Benedetti og Korngold - DR

Torsdag 17. januar kl. 19.30 

Benedetti & Korngold 

DR SymfoniOrkestret 

Dirigent: Hugh Wolff 

Solist: Nicola Benedetti, violin 

12 13 

Koncerthuset 

Klassisk Sæson 

Pro 

gram


Program 

TORSDAGSKONCERT 

Torsdag 17. januar 2013 

kl. 19.30 

DR SymfoniOrkestret 

Dirigent: 

Hugh Wolff 

Solist: 

Nicola Benedetti, violin 

Koncertmester: 

Johannes Søe Hansen 

Koncerten sendes direkte i 

P2 Klassisk (FM og DAB) og 

genudsendes søndag 20. 

januar kl. 12.15 (DAB) 

Mød musikken: 

Kl. 18.30 er der koncertintroduktion 

i koncertsalen 

med P2-værten Mathias 

Hammer, der fortæller om 

programmet og interviewer 

medvirkende fra koncerten 

I koncertpausen vil aftenens 

solist Nicola Benedetti signere 

cd'er i Foyeren. 

Ensemblechef: Kim Bohr 

Konst. orkesterchef: Kim Bohr 

Producent: Curt Kollavik Jensen 

Hugo Friedhofer (1901-1981) 

Gothic Prelude (1948). Uropførelse 

Varighed: 5’ 

Koncerthuset 2008/09 2012/13 2 

Erich Wolfgang Korngold (1897-1957) 

Violinkoncert, D-dur, op. 35 (1937-39/1945) 

I Moderato nobile 

II Romance. Andante 

III Finale. Allegro assai vivace 


Pause ca. 20.10 

Charles Ives (1874-1954) 

Three Places in New England (1911-14) 

I The "St. Gaudens" in Boston Common 

(Col. Shaw and his Colored Regiment) 

II Putnam's Camp, Redding, Connecticut 

III The Housatonic at Stockbridge 


Igor Stravinskij (1882-1971) 

Symfoni i tre satser (1942-45) 


Producer: Morten Mogensen 

Teknik: Jan Oldrup 

Regissør: Henrik Overgaard 

Kristensen 

Redaktion: Nina Sauerland 

Korrektur: Magna Blanke 

Design: E-types A/S 

Tryk: Hellbrandt

Torsdagskoncert 


Introduktion 

Værker 

Af Jens Cornelius 

• I 1947 vandt Hugo Friedhofer 

en Oscar for sin musik til filmen 

”The Best Years of Our Lives”. I 

alt blev han nomineret for bedste 

filmmusik hele syv gange. 

Hugo Friedhofer: Gothic Prelude 

Koncerthuset 2008/09 2012/13 3 

Koncerten i aften begynder med en uropførelse – af et stykke 

amerikansk musik fra 1948! Komponisten er Hugo Friedhofer, 

født i USA i 1901 af tyske indvandrere. Han begyndte sin 

karriere som cellist og blev siden en af filmmusikkens store 

mestre, som dog alligevel aldrig rigtig blev anerkendt uden for 

kredsen af insidere. Han arbejdede i Hollywood fra 1929 og til 

sin død i 1981 og var den dygtigste orkestrator i branchen. Det 

var Friedhofer, der stod for orkestreringen af de legendariske 

soundtracks af blandt andre Korngold og Max Steiner. I 1937 

skrev han for første gang selv musik til en hel spillefilm, The 

Adventures of Marco Polo. 

Endnu et mesterstykke er musikken til Ingrid Bergman-filmen 

om Jeanne d’Arc, Joan of Arc, der blev nomineret til en Oscar, 

men dog ikke vandt. Fra denne musik stammer et forspil, der 

blev spillet i biografen, inden selve filmen startede. Det er dette 

forspil i dragende 'middelalderstil', som i aften for første gang 

nogensinde spilles i en koncertsal. 

Erich Wolfgang Korngold: Violinkoncert 

Erich Wolfgang Korngold havde sit mellemnavn fra Mozart 

og var vidunderbarn af samme kaliber. Han komponerede, 

fra han var seks år, og tidens største musikere, blandt andre 

pianisten Arthur Schnabel og dirigenten Bruno Walter, opførte 

knægtens musik. Korngolds karriere fremkaldte forundring, 

men også modstand. Det antisemitiske Wien brød sig ikke om 

den jødiske familie, og man mente, at succesen var styret af 

Korngolds far, der var Wiens førende musikanmelder. 

