Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Torsdag 17. januar kl. 19.30<br />
<strong>Benedetti</strong> & <strong>Korngold</strong><br />
<strong>DR</strong> SymfoniOrkestret<br />
Dirigent: Hugh Wolff<br />
Solist: Nicola <strong>Benedetti</strong>, violin<br />
12 13<br />
Koncerthuset<br />
Klassisk Sæson<br />
Pro<br />
gram
<strong>Benedetti</strong> & <strong>Korngold</strong><br />
Pr<strong>og</strong>ram<br />
TORSDAGSKONCERT<br />
Torsdag 17. januar 2013<br />
kl. 19.30<br />
<strong>DR</strong> SymfoniOrkestret<br />
Dirigent:<br />
Hugh Wolff<br />
Solist:<br />
Nicola <strong>Benedetti</strong>, violin<br />
Koncertmester:<br />
Johannes Søe Hansen<br />
Koncerten sendes direkte i<br />
P2 Klassisk (FM <strong>og</strong> DAB) <strong>og</strong><br />
genudsendes søndag 20.<br />
januar kl. 12.15 (DAB)<br />
Mød musikken:<br />
Kl. 18.30 er der koncertintroduktion<br />
i koncertsalen<br />
med P2-værten Mathias<br />
Hammer, der fortæller om<br />
pr<strong>og</strong>rammet <strong>og</strong> interviewer<br />
medvirkende fra koncerten<br />
I koncertpausen vil aftenens<br />
solist Nicola <strong>Benedetti</strong> signere<br />
cd'er i Foyeren.<br />
Ensemblechef: Kim Bohr<br />
Konst. orkesterchef: Kim Bohr<br />
Producent: Curt Kollavik Jensen<br />
Hugo Friedhofer (1901-1981)<br />
Gothic Prelude (1948). Uropførelse<br />
Varighed: 5’<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 2<br />
Erich Wolfgang <strong>Korngold</strong> (1897-1957)<br />
Violinkoncert, D-dur, op. 35 (1937-39/1945)<br />
I Moderato nobile<br />
II Romance. Andante<br />
III Finale. Allegro assai vivace<br />
Varighed: 25’<br />
Pause ca. 20.10<br />
Charles Ives (1874-1954)<br />
Three Places in New England (1911-14)<br />
I The "St. Gaudens" in Boston Common<br />
(Col. Shaw and his Colored Regiment)<br />
II Putnam's Camp, Redding, Connecticut<br />
III The Housatonic at Stockbridge<br />
Varighed: 18’<br />
Igor Stravinskij (1882-1971)<br />
Symfoni i tre satser (1942-45)<br />
Varighed: 22’<br />
Producer: Morten M<strong>og</strong>ensen<br />
Teknik: Jan Oldrup<br />
Regissør: Henrik Overgaard<br />
Kristensen<br />
Redaktion: Nina Sauerland<br />
Korrektur: Magna Blanke<br />
Design: E-types A/S<br />
Tryk: Hellbrandt
Torsdagskoncert<br />
<strong>Benedetti</strong> & <strong>Korngold</strong><br />
Introduktion<br />
Værker<br />
Af Jens Cornelius<br />
• I 1947 vandt Hugo Friedhofer<br />
en Oscar for sin musik til filmen<br />
”The Best Years of Our Lives”. I<br />
alt blev han nomineret for bedste<br />
filmmusik hele syv gange.<br />
Hugo Friedhofer: Gothic Prelude<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 3<br />
Koncerten i aften begynder med en uropførelse – af et stykke<br />
amerikansk musik fra 1948! Komponisten er Hugo Friedhofer,<br />
født i USA i 1901 af tyske indvandrere. Han begyndte sin<br />
karriere som cellist <strong>og</strong> blev siden en af filmmusikkens store<br />
mestre, som d<strong>og</strong> alligevel aldrig rigtig blev anerkendt uden for<br />
kredsen af insidere. Han arbejdede i Hollywood fra 1929 <strong>og</strong> til<br />
sin død i 1981 <strong>og</strong> var den dygtigste orkestrator i branchen. Det<br />
var Friedhofer, der stod for orkestreringen af de legendariske<br />
soundtracks af blandt andre <strong>Korngold</strong> <strong>og</strong> Max Steiner. I 1937<br />
skrev han for første gang selv musik til en hel spillefilm, The<br />
Adventures of Marco Polo.<br />
Endnu et mesterstykke er musikken til Ingrid Bergman-filmen<br />
om Jeanne d’Arc, Joan of Arc, der blev nomineret til en Oscar,<br />
men d<strong>og</strong> ikke vandt. Fra denne musik stammer et forspil, der<br />
blev spillet i bi<strong>og</strong>rafen, inden selve filmen startede. Det er dette<br />
forspil i dragende 'middelalderstil', som i aften for første gang<br />
