Polarfronten 2001 – 3

More documents

Recommendations

Info

Knas i konsultationen Det er ikke nogen hemmelighed, at det kan være svært at komme igennem over for lægen. I Grøn- land er der ofte en tredje person tilstede, som kan gøre det endnu sværere for patienten. Af Poul-Erik Philbert Kultursociolog Tine Curtis fra Statens Institut for Folkesundhed har – ganske vist udstyret med videokamera og mikrofon – fungeret som fluen på væggen i konsultationen hos en række grønlandske læger og har efterfølgende talt med flere af deltagerne. Det er der kommet en ph.d.-afhandling ud af ’Kommunikation mellem læge og patient i Grønland’, hvor Tine Curtis minutiøst er gået ind og har pillet samtalerne i konsultationen fra hinanden og især har undersøgt, hvor meget plads patienten får. Tolken som stopklods Tine Curtis vidste fra den tidligere gennemførte interviewundersøgelse, Sundhedsprofilen for Grønland, at omkring halvdelen af de grønlandske patienter benytter en tolk, når de skal tale med deres dansktalende læge, og at de har oplevet sprogproblemer under konsultationen. Med sin undersøgelse er hun trængt dybere ned i samtalerne og har blotlagt, hvad der egentlig sker, når læge og patient forsøger at kommunikere gennem en tolk. - En analyse af samtalerne viser, at tolken først og fremmest systematisk forsøger at få patienten til at svare på lægens spørgsmål. Derimod er tolken ikke særlig opmærksom på patienten, som ikke får mulighed for at komme frem med sine bekymringer og spørgsmål. Forklaringen er, at tolkene - der ligesom lægen bærer hvid kittel - ser sig selv 14 • Polarfronten 3 / 01 I den grønlandske lægekonsultation er der ofte en tolk tilstede. Undersøgelse viser, at tolken ikke er særlig opmærksom på patientens behov og gør det svært at komme igennem med spørgsmål til lægen. som en del af sundhedssystemet og som lægens forlængede arm. De mener derfor, at opgaven er løst, hvis blot lægens spørgsmål er blevet oversat og besvaret af patienten. Ifølge Tine Curtis vil en vellykket tolkning kræve, at tolken i højere grad formidler dialogen mellem læge og patient og er mere lydhør over for patientens behov for at stille spørgsmål. To samtalekulturer Tolkeproblemet er med til at forstærke nogle socio-kulturelle forskelle mellem læge og patient, som også uden tolken kan give knas i kommunikationen. Den grønlandske patient har typisk den oplevelse, at danske læger taler meget og hurtigt og tit afbryder. Samtidig ser patienten sig selv som gæst i konsultationen og vil derfor ikke virke krævende eller anmassende med sine spørgsmål. Den grønlandske patient bryder sig heller ikke om at tale i munden på andre og er vant til længere pauser, før han selv begynder at tale. Tine Curtis’ samtaler med læger og patienter viser ikke overraskende, at lægerne efter konsultationen kan undre sig over, hvorfor patienterne ikke var mere aktive i samtalen, mens patienterne føler, de ikke har fået mulighed for at komme frem med deres spørgsmål. Patienten i centrum Tolkningen og de socio-kulturelle forskelle vil altid i et vist omfang virke hæmmende på en åben samtale mellem lægen og patienten. Men Tine Curtis mener bestemt, at det er muligt at arbejde frem mod en situation, hvor de grønlandske patienter i langt højere grad får opfyldt deres behov for at komme til orde: - Det gælder i første omgang om at få debat og oplysning i gang om problemet, både i det grønlandske samfund som helhed og på sygehusene. Og der er heller ingen tvivl om, at faglige kurser for læger og tolke kunne bevidstgøre om, hvordan de overlader mere af samtalen til patienten, slutter Tine Curtis. Kontakt: Tine Curtis, Statens Institut for Folkesundhed, tlf. 39 27 12 22, tc@si-folkesundhed.dk Tine Curtis’ ph.d.-afhandling kan bestilles hos SIF på 39 20 77 77 eller sif@si-folkesundhed.dk Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto
Visioner på tre ben Hanne Petersen tiltrådte 1. september som DPC’s nye direktør. I denne kommentar fremlægger hun sine første tanker om centrets fremtid. Af Hanne Petersen Dansk Polarcenter har nu eksisteret i 13 år, og som nytiltrådt direktør har jeg selvfølgelig gjort mig nogle tanker om, hvilke opgaver centret skal påtage sig de kommende år. DPC skal fungere på basis af tre funktioner, der alle skal støtte arktisk forskning. De tre hovedopgaver er: 1) forskningskoordinering, 2) logistikstøtte og 3) information. I f.eks. Norge og Tyskland har man valgt at koncentrere den arktiske forskning ved ét eller få store institutter. I Danmark og Sverige er den arktiske forskning derimod placeret i forskningsmiljøer, der er spredt på mange institutioner. Begge modeller har deres styrker og svagheder, men den danske model skaber et behov for et samlet overblik, så de mange miljøer og interessenter ved, hvad der foregår, og