Fra fornyet – via katekumenal – på vej mod missional menighed EN ...

Artikel | Keld Dahlmann
livsmønstre – sprog og symboler der
fremmer discipelskab
Det siges ofte, at i Århus Valgmenighed har vi
udviklet vores eget sprog. Det er en helt korrekt
observation! Det er vores erfaring, at en afgørende
del af ledelse er kommunikation, og sprog er
nødvendigt for at kunne kommunikere. Hvor
grupper af mennesker gør noget sammen, opstår
der sprog, som giver mening for den gruppe.
Enhver, der har været til møde i et missionshus,
vil kunne genkende et særligt sprog, som opstod
under tidligere tiders vækkelser og udviklede en
bestemt mening. Idet at Århus Valgmenighed
og Oasebevægelsen er en nyere bevægelse, er
”sproget” stadig meget under udvikling i vores
bevægelse og i øvrigt meget præget af vores tid.
Det afgørende for os har været at finde et sprog
og nogle symboler, som understøtter det at gøre
mennesker til disciple. Vi leder hele tiden efter
enkle måder at udtrykke bibelske sandheder på,
så de lettere kan integreres i menneskers hverdag.
En stor hjælp har været de såkaldte ”Livsmønstre”
(Lifeshapes), som vi har lært om fra en anglikansk
venskabsmenighed. Det er nogle geometriske
figurer, som udtrykker nogle bibelske sandheder
på en måde, der er let at forklare og omsætte. Et
eksempel er trekanten med de tre relationer – OP,
IND og UD – eller firkanten, der udtrykker
forskellige faser i en persons eller gruppes åndelige
liv (se www.3dministries.com). Disse enkle
symboler indgår i vores ledertræning og hjælper
lederne til at identificere de processer, som indgår
i arbejdet med selv at være en discipel af Jesus
og gøre andre til disciple. Personligt har jeg også
fundet stor hjælp i skriftemålet, som giver en
praktisk model til at gribe nåden. En konfident
sagde til mig efter et skriftemål: ”Jeg har hørt
om lov og evangelium i hele min opvækst, men
i dag er første gang, jeg forstår noget af, hvad
det betyder; nu har jeg følt og mærket i krop
og sjæl, hvad nåde er!” Denne kommentar er
efter min vurdering dækkende for mange af vore
medlemmer; de orker ikke flere ord, men vil gerne
erfare, føle, se og smage Guds nærvær! Kun Gud
kan skænke et menneske troen; vores opgave er at
facilitere en proces – et katekumenat - hvor vor
ΙΧΘΥΣ | 2 | maj 07
tids søgere kan blive disciple. Vi sår og vander
– Gud giver væksten.
Evaluering – sorrig og glæde…
Efter 16 år på bagen er Århus Valgmenighed godt
i gang med teenageårene. Vi har ungdommens
vovemod (andre vil nok sige overmod ), men
begynder at mærke voksenlivets alvor. Vi er
ikke længere blot en studentermenighed, men
har ved vores formiddagsgudstjeneste fået en
stor gruppe børnefamilier og voksne singler i
den erhvervsaktive alder. Vi havde i 2006 vores
første begravelse og har masser af barnedåb og
bryllupper. Vi har prøvet meget af og forsøger
at holde fast i det gode ved løbende at evaluere
bagsider og bivirkninger ved den måde, vi vælger
at være kirke på. Her vil jeg kort nævne nogle af
de vigtigste:
I en stor menighed er det nemt at blive
glemt. Det er stressende konstant at arbejde med
infrastrukturen i menigheden, så at netværket
er stærkt og åbent for nye. Store fællesskaber
virker nemt skræmmende på indadvendte
personligheder.
ÅVM’s maskuline handlings-orienterede
ledelseskultur er atypisk i dansk kirkeliv.
Når man har en stærk pionerånd, tiltrækker
man flere pionerer. De er ofte meget målorienterede
og kan tabe på de lange seje træk
og overse omsorgsaspektet. Det skaber skuffede
forventninger, når vi opdager, at projektet ikke
lige lykkedes.
Når en menighed er frimodig i evangelisation
og mission følger en særlig åndskamp. Som
vestlige kristne er vi ofte åndelige analfabeter, når
det kommer til den dimension. Her har vi meget
at lære.
Missionale udfordringer kræver missiologisk
refleksion. Danmark er håbløst bagud i forhold til
de øvrige lande – også vore skandinaviske naboer
- omkring ekklesiologi og missiologi.
Fra lokalmenighed til missional bevægelse
– hvor er vi på vej hen?
Gennem de seneste år er menigheden blevet
mere kendt, og vi fandt, at tiden var til at invitere
gæster indenfor til en såkaldt besøgskonference,