råb til<br />
de børn, som er nede.<br />
Andre søger mod legeredskaberne,<br />
hvor de udfordrer sig selv og hinanden<br />
ved at klatre og balancere på edderkoppespind,<br />
gyngende bjælker, gå<br />
armgang, springe fra sten til sten, gynge<br />
og svinge.<br />
Der er mange oplagte steder til børnenes<br />
rollelege. Inden længe har dinosaurerne<br />
deres huler under træernes<br />
rødder og ”far, mor og børn” inviterer<br />
til fødselsdagsfest med ’bladmad’, som<br />
serveres ovenpå de store trærødder.<br />
Andre børn samler mariehøns på<br />
buske og træer.<br />
Et par piger bevæger sig over den<br />
lille bakke gennem porten til Alfeland.<br />
Her leger de ved bænkene, som omgiver<br />
bålpladsen. Flere børn følger med<br />
og leger i labyrinten, som er bygget op<br />
i træplanker.<br />
De forskellige legelandskaber<br />
Naturvejleder, Jesper Vagn Christensen<br />
fortæller, at der er gjort mange tanker<br />
om de tre forskellige rum:<br />
Alfeland er forsøgt gjort overskueligt.<br />
F.eks. er labyrinten ikke højere,<br />
end at voksne kan stå udenfor og følge
arnets færd gennem gangene, og de<br />
kan hurtigt træde til undsætning, hvis<br />
der bliver behov for det.<br />
Vores store børn leger gemme, fangeleg<br />
og kravler sågar over væggene i<br />
labyrinten for at undgå at blive fanget.<br />
Og således rummer labyrinten udfordringer<br />
for alle aldersgrupper. Naturvejlederen<br />
fortsætter:<br />
“Huleland bliver flittigt brugt. Der<br />
bliver eksperimenteret med forskellige<br />
typer af huler. Den ene dag er alle grene<br />
og rafter i brug i den ene ende af<br />
pladsen, og næste dag er der konstrueret<br />
nye huler i den anden ende af pladsen.”<br />
Da sulten melder sig, indtages<br />
mad pakken på en af balancebanerne.<br />
Og derefter går legen videre, indtil vi<br />
igen triller hjemad ved 14-tiden.<br />
Børnenes motivation er i top<br />
Ved vores besøg på Gåsebjergsand oplever<br />
jeg, at børnenes motivation er i<br />
top, når de står ved porten til Troldeland.<br />
Pladsen appellerer til alle, og<br />
den arenalignende udformning giver<br />
dem en fornemmelse af at kunne overskue<br />
det store område, og samtidig<br />
kunne gå på opdagelse. Børnene op-<br />
søger selv de rum, der lige netop passer<br />
til deres leg.<br />
Naturlegepladsens størrelse og udformning<br />
gør det muligt at lege for sig<br />
selv og stadig være en del af fællesskabet.<br />
Dette fordi man har overblik over<br />
kammeraterne og de voksne næsten ligegyldigt,<br />
hvor man er. Det gør, at børnene<br />
føler sig trygge på trods af, at de<br />
befinder sig på Danmarks største naturlegeplads.<br />
”Ingelise, det er ligesom jeg har en abe<br />
inde i mit skelet” sagde Malthe en dag<br />
oppe fra klatretræet.<br />
Motoriske udfordringer<br />
Som pædagog oplever jeg, at børnene<br />
har megen glæde af de motoriske udfordringer,<br />
der er i naturen. De øver<br />
sig igen og igen. Det er både leg og<br />
hårdt arbejde. De inspirerer og motiverer<br />
hinanden til at bruge kroppen.<br />
Grad vist knækkes koden og bevægelserne<br />
automatiseres. Og børnene op -<br />
lever glæde og stolthed – ligesom<br />
Malthe.<br />
Naturen byder sig til og opfordrer<br />
til både fysisk aktivitet og fordybelse.<br />
Specielt skrænten på Gåsebjergsand er<br />
et aktiv for naturlegepladsen. Den udfordrer<br />
børnene, og børnene udfordrer<br />
skrænten.<br />
De fysiske lege stimuleres af omgivelserne,<br />
men også af kammeraternes<br />
leg. Krop imiterer krop – og her er det<br />
åbne rum en fordel. Her på arenaen er<br />
det tydeligt, at børnene bliver inspireret<br />
af hinanden, og dermed udfordrer<br />
sig selv motorisk.<br />
Tid og ro<br />
Som pædagog glæder jeg mig over<br />
den fordybelse, der præger børnenes<br />
leg, som jeg tror skyldes, at der er<br />
umådelig god plads, og at vi har god<br />
tid. Det giver børnene en ro til at eksperimentere<br />
og bruge deres fantasi og<br />
kreativitet. Det kræver tid at finde et<br />
godt sted at lege. Tid til at finde det,<br />
man skal bruge i legen. Tid at forhandle<br />
med hinanden. Alt sammen en proces<br />
som kræver ro og gode legemuligheder.<br />
Ingelise Jespersen<br />
er børnehavepædagog.<br />
Ansat på BC<br />
Trekanten, Odense.<br />
Uddannet friluftsvejleder<br />
i 2008 på<br />
Institut for Idræt i<br />
København med<br />
fordybelse i ”Lejr liv<br />
og håndværk”. Afholder inspirationskurser<br />
mv. om udeliv og udeleg.<br />
Se mere på www.udeleg-udeliv.dk<br />
NATURLEGEPLADSEN<br />
GÅSEBJERGSAND<br />
Rallebæksgyden, 5600 Fåborg.<br />
Ligger 1–2 km nord for Fåborg<br />
og Svanninge Bakker. Den var<br />
en grusgrav indtil omkring 1980.<br />
Siden lå området hen, indtil der<br />
blev etableret naturlegeplads,<br />
som stod færdig i 2004.<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> er etableret efter<br />
opfordring fra Naturturisme<br />
I/S. Anlægsbudgettet er på 1 ⁄2<br />
million. Halv delen af midlerne<br />
kommer fra Naturturisme I/S, en<br />
fjerdedel af pengene kommer<br />
fra Tips og Lottomidlerne, der<br />
administreres af Friluftsrådet, og<br />
den sidste fjerdedel er finansieret<br />
af Skov og Naturstyrelsen,<br />
som også står for udførelsen.<br />
Naturlegepladsen skal også<br />
være for de voksne. Der skal anlægges<br />
et sundhedsspor, som<br />
forventes færdigt i år. En bane<br />
ude i naturen, hvor man blandt<br />
andet kan måle sin kondition.<br />
Se mere på<br />
www.sundhedssporet.dk<br />
Jesper Vagn Christensen,<br />
Naturvejleder/biolog<br />
63601044 (direkte)<br />
Skov- og Naturstyrelsen, Fyn<br />
Sollerupvej 24, 5600 Fåborg<br />
jvc@sns.dk<br />
Læs mere om naturlegepladser<br />
www.skovognatur.dk<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
13
Malmö<br />
Grönare skolgårdar i Malmö<br />
