Polarfronten 2001 – 3

meter lange, blotlagte del af Kaledoniderne i Nordøstgrønland
er dannet ved, at store stykker af aflejringer
er skubbet ind over hinanden og har lagt sig
som tykke og tynde dækkener oven på de oprindelige
bjergarter.
Nogle af aflejringerne består af den tidligere havbund
med grundfjeld og overliggende sedimenter,
der er transporteret op til flere hundrede kilometer
fra øst ind over det grønlandske grundfjeldsskjold i
forlandet mod vest. Herved blev en 500-700 kilometer
lang strækning dramatisk reduceret til 300 kilometer,
hvilket svarer til en 40-60% forkortelse.
Nøglen til Kaledoniderne
Nøglen til forståelsen af Kaledonidernes dannelse
ligger gemt langs randen af Indlandsisen, hvor laget
af tilførte ‘fremmede’ bjergarter er tyndest. Her findes
fem små, såkaldte ‘tektoniske vinduer’, hvor man
får et kig ned til et tyndt lag (250-400 meter) af de
oprindelige bjergarter (se figur). De kan være skabt
ved, at f.eks. gletsjere har skåret sig ned igennem de
flere kilometer tykke, overliggende lag af ‘fremmede’
bjergarter og har blotlagt de oprindelige bjergarter.
Haller kortlagde faktisk den mest betydningsfulde
af de tektoniske vinduer (Målebjerg-lokaliteten, se
figur), men han forstod ikke betydningen af det,
hvilket geolog Tony Higgins, som har været fast deltager
på GEUS’ ekspeditioner til Nordøstgrønland,
har fuld forståelse for. Haller var fra en tid uden
kendskab til kontinentaldrift, og hvor man endnu
ikke kunne aldersbestemme bjergarter, hvilket er et
meget kraftfuldt værktøj for geologerne i dag.
- Om yderligere 30 år har geologerne måske fået
helt andre værktøjer, og så kan det være, at det er
vores teorier, der skal revurderes, bemærker Tony
Higgins.
For ca. 25 år siden besøgte Tony Higgins selv et andet
af de tektoniske vinduer uden at vide på det tidspunkt,
hvor betydningsfuldt det var. Det var først
ved kortlægningen af Målebjerg-lokaliteten under
den sidste ekspedition i 1997-98, at GEUS indså, at
der her var tale om tektoniske vinduer og dermed fik
hele puslespillet til at gå op.
Uorden i lagene
For ca. 400 millioner år siden kolliderede de to kontinenter
kaldet Laurentia (inkl. nuværende Nordamerika
og Grønland) og Baltica (nuværende Nordvesteuropa
inkl. Skandinavien) og dannede den kaledoniske bjergkæde
i det nuværende Nordøstgrønland. Resultatet af
sammenstødet er i dag synligt i nogle såkaldte tektoniske
vinduer som f.eks. Målebjerg-lokaliteten i Andrée
Land, hvor man kan se, at ældre bjergarter ved kollisionen
er skubbet ind over yngre bjergarter. Den stiplede
linie (NST) adskiller de oprindelige bjergarter (nederst)
fra de tilførte ’fremmede’ bjergarter. Nederst er der
gnejs (G), og ovenpå gnejsen ligger sandsten med spor
efter fossiler (SF). Over den stiplede linie ligger bjergarter
(Krummedal serie), der er ældre end sandstenene
(SF). Med ældre bjergarter oven på yngre vidste geologerne,
at der er tale om et dække af tilførte, ’fremmede’
bjergarter. For ca. 60 mio. år siden satte kontinentaldriften
igen det amerikanske og det europæiske
kontinent i bevægelse. Denne gang bort fra hinanden,
så Atlanterhavet blev dannet.
Kortlægningsarbejdet i Nordøstgrønland er illustreret
på fem, nye geologiske kort fra GEUS, hvoraf
det femte og sidste udkommer til december.
Læs mere i Geologi - nyt fra GEUS nr. 2 2001 om
Foldebjergene i Nordøstgrønland af Niels Henriksen
og Tony Higgins.
Kontakt: Tony Higgins akh@geus.dk
Foto: Tony Higgins
7• Polarfronten 3 / 01
Kaledoniderne