Bemærkninger til køer

Dyrevelfærdsregistrering til brug for Pilotprojekt NySundhedsrådgivning
April 2004
Ejer:
CHR.NR:
Bemærkninger til køer
Dato:
Besøget foretaget af:
Uden angivelse af konumre
1. TREPATTEDE YVERE - antal køer der ikke malkes på en eller flere kirtler = Antal i % =
Patteskader eller pattedeformiteter, der medfører, at mælken ikke kan malkes ud, vil ligeledes
medføre, at koen kaldes ”trepattet”.
2. HASER - antal køer med tydelige sår og hævelser på haserne = Antal i % =
Køer med scoreværdier 3, 4, 5 tælles med, d.v.s. fra sår over 2 cm i diameter på huden på hasens
yderside og/eller hasespids og synlige fortykkelser i huden omkring haseleddet.
Trykninger på haserne opstår, når huden er i gentagen kontakt med et hårdt underlag. Der dannes et supplerende
bindevævslag og evt. en væskefyldt blære i huden for at aflaste det underliggende væv.
Hvis underlaget er fugtigt og tilsmudset, bliver huden blødt op, og derved kan bakterier nemt trænge ind i bindevævet.
Resulktatet kan blive en lokal betændelsesreaktion med lokal hævelse omkring haseleddet og evt. betændelse i selve
leddet. Denne reaktion forstærkes af bindevævets dårlige blodforsyning. Betændelsen kan brede sig længere op i benet
og evt. resultere i regulær blodforgiftning.
3. SKORPER VED HALEROD – antal køer med tydelige skorper ved halerod = Antal i % =
Køer med scoreværdier 3, 4 og 5 tælles med, d.v.s. fra ”hårlaget ved haleroden er mat,
og der er hårtab og flere løse skæl og småskorper, huden føles lidt ru og usmidig”.
Hos kvæg optræder der ved skabangreb ofte skorpe- og skældannelse ved haleroden. Disse forandringer kan brede sig
til spejl og bagben. Skabangreb skyldes i reglen Chorioptes bovis. Angrebene er i særdeleshed synlige om vinteren og
under opstaldning. Symptomerne er intens kløe, hvor køerne står uroligt og pisker med halen, samt hårtab og
skældannelse ved haleroden. Huden bliver gradvist fortykket og skorpedannelsen mere og mere tydlig.
4. HÆVELSER/BYLDER - antal køer med tydelige hævelser og/eller bylder = Antal i % =
Køer med hævelser og bylder over 5 cm i diameter tælles med (kun på kroppen –
ikke yver eller haser).
Køer, der udsættes for vedvarende mindre belastninger samme sted på huden eller kroppen, vil ofte udvikle lokale
hævelser. Disse hævelser kan være blodansamlinger, som ikke er blevet inficeret med bakterier, eller de kan være
ansamlinger som har udviklet sig til regulære pusansamlinger.
Man kan ikke visuelt vurdere, om hævelserne er inficeret med bakterier, eller om indholdet i hævelsen. Hævelser eller
bylder på kroppen kan give et fingerpeg om belastningen fra staldsystemet (f.eks. forkert placeret nakkebom).
5. HULDVURDERING – antal køer med et huld der afviger fra det normale = Antal i % =
Det bedste huldniveau for køer ved kælvning er mellem 2.75 til 3.25. Køer med huldværdier under
2.50 og over 3.75 tælles med (karaktererne 2.50 og 3.75 skal ikke med).
Huldvurderingsmetoden (HFS-metoden) bygger på huldvurdering ved fysisk kontakt som grundlag for skønsmæssig
vurdering. Vurderingen sker ved, med hånden, at vurdere fedtlaget ved haleroden (halerodspartiet og sædebenene), ved
tværtappene, nedre ribben, hoftehjørne og lår.
6. KLOVE BAGBEN – antal køer der støtter dårligt og/eller har lange klove = Antal i % =
Tåen hos koen består af kode og klov. Forholdet mellem kodens og klovens stilling angives ved tåaksen. Når tåaksen er
2