Af Emma Pålsson<br />
Slut ögonen. Tänk dig tillbaks till<br />
när du var sådär 6–7 år. Vad<br />
gjorde du då? Vilka var dina favoritplatser?<br />
Fanns där någon särskild<br />
doft? Hur såg det ut? Vad lekte du?<br />
Att tänka tillbaks till sin egen barndom<br />
kan ge oss nytt perspektiv på hur<br />
Projektledare för Gröna skolgårdar:<br />
Petra Bengtsson – Kommunteknik,<br />
Serviceförvaltningen tillsammans<br />
med Emma Pålsson,<br />
Malmö Naturskola, Utbildningsförvaltningen.<br />
Huvudman för projektet: Peter<br />
Lindhqvist, Serviceförvaltningen<br />
Budget: 8 miljoner SEK<br />
Skolor i projektet: Bulltoftaskolan,<br />
Djupadalsskolan, Geijerskolan,<br />
Sorgenfriskolan, Österport,<br />
(Anneberg), Örtagård, Kryddgård,<br />
Mellanhedsskolan, Nydalaskolan,<br />
Videdalsskolan, Kungshögsskolan<br />
och Sorgenfriskolan.<br />
Följ projektet på<br />
www.schoolground.blogspot.com<br />
Foto: Phil McCann<br />
www.philmccann.com<br />
Bilderna är från Djupadalsskolan.<br />
14 <strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
vi ska utforma och utveckla skolgårdarna<br />
till det bättre. Att utgå från lek<br />
och positiva känslor i barndomen är<br />
en bra utgångspunkt när vi bygger<br />
nytt för dagens barn.<br />
Vi är i ett vägskäl och som jag ser<br />
det, lite hårddraget finns två olika<br />
trender. En är att utforma skolgårdarna<br />
så lättskött och med så tufft uttryck<br />
som möjligt, med gummiasfalt, upp -<br />
stammade träd och modern lekutrustning;<br />
klätterställningar i metall eller<br />
dyra formgjutna skulpturer av olika<br />
slag.<br />
Den andra trenden går mot att bygga<br />
miljöer som ökar i värde med tiden,<br />
där varierade buskage, skogsdungar<br />
och topografi anläggs mitt inne i staden<br />
för att bidra till en lek, ett lärande,<br />
en ökad biologisk mångfald och framför<br />
allt för att skapa en hälsosammare<br />
miljö. Ni förstår säkert redan att det är<br />
den andra trenden jag förespråkar.<br />
Jag vill att skolgården ska ha mer än<br />
ett mervärde för barnen, pedagogerna<br />
och för djuren och insekterna i staden,<br />
både idag och hundratals år framåt i<br />
tiden.<br />
Delaktiga barn<br />
Idag brottas vi med stora problem med<br />
både ohälsa och miljöförstörelse och<br />
jag är övertygad om att detta kommer<br />
att få ännu allvarligare konsekvenser<br />
om vi inte börjar titta noggrannare på<br />
sammanhangen. Varje val som vi gör<br />
har betydelse för vår framtid – både<br />
för oss som individer och för jorden vi<br />
lever på.<br />
Projekt Gröna skolgårdar <strong>2010</strong> är<br />
ett projekt som mynnar ur Malmö<br />
Stads satsning Lärande för hållbar utveckling<br />
som pågått sedan 2008. Under<br />
<strong>2010</strong> har vi på Naturskolan jobbat i<br />
mycket nära samarbete med Serviceförvaltningen,<br />
som varit projektledare<br />
för satsningen, med tolv skolor i Malmö<br />
för att börja göra deras skolgårdar<br />
grönare.<br />
Vår ambition har varit att föra samman<br />
förvaltare och pedagoger i ett<br />
fruktbart samarbete kring skolgårdarna.<br />
Vi har på olika sätt inspirerat och<br />
erbjudit fortbildning för involverade i<br />
projektet. Skolgårdarna ska bli grönare<br />
och mer kreativa miljöer för barnen<br />
och barnen ska vara delaktiga i förändringsarbetet.<br />
Vi vill att projektet<br />
ska bli en start för de skolor som är<br />
delaktiga, och att ett intresse och engagemang<br />
för skolgården väcks hos skolans<br />
personal och hos de som sköter<br />
om skolgårdarna.<br />
Projektet involverar femton olika<br />
förvaltningar i Malmö Stad vilket gör<br />
att vi får stor spridning i staden.<br />
Som inspiratörer och natur-/odlings -<br />
pedagoger får vi även hjälp av Barn i
stan (www.barnistan.info) och Drömmarnas<br />
hus projekt Lärande Liv<br />
(www.drommarnashus.se). Vi har<br />
dess utom ett samarbete med Sveriges<br />
Lantbruksuniversitet, SLU, som bland<br />
annat hjälper oss med växtval, utformning<br />
av miljöerna och som förutom<br />
detta gör forskningsstudier på barn på<br />
två av skolorna i projektet.<br />
Ringar på vattnet<br />
Skolgårdsgrupper på skolorna har tagit<br />
fram förslag för vad som ska genomföras<br />
på de olika skolorna i projektet.<br />
Det har blivit allt från stora naturlandskap,<br />
fjärilsträdgårdar, ängsmarker<br />
med stockar och stenar, frukt<br />
och bärstigar, labyrinter och mycket,<br />
mycket annat. Innan året är slut ska<br />
förslagen ha förverkligats på alla skolorna<br />
i projektet. Vi hoppas att detta<br />
ger ringar på vattnet, så att fler skolor<br />
vill utveckla sina skolgårdar, men också<br />
så att de skolor som varit med nu i<br />
år vill fortsätta att utveckla sina gårdar.<br />
Det finns mycket som kan göras<br />
varje år. Det finns också många rutiner<br />
och arbetssätt som kan utvecklas.<br />
En grönskande varierad miljö ger<br />
förutsättningar för lek. Här förändras<br />
platsen med årstiderna och det finns<br />
alltid nya saker att upptäcka och undersöka.<br />
Barn som får leka i så rika naturliga<br />
miljöer kan utveckla en känsla<br />
för naturen. En känsla som byggs genom<br />
att miljön ger plats för den spontana<br />
känslosamma leken. Miljön är tillåtande<br />
och accepterande, det finns<br />
härliga dofter och smaker. Det är okej<br />
att plocka blad och blommor till leken<br />
och det finns ett överflöd av material<br />
att bygga och greja med. Med grönska<br />
bygger vi hållbara skolgårdar som ger<br />
möjlighet till ett hållbart lärande.<br />
Emma Pålsson er skolegårdsinspiratör<br />
siden<br />
2008 på Malmö Natur -<br />
skola i Malmö Stad.<br />
Hun er magister i Natur,<br />
Hälsa och Trädgård<br />
fra Sveriges Lantbruks -<br />
universitet, SLU, Alnarp. Hun har tidliger<br />
undervist som lærer på en skole med<br />