n<strong>og</strong>ensinde spilles i en koncertsal.<br />
Erich Wolfgang <strong>Korngold</strong>: Violinkoncert<br />
Erich Wolfgang <strong>Korngold</strong> havde sit mellemnavn fra Mozart<br />
<strong>og</strong> var vidunderbarn af samme kaliber. Han komponerede,<br />
fra han var seks år, <strong>og</strong> tidens største musikere, blandt andre<br />
pianisten Arthur Schnabel <strong>og</strong> dirigenten Bruno Walter, opførte<br />
knægtens musik. <strong>Korngold</strong>s karriere fremkaldte forundring,<br />
men <strong>og</strong>så modstand. Det antisemitiske Wien brød sig ikke om<br />
den jødiske familie, <strong>og</strong> man mente, at succesen var styret af<br />
<strong>Korngold</strong>s far, der var Wiens førende musikanmelder.<br />
I 1934 blev <strong>Korngold</strong> tilbudt arbejde i Hollywood, hvor han t<strong>og</strong><br />
hul på et skelsættende kapitel af filmmusikkens historie. Han<br />
skabte den stil inden for filmmusik, der stadig trækker spor i<br />
dag. Drømmen om sin gamle karriere i Europa glemte han d<strong>og</strong><br />
aldrig. Da han n<strong>og</strong>le år efter 2. verdenskrig ville genoptage karrieren<br />
i Europa, blev gensynet med Wien smerteligt. Byen var<br />
udbombet, <strong>og</strong> <strong>Korngold</strong> fik indtryk af, at han ikke var savnet.<br />
For wienerne var hans tilbagekomst en ubehagelig påpegning<br />
af, hvad der var sket i de frygtelige år. <strong>Korngold</strong> rejste tilbage til<br />
USA <strong>og</strong> døde nærmest glemt i 1957.
Torsdagskoncert<br />
<strong>Benedetti</strong> & <strong>Korngold</strong><br />
Introduktion<br />
Værker<br />
• <strong>Korngold</strong>s Violinkoncert har de<br />
seneste år fået et comeback, som<br />
er helt usædvanligt. Den spilles<br />
af mange af verdens bedste unge<br />
violinister.<br />
• I dag regnes Ives ikke blot som<br />
den første virkelig store amerikanske<br />
komponist, men <strong>og</strong>så som<br />
en af hele det 20. århundredes<br />
mest originale musikpersonligheder.<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 4<br />
Blandt <strong>Korngold</strong>s vigtigste værker fra efterkrigstiden er hans<br />
violinkoncert, der blev uropført i 1947 af tidens største violinstjerne,<br />
Jascha Heifetz. Kun få andre violinister turde i de næste<br />
årtier røre ved <strong>Korngold</strong>s Violinkoncert. Den var uoverkommelig<br />
svær at spille <strong>og</strong> 'tilhørte' Heifetz. I dag er det lykkeligvis<br />
blevet et yndlingsværk for en ny generation af violinvirtuoser.<br />
Det er et stramt formet værk med en fabelagtig instrumentation.<br />
<strong>Korngold</strong> bruger orkestret som de store senromantikere<br />
Mahler <strong>og</strong> Strauss, men taler meget mere direkte, når han<br />
præsenterer et rørende eller et storladent tema. Og han mestrer<br />
som næsten ingen anden at lave en uimodståelig brillant finale.<br />
Det er tilladt at grine efter den legesyge afslutning, <strong>og</strong> hvis <strong>og</strong>så<br />
solisten kan grine, har musikken fundet sin rigtige fortolker.<br />
Charles Ives: Three Places in New England<br />
Charles Ives er USA’s store, excentriske nationalkomponist.<br />
En kunstner så banebrydende, at hans samtid i begyndelsen af<br />
1900-tallet simpelthen ikke fattede, hvad musikken gik ud på.<br />
Et af Ives’ nøgleværker er Three Places in New England. En<br />
symfoni kan man ikke kalde det – Ives brugte betegnelsen<br />
”Orchestral set” <strong>og</strong> anså det for et samleværk af individuelle<br />
stykker med fælles emne. Det er et pragteksempel på Ives’<br />
eksperimenterende stil. Han lægger melodier oven på hinanden,<br />
n<strong>og</strong>le gange med absurde virkninger. Folkemelodier,<br />
salmer <strong>og</strong> marchmusik på én gang. Han eksperimenterer med<br />