gensidigt kan inspirere hinanden. Her har DPC en oplagt koordinerende opgave. Koordineringen kan ske ved at udarbejde systematiske oversigter over projekter og deltagere, så de forskellige brugere hurtigt kan få et overblik. Eller ved at skabe en platform for møder og workshops, hvor forskningsmiljøerne kan lære hinanden at kende. Dertil kommer, at DPC skal være udfarende i at udarbejde forskningsstrategier i tæt samarbejde med KVUG. Der er et stigende behov for forskningssamarbejde, hvor DPC har en koordinerende rolle. Dels vil der fortsat være et ønske om at fremme tværfaglige projekter. Der har altid været tradition for, at danske polarekspeditioner har været tværfaglige, så arktiske forskningsprojekter har på den baggrund fortsat gode muligheder for at være trendsættere. Dels er forskning i dag ofte forbundet med større, strategiske indsatser, som kræver en fælles platform som udgangspunkt. Hertil kommer, at indsatsen hos Grønlands egne forskningsinstitutioner har været stadigt stigende, og det må være et mål at udbygge kontakten, så både Danmark og Grønland får mest muligt udbytte af indsatsen. Her er kontakten til Grønlands Hjemmestyres forskningskoordinator væsentlig. Som en del af forskningskoordineringen har DPC også en vigtig rolle i det voksende, internationale samarbejde i det arktiske område. Udover en række europæiske råd og netværk har specielt oprettelsen af Arktisk Råd skabt mulighed for øget, internationalt forskningssamarbejde. Det har allerede givet en række projekter især på miljøområdet, men også de socioøkonomiske fagområder vil få stigende betydning i fremtiden. DPC skal her formidle til den dansk-grønlandske forskerverden, hvad der foregår, og også bruge den indsamlede viden til at støtte danske og grønlandske interesser i det internationale arbejde herunder EU. Det andet ben er den logistiske hjælp, der er nært knyttet til forskningskoordineringen. I øde, svært tilgængelige områder er der både et økonomisk, praktisk og sikkerhedsmæssigt incitament til at koordinere logistikken. Der er behov for både informationer, rådgivning og praktisk hjælp. Zackenberg-stationen i Nationalparken er et eksempel på, hvordan DPC i samarbejde med forskningsinstitutioner kan tage initiativ til større koordinering mellem forskningsfaciliteterne i Grønland. Stationen sikrer også mulighed for avanceret forskning i et øde område og bred kontakt til miljøforskere verden over. Der er også behov for, at man i forbindelse med større, strategiske forskningsprojekter får lavet en overordnet, logistisk planlægning for at udnytte ressourcerne optimalt. Udredning af forholdene omkring kontinentalsoklen ved Grønland er et eksempel på et projekt, hvor Kommentar en koordinering af den logistiske indsats vil være central. Det tredje vigtige ben er information. Der er den målrettede, snævre, faglige information til forskerverdenen, hvor DPC skal sikre, at relevante informationer om forskningsaktiviteter er tilgængelige for nuværende og potentielle, arktiske forskere. Den mere brede information om arktiske emner har som overordnet mål at styrke interessen for arktiske forhold og dermed sikre tilgang fra fremtidige ressourcer til området både med hensyn til uddannelser og vidensopbygning. Vi skal på den måde være med til at sikre, at arktisk forskning også i fremtiden kan tiltrække nye forskere. På informationsområdet er DPC ikke alene, men én af flere kilder, og udviklingsmulighederne er i princippet uendelige. Men den samlede målsætning må være, at DPC er et sted, både på nettet og gennem den trykte formidling, hvor man ved, man kan få troværdig og relevant information om arktiske emner. DPC skal levere informationer, der efterspørges, men også informationer, der er nødvendige for beslutningstagere. DPC er ikke en forskningsinstitution, men præsentation af eksisterende information på en brugervenlig måde kan også bidrage med ny erkendelse. Information og viden er nøglebegreber i en bæredygtig udvikling. En øget viden om samspillet mellem miljø og økonomiske og sociale forhold er nødvendig, og dette gælder også for de arktiske områder. DPC har en rolle i alle disse forhold. 15 • Polarfronten 3 / 01
Page 1 and 2: LØSSALGSPRIS 25 kr. UDGIVET AF DAN
Page 3 and 4: Mennesker ved isens rand Af Poul-Er
Page 5 and 6: - Det er som at vandre gennem tiden
Page 7 and 8: meter lange, blotlagte del af Kaled
Page 9 and 10: Bunden blev ikke nået Efter en fel
Page 11 and 12: Foto: Frank Hurley, venligst udlån
Page 13: På flere af Grønlands egne videre
Page 17 and 18: Hold din viden ajour i - fugl eller
Page 19 and 20: scanmaps.dk - hele verden i én but
Page 21 and 22: Grønland rundt Amerikaneren Lonnie
Page 23 and 24: Nye bøger Per Herholdt Jensen: Gr

Polarfronten 2001 – 3

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?