udendørspædagogisk profil og interesserede<br />
sig allerede i gymnasiet for børn og natur.<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
15
Norge<br />
Mere natur<br />
på legepladserne<br />
Af Frode Svane<br />
På 1970 tallet mente jeg, at en legeplads<br />
aldrig kan blive noget<br />
andet end en dårlig erstatning/<br />
substitut for de muligheder som børn<br />
ellers har i naturen og i naturlige omgivelser.<br />
Vel, det er nog mye sandt i dette,<br />
men jeg er selvsagt villig til at modificere<br />
mig. For hvilken ”natur” tenkte<br />
jeg vel ud ifra? Andet end den jeg selv<br />
var vokset op med og på egen hånd<br />
selv tok i besiddelse som ganske ung?<br />
16 <strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
Og det var en natur så rig på oplevelser,<br />
som den kun kan være i skovene<br />
og landskabene tett indpå vores boligmiljøer<br />
i Oslo. Rig på dramatiske og<br />
flotte årstidsvariationer, med rigelig<br />
med sne og is om vinteren, rig på fauna,<br />
rig på varierte topografiske forhold<br />
og rig på rent, rinnende vand og søer.<br />
Skabe, forandre og præge<br />
Naturen, slig jeg vælger at tænke på<br />
den, ud fra mine forutsetninger, gir et<br />
meget godt grundlag for at dække<br />
nogle av børns reelle behov, nemlig at<br />
Foto: Frode Svane<br />
Sandkasse omkranset av planter, busker<br />
og træer og med rig adgang til rekvisitter.<br />
Mange løse elementer til at bygge med.<br />
Fine rammer for rolle- og konstruktionsleg.<br />
skabe, forandre og præge. Jeg vil nog<br />
fortsat hævde, at dette lar sig bedst gøre<br />
i rige naturlige omgivelser. I naturens<br />
grønne rum med trær, busker og<br />
vekster har børn rig tilgang til rekvisitter<br />
til sin rolleleg og til sin konstruktionsleg.<br />
Busker og trær som giver materialer<br />
og frugter, og som ikke så let brydes<br />
helt ned, bør etter mit syn indgå<br />
som et vigtigt element på legepladser<br />
og i parker, og ikke mindst med sandområder<br />
for leg. Man bør også bevidst<br />
plante flere træer og buske som spe-
cielt skaber en rig fauna! Naturen kan<br />
med rige og varierte topografiske forhold,<br />
som i Norge. også på en helt anden<br />
måde stimulere til variert bevegelsesleg,<br />
både alene og i felleskab med<br />
andre børn.<br />
Men at skabe, forandre og præge<br />
er også vigtige stikord for legepladserne.<br />
Her kan børn i tillægg indgå i et<br />
rigt socialt fællesskab, lære sig nogle<br />
vigtige spilleregler for kommunikation<br />
og udvikle omsorg og ansvar både for<br />
dyr og sociale grupper og får et grundlag<br />
for at udvikle varige vendskab. De<br />
voksnes turbulente hverdag og samliv<br />
skaber dårlige forudsetninger for varige<br />
og kreative venskaber mellem børn<br />
i storbyene i dag. Og det bliver stadig<br />
værre.<br />
Natur på legepladserne<br />
Men altså, tilbage til naturelementerne<br />
på legepladserne. Naturen, slig vi har<br />
den i og rundt Oslo, har meget rige<br />
topografiske forhold. Denne variationsrigdom<br />
i topografi har jeg alltid<br />
sat mig som mål at genskabe i nogle af<br />
mine legepladsprojekter, både i skoler<br />
og i børnehaver. I mit første større<br />
udeanlæg for en børnehave på Eide i<br />
Odda (Vestlandet) i 1982 prøvde jeg at<br />
genskabe naturens variationsrigdom<br />
med hensyn til ulige topografiske.<br />
Kontakt med elementerne: ”ild,<br />
jord, luft, vand” gik også tidlig ind i<br />
vores slagord på 1970-tallet som vigtige<br />
ingredienser i legemiljøene. Når det<br />
gjelder vand, så er det nesten skammeligt<br />
at se at så få af vores legepladser i<br />
dag, både i parkene og på skolegårdene<br />
mangler vand, både i form af rinnende,<br />
regulert vand og små dammer,<br />
som er grunde og trygge nog for barns<br />
leg. For 60 år siden hadde parkerne i<br />
Oslo mange flere dammer og vandinstallationer<br />
end i dag. Jeg tror dette også<br />
gjelder København.<br />
Kreativ leg med vand<br />
Men de gode undtagelser findes andre<br />
steder. Omtrent på alle skoler (32) i<br />
Lund kommune i Skåne findes det<br />
vandinstallationer i form af studiedammer<br />
med rinnende bekker, pumper,<br />
og alt som trengs til kreativ leg<br />
med vand, og gerne vand og sand i<br />
kombination. Det findes knapt en<br />
park eller skolegård i Berlin, som ikke<br />
har spænnende vandinstallationer!<br />
En af de bedste temaparkene i Malmø<br />
har også et meget spænnende vand -<br />
anlæg<br />
Hvad er så årsagen til mangelen på<br />
dette i parker og skoler i Oslo og København?<br />
Er det liten vilje til at yde<br />
økonomi til vedligehold? Eller det<br />
mangel på teknisk kompetence?<br />
Naturelementer og slidestyrke.<br />
Det kan hævdes, at naturen og naturelementer<br />
slides hurtigt ned i områder,<br />
der børns leg er intens, som f.eks i skolegårde.<br />
Træer brydes let ned. Men<br />
trær kan plantes i grupper, og det kan<br />
nemt skabes buskads, som vil holde<br />
ud og fornye sig over tid. Fläming<br />
Grundschule i Berlin har et godt eksempel<br />
på dette, men også mange andre<br />
skolegårde i Berlin har rig vegetation,<br />
særlig buskvegetation med plads<br />
for et liv i buskerne.<br />
Store naturstene plassert som en-<br />
Manglerud fjeldet, Oslo, et projekt af Frode Svane<br />
keltstene eller i klynger, grupper og<br />
hauger gir rige bevegelsesmuligheder<br />
og har selvsagt maksimal slidestyrke.<br />
De er også meget vakre at beskue og<br />
glider godt ind i nær sagt hvilket som<br />
helst landskab.<br />
Jeg har haft stor glæde af at benytte<br />
meg af hundrevis af store morenesteiner<br />
i parker og på skolegårde i Norge.<br />
Installationerne er også blivet sikkerhetsvurderte<br />
og godkendte. Manglerud<br />
fjeldet er bygget i år 2000. 365<br />
morænesten. Kun en skade efter 10 års<br />