akkorder, der ikke findes, laver abrupte brud <strong>og</strong> sammenklip,<br />
der skaber en musikalsk collage. Først i avantgardemusikken<br />
fra 1960’erne et halvt århundrede senere kan man finde n<strong>og</strong>et<br />
lignende.<br />
New England, det nordøstlige hjørne af USA, var Ives’ barndomsland<br />
i 1880’erne. Musikkens ”tre steder” findes i virkeligheden,<br />
men er beskrevet i frie fantasier.<br />
1. sats tager udgangspunkt i et monument over USA’s første<br />
sorte regiment fra borgerkrigen. ”En sort march” var Ives’ egen<br />
beskrivelse af satsen. Den vrimler med citater af slavernes<br />
sange <strong>og</strong> spirituals <strong>og</strong> af fædrelandssange fra krigens tid.<br />
2. sats beskriver festlighederne på nationaldagen 4. juli. Satsen<br />
er særlig berømt, fordi Ives’ deler orkestret i flere grupper,
Torsdagskoncert<br />
<strong>Benedetti</strong> & <strong>Korngold</strong><br />
Introduktion<br />
Værker<br />
• Ives arbejdede med stykket<br />
i 25 år. Det meste blev skrevet<br />
i årene 1911-14, men først i<br />
1970’erne blev musikken opført i<br />
sit fulde omfang.<br />
• Stravinskijs forskellige symfonier<br />
er meget forskellige. Den<br />
bedst kendte er "Salmesymfonien",<br />
som er med kor.<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 5<br />
der spiller helt uafhængigt af hinanden – men på samme tid.<br />
Hensigten er at beskrive tumulten <strong>og</strong> larmen fra festdagen,<br />
hvor musikken kommer strømmende fra alle hjørner. 10-12<br />
forskellige melodier <strong>og</strong> sange dukker op undervejs, bl.a. nordstaternes<br />
kendingsmelodi Yankee Doodle.<br />
Sidste scene er en gådefuld sats om Housatonic River i<br />
Massachusetts. Her havde Ives på sin bryllupsrejse i 1908<br />
vandret med sin kone (der bar det passende navn Harmony).<br />
Ives huskede tilbage: ”Vi gik på engen langs floden <strong>og</strong> hørte<br />
fjern sang fra kirken på den anden side. Tågen hang over vandet,<br />
<strong>og</strong> farverne, det rislende vand <strong>og</strong> elmetræerne var n<strong>og</strong>et,<br />
man ikke kunne glemme.”<br />
Igor Stravinskij: Symfoni i tre satser<br />
”Musik kan i sin natur ikke udtrykke n<strong>og</strong>et som helst” – det<br />
er et af Stravinskijs mest citerede udsagn. Den provokerende<br />
objektive holdning smitter af på hans musik helt ud<br />
i titlerne. Symfoni i tre satser er en demonstrativt nøgtern<br />
varebetegnelse!<br />
Symfonien er skrevet under 2. verdenskrig. I begyndelsen var<br />
det ikke helt klart for Stravinskij, hvad værket ville ende med<br />
at blive for n<strong>og</strong>et. 1. sats peger nærmest i retning af en slags<br />
klaverkoncert. Men i 1945 kom det til at passe med en bestilling<br />
på en ”sejrssymfoni”, som New York Filharmonikerne bad om,<br />
da krigen nærmede sig sin afslutning.<br />
Det blev til den voldsomste af Stravinskijs forskellige symfonier.<br />
Den har en kantet, kæmpende <strong>og</strong> i sidste ende heroisk<br />
karakter. Et eksempel er 3. sats, der er blevet hørt som et opgør<br />
mellem fjendens umenneskelige robothær <strong>og</strong> de allieredes fællesskab.<br />
Kunne dødvandet, der opstår, være den udmarvende<br />
stilstand ved Stalingrad?<br />
Stravinskij måtte indrømme, at musikken var direkte inspireret<br />
af krigens gang <strong>og</strong> de indtryk, han fik gennem dokumentarfilm<br />
<strong>og</strong> nyhedsjournaler. Måske musikken alligevel kunne udtrykke<br />
n<strong>og</strong>et? Han gik i hvert fald så langt som til at sige, at symfonien<br />
afspejler ”vor stridsomme tid med voldsomme, omskiftelige<br />
begivenheder, fortvivlelse <strong>og</strong> håb, endeløse pinsler <strong>og</strong> spændinger<br />
<strong>og</strong> til sidst lettelsen over deres ophør.”
