30.07.2013 Views

Polarfronten 2001 – 3

Polarfronten 2001 – 3

Polarfronten 2001 – 3

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Visioner på tre ben

Hanne Petersen tiltrådte 1. september som DPC’s nye direktør. I denne

kommentar fremlægger hun sine første tanker om centrets fremtid.

Af Hanne Petersen

Dansk Polarcenter har nu eksisteret

i 13 år, og som nytiltrådt direktør

har jeg selvfølgelig gjort

mig nogle tanker om, hvilke opgaver centret

skal påtage sig de kommende år. DPC

skal fungere på basis af tre funktioner, der

alle skal støtte arktisk forskning. De tre

hovedopgaver er: 1) forskningskoordinering,

2) logistikstøtte og 3) information.

I f.eks. Norge og Tyskland har man

valgt at koncentrere den arktiske forskning

ved ét eller få store institutter. I

Danmark og Sverige er den arktiske

forskning derimod placeret i forskningsmiljøer,

der er spredt på mange institutioner.

Begge modeller har deres styrker

og svagheder, men den danske model skaber

et behov for et samlet overblik, så de

mange miljøer og interessenter ved, hvad

der foregår, og gensidigt kan inspirere

hinanden. Her har DPC en oplagt koordinerende

opgave.

Koordineringen kan ske ved at udarbejde

systematiske oversigter over projekter

og deltagere, så de forskellige brugere

hurtigt kan få et overblik. Eller ved

at skabe en platform for møder og workshops,

hvor forskningsmiljøerne kan lære

hinanden at kende. Dertil kommer, at

DPC skal være udfarende i at udarbejde

forskningsstrategier i tæt samarbejde

med KVUG.

Der er et stigende behov for forskningssamarbejde,

hvor DPC har en koordinerende

rolle. Dels vil der fortsat være

et ønske om at fremme tværfaglige projekter.

Der har altid været tradition for,

at danske polarekspeditioner har været

tværfaglige, så arktiske forskningsprojekter

har på den baggrund fortsat gode muligheder

for at være trendsættere. Dels

er forskning i dag ofte forbundet med

større, strategiske indsatser, som kræver

en fælles platform som udgangspunkt.

Hertil kommer, at indsatsen hos Grønlands

egne forskningsinstitutioner har

været stadigt stigende, og det må være et

mål at udbygge kontakten, så både Danmark

og Grønland får mest muligt udbytte

af indsatsen. Her er kontakten til

Grønlands Hjemmestyres forskningskoordinator

væsentlig.

Som en del af forskningskoordineringen

har DPC også en vigtig rolle i det

voksende, internationale samarbejde i det

arktiske område. Udover en række europæiske

råd og netværk har specielt oprettelsen

af Arktisk Råd skabt mulighed

for øget, internationalt forskningssamarbejde.

Det har allerede givet en række

projekter især på miljøområdet, men også

de socioøkonomiske fagområder vil få

stigende betydning i fremtiden. DPC skal

her formidle til den dansk-grønlandske

forskerverden, hvad der foregår, og også

bruge den indsamlede viden til at støtte

danske og grønlandske interesser i det

internationale arbejde herunder EU.

Det andet ben er den logistiske hjælp,

der er nært knyttet til forskningskoordineringen.

I øde, svært tilgængelige områder

er der både et økonomisk, praktisk

og sikkerhedsmæssigt incitament til at

koordinere logistikken. Der er behov for

både informationer, rådgivning og praktisk

hjælp. Zackenberg-stationen i Nationalparken

er et eksempel på, hvordan DPC

i samarbejde med forskningsinstitutioner

kan tage initiativ til større koordinering

mellem forskningsfaciliteterne i Grønland.

Stationen sikrer også mulighed for

avanceret forskning i et øde område og

bred kontakt til miljøforskere verden over.

Der er også behov for, at man i forbindelse

med større, strategiske forskningsprojekter

får lavet en overordnet, logistisk

planlægning for at udnytte ressourcerne

optimalt. Udredning af forholdene

omkring kontinentalsoklen ved Grønland

er et eksempel på et projekt, hvor

Kommentar

en koordinering af den logistiske indsats

vil være central.

Det tredje vigtige ben er information.

Der er den målrettede, snævre, faglige

information til forskerverdenen, hvor

DPC skal sikre, at relevante informationer

om forskningsaktiviteter er tilgængelige

for nuværende og potentielle, arktiske

forskere.

Den mere brede information om arktiske

emner har som overordnet mål at

styrke interessen for arktiske forhold og

dermed sikre tilgang fra fremtidige ressourcer

til området både med hensyn til

uddannelser og vidensopbygning. Vi skal

på den måde være med til at sikre, at arktisk

forskning også i fremtiden kan tiltrække

nye forskere.

På informationsområdet er DPC ikke

alene, men én af flere kilder, og udviklingsmulighederne

er i princippet uendelige.

Men den samlede målsætning må

være, at DPC er et sted, både på nettet

og gennem den trykte formidling, hvor

man ved, man kan få troværdig og relevant

information om arktiske emner.

DPC skal levere informationer, der efterspørges,

men også informationer, der

er nødvendige for beslutningstagere. DPC

er ikke en forskningsinstitution, men

præsentation af eksisterende information

på en brugervenlig måde kan også

bidrage med ny erkendelse.

Information og viden er nøglebegreber

i en bæredygtig udvikling. En øget viden

om samspillet mellem miljø og økonomiske

og sociale forhold er nødvendig, og

dette gælder også for de arktiske områder.

DPC har en rolle i alle disse forhold.

15 • Polarfronten 3 / 01

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!