I 1934 blev Korngold tilbudt arbejde i Hollywood, hvor han tog 

hul på et skelsættende kapitel af filmmusikkens historie. Han 

skabte den stil inden for filmmusik, der stadig trækker spor i 

dag. Drømmen om sin gamle karriere i Europa glemte han dog 

aldrig. Da han nogle år efter 2. verdenskrig ville genoptage karrieren 

i Europa, blev gensynet med Wien smerteligt. Byen var 

udbombet, og Korngold fik indtryk af, at han ikke var savnet. 

For wienerne var hans tilbagekomst en ubehagelig påpegning 

af, hvad der var sket i de frygtelige år. Korngold rejste tilbage til 

USA og døde nærmest glemt i 1957.



Introduktion 

Værker 

• Korngolds Violinkoncert har de 

seneste år fået et comeback, som 

er helt usædvanligt. Den spilles 

af mange af verdens bedste unge 

violinister. 

• I dag regnes Ives ikke blot som 

den første virkelig store amerikanske 

komponist, men også som 

en af hele det 20. århundredes 

mest originale musikpersonligheder. 

Koncerthuset 2008/09 2012/13 4 

Blandt Korngolds vigtigste værker fra efterkrigstiden er hans 

violinkoncert, der blev uropført i 1947 af tidens største violinstjerne, 

Jascha Heifetz. Kun få andre violinister turde i de næste 

årtier røre ved Korngolds Violinkoncert. Den var uoverkommelig 

svær at spille og 'tilhørte' Heifetz. I dag er det lykkeligvis 

blevet et yndlingsværk for en ny generation af violinvirtuoser. 

Det er et stramt formet værk med en fabelagtig instrumentation. 

Korngold bruger orkestret som de store senromantikere 

Mahler og Strauss, men taler meget mere direkte, når han 

præsenterer et rørende eller et storladent tema. Og han mestrer 

som næsten ingen anden at lave en uimodståelig brillant finale. 

Det er tilladt at grine efter den legesyge afslutning, og hvis også 

solisten kan grine, har musikken fundet sin rigtige fortolker. 

Charles Ives: Three Places in New England 

Charles Ives er USA’s store, excentriske nationalkomponist. 

En kunstner så banebrydende, at hans samtid i begyndelsen af 

1900-tallet simpelthen ikke fattede, hvad musikken gik ud på. 

Et af Ives’ nøgleværker er Three Places in New England. En 

symfoni kan man ikke kalde det – Ives brugte betegnelsen 

”Orchestral set” og anså det for et samleværk af individuelle 

stykker med fælles emne. Det er et pragteksempel på Ives’ 

eksperimenterende stil. Han lægger melodier oven på hinanden, 

nogle gange med absurde virkninger. Folkemelodier, 

salmer og marchmusik på én gang. Han eksperimenterer med 

akkorder, der ikke findes, laver abrupte brud og sammenklip, 

der skaber en musikalsk collage. Først i avantgardemusikken 

fra 1960’erne et halvt århundrede senere kan man finde noget 

lignende. 

New England, det nordøstlige hjørne af USA, var Ives’ barndomsland 

i 1880’erne. Musikkens ”tre steder” findes i virkeligheden, 

men er beskrevet i frie fantasier. 

1. sats tager udgangspunkt i et monument over USA’s første 

sorte regiment fra borgerkrigen. ”En sort march” var Ives’ egen 

beskrivelse af satsen. Den vrimler med citater af slavernes 

sange og spirituals og af fædrelandssange fra krigens tid. 

2. sats beskriver festlighederne på nationaldagen 4. juli. Satsen 

er særlig berømt, fordi Ives’ deler orkestret i flere grupper,



Introduktion 

Værker 

• Ives arbejdede med stykket 

i 25 år. Det meste blev skrevet 

i årene 1911-14, men først i 

1970’erne blev musikken opført i 

sit fulde omfang. 

• Stravinskijs forskellige symfonier 

er meget forskellige. Den 

bedst kendte er "Salmesymfonien", 

som er med kor. 