<strong>Benedetti</strong> & <strong>Korngold</strong><br />
Dirigent<br />
Dirigent<br />
Hugh Wolff<br />
• Amerikansk dirigent, født 1953<br />
• Fhv. chefdirigent for Frankfurts<br />
Radiosymfoniorkester <strong>og</strong> St Paul<br />
Kammerorkester<br />
• Har indspillet flere end 40<br />
CDer<br />
Koncerthuset 2012/13 6<br />
Den amerikanske dirigent Hugh Wolff er en af USA’s mest<br />
dynamiske <strong>og</strong> eventyrlystne dirigenter. Han har siden sit gennembrud<br />
i 1980’erne optrådt med alle de store amerikanske<br />
orkestre <strong>og</strong> <strong>og</strong>så optrådt hyppigt i Europa <strong>og</strong> Asien.<br />
Han har stærke bånd til Europa. Dels fordi han blev født i<br />
Paris, hvor hans far var udstationeret efter krigen, <strong>og</strong> dels fordi<br />
han voksede op i London. Fra 1997 til 2006 var han chefdirigent<br />
for Frankfurts Radiosymfoniorkester. I den periode<br />
var han <strong>og</strong>så flere gange i København for at dirigere <strong>DR</strong><br />
SymfoniOrkestret.<br />
Hugh Wolff er uddannet i London <strong>og</strong> i USA på Harvard<br />
University <strong>og</strong> konservatoriet Peabody Institute i Boston. Ud<br />
over at være dirigent er han <strong>og</strong>så pianist, elev af USA’s gamle<br />
klavermester Leon Fleisher. I det hele taget har han haft<br />
mentorer i fornemste klasse: Han har været elev af Leonard<br />
Bernstein <strong>og</strong> arbejdede i en årrække som assistent for den<br />
legendariske cellist <strong>og</strong> dirigent Mstislav Rostropovitj.<br />
I 1990’erne var Hugh Wolff chefdirigent for USA’s førende<br />
kammerorkester, Saint Paul Kammerorkester. Med det har<br />
han indspillet en stor del af sine over 40 cd’er, med alt fra<br />
Haydn til juleplader <strong>og</strong> helt ny musik – samt ikke mindst<br />
amerikansk musik af blandt andre Bernstein, Copland, Antheil<br />
<strong>og</strong> Ives.<br />
Hugh Wolff bor i dag med sin familie i Boston <strong>og</strong> underviser i<br />
direktion på New England Conservatory.