heftig brug: Nogle halvtag har siden<br />
kommet op over tunnelåpningene, for<br />
at dæmpe fallhøyden, plus fallmatter<br />
rundt åbningerne.<br />
Big business, men<br />
Leg er blivet ”big business” for mange<br />
producenter rundt i verden. Udstyrsproducentene<br />
har også gjordt sit til at<br />
sikkerked i børns legemiljø haver fået<br />
et helt fejl fokus. Mange produkter<br />
fungerer tilfredsstillende ved at stimulere<br />
til variert bevegelsesleg. Også til<br />
leg i fællesskap, når apparatene er<br />
Foto: Frode Svane<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
17
Norge<br />
plassert i cluster-funktioner (ikke lineært),<br />
hvilket inspirerer til mer kommunikation<br />
og kontaktleg.<br />
Meget gode bevegelsesmiljøer er<br />
også skabt med nye elementer i Norge.<br />
Asbjørn Flemmens specielle koncepter<br />
for ”jungelleg” i Norge dekker mange<br />
reelle behov for bevægelsesleg hos pige<br />
og drænge i alle aldre. Stimulering<br />
af vestibulærsansen stimulerer kommunikation<br />
og læring. Men anlæggene<br />
er dyre, kræver et stort vedligeholdsapparat<br />
og plukkes ned igen, der de<br />
ikke magter dette i enkelte kommuner.<br />
I denne sammenhæng må heller ikke<br />
”leg” bare bli ”big business” uden nytænkning.<br />
Mange gode legeapparater for bevegelsesleg<br />
har stor slidestyrke og vil<br />
ofte foretrækkes framfor apparater af<br />
organiske materialer. Men der findes<br />
også store producenter, som laver god<br />
apparatur og elementer i holdbare tresorter,<br />
særlig i Tyskland. Disse apparater<br />
kan også være ”pregbare” for børn,<br />
dvs de kan udvikle egne billeder og relieffer,<br />
og endog små skulpturer ind i<br />
dem. Treet som materiale kan lettere<br />
glide ind i naturlige landskaber og<br />
tærrengformationer uden ad virke for<br />
skrikende i sine farger og detaljudforminger.<br />
Og trematerialet er varmere<br />
at berøre i vores kalde vinterklima.<br />
AG Gruppen<br />
Design og anlæg<br />
af unikke legepladser<br />
Som afslutning vil jeg<br />
oppsummere<br />
Vi må blive meget mer dygtige på at<br />
udforske mulighederne for å genskabe<br />
den variation som naturen selv<br />
kan byde på af topografi, grønne<br />
rum, stener, og særlig sand og<br />
vann, – både i parker og på legepladser<br />
i almindelighed.<br />
Vores landskabsarkitekter - og anlægshold - arbejder i hele landet.<br />
Ring eller mail for et uforpligtende besøg:<br />
Lene Lunghøj, Lelu@hededanmark.dk, M: 20 23 74 08<br />
Louise Langschwager, Lola@hededanmark.dk, M: 21 49 11 10<br />
www.aggruppen.dk<br />
Foto: Frode Svane<br />
Tre render med håndpumpe, som let lader<br />
sig betjene af børn i Volkspark Friedrichs -<br />
hain, Berlin. “Vand og sand er kulturens<br />
vugge!”<br />
Vi må ikke la oss fuldstendig underkaste<br />
det købepress som stadig nye<br />
producenter udøver på os som planlæggere,<br />
designere og miljøarbejdere.<br />
Vi må være bevidste på at børn i<br />
byene stadigt bliver mer avskåret fra<br />
kontakt med naturområder, både<br />
fordi trafikken hele tiden skaber nye<br />
uoverstigelige barrierer, og fordi naturarealene<br />
i seg selv hele tiden<br />
skrumper ind, ettersom byggepresset<br />
bare øker og øker, uden gode nok<br />
regler for erstatningsarealer for børnene.<br />
Frode Svane er<br />
norsk arkitekt og<br />
pædagog og har<br />
gennem 40 år arbejdet<br />
med prosjekter<br />
i udemiljøer<br />
for børn og<br />
voksne: skolegårde,<br />
børnehaver, parker<br />
og offentlige rum. Hans hjemmeside: Barnas<br />
Landskap – Norge, http://www.barnas-landskap.org<br />
viser mange ideer for udforming<br />
af ulige uderum. Frode Svane er<br />
også at finde på FaceBook med mange vigtige<br />
bildealbum om leg og udemiljø. Artiklen<br />
her er skrevet på norsk-dansk.
Den gode idé<br />
Skær en roelygte!<br />
Af Dina Ingerslev Heldt<br />
Iefterårets mørke timer oplyses mange<br />
trappetrin af orangerøde lygtemænd!<br />
Dejligt med lyset og med<br />
tegn på liv i en tid, hvor mange kryber<br />
i hi. Græskarmanden, som i de seneste<br />
år har indtaget Danmark, har en gammel<br />
dansk slægtning. Nogen husker<br />
måske den sødlige og lidt kvalme lugt<br />
af en sukkerroe, der stille brænder.<br />
Nogle af os har glemt lugten, men<br />
husker det møje og besvær vi havde,<br />
når vi som børn forvandlede sukker -<br />
roer til grusomme og sjove ansigter. At<br />
skære roelygter er en dansk tradition,<br />
der mest er udbredt i de egne, hvor<br />
sukkerroer og foderroer dyrkes.<br />
I år havde jeg sat mig for at skære<br />
Fremgangsmåden for<br />
produktion af<br />
roelygter er enkel<br />
– Udvælg en passende stor sukkerroe,<br />
helst 10 cm i diameter<br />
eller mere.<br />
– Skær eller sav toppen af roen,<br />
så den står sikkert.<br />
– Del dernæst roen i to stykker:<br />
hoved og hat.<br />
– Udhul hovedet med en ske, en<br />
sløv kniv eller, hvis I har det,<br />
træskærerværktøj!<br />
– Skær forsigtigt et ansigt. Roen<br />
er sprød og flækker, hvis I maser<br />
for meget. Drej en kniv<br />
rundt og udbor således små huller,<br />
som I kan forme videre på.<br />
– Sæt lys i lampen og giv den<br />
hatten på!<br />
roelygter den 15. oktober i anledning<br />
af Legens Dag, som vi var mange der<br />
fejrede på Nytorv i København. Tidspunktet<br />
for roeskæring var lige tidligt<br />
nok, for roerne var faktisk først klar til<br />
høst 14 dage senere.<br />
Normalt høstes sukkerroer sidst i<br />
oktober og det er tids nok til at en roelygte<br />
kan gøres klar til Allehelgenersaften,<br />
den 31. oktober. Det er lidt vanskeligt<br />
at få fat i roer. Bedst er det, hvis<br />
man selv færdes i de egne, hvor de<br />
dyrkes. For mit vedkommende Sjælland<br />
og Lolland-Falster. I år fik jeg heldigvis<br />
hjælp af en anlægsgartner med<br />
kontakter til en landbrugsskole.<br />