Koncerthuset 2008/09 2012/13 5 

der spiller helt uafhængigt af hinanden – men på samme tid. 

Hensigten er at beskrive tumulten og larmen fra festdagen, 

hvor musikken kommer strømmende fra alle hjørner. 10-12 

forskellige melodier og sange dukker op undervejs, bl.a. nordstaternes 

kendingsmelodi Yankee Doodle. 

Sidste scene er en gådefuld sats om Housatonic River i 

Massachusetts. Her havde Ives på sin bryllupsrejse i 1908 

vandret med sin kone (der bar det passende navn Harmony). 

Ives huskede tilbage: ”Vi gik på engen langs floden og hørte 

fjern sang fra kirken på den anden side. Tågen hang over vandet, 

og farverne, det rislende vand og elmetræerne var noget, 

man ikke kunne glemme.” 

Igor Stravinskij: Symfoni i tre satser 

”Musik kan i sin natur ikke udtrykke noget som helst” – det 

er et af Stravinskijs mest citerede udsagn. Den provokerende 

objektive holdning smitter af på hans musik helt ud 

i titlerne. Symfoni i tre satser er en demonstrativt nøgtern 

varebetegnelse! 

Symfonien er skrevet under 2. verdenskrig. I begyndelsen var 

det ikke helt klart for Stravinskij, hvad værket ville ende med 

at blive for noget. 1. sats peger nærmest i retning af en slags 

klaverkoncert. Men i 1945 kom det til at passe med en bestilling 

på en ”sejrssymfoni”, som New York Filharmonikerne bad om, 

da krigen nærmede sig sin afslutning. 

Det blev til den voldsomste af Stravinskijs forskellige symfonier. 

Den har en kantet, kæmpende og i sidste ende heroisk 

karakter. Et eksempel er 3. sats, der er blevet hørt som et opgør 

mellem fjendens umenneskelige robothær og de allieredes fællesskab. 

Kunne dødvandet, der opstår, være den udmarvende 

stilstand ved Stalingrad? 

Stravinskij måtte indrømme, at musikken var direkte inspireret 

af krigens gang og de indtryk, han fik gennem dokumentarfilm 

og nyhedsjournaler. Måske musikken alligevel kunne udtrykke 

noget? Han gik i hvert fald så langt som til at sige, at symfonien 

afspejler ”vor stridsomme tid med voldsomme, omskiftelige 

begivenheder, fortvivlelse og håb, endeløse pinsler og spændinger 

og til sidst lettelsen over deres ophør.”


Dirigent 

Dirigent 

Hugh Wolff 

• Amerikansk dirigent, født 1953 

• Fhv. chefdirigent for Frankfurts 

Radiosymfoniorkester og St Paul 

Kammerorkester 

• Har indspillet flere end 40 

CDer 

Koncerthuset 2012/13 6 

Den amerikanske dirigent Hugh Wolff er en af USA’s mest 

dynamiske og eventyrlystne dirigenter. Han har siden sit gennembrud 

i 1980’erne optrådt med alle de store amerikanske 

orkestre og også optrådt hyppigt i Europa og Asien. 

Han har stærke bånd til Europa. Dels fordi han blev født i 

Paris, hvor hans far var udstationeret efter krigen, og dels fordi 

han voksede op i London. Fra 1997 til 2006 var han chefdirigent 

for Frankfurts Radiosymfoniorkester. I den periode 

var han også flere gange i København for at dirigere DR 

SymfoniOrkestret. 

Hugh Wolff er uddannet i London og i USA på Harvard 

University og konservatoriet Peabody Institute i Boston. Ud 

over at være dirigent er han også pianist, elev af USA’s gamle 

klavermester Leon Fleisher. I det hele taget har han haft 

mentorer i fornemste klasse: Han har været elev af Leonard 

Bernstein og arbejdede i en årrække som assistent for den 

legendariske cellist og dirigent Mstislav Rostropovitj. 

I 1990’erne var Hugh Wolff chefdirigent for USA’s førende 

kammerorkester, Saint Paul Kammerorkester. Med det har 

han indspillet en stor del af sine over 40 cd’er, med alt fra 

Haydn til juleplader og helt ny musik – samt ikke mindst 

amerikansk musik af blandt andre Bernstein, Copland, Antheil 

og Ives. 

