Behandling og genoptræning - Hjerneskadeforeningen

More documents

Recommendations

Info

14 HVOR STORT ER SENHJERNESKADE-PROBLEMET TALMÆSSIGT? Bemærkelsesværdigt er også det meget store antal, der har være indlagt i op til et par uger efter hjernerystelse. Typiske symptomer er her bevidsthedssvækkelse af maximalt 15 minutters varighed fulgt af hovedpine, svimmelhed, og kvalme/opkastning. Over 90% af disse patienter har kun været indlagt en dag eller to. Men det ses, at det her er børnene, der er fl est af, og at antallet daler støt med alderen. Det er et åbent spørgsmål, hvor mange børn, der får forstyrret deres hjerne- mæssige udvikling af disse tilsyneladende let- te traumer, hvis følger måske først viser sig, når næste udviklingstrin skal passeres. I hvert fald gælder for hjernerystelses-patienter, at ca. en fjerdedel har følger i fl ere måneder i form af et såkaldt postkommotionelt syndrom med hovedpine, svimmelhed og problemer med hukommelse og koncentrationsevne, og at 15 procent fortsat har et eller fl ere af disse symptomer et år efter skaden. Talmæssigt dominerer disse patienter i hovedtraumesta- tistikken, men deres skade er usynlig, og de er typisk genoptræningsmæssigt ”hjemløse” efter hospitalsindlæggelsen, selv om der kan være betydelige sociale følger. Lad os se lidt nærmere på, hvor mange det drejer sig om i de forskellige sværhedsgra- der af de mest talstærke grupper, slag mod hovedet, henholdsvis apopleksi: Hjerneskader som følge af slag mod hovedet, hjertestop eller spontan subarachnoi- dalblødning: Ca. 20 % af dem, der if. tabellen side 28 har været indlagt i over 14 dage, det vil sige ca. 150-200 pr år, vil have så svære skader, at de er kandidater til en længerevarende optræning på en af de specialiserede genop- træningsafdelinger i Hvidovre eller Hammel. Blandt disse er der i hele landet nogle enkelte, måske op mod 10-20 pr år, der skades så svært, at de forbliver permanent ukontaktbare - de ligger hen i årevis, fordi deres kredsløbs- og åndedrætsregulerende centre fungerer. Vi kan ikke sige, at de er hjernedøde, de har åbne øjne om dagen, men enhver kontakt med dem er afbrudt. Om de selv oplever noget ved det, ved vi ikke, men i hvert fald er det jo meget svært for de pårørende, som har svært ved at slippe håbet om, at de en dag vågner. Langt de fl este af dem, der kommer på de to specialiserede afdelinger, vil dog vågne op, og største delen vil også blive udskrevet til egen bolig som personligt selvhjulpne, men det vil være sjældent, at de uden videre vil kunne fortsætte deres tidligere livsforløb med hensyn til uddannelse/ar- bejde eller social funktion, og et komplice- ret efterforløb vil være reglen snarere end undtagelsen. Det store fl ertal af de øvrige 8-900 pr år vil ikke have betydende restproblemer med
hensyn til den fysiske førlighed eller selv- hjulpenhed. De vil derimod have et usynligt handicap i form af ændrede mentale funk- tioner, som de kan få meget svært ved at re- degøre for over for de sociale forvaltninger. Det samme gælder de fl ere hundrede pr år, der får uventet langvarige følger efter en hjernerystelse, som ovenfor omtalt. Hjerneskader som følge af apoplexi (blod- prop i hjernen eller hjerneblødning) ses som nævnt fortrinsvis hos ældre, gennemsnitsalder 70 år. Ifølge et refe- renceprogram fra 2003 (4) udarbejdet af Dansk Medicinsk Selskabs Sekretariat for Referenceprogrammer tilkommer hvert år i Danmark ca. 10.000-12.000 nye tilfælde af apopleksi. Heraf dør op mod 20% den første måned. Halvdelen lever mere end 4 år efter apoplexien. Man regner med, at 30.000-40.000 mennesker lever med følger efter apopleksi. I hvert fald 2/3 forlader hospitalet eller afslutter supple- rende hjemmetræning/ambulant træning som personligt selvhjulpne, men 33% får talebesvær (afasi og/eller dysarthri), og Behandling og genoptræning efter pludseligt opstået senhjerneskade ca. 10% af de overlevende bliver svært plejekrævende, for de fl estes vedkom- mende på grund af de velkendte halvsidige lammelser. Tallene for apopleksi i tabellen side 28 stam- mer fra 1992, idet der ikke fi ndes tilsvaren- de aldersopdelte optællinger af nyere dato. Af Sundhedsstyrelsens evalueringsrapport (1) fremgår, at der i perioden 1992–1999 var en 15% stigning i antallet af nye apopleksier, men for de enkelte år er der ikke publiceret aldersopdelte tal eller antal patienter, der udskrives i live. Rapportens forfatter anfører, at tallene kan være for lave, blandt andet fordi der kun er søgt på apopleksi som A-diagnose. I tallene i nærværende publikation indgår apopleksi som A- eller B-diagnose. Alt i alt må vi nok regne med, at der her i landet lever mindst 50.000 mennesker med følger efter de pludseligt opståede senhjerneskader, som denne publikation omhandler. 15
Page 1 and 2: Behandling og genoptræning efter p
Page 3 and 4: Forord Formålet med denne publikat
Page 7 and 8: Typiske forløb efter senhjerneskad
Page 9 and 10: keligt, men de unge hjerneskadede b
Page 11 and 12: • afasi, det vil sige beskadiget
Page 13: Behandling og genoptræning efter p
Page 19 and 20: før skaden og få indrettet en men
Page 21 and 22: me. Når det har taget skade, ja, s
Page 23 and 24: og belastende at have med de langva
Page 27 and 28: tet lokal opfølgning, hvor der er

Behandling og genoptræning - Hjerneskadeforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?