Roelygter på Legens dag<br />
På Legens dag fik vi skåret flere hundrede<br />
roelygter. Mange roelygter fik<br />
lov at stå og oplyste Nytorv i de sene<br />
aftentimer. Andre blev proppet i poser<br />
og hjembragt af glade børn! Roelygter<br />
blev skåret af store og små børn samt<br />
voksne, der bare ikke kunne lade<br />
være!<br />
Det var fornøjeligt at se, hvordan<br />
ideen blev modtaget, og hvordan roelygterne<br />
blev flere og flere! Og bidder<br />
af sukkerroe blev prøvespist af børn<br />
og gamle mennesker, og minder om<br />
gamle dage, fattige kår og store børneflokke<br />
vældede frem.<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
19
Kronborg<br />
For prinser, prinsesser<br />
og små krudtugler<br />
Nyt legeområde på Kronborg som led i et større formidlingsprojekt<br />
Bygherre: Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />
med økonomisk støtte fra<br />
Arbejdsmarkedets Feriefond<br />
Projektleder: chefkonsulent Lars<br />
Holst, Kronborg Slotsforvaltning<br />
og landskabsarkitekt Jens Balsby<br />
Nielsen, Slots- og Ejendoms -<br />
styrelsen<br />
Design af legeområdet: landskabsarkitekt<br />
Helle Nebelong,<br />
Sansehaver.dk<br />
Anlægsgartner: brolægger Steen<br />
Christensen, Helsinge<br />
Træarbejder: Henrik C. Andersen,<br />
Mestertræ<br />
Det nye legeområde blev indviet<br />
den 17. juni i år. Det er blot en<br />
lille del af et omfattende aktivitets-<br />
og formidlingsprojekt “Verdenskulturarven”,<br />
som har ”Den<br />
gode oplevelse” som overskrift,<br />
og som Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />
arbejder ud fra på Kronborg.<br />
Andre nye tiltag er bl.a. en helt<br />
ny permanent og interaktiv udstilling<br />
“Sundtoldens Slot”, som<br />
fortæller om Kronborgs historie<br />
som magtsymbol i over 600 år,<br />
otte nye kanoner, to legerum, en<br />
ny mobilguide som fortæller om<br />
straffefangernes liv på fæstningen<br />
samt en fortællerute, der<br />
fortæller om, hvad det vil sige,<br />
at Kronborg er på UNESCO’s<br />
verdenskulturarvsliste. Formidlingen<br />
sker via en bred vifte af<br />
moderne medier lige fra Blue -<br />
tooth teknologi til lydcollager<br />
og lysprojiceringer.<br />
20 <strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
Af Helle Nebelong<br />
” Ih se! Gamle ridderflag!” En begejstret<br />
mor peger på de små, farvestrålende<br />
flag, som pryder toppene på 26<br />
styltestolper. Men flagene er i virkeligheden<br />
signalflag, som bruges i sø -<br />
farten. De skal minde om, at vi befinder<br />
os lige ved indsejlingen til Øresund<br />
med Kronborg om styrbord. Og<br />
sandkassen, som slet ikke er en sandkasse,<br />
men en ”krudtkasse” med sort<br />
sand sejlet hertil fra Island, refererer til<br />
fæstningen Kronborg, hvor krudt og<br />
kanoner i fordums tid var vigtige ingredienser<br />
i forsvarsværket. Den sortog<br />
hvidternede belægning henviser til<br />
det flotte gulv i Dansesalen inde på<br />
slottet.<br />
Det er alt sammen med til at slå<br />
fortællingen an om livet på og omkring<br />
Kronborg for soldater og søfarende<br />
og for konger, dronninger, prinser<br />
og prinsesser.<br />
Find Holger – og andre<br />
hemmelige spor<br />
Kronborg er navnlig kendt for fire fortællinger<br />
om magt, afmagt og myter:<br />
Kronborg som fæstning og forsvarsværk,<br />
Kronborg som Frederik II’s berømte<br />
renæssanceslot og Kronborg,<br />
som ramme omkring Hamlet – Shake -<br />
speares skuespil. Endelig er Kronborg<br />
kendt for Holger <strong>Dansk</strong>e, som sidder<br />
og slumrer i kasematterne.<br />
Både Holger, Hamlet, Kongen og<br />
Dronningen optræder på legepladsen<br />
i form af fire smukke, gamle granit -<br />
pullerter. Det er ikke givet på forhånd,<br />
hvem der er hvem. Det er helt op til<br />
børnenes fantasi at afgøre, og de kan<br />
også vælge at give granitstenene en<br />
helt anden betydning. Intet er entydigt<br />
defineret på forhånd. I bunden<br />
af krudtkassen er der nedlagt gamle<br />
bygningsfragmenter, som børnene kan<br />
grave ned til. Det pirrer nysgerrig -<br />
heden og opfordrer til at gå på jagt<br />
efter andre hemmelige spor.<br />
Genbrug i høj klasse<br />
Der er indtænkt en jorden-er-giftigbane,<br />
som består af en række sten –<br />
Kron borgslangen – som er forbundet<br />
med et spor af røde klinker og styltestolperne.<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> er i vid udstrækning<br />
bygget af genbrugssten. Dels af gamle<br />
sandsten, som igennem årene er ned -<br />
taget fra Kronborgs facade, hvor de er<br />
erstattet med nytilhuggede sten, dels<br />
af gamle granitsten og -pullerter og<br />
endelig af små, gamle fortovsklinker<br />
fra Helsingør. Dansegulvet er af nye<br />
sorte og lyse, kvadratiske klinker, som<br />
er pyntet til fest med et spor af røde<br />
klinker. Det har ligget i konceptet, at<br />
legeområdet skulle bygges i enkle<br />
materialer med stor holdbarhed, og at<br />
elementerne patinerer smukt under<br />
brug.<br />
Små krudtugler<br />
Den lille legeplads er beliggende på<br />
Dronning Louises Bastion. Indtil for<br />
nylig en lille have med rødt stakit omkring<br />
og med grønt græs og gamle syrenbuske<br />
og frugttræer. Det tema er<br />
bevaret og styrket. Samtidig er der<br />
tilføjet nye elementer med både legeog<br />
fortælleværdi, der kan pirre nysgerrigheden,<br />
så børnene får lyst til at gå<br />
på opdagelse i det historiske mindesmærke<br />
og den kulturarv, som Kronborg<br />
er.<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong>s skala er primært<br />
målrettet børnehavebørn og andre små<br />
krudtugler, men større børn kan også<br />
lege med.<br />
Aktiviteter som at løbe, hoppe,<br />
springe, kravle, klatre, grave, undersøge<br />
og forundres er integreret i legepladsens<br />
design.