Hugh Wolff bor i dag med sin familie i Boston og underviser i 

direktion på New England Conservatory.


Solist 

Solist 

Nicola Benedetti 

• Nicola Benedetti er som en 

af de yngste nogensinde blevet 

udnævnt til æresdoktor ved 

universiteterne i Glasgow og i 

Edinburgh 

Koncerthuset 2012/13 7 

Den 25-årige violinist Nicola Benedetti er et af Storbritanniens 

største navne inden for den klassiske musik. Hun kommer 

fra en skotsk-italiensk familie og er blevet noget af en darling i 

Storbritannien og ikke mindst i Skotland. I aften optræder hun 

for første gang i Koncerthuset. 

Nicola Benedetti har spillet violin, siden hun var fem år, og 

hendes talent blev meget hurtigt tydeligt for alle. Som otte-årig 

(!) blev hun koncertmester for Det britiske Børneorkester, og 

10 år gammel blev hun optaget som elev på violinlegenden 

Yehudi Menuhins elitemusikskole. 

Hendes store gennembrud var i 2004, da hun som 16-årig 

vandt titlen som Årets Unge Musiker i Storbritannien og skrev 

kontrakt på en million engelske pund med pladeselskaberne 

Decca og Deutsche Grammophon. Den forbindelse er for 

nylig fortsat med et 7. album, The Silver Violin. På den spiller 

hun klassisk musik kendt fra film – samt aftenens solistværk, 

Korngolds Violinkoncert. 

Nicola Benedetti spiller på en Stradivarius fra 1717, men har 

sit musikalske nærvær som særligt trækplaster. Hun er ikke 

bange for at gå utraditionelle veje for at få den klassiske musik 

ud til alle. Hun spiller et meget bredt repertoire, er ivrig på 

Twitter og engagerer sig stærkt i de britiske børns musikuddannelse. 

Og hun er ikke bleg for at tale politik: 

“Musiske fag må ikke ende som andenrangs, men skal have 

plads ved siden af de øvrige fag med et bredt og alsidigt pensum. 

I krisetider skal man ikke nedjustere de kunstneriske dele 

af undervisningen, især ikke for samfundets ringest stillede.”

Dr 

Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset 

Symfoniorkestret 

Med forbehold for 

ændringer i musiker- 

musikerliste 

listen efter redaktionens 

Garderobe 

afslutning 

1. Der violin er fl ere garderober i Koncerthuset, både bemandede og selvbetjente 

– begge dele er gratis. De bemandede garderober fi ndes 

2. lige violin ved indgangen på niveau 0 og i foyeren på niveau 1. 

Den selvbetjente garderobe er på niveau 0 langs vinduerne ud 

Bratsch 

mod kanalen. Af sikkerhedsmæssige grunde er det ikke tilladt at 

medbringe større tasker og overtøj i Koncertsalen. 

Cello 

Kontrabas 

Forudbestilling af drikkevarer til pausen 

Husk, at du kan springe køen til baren over i pausen. Hvis du 

Fløjte bestiller og forudbetaler din drink i baren inden koncerten, står 

den klar til dig i pausen. 

obo 

Pause 

Klarinet 

Pausen varer 30 minutter. Vi ringer ind 10, 7 og 5 minutter, før 

Fagot dørene til salen lukkes. 

Horn Til og fra Koncerthuset 

Du kan læse mere om transport og parkering på 

Trompet 

www.dr.dk/Koncerthuset/praktisk-info/. 

Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med 

Tuba 

særlige behov. 

Harpe 

Klaver/orgel 

Pauke 

Slagtøj 

DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: 

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal 

Augustinus Fonden 

Beckett-Fonden 

Bikubenfonden 

Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat 

Det obelske Familiefond 

FrederiksbergFonden 

Nordea-fonden 

Adresse: Adresse: 

Ørestads Ørestads Boulevard Boulevard 13 13 

0999 København 0999 København C C 

Tlf.: 35 Tlf.: 20 62 35 6220 

62 62 

e-mail: e-mail: koncerthuset@dr.dk 

er sponsor for Koncerthuset 

www.dr.dk/koncerthuset 

www.dr.dk/drso

Benedetti og Korngold - DR

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?