1_Generalforsamling-2010_indkaldelse ... - Dansk Sejlunion

Målesystemer
Målesystemer, handicapsystemer tjener til ved kapsejlads mellem uens både at neutralisere forskelle
mellem forskellige bådes fartpotentialer således, at den korrigerede præstation giver et udtryk for
besætningernes dygtighed.
Det overordnede mål med ethvert handicapsystem er altså at skabe lige muligheder for at alle både
kan vinde kapsejladser indenfor det pågældende handicapsystem.
Hovedspørgsmålene om et system er desuden: Er det retfærdigt nok? Kan det fås billigere?
Formålet med denne gennemgang er ikke at give et komplet overblik over alle aspekter, der kunne
påvirke valget af handicapsystem for kapsejlads, men kun at omtale det nødvendige for at kunne
vurdere perspektivet ifm med kapsejlads i Danmark.
I kapsejladser med forskellige både er der tre instanser indblandet i at anvende handicap:
• Systemadministrationen, der fastsætter handicap og regler for deres brug.
• Arrangøren, der arrangerer kapsejladsen og anvender handicappet.
• Sejleren, som skal have en følelse af, at handicappene er fair.
For at fremme brugervenligheden, både for arrangør og sejler, anvender de fleste systemer et
“1-tals handicap”, som bruges uanset vindstyrken, eller sågar baneformen. 1-tals systemer er
således kun præcise ved netop den valgte vindstyrke, fordi bådenes fartpotentialer ikke varierer ens
med vindstyrken. Dette forringer selvsagt troværdigheden af de korrigerede resultater, men set over
en sæson jævner det sig nok, siger man. Ikke alle sejlere mener, at det er godt nok, og det er kimen
til megen diskussion. Hvem kan efter sejladsen reelt huske de forskelligheder i vinden, som de
forskellige både oplevede? Og er den forklaring nok?
To hovedkategorier for handicap:
De systemer, der bruges rundt om i verden i dag, falder indenfor to hovedkategorier:
1. Dem som forsøger at “handicappe” både ved at iagttage bådenes aktuelle fartpræstationer.
2. Dem som ”tager mål” og bruger formler til at forudsige bådenes optimale fart.
Dette er naturligvis to meget forenklede synsvinkler.
Den første kategori, ”den iagttagende”, forventes at kunne ”handicappe” en hvilken som helst båd
fair. Kapsejladsresultater analyseres og ”handicappene” justeres så alle både har en rimelig
mulighed for at vinde.
De personer, der fastsætter handicap i “iagttage” systemer, skal lægge sig i selen for at skelne
mellem hvad der er bådens reelle opnåede fart og hvad der skyldes besætningens dygtighed. Dette
forhold kan på afstand let få en båd til at se bedre eller værre ud end den i virkeligheden er.
Handicappet fastsættes regionalt eller lokalt, og vurderingens baggrund er erfaringsmæssigt noget
varierende. Der er en tendens til at tildele alle både indenfor samme bådtype samme handicap.
Desuagtet ses ofte variationer for samme bådtype i LYS, fx mellem norsk og svensk LYS, 10% er
ikke sjældent. - Endvidere tager LYS ikke hensyn til banens form. Man kan evt. udvide et
”iagttage” system til også at indbefatte besætningens dygtighed, således at alle, ligesom i golf har
lige stor mulighed for at vinde, dvs. foruden båden, får besætningen et ”handicap”.
I den anden kategori, ”den forudsigende”, måles de parametre (længde, vægt, sejlareal,
stabilitet…), der anses for vigtige og der benyttes formler eller VPP-kerner (VPP: Velocity
Prediction Program, komplekse Edb-programmer) til at beregne måletal.
Det at kunne forudsige sejlbådes fartpotentialer nøjagtigt er særdeles komplekst. Og uanset hvilket