Tegning og foto: Helle Nebelong<br />
Picnicområde og keglebane<br />
På Dronning Louises Bastion er der<br />
ved siden af legeområdet indrettet et<br />
nyt picnicområde med en gammeldags<br />
keglebane, som den soldaterne havde i<br />
1800-tallet. Keglebanen og i alt seks<br />
nye trækasser med redskaber til leg er<br />
et tilbud til gæsterne om, evt. i forbindelse<br />
med en skovtur, at lege på Kronborg.<br />
Kasserne er opstillet rundt omkring<br />
på fæstningsværket, og det hele<br />
har forbindelse til lege og aktiviteter,<br />
som soldaterne i de stille tider på<br />
Kron borg kan have benyttet.<br />
Den gode oplevelse<br />
Målet med det nye legeområde er at<br />
give børn og deres voksne en god hel -<br />
hedsoplevelse ved et besøg på Kron -<br />
borg. I denne oplevelse er besøget på<br />
slot og fæstning naturligvis det primære,<br />
men med indførelsen af flere<br />
legeaktiviteter har Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />
ønsket at under støtte den<br />
samlede oplevelse af et besøg.<br />
Link<br />
www.kronborg.dk<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
21
Kronborg<br />
Leg på Kronborg<br />
Af Britt Reymann Blum<br />
Der har været soldater på Kronborg<br />
i 600 år. I deres fritid har<br />
de bl.a. kunnet spille og lege.<br />
Nog le lege har de kendt fra deres opvækst<br />
på landet, hvor leg traditionelt<br />
indgik i kulturen, både for voksne og<br />
børn.<br />
I seks gamle, rødmalede militær<br />
trækasser, som er opstillet rundt om-<br />
▼ Kanonerne bragede, og luften var tyk<br />
af krudtrøg, da en række nye formidlings -<br />
projekter officielt blev skudt i gang på<br />
Kron borg den 17. juni i år.<br />
Foto: Tim Ebikon Henningsen<br />
22 <strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
kring på Kronborgs fæstningsværk, er<br />
der beskrivelse og udstyr til lege, der<br />
alle knytter sig til soldaters træning og<br />
rekreation. Hver legekasse har sit eget<br />
tema som knytter sig til forskellige<br />
discipliner og emner:<br />
Legekasse 1: Spil og præcisionskast<br />
Legekasse 2: Kamp- og styrkelege<br />
Legekasse 3: Stafet- og tagfatlege<br />
Legekasse 4: Kaste- og kaplege<br />
Legekasse 5: Boldlege<br />
Legekasse 6: Keglebane og<br />
familielege<br />
En genskabelse af keglebanen på<br />
Dronningens Bastion er en flot, vel -<br />
▼<br />
Soldaterstøvlekast – en af de<br />
nye, gamle legeaktiviteter, som<br />
nu er mulig på Kronborg.<br />
Foto Britt Reymann Blum<br />
dokumenteret historie, som nu appellerer<br />
til både voksne og børn.<br />
Øvelse i våbenbrug har altid været<br />
en del af soldaters hverdag. Men der<br />
har også været behov for at udvikle<br />
andre færdigheder som styrke, smidighed<br />
og samarbejde. Derfor har militæret<br />
udviklet en række discipliner og<br />
legemsøvelser, der senere har fået betegnelsen<br />
idræt, gymnastik, lege og<br />
sport.<br />
Gennem legen får besøgende mulighed<br />
for at opleve noget af det liv<br />
der udspandt sig her, da Kronborg Slot<br />
og fæstning var ramme for hundredvis<br />
af menneskers hverdag.<br />
Nøgle kan lånes i forbindelse med<br />
køb af billet i billetsalget. Nøgle afleveres<br />
efter brug i billetsalget eller i vagtstuen<br />
i Kronværksporten.<br />
Legene og legekasserne er udviklet<br />
i samarbejde med Gerlev.<br />
www.gerlev.dk<br />
Britt Reymann<br />
Blum er underviser<br />
og projektleder<br />
i Gerlev<br />
Legepark.
Anmeldelse af legeplads<br />
Kun for søde børn<br />
” Kære vovse, græsset er kun for de<br />
søde børn og deres forældre”, står<br />
der flere steder på soklerne,<br />
som leder op til toppen af det gårdlandskab,<br />
som befinder sig inde i den<br />
sydlige del af 8-tallet. Et boligkompleks<br />
med 475 lejligheder skabt til<br />
fællesskab, overskud og aktivitet, som<br />
det hedder i præsentationsmaterialet. I<br />
det samme materiale er der børn i alle<br />
aldre, unge forældre, singler og gråt<br />
guld, som har erstattet villaen med et<br />
penthouse med udsigt over Amager<br />
Fælled og til alle fire verdenshjørner.<br />
Mange boligformer<br />
Ved første øjekast synes beskrivelsen<br />
at passe. Her er lejligheder i mange<br />
størrelser, fælleshus og café, en snoet<br />
vej op og ned, og ind og ud mellem de<br />
mange forskellige boligformer, som<br />
8-tallets gårdrum og legeplads<br />
i Ørestaden, København.<br />
Arkitekt: BIG<br />
Landskab: KLAR (Kontor for landskab<br />
og arkitektur).<br />
fører helt op til toppen, og helt ned i<br />
bunden, op til lyset – og ned i mørket<br />
og skyggen. Mange muligheder synes<br />
at byde sig til for at være sig selv eller<br />
se ind til naboen, når vejen falder forbi.<br />
Men er man kun en meter høj eller<br />
deromkring og gerne vil ned og lege<br />
stiller sagen sig helt anderledes.<br />
<strong>Legeplads</strong>erne<br />
To gårdrum med kunstfærdigt anlagt<br />
asymmetriske græsterrasser i det ene,<br />
græsklædte bakker placeret i groft perlegrus<br />
i det andet, er tilbuddet til de<br />
mange børn, som forventes at flytte<br />
ind sammen med deres forældre. En<br />
ret traditionel daginstitutionslegeplads<br />
med spraglet faldunderlag skyder sig<br />
ind i det sydlige gårdrum og amputerer<br />
den æstetiske effekt af de store forvredne<br />
grønne græsflader med de<br />
markante metalkanter og kubistiske<br />
dekorative elementer.<br />
Med mindre der er døgnåbent her<br />
eller åben låge, er det svært at se, hvilke<br />
lege børnene skal lege på terrasserne<br />
eller på granitelemenerne. Fald- og<br />
snublerisikoen synes enorm, og små<br />
ben i flyverdragt har det ikke let.<br />
Holdbarheden af dette anlæg, som må<br />
forventes at blive brugt på alle års -<br />
tider, kan man også diskutere.<br />
Måske er det derfor, skiltet understreger,<br />
at det kun er søde børn, som<br />
må være her. Børn som ikke finder på<br />
at kaste med perlegruset inde fra den<br />
anden gård – som ikke hviner af fryd,<br />
så det giver genlyd mellem blokkene,<br />
mens scooteren og den trehjulede afprøves<br />
på asfalten, hvor der også må<br />
køre biler.<br />
Over til naturlegepladsen<br />
I realiteten er det måske bedst, hvis<br />
cyklen forbliver i de fikse stativer, som<br />
har plads til både barnevogne og børnecykler.<br />
I realiteten er det måske allerbedst,<br />
hvis børnene holder sig væk<br />
– og i stedet skynder sig over til Alfio<br />
Bonanno naturlegeplads på den anden<br />
side af kanalen. Med dens skib og in -<br />
sektskov, bålsted og rævehule, eller<br />
hen på den nye Plug N Play legeplads<br />
med dens utal af tilbud til større børn.<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> er anmeldt af professor Ning<br />
de Coninck-Smith og hendes barnebarn<br />
August Højgaard Smith.<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
23
Legens dag<br />
Legens dag <strong>2010</strong><br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Legeplads</strong> Selskab og Gerlev Legepark forvandlede<br />
fredag den 15. oktober Nytorv i København til en<br />
aktivitetsplads for børn og voksne.<br />
Der var sand- og vandkasser,<br />
sæbekassebilværksted, legeredskaber<br />
og tegne-maleværksted.<br />
Der blev skåret roelygter, så det<br />
var en fryd og bagt i hundredvis af<br />
pandekager over bål! Mange lod sig<br />
udfordre i styrkelege fra vikingetiden,<br />
selskabslege fra den gamle landbrugskultur<br />
og spil fra hele Europa.<br />
24 <strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
Historiefortæller Troels Kirk Ejsing<br />
fængslede tilhørerne med sine grumme<br />
eventyr, der udløste både grin og<br />
gys. Illustrator og underviser i manga<br />
Martin NH kom forbi og tegnede seje<br />
figurer, smukke piger, flotte øjne og<br />
ninjaer til glæde for børnene og deres<br />
forældre.<br />
Toftebo Maskinfabrik havde opstillet et nyt legeredskab – Møllen – som blev prøvet af<br />
hundredvis af børn dagen igennem.<br />
▼<br />
RGS90 havde leveret sandbjerget, som de<br />
mindste børn var begejstrede for.<br />
Sæbekassebilværkstedet var i aktion dagen<br />
igennem.<br />
Søde Sussie stod for ansigtsmaling sammen<br />
med farmor Sonja fra <strong>Dansk</strong> <strong>Legeplads</strong><br />
Selskab.<br />
De større børn var også glade for Møllen.
