Fra fornyet – via katekumenal – på vej mod missional menighed EN ...
Fra fornyet – via katekumenal – på vej mod missional menighed EN ...
Fra fornyet – via katekumenal – på vej mod missional menighed EN ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Artikel | Keld Dahlmann<br />
i. Det svarer i <strong>menighed</strong>skonteksten til hele<br />
søndags<strong>menighed</strong>en. Imellem disse to grupper<br />
findes typisk den mellemstore gruppe af 20-<br />
60 mand, som udgør min omgangskreds eller<br />
’mit netværk’, som det ville hedde i dag. Denne<br />
gruppe kan vi alle sætte navn <strong>på</strong>, hvis vi fx tænker<br />
<strong>på</strong>, hvem vi ville invitere til vores fødselsdag.<br />
Det er denne mellemstore gruppe, vi kalder<br />
”klyngen” i Århus Valg<strong>menighed</strong>. En klynge ledes<br />
af et lederteam, der har en vision <strong>–</strong> inden for<br />
rammerne af <strong>menighed</strong>ens overordnede vision<br />
<strong>–</strong> om at være kirke for en bestemt gruppe eller<br />
med et særligt fokus. Inden for klyngen dannes<br />
cellegrupper, som mødes i de uger, hvor der ikke<br />
er klyngesamling. I klyngerne kan nye, der ønsker<br />
at være en del af fællesskabet, dukke op i en socialt<br />
overskuelig gruppe og selv bestemme deres tempo<br />
i forhold til, hvornår de ønsker at indgå i en celle.<br />
Klyngerne mødes månedligt <strong>på</strong> ”klyngesøndag”,<br />
hvor der ikke afholdes gudstjeneste og desuden<br />
ofte til en aftensamling i løbet af måneden. Nogle<br />
klynger har et stærkt pastoralt potentiale og<br />
har været rigtig gode til at vitalisere ”periferien”<br />
i <strong>menighed</strong>en ved at inddrage personer i<br />
fællesskabet, som måske har været ustabile eller<br />
alene. Disse klynger fungerer godt, når de har<br />
det store fællesskab - <strong>menighed</strong>ens gudstjenester<br />
- som den støttende ramme med høj kvalitet i<br />
undervisning og lovsang/musik. Andre klynger<br />
har et større <strong>missional</strong>t potentiale og rækker<br />
ud til mennesker, som ellers ikke er i berøring<br />
med kirken. Disse klynger er mere sårbare, og<br />
lederne har brug for mere intensiv udrustning<br />
med henblik <strong>på</strong> mission. For alle klynger gælder<br />
det, at deres vision skal tage højde for vores tre<br />
grundværdier i ÅVM: OP, IND og UD. Vi tror, at<br />
enhver discipel af Jesus lever i tre grundlæggende<br />
relationer: OP til Gud, IND til hinanden og<br />
UD til vores omverden. En klynge skal således<br />
hjælpe en gruppe mennesker til at leve som<br />
disciple i disse tre dimensioner. Hvordan de i<br />
praksis udlever de tre dimensioner, finder de selv<br />
ud af. Det handler ikke om at have nogle særlige<br />
aktiviteter, men om at have det særlige DNA,<br />
som kendetegner hele <strong>menighed</strong>en. Et godt træ<br />
bærer gode frugter! En god ven af mig beskrev,<br />
hvordan den <strong>menighed</strong>, hvor han voksede op,<br />
havde én bestemt måde at gøre tingene <strong>på</strong>, men<br />
ΙΧΘΥΣ | 2 | maj 07<br />
ikke nogen klare fælles værdier eller nogen klar<br />
vision. I ÅVM tror vi, det hænger omvendt<br />
sammen. Vi må arbejde <strong>på</strong> at beskrive vores fælles<br />
værdier og vision i <strong>menighed</strong>erne (discipellivets<br />
DNA). Samtidig er der brug for plads til at ”være<br />
med” <strong>på</strong> mange niveauer og måder (discipellivets<br />
FORM). Den personlige pilgrimsrejse har fået<br />
meget mere plads i menneskers bevidsthed, og<br />
det må afspejles i en større mangfoldighed af<br />
former i vores spiritualitet. Det giver klyngerne<br />
god mulighed for. Ofte bliver jeg spurgt af andre<br />
præster: hvad laver de i klyngerne? Jeg må altid<br />
svare det samme: jeg aner det ikke! Mit fokus<br />
er ikke <strong>på</strong> de enkelte medlemmer i den enkelte<br />
klynge, mit fokus er <strong>på</strong> klyngelederne; i den<br />
grad de selv lever som disciple af Jesus <strong>–</strong> i samme<br />
grad kan de lede klyngemedlemmerne til at gøre<br />
det samme. Hver måned mødes præsterne med<br />
klyngelederne og ”coacher” dem i deres tjeneste.<br />
På denne måde udgør klyngelederne et ”skelet”,<br />
der holder ”legemet” sammen som et fungerede<br />
netværk, hvor præsterne <strong>via</strong> klyngelederne er i<br />
indirekte kontakt med hele <strong>menighed</strong>en.<br />
ledelse <strong>–</strong> en kultur der fremmer<br />
retning og vækst<br />
I en tid med store forandringer reagerer mange<br />
ledere <strong>–</strong> ikke mindst i kirkelige miljøer <strong>–</strong> ved at<br />
forsøge at kontrollere situationen. Det fastlåser<br />
<strong>menighed</strong>en, så den ikke er fri til at møde de<br />
udfordringer, den møder. I sådan en tid har<br />
<strong>menighed</strong>en brug for, at ledelsen taler ærligt om<br />
udfordringerne og tager ansvar for at reagere <strong>på</strong><br />
dem. At tage ansvar betyder ikke at kontrollere<br />
situationen <strong>–</strong> men at lade den brydes med<br />
visionen for derefter at vælge en <strong>vej</strong> frem, vel<br />
vidende at der var andre <strong>vej</strong>e, vi kunne have valgt.<br />
I den proces er det vigtigt at give enhver frihed<br />
til at vælge en anden <strong>vej</strong>. Det betyder i praksis,<br />
at vi i ÅVM møder mennesker, der ikke finder<br />
sig hjemme hos os eller forlader fællesskabet,<br />
fordi de ikke deler visionen eller trives i vores<br />
kultur. For at forme <strong>menighed</strong>en i sin evne til<br />
at være <strong>katekumenal</strong> (at gøre disciple) arbejder<br />
vi intentionelt med at udvikle en ledelseskultur,<br />
der fremmer det. I ÅVM er en celleleders opgave<br />
ikke primært at lave en telefonliste og gennemføre