Polarfronten 2001 – 3

Af Pernille Toft
12 • Polarfronten 3 / 01
På talefod med fremtiden
Cand.psych Naaja Nathanielsen
Kun hver fjerde grønlandske studerende
taler grønlandsk, og det giver problemer i
forhold til Hjemmestyrets sprogpolitik, siger
den ene af forfatterne bag rapporten med
de opsigtsvækkende resultater.
Et af de grønlandske politikeres mål for fremtiden er at
indføre grønlandsk som officielt sprog i hele den offentlige
sektor. Grønlands egen veluddannede ungdom
skal permanent afløse den flygtige, danske arbejdskraft.
Men en undersøgelse foretaget blandt grønlandske
studerende viser, at 75 procent af dem ikke
taler grønlandsk. De grønlandske politikere gør altså
regning uden vært, når de forventer, at den nuværende
generation af grønlandske studerende kan bestride
jobs, hvor al kommunikation foregår på grønlandsk.
Dansktalende grønlændere
Undersøgelsen, som er den første af sin art, blev til
på baggrund af en mistanke om, at de grønlandske
Foto: Grete Dalum-Tilds
studerende ikke taler, skriver eller forstår grønlandsk
på det niveau som politikerne forventer. Kvinderne
bag undersøgelsen er 25-årige cand.psych. Naaja
Nathanielsen og stud.scient.pol. Naja A. Lund.
Naaja har grønlandsk-dansk baggrund og tilhører
selv de 75 procent, som ikke taler flydende grønlandsk.
Hun planlægger at vende tilbage til Grønland,
når hun har samlet et par års erfaring fra et job
som psykolog i Danmark:
- De studerendes manglende kendskab til det grønlandske
sprog er et grundlæggende problem især i en
jobsituation. Som psykolog kan jeg ende et sted, hvor
jeg er helt alene i jobbet. Og så er det problematisk,
at jeg ikke taler grønlandsk.
De grønlændere, som i dag læser på en videregående
uddannelse, er blevet undervist på dansk i folkeskolen.
Derfor er det kun dem, som er vokset op med
det grønlandske sprog i hjemmet, der reelt har haft
muligheden for at lære det på modersmålsniveau.
Ifølge undersøgelsen mener 97 procent af de studerende
dog alligevel, at det er vigtigt at holde fast i
det grønlandske sprog – og de vil gerne lære det.
Men grønlandske studerende støder ind i flere forhindringer,
hvis de sætter sig for at lære det grønlandske
sprog. For det første uddannes der ingen lærere
til at undervise i grønlandsk som andet- eller
fremmedsprog. For det andet er undervisningsmaterialerne
forældede, mangelfulde og udarbejdet til folkeskolen.
Naaja Nathanielsen siger:
- De studerende har en stor indsigt i grønlandske
forhold, og undersøgelsen viser, at langt størstedelen
af dem også har et basalt kendskab til det grønlandske
sprog. Det er demotiverende at bruge en masse
tid på f.eks. udtalelære. Derfor er der brug for veluddannede
lærere og nye undervisningsmaterialer specielt
til denne gruppe.
Social polarisering
Det grønlandske samfund præges i stigende grad af
lysten til uafhængighed, og der er inden for få år
taget flere skridt på vejen til en øget grønlandisering.
Tendensen er allerede slået igennem i folkeskolen,
hvor der i dag undervises på grønlandsk, og de
dansktalende elever integreres i grønlandske klasser.
Naaja Nathanielsen siger advarende:
- Det er et problem, at de grønlandske politikere
har så travlt med at lægge distance til det danske
sprog, som trods alt stadig er en forudsætning for at
tage en videregående uddannelse. De er ved at skabe
et A- og et B-hold i det grønlandske samfund, hvor
det kun er de dansktalende, som har mulighed for at
tage sig en uddannelse.