Med lov og leg med f.eks. sæbekassebiler<br />
og sukkerroer skal land bygges!<br />
Martin kom forbi og instruerede i<br />
Mangategning<br />
LEGENS DAG<br />
▼<br />
Vi mangler hænder!<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Legeplads</strong> Selskab arrangerer hvert år Legens Dag på Nytorv i København fredag<br />
før skolernes efterårsferie i oktober, hvor der samtidig er KULTURNAT i København.<br />
Vi efterlyser mange flere, som i 2011 vil være med til at sætte leg i gang – og holde gang<br />
i den: svinge sjippetorve, bygge sæbekassebiler og sandslotte, skære roelygter, bygge<br />
huler, spille boldspil – og meget mere – inklusiv dine nye, gode ideer.<br />
Vil du være med?<br />
Mille Matjeka fra Gerlev Legepark var fæ -<br />
nomenal til at engagere børnehavebørnene<br />
Det er sjovt og udmattende, men super dejligt at opleve alle de glade mennesker,<br />
som kommer forbi og leger med.<br />
Hvis du er blevet nysgerrig og vil vide mere, kan du enten ringe til:<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Legeplads</strong> Selskab på tlf. 20 20 63 70<br />
Carsten på tlf. 28 43 35 81<br />
Klaus på tlf. 26 59 58 51<br />
eller du kan sende e-mail til legepladsen@mail.dk<br />
Vi glæder os til at høre fra dig!<br />
▼<br />
Der blev bagt hundredvis af pandekager<br />
den dag!<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
25
IPA<br />
IPA konference i Karlstad<br />
Af Frode Svane<br />
IPA konferansen hadde fokus på<br />
”staffed playgrounds” (bemandede<br />
legepladser) og samlet deltakere fra<br />
hele verden med en overvekt av deltakere<br />
fra Sverige og noen få fra nabolandene.<br />
Ingen fra Danmark! De naturskjønne<br />
omgivelsene som konferansen<br />
foregikk i gav en flott atmosfære og<br />
satte sitt tydelige preg på konferansedeltakerne.<br />
Karlstad er en meget vakker<br />
by omgitt av sjøer og kanaler – ett<br />
lite Nordens Venedig!<br />
Noen av de lekeplassene som vi<br />
besøkte i Karlstad dro meget stor nytte<br />
av denne flotte naturen og alt vannet<br />
som renner rundt i byen. En av lekplassene<br />
hadde et meget aktivt forhold<br />
til elvene og sjøene like inn til leke -<br />
o mrådet, som lå åpent for alle. Bygge -<br />
leken var det imidlertid så som så med.<br />
Den virket lite organisk og for mye<br />
voksenorganisert. De bemandede lekeplassene<br />
hadde dessverre ingen voksne<br />
ansatte til stede i helgene. Det er et<br />
stort behov for dette. Noe som man må<br />
arbeide politisk videre for å få til.<br />
Fokus på artikel 31<br />
Det kom fram på konferansen, at IPA<br />
er i gang med å forsterke artikkel 31 i<br />
FNs barnekonvensjon ved å formulere<br />
ett tillegg til denne. Artikkel 31 i FNs<br />
barnekonvensjon hevder barns rett til<br />
hvile og fritid, til lek og rekreasjon.<br />
Men lekens egne betydning er nesten<br />
glemt. Lek og fritid er ikke det samme!<br />
Ett av de viktigste innleggene på konferansen<br />
var det, som ble fremført av<br />
forskeren Wendy Russel fra University<br />
of Gloucestershire i UK.<br />
Wendy Russel påstår, att hele barnekonvensjonen<br />
via språkbruk og de -<br />
finisjoner er gjennomsyret av ett voksenperspektiv.<br />
Barndommen framstilles<br />
som en forberedelse til å bli voksen,<br />
og leken er kun en mekanisme for å<br />
lære seg ferdigheter. Dette er ikke hva<br />
lek er!<br />
IPA har gjennomført otte høringer i<br />
otte ulike storbyer rundt i verden med<br />
tanke på å klargjøre barns situasjon<br />
rundt i verden i relasjon til artikkel 31 i<br />
26 <strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
barnkonvensjonen. IPA har på bakgrunn<br />
av dette satt opp en liste over<br />
de faktorer, som gjør at barns lek er<br />
truet rundt i hele verden: fra fattigdom<br />
og barnearbeid til forbudt lek i skolegården<br />
og overkontrollert fritid (Japan).<br />
IPA vil lave en ny rapport til FN<br />
og produsere et generelt tillegg til artikkel<br />
31.<br />
Byggelegeplads i Japan<br />
Den japanske byggelekeplassleder<br />
Hitoshi Shimamura er ham jeg husker<br />
bedst. Hans levende foredrag rørte<br />
alles hjerter. Først viste han oss data,<br />
som viste hvordan de fleste barn i Japan<br />
er fullstendig overkontrollerte i<br />
fritiden og pålegges ekstra skole og<br />
skolearbeid nesten hver dag, og dess -<br />
uten deltar i svært organiserte fritidsaktiviteter.<br />
Deretter viste han oss det<br />
spilllevende alternativet:<br />
barn på eventyr -<br />
leke plasser med byggelek<br />
i Tokyo. Barn som<br />
utfoldet seg maksimalt<br />
gjennom ulike spennende<br />
eksperimenter!<br />
Her manglet det ikke<br />
på liv og røre og entusiasme.<br />
Ikke merkverdig<br />
at byggeleken og<br />
eksperimentene her blir<br />
ut agerende! Japanske<br />
barns ekstreme<br />
ordenskrav og disiplin<br />
i hverdagen krever sin<br />
naturlige motsats!<br />
Man får bare håpe,<br />
at eventyrlekeplassene i<br />
Tokyo får grobunn nok<br />
til å utvikle seg videre,<br />
så lenge de kan endre<br />
holdninger til barn, lek<br />
og læring i dette samfunnet,<br />
som snart ikke<br />
greier å reprodusere seg<br />
selv på grund en barnefiendtlig<br />
utvikling. Befolkningstallet<br />
i Japan<br />
stagnerer.<br />
Konference med god tid<br />
En slik konferanse bør alltid ha godt<br />
med tid og rom for at deltakerne kan<br />
treffes og bli bedre kjent med hver -<br />
andre. Deltakerne har jo mange res -<br />
surser og verdifulle erfaringer å dele<br />
med hverandre. Det er en vanlig feil<br />
på store kon feranser, at det blir for lite<br />
tid til dette. Programmene blir ofte for<br />
tettpakket med foredrag og enveis<br />
kommunikasjon. Således ikke i Karlstad.<br />
Her hadde vi workshops, der vi<br />
kom tettere innpå hverandre, og dette<br />
muliggjorde å stifte nærmere bekjentskap.<br />
En IPA konferanse er alltid en kraftig<br />
inspirasjon til entusiastisk at arbeide<br />
videre! Velkommen til Wales til<br />
neste år!
