Behandling og genoptræning - Hjerneskadeforeningen

More documents

Recommendations

Info

22 OVERGANGEN TIL GENOPTRÆNING UDEN FOR SYGEHUS ikke opdages under en korterevarende indlæggelse. Et stort problem er her den usikkerhed, der opstår i forhold til den videre visitering af disse moderat hjerneskadede ved udskriv- ning fra hospital. Som tidligere omtalt må det frygtes, at sandsynligheden for at møde ekspertise i socialforvaltningen i de fl este tilfælde af yngre hjerneskadede må være forsvindende lille efter kommunalreformen, når hjerneskadesamrådene og de amtslige specialrådgivninger bortfalder. Vi får derfor ikke noget ideelt system, før der fra centralt hold foreligger en vejledning med hensyn til, hvordan man i tilstrækkeligt omfang – som formuleret af De Samvirkende Invalideorganisationer - kan sikre uafhæn- gige, højtspecialiserede udrednings- og rådgivningsenheder, hvortil såvel brugere som kommuner har adgang. Man må således sørge for at genoprette strukturer, der dæk- ker de opgaver, som Hjerneskadesamrådene og de amtslige specialrådgivninger tidligere varetog. Med hensyn til den personligt selvhjulpne gruppe med svære eller middelsvære skader er der i dag adskillige neuropsykologisk baserede steder, f.eks. Center for Hjerne- skade på Københavns Universitet Amager og Vejlefjord Center for Genoptræning og Udvikling, som yder kvalifi ceret hjælp til denne kategori af skadede. I kraft af deres størrelse har de mulighed for at drive forskning og specialuddannelse af psykologer og andre faggrupper inden for hjerneskade- området. Her skal også nævnes de amtslige taleinstitutter, hvis indsats ofte ikke har været begrænset til det rent talemæssige, men hvis fremtidige skæbne er uvis. De specialiserede genoptræningscentres fremtid skulle efter kommunalreformen være sikret ved, at de drives under staten med kommunerne som ”kunder”. En form for forsikringsordning i form af statslig refu- sion skal træde i kraft, hvis udgifterne bliver uventet store i enkelsager. Kun fremtiden kan vise, hvor funktionsdygtig en sådan ordning vil være. Men det er helt afgørende med en landsdækkende planlægning, der sikrer de større centre, vi i dag har, eksi- stensgrundlag længe nok til, at de kan doku- mentere nødvendigheden af deres eksistens som centre for rehabilitering, forskning, udvikling af nye metoder og undervisning på kvalifi ceret niveau. De sværest skadede Etableringen af de særlige afdelinger på Hvidovre Hospital og Hammel Neurocen- ter for genoptræning efter de sværeste skader er et stort fremskridt både for svært hjerneskaderamte og deres pårørende. Problemet er særlig påtrængende og tungt for de tilfælde, hvor bevidstløsheden træk- ker ud i årevis. De pårørende bør her have et stående tilbud om professionel støtte. Også for den professionelle stab er det tungt
og belastende at have med de langvarigt bevidstløse at gøre. Der er mange steder behov for supervision og efteruddannelse af disse personalegrupper, så de kan støtte patienter og pårørende bedst muligt uden selv at blive udbrændte. En særlig situation opstår ved udskrivnin- gen efter sygehusopholdet, hvor man ofte opdager, at der, trods gode løsninger nogle steder, fortsat kan mangle relevante tilbud til de fysisk og/eller mentalt svært skadede yngre mennesker, der hvert år tilkommer og som har behov for fortsat pleje og genop- træning/vedligeholdelse af færdigheder. Det er ikke en rimelig løsning for disse unge mennesker at blive anbragt enkeltvis på ple- jehjem for ældre. Det kan heller ikke være meningen, at de i mange år skal bo hos for- ældrene, langt ud over den alder, hvor det er naturligt. I enkelte amter har man fundet en bedre løsning i form af bofællesskaber for yngre handicappede, hvor en ret intensiv træning kan fortsætte, og hvor det i mange tilfælde viser sig, at udfl ytning til egen bolig bliver en realistisk mulighed i løbet af en kortere årrække. Lokale tilbud Selv om det er væsentligt, at de hjerneskaderamte på længere sigt støttes, der hvor de bor, forekommer det i en del tilfælde - især blandt de yngre - hensigtsmæssigt, at der tilbydes en intensiv optræning og psykoterapeutisk behandling på centre med Behandling og genoptræning efter pludseligt opstået senhjerneskade særligt kvalifi cerede psykologer, således at de i et samlet forløb bl.a. kan få psykoterapeutisk støtte og få lært nogle teknikker til at kompensere for de skete mentale forandringer, så de familiemæssige og bo- og arbejdsmæssige konsekvenser begrænses mest muligt. Imidlertid er der en anden mindst lige så vigtig opgave, og det vil jeg gerne under- strege, som det er oplagt at få løst lokalt, og det er støtte til den efterfølgende tilpasning til det fremtidige liv. Det er jo langtfra alle skadede, der får tilbudt intensiv optræning, og desværre går det sjældent sådan, at den skadede selv efter et genoptræningsophold på et af de nævnte centre er kommet til at fungere lige så godt som før skaden. Resultatet af optræningen her står egentlig først sin prøve, når den skadede kommer tilbage til sit daglige miljø og skal tilpasse sig socialt, boligmæssigt og i nogle tilfælde også arbejdsmæssigt. Det er sjældent let, og både den skadede og familien kan have god brug for støtte og vejledning også på længere sigt, idet centrenes opfølgning jo hører op en dag, og de skadede også gerne skulle ud af patientrollen. Her har man hidtil haft den amtslige Special- undervisning for Voksne, som har udviklet sig til et vigtigt led i de hjerneskadedes genintegreringsproces. Hvordan man via 23
Page 1 and 2: Behandling og genoptræning efter p
Page 3 and 4: Forord Formålet med denne publikat
Page 7 and 8: Typiske forløb efter senhjerneskad
Page 9 and 10: keligt, men de unge hjerneskadede b
Page 11 and 12: • afasi, det vil sige beskadiget
Page 15 and 16: hensyn til den fysiske førlighed e
Page 19 and 20: før skaden og få indrettet en men
Page 21: me. Når det har taget skade, ja, s
Page 27 and 28: tet lokal opfølgning, hvor der er

Behandling og genoptræning - Hjerneskadeforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?