<strong>Benedetti</strong> & <strong>Korngold</strong><br />
Solist<br />
Solist<br />
Nicola <strong>Benedetti</strong><br />
• Nicola <strong>Benedetti</strong> er som en<br />
af de yngste n<strong>og</strong>ensinde blevet<br />
udnævnt til æresdoktor ved<br />
universiteterne i Glasgow <strong>og</strong> i<br />
Edinburgh<br />
Koncerthuset 2012/13 7<br />
Den 25-årige violinist Nicola <strong>Benedetti</strong> er et af Storbritanniens<br />
største navne inden for den klassiske musik. Hun kommer<br />
fra en skotsk-italiensk familie <strong>og</strong> er blevet n<strong>og</strong>et af en darling i<br />
Storbritannien <strong>og</strong> ikke mindst i Skotland. I aften optræder hun<br />
for første gang i Koncerthuset.<br />
Nicola <strong>Benedetti</strong> har spillet violin, siden hun var fem år, <strong>og</strong><br />
hendes talent blev meget hurtigt tydeligt for alle. Som otte-årig<br />
(!) blev hun koncertmester for Det britiske Børneorkester, <strong>og</strong><br />
10 år gammel blev hun optaget som elev på violinlegenden<br />
Yehudi Menuhins elitemusikskole.<br />
Hendes store gennembrud var i 2004, da hun som 16-årig<br />
vandt titlen som Årets Unge Musiker i Storbritannien <strong>og</strong> skrev<br />
kontrakt på en million engelske pund med pladeselskaberne<br />
Decca <strong>og</strong> Deutsche Grammophon. Den forbindelse er for<br />
nylig fortsat med et 7. album, The Silver Violin. På den spiller<br />
hun klassisk musik kendt fra film – samt aftenens solistværk,<br />
<strong>Korngold</strong>s Violinkoncert.<br />
Nicola <strong>Benedetti</strong> spiller på en Stradivarius fra 1717, men har<br />
sit musikalske nærvær som særligt trækplaster. Hun er ikke<br />
bange for at gå utraditionelle veje for at få den klassiske musik<br />
ud til alle. Hun spiller et meget bredt repertoire, er ivrig på<br />
Twitter <strong>og</strong> engagerer sig stærkt i de britiske børns musikuddannelse.<br />
Og hun er ikke bleg for at tale politik:<br />
“Musiske fag må ikke ende som andenrangs, men skal have<br />
plads ved siden af de øvrige fag med et bredt <strong>og</strong> alsidigt pensum.<br />
I krisetider skal man ikke nedjustere de kunstneriske dele<br />
af undervisningen, især ikke for samfundets ringest stillede.”
Dr<br />
Hvor, hvad <strong>og</strong> hvordan i Koncerthuset<br />
Symfoniorkestret<br />
Med forbehold for<br />
ændringer i musiker-<br />
musikerliste<br />
listen efter redaktionens<br />
Garderobe<br />
afslutning<br />
1. Der violin er fl ere garderober i Koncerthuset, både bemandede <strong>og</strong> selvbetjente<br />
– begge dele er gratis. De bemandede garderober fi ndes<br />
2. lige violin ved indgangen på niveau 0 <strong>og</strong> i foyeren på niveau 1.<br />
Den selvbetjente garderobe er på niveau 0 langs vinduerne ud<br />
Bratsch<br />
mod kanalen. Af sikkerhedsmæssige grunde er det ikke tilladt at<br />
medbringe større tasker <strong>og</strong> overtøj i Koncertsalen.<br />
Cello<br />
Kontrabas<br />
Forudbestilling af drikkevarer til pausen<br />
Husk, at du kan springe køen til baren over i pausen. Hvis du<br />
Fløjte bestiller <strong>og</strong> forudbetaler din drink i baren inden koncerten, står<br />
den klar til dig i pausen.<br />
obo<br />
Pause<br />
Klarinet<br />
Pausen varer 30 minutter. Vi ringer ind 10, 7 <strong>og</strong> 5 minutter, før<br />
Fagot dørene til salen lukkes.<br />
Horn Til <strong>og</strong> fra Koncerthuset<br />
Du kan læse mere om transport <strong>og</strong> parkering på<br />
Trompet<br />
www.dr.dk/Koncerthuset/praktisk-info/.<br />
Her kan du <strong>og</strong>så læse mere om tilgængelighed for publikum med<br />
Tuba<br />
særlige behov.<br />
Harpe<br />
Klaver/orgel<br />
Pauke<br />
Slagtøj<br />
<strong>DR</strong>s koncertvirksomhed støttes af blandt andre:<br />
A.P. Møller <strong>og</strong> Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal<br />
Augustinus Fonden<br />
Beckett-Fonden<br />
Bikubenfonden<br />
Carl Nielsen <strong>og</strong> Anne Marie Carl-Nielsens Legat<br />
Det obelske Familiefond<br />
FrederiksbergFonden<br />
Nordea-fonden<br />
Adresse: Adresse:<br />
Ørestads Ørestads Boulevard Boulevard 13 13<br />
0999 København 0999 København C C<br />
Tlf.: 35 Tlf.: 20 62 35 6220<br />
62 62<br />
e-mail: e-mail: koncerthuset@dr.dk<br />
er sponsor for Koncerthuset<br />
www.dr.dk/koncerthuset<br />
www.dr.dk/drso