SET&SKET<br />
Multireligiøs<br />
legeplads i Fredericia<br />
I Fredericia er der store planer om at<br />
skabe en helt ny bydel på nogle af Fredericias<br />
havneområder. Men allerede<br />
nu er man i gang med at vise, hvad<br />
området kan bruges til. <strong><strong>Legeplads</strong>en</strong><br />
”Legebro mellem tro” er blevet til med<br />
støtte fra Fredericia Kommunes integrationspulje<br />
og arealudviklingsselskabet<br />
Fredericia C. Le gepladsen er opstillet<br />
som en del af Fredericia C’s midlertidige<br />
aktiviteter.<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> har tre legehuse, der<br />
har form som et hindutempel, en moske<br />
og en kirke. <strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> er blevet til i<br />
et samarbejde mellem hinduer, krist ne<br />
og muslimer i Fredericia, og samarbejdet<br />
har været frugtbart, fortæller en af<br />
initiativtagerne Karina Dahl mann, sognepræst<br />
ved Hannerup Kirke.<br />
”De enkelte grupper har selvfølgelig<br />
haft ansvaret for udsmykningen af<br />
deres eget legehus, men vi har også<br />
hjulpet hinanden på tværs. Eksempelvis<br />
malede flere hinduer, kristne og<br />
muslimer sammen på moskeen forleden<br />
dag”, fortæller Karina Dahlmann.<br />
Projekt ”Legebro mellem tro” har<br />
haft tre vigtige formål: For det første<br />
at bringe mennesker med forskellige<br />
religiøse og kulturelle baggrunde sammen.<br />
For det andet at bygge noget til<br />
fremtiden for at vise børn, at man godt<br />
kan lege sammen, selvom man er forskellig.<br />
Endelig har gruppen ønsket at huske<br />
alle på Fredericias historie som en<br />
fristad, som for over 300 år siden fik<br />
religionsfrihed takket være kongelige<br />
privilegier. Det betød, at Fredericia allerede<br />
i slutningen af 1700-tallet var en<br />
multikulturel by. Med sine tre formål<br />
samler ”Legebro mellem tro” altså både<br />
fortid, nutid og fremtid!<br />
af Benny Schytte<br />
Legegader i Odense<br />
Som en del af projekt ‘Mere bevægelse<br />
i byens rum’ (Socialministeriet og<br />
Odense Kommune) og med afsæt i<br />
bogen af samme navn (forfatter Benny<br />
Schytte) blev der i august måned åbnet<br />
to legegader i Odense. De ene er placeret<br />
ved Vestre Skole, Roersvej i Odense<br />
Midtby, mens den anden er placeret i<br />
et villakvarter nær Zoologisk Have på<br />
Carl Baggersvej. Begge legegader er<br />
åbne for alle hele døgnet rundt.<br />
Hotel Tivoli<br />
med ny legeplads<br />
For 110 år siden blev det Japanske<br />
Tårn opført i Tivoli og gav Tivoli’s<br />
gæster et glimt af Østens eventyr. Nu<br />
er et nyt tårn opført på legepladsen<br />
ved det det nye Tivoli Hotel i København.<br />
Tårnet er opbygget i utallige<br />
lameller. Når børnene løber rundt på<br />
legepladsen gør afstanden mellem<br />
lamellerne tårnet transparent og giver<br />
mulighed for at se, men ikke blive set.<br />
Udover Det Japanske Tårn har legepladsen<br />
3 store løgkupler og en masse<br />
balanceleg. Der er offentlig adgang til<br />
legepladsen.<br />
DANSK LEGEPLADS<br />
SELSKAB<br />
Klerkegade 10B,<br />
1308 København K.<br />
Tlf. 20 20 63 70<br />
Giro nr. 4 14 00 60<br />
E-mail: legepladsen@mail.dk<br />
www.dansklegepladsselskab.dk<br />
TELEFONTID<br />
Onsdage kl. 9–11<br />
Beskeder og bestillinger kan<br />
indtales på telefon svareren<br />
i løbet af ugen.<br />
BESTYRELSE<br />
Formand:<br />
Helle Nebelong<br />
Næstformand:<br />
Carsten Frederiksen<br />
Kasserer:<br />
Henny Green<br />
Bestyrelses medlemmer:<br />
Frank Simonsen<br />
Annette Westermann<br />
Dina Ingerslev Heldt<br />
Ning De Coninck-Smith<br />
Bestyrelsessuppleanter:<br />
Lise Lamprecht<br />
Susse Mohr Markmann<br />
SEKRETARIAT<br />
Klaus Nedergaard<br />
MEDLEMSKAB:<br />
Personligt medlemskab:<br />
200 kr. årligt<br />
Institutioner o.lign.:<br />
470 kr. årligt<br />
Studerende:<br />
100 kr. årligt<br />
Abonnement på <strong><strong>Legeplads</strong>en</strong><br />
for ikke-medlemmer:<br />
220 kr. for fire numre<br />
Henvendelse vedr. medlemskab<br />
til <strong>Dansk</strong> <strong>Legeplads</strong> Selskab<br />
IPA, DANMARK<br />
www.ipa-denmark.dk<br />
<strong><strong>Legeplads</strong>en</strong> 3-4/<strong>2010</strong><br />
27